Den gamle forlystelsespark i Berlin, Spreepark, vil i 2029 være et attraktivt kultur- og fritidsområde, hvor spor af de nu faldefærdige forlystelser indgår i respekt for parkens historie. Det er stadig muligt at komme på rundvisning i de spektakulære ruiner.
I 20 år var det 23 hektar store område i Berlins sydøstlige udkant DDR’s eneste forlystelsespark med blandt Københavns Tivoli som forbillede. Efter Murens fald i 1989 har området haft en omtumlet tilværelse. Et forsøg på at genstarte parken som en privat forretning led sit afgørende nederlag i 2002. Herefter har området indtil i dag ligget forladt – med de gamle bygninger og rester af forlystelser som ruiner.
I DDR-tiden var navnet ”Kulturpark Plänterwald”. Siden det offentliges erhvervelse af området i 2016 via selskabet Grün Berlin Gmbh har betegnelsen blot været Spreepark. Det har kun været muligt at besøge området – i hvert fald på lovlig vis – via en af de mange rundvisninger, som man på forhånd kan købe en billet til. Hvis man er hurtig!
Informative rundvisninger
På rundvisninger kan man (på tysk) høre om visionerne med at renovere og forny en del af de gamle attraktioner som fx rutsjebaner, karrusel, pariserhjul og pavilloner. Se eksempler i billederne herunder.
Efter planen vil der i 2021 blive åbnet for offentligheden på den måde, at man kan begynde at bevæge sig gennem området på udvalgte stier. Først omkring 2029 vil renoveringen være gennemført.
Der planlægges også med, at man til den tid vil kunne tage en færge på Spree fra det centrale Berlin ud til parken med to anløbssteder i hver sin ende. Man har endnu ikke besluttet, om der vil blive opkrævet entré for at benytte parken.
Vær hurtig!
Billetter til rundvisninger er hurtigt blevet udsolgt, når de er blevet udbudt. Da man satte 1.800 billetter til salg for 60 rundvisninger i juli og august 2019, var de væk på et par dage.
I 2020 udbydes der løbende nye billetter til rundvisningerne. Måske vil myndighederne lodde, om interessen fortsætter med at være stor. I skrivende stud er der udbudt billetter for foreløbig seks lørdage.
Det store pariserhjul skal efter planen tages i brug i den renoverede park, og vandbassinet rundt om det skal genskabes.
Den gamle rutsjebane bliver ikke genåbnet, men der er planer om at lave den til en gangsti på visse strækninger.
En ellers temmelig faldefærdig pavillon bliver renoveret, fordi den for DDR-tiden så typiske byggestil ifølge Grün Berlin har arkitektur-historisk værdi.
Det store snegleformede “telt” blev oprindeligt brugt til visning af film i 360 grader. I fremtiden bliver der nok også vist film om bl.a. parkens historie, men ikke i det store format.
Karrusellen fungerer stadig, i hvert fald delvis. Det er planen at renovere den og – meget passende – etablere en café ved siden af.
Blandt Berlins 22 Michelin-honorerede restauranter er der én, der er 100 procent vegetarisk: Cookies Cream. Vi prøvede den – og fik en gourmet-oplevelse af de helt store.
Første mundfuld gjorde os helt tavse. Vi skulle lige komme os over den himmelske velsmag, før smilene bredte sig, og vi overbeviste hinanden om, at vi da vist havde truffet et helt rigtigt valg. Hjemme fra Danmark havde vi bestilt bord på den vegetariske Berlin-restaurant Cookies Cream.
På tallerkenen lå en hvid artiskokcreme dækket af supertynde skiver af vandmelon, der til forveksling lignede carpaccio. Herover var drysset sprøde kardemommekapsler og smuldret lidt gedeost. Smukt, enkelt og samtidig en frisk og ekstremt velsmagende begyndelse på den femretters menu, vi havde besluttet os for. Vi fik i den grad forventningerne skruet op.
Vi var blevet inspireret af det engelske madøre Rick Stein, der tilsyneladende er på en never-ending gourmetrejse rundt i verden. I juni så vi på DR hans udsendelse om Berlin, og vi registrerede det særlige Berlin-agtige indtryk, som Cookies Cream gav – med en lidt hemmelighedsfuld, rustik baggårdsbeliggenhed.
Indgangen til en Michelin-restaurant? Ja, når den ligger i Berlin. Den blinkende lysekrone viste vej.
Vi tjekkede hjemmesiden, så den interessante menu og blev også lokket af, at der tilsyneladende ikke var noget fims med “pænt” tøj. Da vi fik vores bestillingskvittering, anmodede restauranten da også høfligt om ”casual” påklædning. Vi havde bestilt bord til tre, for mor/svigermor, der ville støde til i Berlin, skulle da have sig en helt særlig Berlin-oplevelse.
Den første Michelin-oplevelse
Vi har ikke tidligere besøgt en restaurant med en Michelin-stjerne. Det tætteste, vi har været, er et besøg på Kadeau Bornholm, lige før de fik deres første stjerne i 2016. I juni spiste vi på restauranten Moment på Djursland, der her i 2019 har fået den såkaldte Bib Gourmand-udmærkelse fra Michelin. Det er også en vegetarisk restaurant, og det var nok denne oplevelse med enestående grønsags-trylleri, der gav os lyst til at prøve mere vegetarisk på dette niveau.
Tilbage til Cookies Cream: Vi begav os ind i baggården bag Komische Oper, lod os berolige af ordene ”if you think you are lost, you are almost there” og var alligevel lettede, da vi opdagede en blinkede lysekrone, som vi var blevet bedt om at gå efter. Vi bankede på den solide metaldør, som var det en hemmelig klub, og den blev åbnet af en smilende og meget imødekommende ung mand i en lidt forvasket t-shirt. Vi følte os i den grad velkomne og i godt selskab.
Der er fotoforbud på restauranten, så dette blev det sidste billede. Og dog: Se nederst i indlægget.
Ovenpå i restauranten kunne vi se på de øvrige gæster, at vi da vist godt kunne være kommet i de shorts og Birkenstock-sandaler, vi tidligere havde haft på i sommervarme Berlin. Påklædningen og stemningen var afslappet.
Vi fik plads ved den lidt mørke restaurants eneste vindue, hvilket vi var ganske godt tilfredse med, selv om udsigten her fra 1. sal var en baggård med nogle affaldscontainere. Vinduet kastede behageligt lys ned over de spændende retter.
Et gennemført højt niveau
Med første ret var vi startet på toppen, og vi fortsatte på næsten samme niveau. Forbeholdet ”næsten” kan skyldes, at vi fra begyndelsen blev indstillet på utrolig megen velsmag. De følgende fire retter var absolut også store oplevelser og et vidnesbyrd om, hvor varieret og smagfuld mad kan laves uden kød. Den samlede menu så således ud denne aften:
Vandmelon med artiskokcreme, gedeost, kardemomme, citron
Dertil fik vi den tilhørende vinmenu bestående af forskellige naturvine. Det var et eksperiment, der ikke faldt ud til naturvinenes fordel. Selskabets mest naturvinskritiske deltager registrerede én vin, der var nogenlunde god, tre, der var drikkelige, men uinteressante, og én der smagte temmelig ringe. Er du en, der holder af naturvins til tider ret flade og syrlige smag, skal du selvfølgelig tage denne vinmenu. Ellers vil vi anbefale en af de andre flasker på kortet. Eller måske en kombination, hvor én i selskabet får naturvinsmenuen, så alle kan smage og danne sig deres eget indtryk.
Regningen for fem retter og vin til tre personer lød på præcis 400 euro, dvs. 1.000 danske kroner pr. kuvert. Virkelig billigt sammenlignet med priserne på danske Michelin-restauranter.
Det er også muligt at få mindre menuer. Priserne er disse (juli 2019):
Fotoforbuddet blev uartigt trodset, da dette billede af mine mætte og meget tilfredse følgesvende blev taget til sidst. I baggrunden vejrer det russiske flag over landets ambassade, de første bogstaver i (vist nok) Aeroflot kan anes og ellers er det blot en baggård med parkerede biler og affaldscontainere, der i tristhed står i skarp modsætning til det vegetariske festmåltid på Cookies Cream.
Nogle ritualer skal gentages, når man besøger Berlin med jævne mellemrum, men man skal også huske at få nogle nye oplevelser i den by, der har så meget at byde på. Denne to-do-liste for sommeren 2019 fra Lars Friis, den ene af Vild med Berlins redaktører, kan måske inspirere andre.
Fotografi fra udstillingen “Berlin. Die Halbe Hauptstadt”
1. Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
Nogle spændende udstillinger skal jo nås, mens de er der. Det gælder for eksempel “Øst-Berlin – Den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel. Den kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november og viser billeder, der spejler byen som magtcentrum, socialismens udstillingsvindue og hverdagen i DDR.
Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
11.maj-9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin
Den begrænsede udstillingstid gælder også Nolde-udstillingen på museet Hamburger Bahnhof. Den viser enestående ekspressionistiske værker af Emil Nolde og kan opleves frem til 15. september. Grundig forskning nuancerer – mildt sagt – hans ry som forfulgt – “entartete” – kunstner og historien om “Ungemalten Bilder“ under nazismen, hvilket udstillingen også beretter om. Læs mere i en artikel fra TV2.
Emil Nolde – Eine deutsche Legende. Der Künstler im Nationalsozialismus
12. april-15. september 2019
Hamburger Bahnhof
Invalidenstraße 50-51, 10557 Berlin
En privat kunstsamling er permanent udstillet i en gammel bunker, men man skal være ude i god tid, hvis man skal sikre sig adgang. Den gives kun i form af rundvisninger for mindre grupper på faste tidspunkter, og billetterne er som regel udsolgt mindst en måned i forvejen. Jeg har ikke tidligere planlagt i så god tid, men denne gang blev Boros-billetten sikret allerede tilbage i maj.
Min medredaktør Inge har været der og har skrevet et indlæg om oplevelsen. Hun beretter: ”Under rundvisningerne får man en meget kvalificeret indføring i både de mange kunstværker, der er udstillet i rummene, samt i den gamle bunkers turbulente historie. Bunkeren blev bygget som beskyttelsesbunker under 2. Verdenskrig. Efterfølgende har den både været anvendt som fængsel, som madlager og som avanceret techno/fantasy/fetich-klub. Og sporene fra fortiden er bevaret i mange rum.”
Sammlung Boros
Bunker, Reinhardtstr. 20
10117 Berlin-Mitte Bestil tid her
4. Zille Museum
En tysk bekendt er vild med Zille Museum, og så er det jo lidt pinligt at indrømme, at man aldrig har været der, når man ret jævnligt farer til Berlin. Så nu skal det være.
Heinrich Zille (1958-1929) var litograf, men ernærede sig i sine sidste leveår ved at illustrere, fotografere og lave karikaturtegninger. Han stod på de fattiges side og beskrev bl.a. de usle vilkår i de berlinske ”Mietkasernen”, hvor den tilvandrende landbefolkning var stuvet sammen i små baggårdslejligheder i de to første årtier af det tyvende århundrede.
Han opnåede stor popularitet, og hans 70-årsdag blev fejret stort i Berlin i januar 1928. Han døde 9. august, dvs. for 90 år siden her i 2019. Det markeres med særudstillingen „Siehe. So leben Menschen”.
Spreepark – billede fra 2017 (By A.Savin (Wikimedia Commons · WikiPhotoSpace) – Own work, FAL, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=58430668)
5. Spreepark
De sidste 20 år af DDR’s levetid lå der i Østberlin en stor forlystelsespark med navnet ”Kulturpark Plänterwald”. Det var den eneste af sin art i hele DDR. Efter genforeningen genåbnede parken som ”Spreepark Berlin” med nye attraktioner i 1991 og havde i de første år høje besøgstal. Men da billetprisen blev sat op for at dække store omkostninger, gik det ned ad bakke. I 2001 måtte det private driftsselskab bag parken erklære sig insolvent, og ejeren flyttede til Sydamerika med et par af attraktionerne.
Området har stået forladt lige siden. Mange eventyrere har benyttet sig af huller i hegnet til en lille udflugt blandt de spøgelsesagtige bygninger og mennesketomme forlystelser. Med mellemrum bliver der også arrangeret rundvisninger, og det er en af dem, jeg har sikret mig billetter til. Måske er denne sæson en af de sidste chancer for at besøge resterne af den gamle Spreepark, for Berlins bystyre købte området allerede i 2014, og der drøftes forskellige planer.
Spreepark
Kiehnwerderallee 1-3, Treptow, 12437 Berlin Book billetter her (5 euro + 1 euro i gebyr)
6. Rummels
Man bliver tørstig af al den kultur, og et ophold i Berlin indebærer for mig næsten altid et besøg i den historiske Prater Biergarten i Prenzlauer Berg. Flere andre steder er blandt mine foretrukne, fx Golgatha, hvis jeg er i Kreuzberg. Den Biergarten ligger lidt gemt i et hjørne af Viktoriapark.
De nyere steder, Klunkerkranich og Holzmarkt, er måske ikke ”ølhaver” i traditionel forstand, men også rigtig gode steder at få slukket tørsten. Førstnævnte med udsigt over hele byen.
I år skal mindst én ny Biergarten opdages, og en ven har givet mig en rigtig god anbefaling af Rummels, der ligger ned til Rummelsburger See – et område, jeg endnu ikke har fået tjekket ud. Rummels skulle være lidt hippieagtigt. Og med et skattekort som vejviser er der nok også lidt sørøver over det.
Berlin er vist den eneste storby i hele verden uden for Danmark, hvor man stort set dagligt kan komme på en rundvisning med en dansktalende guide. Det skal man da benytte sig af. Man får altid noget nyt at vide om lokale bydele eller vilkår og skæbner under nazismen og socialismen. Der er adskillige muligheder denne sommer.
Tjek denne oversigt – og kontrollér links til arrangørernes sider mht. ekstra ture eller aflysninger.
8. En spændende restaurant
Streetfood i Markthalle Neun eller en Döner hos Mustafas Gemüsekebap er ofte faste indslag på mine ture til Berlin. Både traditionelle tyske restauranter og gode italienske står også højt på listen. Og asiatiske. Det internationale køkken har bare et ret højt niveau i Berlin – til relativt lave priser. Hvortil selvfølgelig skal lægges de obligatoriske drikkepenge.
I år er jeg blevet inspireret af anbefalinger fra Vild med Berlins følgere på Facebook og tv udsendelsen om Rick Steins gourmet-besøg i Berlin og har bestilt bord på vegetarrestauranten Cookies Cream.
Sommeren 2019 byder på adskillige muligheder for en rundvisning med en engageret dansk guide i Berlin. Få her et overblik over de åbne ture.
Danskerne lægger rekordmange overnatninger i Berlin hver sommer, og mange benytter et ophold til at blive vist rundt på historiske steder af danske guider. Udbyderne arrangerer ofte både særskilte, bestilte ture for grupper og såkaldt åbne ture, som man mere eller mindre spontant kan tilslutte sig med kort varsel.
Nicolaj Holmboe er igen flyttet hjem til Danmark, men når han er i Berlin i en længere periode, guider han gerne ved eller langs den gamle Berlinmur. Både der, hvor den stadig står, og hvor sporene efter den næsten er slettet.
I juli har han to åbne ture:
Torsdag 11. juli kl. 14.30
Søndag 14. juli kl. 10
Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og driver sit eget guidefirma, Berlin på Vrangen, hvor hun både afvikler bestilte ture for grupper og åbne ture. Denne sommer har hun åbne ture fredag, lørdag og søndag i hele skoleferien. Hun vil også gerne arrangere bestilte gruppeture på hverdagene mellem weekender.
Emnerne spænder fra jøder i Berlin under nazismen og husbesættere i 90’erne til ekspeditioner i kvarterer som Neukölln, Kreuzberg og Friedrichshain.
Hos Berliner Unterwelten er de danske ture så populære, at man er i gang med at uddanne flere danskere, så man kan øge antallet fra de nuværende to. Men det tager tid at uddanne dem, så indtil videre er udbuddet stadig begrænset på trods af dansker-højsæsonen.
Her er de åbne dansksprogede ture i juli 2019. Hold øje med Berliner Unterweltens hjemmeside for at se ændringer i programmet og evt. ekstra ture i takt med, at flere danske guider bliver uddannet:
Helt særlige omstændigheder gjorde, at isbjørnen Knut fik superstjernestatus for godt 10 år siden. To andre isbjørneunger kan måske vække noget af den samme begejstring.
(Dette indlæg blev udgivet 9. marts 2019, men er opdateret ad flere omgange. De to “unger” i hhv. København og Berlin har nu rundet deres 1-års fødselsdag den 1. december 2019. 6. december 2019 blev der i øvrigt født yderligere en unge i Københavns Zoo)
På samme dag, 1. december 2018, skete et sjældent fænomen to steder med blot 450 kilometers afstand. Og ingen af verdens dyrepark-reportere har tilsyneladende bemærket, at det skete samme dag. Så når du fører dig frem med denne, måske lidt nørdede viden, må du gerne lige nævne, hvor du læste det første gang:
I både Københavns Zoologiske Have og Tierpark Berlin i bydelen Lichtenberg blev der født isbjørneunger, der begge indtil videre ser ud til at trives godt.
Tierpark Berlins coverbillede på Facebook, 9. marts 2019
De to zoologiske haver håndterer ungerne forskelligt: I Berlin var man ret hurtig til at veje, sundhedstjekke og kønsbestemme ungen. Det skete 14. februar, og det er en hun, der på det tidspunkt vejede 8,5 kg og målte 61 cm. Indtil videre har offentligheden kun set hende på overvågningsvideo fra ”hulen” med savsmuld på gulvet, hvor hun leger med en bold eller sin mor, niårige Tonja.
Navneforslag: Hertha
Tierpark Berlin begrunder de lukkede døre med, at isbjørne i naturen bliver i deres huler sammen med ungerne frem til foråret. Meldingen lyder, at foråret i Berlin er fastsat til midt i marts. Nogen bestemt dato kendes ikke i skrivende stund, men det kan ikke vare længe.
Selv om kønnet er bestemt, har hun endnu ikke fået et navn. Det vil blive afgjort sammen med en kommende sponsor. På Facebook er der mange, der har foreslået navnet Hertha. Det kræver nok, at sponsoren skal hentes omkring fodboldklubben af samme navn.
Tilføjet 16. marts 2019: Ungen er ude!
Isbjørneungen i Berlin kom ud af hulen i går, fredag 15. marts. En slags forpremiere til den store visning for offentligheden i dag, lørdag. Her er optagelser fra begivenheden:
Tilføjet 2. april 2019: Ungens navn er Hertha!
De mange opfordringer er blevet imødekommet, og der er indgået et partnerskab med fodboldklubben Hertha BSC, skriver Berliner Morgenpost.
I Københavns Zoo vil man ikke forstyrre det søde barselsliv ved at adskille mor og barn kortvarigt. Derfor kender man endnu ikke kønnet. Til gengæld er det nuttede væsen kommet ud af hulen sammen med sin mor, der hedder Lynn. Det skete første gang om formiddagen torsdag 28. februar og var et stort tilløbsstykke.
(Opdatering: Isbjørneungen i Københavns Zoo er en hun og har siden fået navnet Imaq, der er grønlandsk og betyder hav eller sø)
Københavns Zoo har ikke haft en isbjørneunge i 20 år. I Tierpark Berlin fødte Tonja også en unge 7. december 2017, men den døde efter blot 28 dage. Tilbage i november 2016 fik Tonja tvillinger, hvoraf den længstlevende blev fire måneder og nåede at få navnet Fritz.
Det er ikke unormalt, at isbjørneunger enten er døde ved fødslen eller dør kort efter. Det sker for omkring halvdelen. De små unger vejer kun cirka et halvt kilo, når de bliver født, og de første uger af deres liv er en kritisk periode.
Knut, isbjørn, * 5. december 2006 – † 19. marts 2011
Den mest berømte af de senere års berlinske isbjørnebabyer er Knut, der blev født 5. december 2006 i byens anden og ældste dyrepark, Zoologischer Garten Berlin, der ligger i et hjørne af Tiergarten i det centrale Berlin. Her var det den første isbjørneunge i 33 år, men siden 1980 var der i mere eller mindre ubemærkethed født 70 isbjørneunger i Tyskland, så den store opmærksomhed har andre forklaringer.
Knut blev en verdensberømt superstjerne, her på forsiden af magasinet Vanity Fair, hhv. den tysksprogede udgave og den engelske i selskab med en anden stjerne, Leonardo DiCaprio.
Fortællingen om Knut rummer da også ingredienser til en tragedie, som ikke er for sarte børn eller store dyreelskere: En død tvillingebror, forstødt af sin mor, opflasket af en dyrepasser, der pludselig døde som kun 44-årig, mobning i isbjørneanlægget, ensomhed og pludselig død for øjnene af dyreparkens gæster i en alder af kun fire år.
Knut og dyrepasser Thomas Dörflein, maj 2007. Foto: Jean-Luc, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2904729
Nedslag i en lidt længere version af Knuts levnedsforløb ser sådan ud:
5. december 2006: Født af som den ene del af et tvillingepar, hvor den 23-årige mor afviser dem begge fra fødslen. Mor Tosca havde i øvrigt været ejet af DDR’s statscirkus, hvilket måske kan bidrage til forklaringen på den manglende, naturlige moderfølelse.
Knuts bror dør efter fire dage, og dyrepasseren Thomas Dörflein overtager pasningen af Knut. Dörflein fodrede Knut med en sutteflaske og sov angiveligt på en feltseng i buret.
Det er på dette tidspunkt, at verdens øjne bliver vendt mod Berlin Zoo. Billeder af den reelt forældreløse Knut og reservefar Dörflein dukker op i medier verden over, og kun kolde hjerter lader sig ikke smelte.
Berlin Zoo oplever en enorm fremgang i besøgstallet, efter at Knut 15 uger gammel for første gang bliver vist for offentligheden 23. marts 2007. Et sted et det angivet, at 15.000 gæster dagligt kommer og ser ”live-optrædener” med Knut og Dörflein.
22. september 2008: Thomas Dörflein dør pludseligt, kun 44 år gammel. Allerede i april havde han fået konstateret kræft, men dødsårsagen er hjertestop på grund af en blodprop.
Knut var på det tidspunkt en stor isbjørn på over 100 kg, og den fysiske kontakt mellem ham og dyrepasseren var blevet begrænset. Alligevel mente man at kunne spore tydelige tegn på, at Knut sørgede over, at Dörflein ikke længere dukkede op ved isbjørneanlægget.
Ikke alle deltog i ”Knutmania”, som den voldsomme interesse for isbjørneungen blev betegnet. Graffiti i Prenzlauer Berg, juli 2009. Foto: Lars Friis
Mobbet af mor og hendes veninder
Juli 2009: Skribenten bag dette indlæg besøger Zoologischer Garten og kan konstatere, at Knuts tiltrækning af gæster måske nok er aftaget en smule, men publikumsmagnet er han stadig, selv om han efterhånden er en stor bjørn. I hvert fald er det i første omgang nærmest umuligt at komme tæt nok på til at fotografere, da en dyrepasser i behørig afstand uden for hegnet forsøger at aktivere Knut med en stor gren, som den store, men stadig legesyge isbjørn griber efter. Senere lykkedes det dog at tage et billede af Knut, der ligger alene og hviler efter anstrengelserne.
Det isolerede isbjørn tager sig en lur , juli 2009. Foto: Lars Friis
September 2009: Knut deler anlæg med den jævnaldrende hun Giovanna, som er udlånt fra Tierpark Hellabrunn, men dyreparkernes forhåbning om, at de skal indlede en amourøs forbindelse, bliver ikke indfriet, og de skilles ad igen i juli 2010.
Oktober 2010: Forsøg på at sætte Knut sammen med andre isbjørne falder ikke så heldigt ud, og der kommer meldinger om decideret mobning. Knut er sat sammen med sin mor Tosca og to andre hunner, Nancy og Katjusha, men ifølge Bild er han bange og forsøger at gemme sig i et hjørne af indhegningen.
En video viser, hvordan Knut først ligger for sig selv, hvorefter Katjusha kommer og angriber, og Knut falder i vandet.
19. marts 2011: Knut befinder sig isoleret i anlægget, og besøgende ser ham dreje forvirret rundt om sig selv. Hans ben var begyndt at ryste og går i krampe, før han falder i vandgraven. Her bliver han fundet livløs. Knut er død, kun fire år gammel.
Den tragiske afslutning på det korte isbjørneliv ryddede forsider og førte til særtillæg i tyske aviser. Også danske aviser skrev nekrologer:
”Han var en verdensstjerne, formentlig den mest berømte berliner siden skuespillerinden Marlene Dietrich.” Berlingske
”Så kan de godt sælge skindet i Berlin Zoo. Parkens helt store trækplaster, den nuttede isbjørn Knut er død.” Ekstra Bladet
”Sørgende zoo-gæster satte i weekenden kærter og blomster op ved den bjørnegrotte, hvor Berlins maskot Knut i lørdags endte sine dage efter kun fire år som havens publikumsmagnet […] Knut blev et omvandrende symbol på truslerne fra en klimaforandring, der truer med at tage isbjørnenes naturlige miljø i Arktis fra dem.” Politiken
Først i 2015 fastslog man den eksakte dødsårsag: Hjernebetændelsen anti-NMDA Receptor Encephalitis, som indtil da kun var kendt hos mennesker.
Der er rejst et Knut-mindesmærke tæt på Thomas Dörfleins grav på kirkegården “In den Kisseln” i Spandau. I Zoologischer Garten er der rejst et mindesmærke.
En udstoppet Knut blev 16. maj 2013 opstillet i Berlins naturhistoriske museum, Naturkundemuseum. I løbet af de første tre måneder blev den set af mere end 150.000 besøgende. Siden da har den udstoppede isbjørn været på turné i udlandet, men er igen tilbage på Naturkundemuseum.
Den udstoppede Knut. Foto: Alandeus – Eigenes Werk, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=25108260
Til Stammtisch på Berlin Bar 3. marts fortæller Teddy Petersen om at udvælge steder til bogen “111 steder i Berlin som du skal se” og om sine egne yndlingssteder.
Berlinmuren var endnu ikke to år gammel, da Teddy Petersen som teenager så den for første gang, og i Bernauer Strasse lå der stadig blomster på fortovet. Det var en overvældende oplevelse, som han hjemvendt til Danmark viste film og billeder fra i den lokale ungdomsklub.
Berlin-fascinationen har siddet i ham lige siden, og til Vild med Berlins næste Stammtisch på Berlin Bar på Frederiksberg deler han ud af den ved blandt andet at fortælle om sine yndlingssteder og arbejdet med bogen “111 steder i Berlin som du skal se“.
Teddy Petersen er journalist, tidligere forlagschef og en stor Berlin-kender. I øjeblikket er han med til at opbygge “Berlinerluft”, der er et mødested i det centrale Århus for folk, der er vilde med Berlin.
Der er fri entré på Berlin Bar, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.
Hvis du er på Facebook, må du gerne markere på begivenheden her, om du har tænkt dig at komme, men deltagelse kræver i øvrigt ikke tilmelding.
Der plejer at være fyldt godt op til Stammtisch-arrangementer, og det har endnu ikke været nødvendigt at afvise nogen på grund af mangel på plads, men det er en god idé at komme i god tid, hvis man vil have en siddeplads.
Stammtisch #5 på Berlin Bar
Tidspunkt: Søndag 3. marts 2019 kl. 14
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg
På gymnasieturen til Berlin oplevede Anne Bjerre Rosa både den tyske historie og det tyske sprog som kedeligt. Nu har hun boet i byen i 12 år, kalder den perfekt… og er tosset med historie. Her fortæller hun om sit forhold til Berlin og kommer med anbefalinger.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg var i Berlin, var for mange år siden med min gymnasieklasse i 1. g. Jeg kan huske, at vi boede ved Uhlandstrasse, og at vi blev i området om aftenen, da Berlin var lidt uoverskuelig for nogle unge nordjyder. Vi var af sted med mine historie- og tysklærere. Dengang syntes jeg, at tysk var det mest besværlige og irriterende sprog, der fandtes, og at historie var ufatteligt kedeligt. Nu arbejder jeg som historieunderviser i Tyskland! Ved ikke, hvad der gik galt i mit hoved på et tidspunkt, men nu synes jeg, at det hele er så vanvittigt spændende. Det er faktisk nået til et niveau, hvor mine tyske venner siger, at jeg måske ikke konstant behøver at fortælle dem om deres fortid.
En lille historie: Jeg læste en bog om Berlins hemmeligheder og fandt ud af, at parkeringspladsen bag mit daglige supermarked havde et meget specielt tag, som er taget fra grænseovergangen ved Bornholmer Strasse – den første overgang, som blev åbnet 9. november 1989 kl. 23.30. I dag fuldstændigt glemt i en baggård. Den historie var mine venner dog godt nok interesserede i.
Anne Bjerre Rosa er guide for en dansk skoleklasse på en “Dönersafari” med Dönerkind i Görlitzer Park i Kreuzberg.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg arbejder i dag mest i en bunker eller i koncentrationslejren Sachsenhausen. Det lyder for mange som mærkelige arbejdspladser, men her kan man stadig føle historien komme til live.
Jeg elsker specielt at lave ture for danske og engelske skoleelever, da eleverne så ikke skal koncentrere sig om sproget, men kun om indholdet. Da jeg selv var i Berlin med gymnasiet, havde vi en del ture på tysk, da vi jo skulle LÆRE sproget, men en koncentrationslejr er måske ikke lige stedet…
Ved Dönerkind laver vi lidt andre ture i Berlin, hvor eleverne SKAL snakke tysk, da det er henvendt til elever, men så er det ikke i en bunker eller en koncentrationslejr.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Da jeg er så historietosset, er Berlin perfekt. Hvad der er sket her i byen af vigtige begivenheder… Kejserrige, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig med Muren, punkerne, tyrkernes indflydelse på områder som Kreuzberg og tiden i dag, hvor folk vælger at komme til Berlin pga. sjovere ting eller for at starte en start-up. Ikke mere kun død, krig og ødelæggelse.
I Berlin kan man i princippet rende rundt i pyjamas nede i Lidl, uden at nogen kigger mærkeligt på én, og der er hver aften aktiviteter/koncerter/oplevelser – tit gratis, så man kan altid finde noget, hvilket i hvert fald er anderledes end Gug i Aalborg, hvor jeg voksede op.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg har haft tre forskellige lejligheder i Berlin over de 12 år. Alle var i Prenzlauer Berg. Nu så meget nordpå, at næste gade er Pankow. Jeg er rigtig glad for mit område. Hvis jeg går nordpå, har jeg ro og grønne områder, og sydpå har jeg butikker, caféer og hyggelige barer. Jeg kender mine naboer, som kommer og låner forskellige ting og giver kage som tak.
Det er måske ikke det hippeste område, men jeg har heller ikke rigtig behov for turister, når jeg får fri fra arbejdet som guide i de mest turistede områder af Berlin.
Hvis jeg har fri, er jeg rigtig glad for områderne i yderkanten af Berlin og alle parkerne. Bürgerpark Pankow, Rehberge, Victoria Park, Treptower Park, og Gärden der Welt. Heiligensee, Tegeler See og Wannsee er også dejlige.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk?
Jeg var så heldig at blive udvalgt som “Ballonpaten” ved 25-årsdagen for Murens fald i 2014. Jeg arbejdede som hjælper ved Berlin (halv)maraton, og de havde en konkurrence, hvor man skulle skrive grunden til, at Murens fald betød noget personligt for én.
Min historie var, at uden Murens fald havde jeg aldrig mødt min søns far (østberliner) i Skotland, da jeg arbejdede der, og dermed havde jeg aldrig fået min dejlige søn. Den blev valgt, og det var en fantastisk oplevelse. Mennesker kom hen og læste sedlen med historien, og jeg faldt i snak med mange af dem om deres egne oplevelser med muren.
Ved markeringen af 25-årsdagen for Murens fald 9. november 2014
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
I Berlin bor der mennesker fra omkring 190 nationer, og det er det, som jeg elsker mest ved Berlins madscene. Kulturbrauerrei og Mauerpark har nogle gange foodtrucks. Det er ikke billigt, men jeg elsker, at man kan prøve anderledes mad i små portioner. Tyrkisk, afrikansk, japansk, koreansk osv. Der mangler måske en dansk en, men ellers et godt koncept.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
På min Stammkneipe. En rigtig østbar med Berliner Schnauze. Det føles ligesom “Cheers” (eller som jeg husker serien: “Sams bar”). Folk kender hinanden. Der bliver snakket om alt mellem himmel og jord. Hver gang jeg udvikler nye ture (specielt Østberlin-ture), snakker jeg altid med dem først.
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Der er stadig mange mennesker, som ikke kender Berliner Unterwelten. Det er bestemt noget, jeg kan anbefale. Der er altid danske ture i weekenden, og det er interessant for børn fra otte år, teenagere og voksne.
Og så er jeg glad for, at jeg arbejder for eventfirmaet Übervent, hvor vi altid prøver at vise byen fra forskellige sider. Det er heldigvis blevet populært i Berlin, at man som turist/firma også kan se andre ting end TV-tårnet, Rigsdagen, Potsdamer Platz og Ku’damm. Så led efter folk, som bor i byen og kender de sjove hjørner og oplevelser. Der er efterhånden en del danskere i Berlin, der som jeg elsker at vise byen frem.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At jeg ikke længere kan finde en lejlighed, som er til at betale, hvis min lejlighed, som så mange andre i området, bliver solgt.
Anne Bjerre Rosa, født 1983, Berlin-guide og projektmanager. Har boet 12 år i Berlin.
Arbejder til dagligt i en bunker (Berliner Unterwelten) og et par gange om måneden i koncentrationslejren Sachsenhausen. Er en del af Dönerkind, som laver undervisningsture for danske elever/studerende, og en del af eventfirmaet Übervent. Arrangerer også spontane gåture i Berlin, hvor hun lægger vægt på de personlige historier fra sine øst- og vesttyske venner og familie.
I vinterferien 2019 (uge 7 og 8) kan man møde hende forskellige steder i Berlin. Hun står desuden for en af de sjældne dansk-guidede ture i Sachsenhausen. Læs mere i Vild med Berlins vinterferieguide for 2019.
Bauhaus-ekspeditioner, kunst, historiske udstillinger og rundvisninger med danske guider. Der er mange tilbud i Berlin i danskernes vinterferie.
Bauhaus 100 år I år er der mange markeringer i Tyskland af 100-året for grundlæggelsen af den mangesidede og indflydelsesrige design- og arkitekturskole Bauhaus i 1919. Den eksisterede som skole i 14 år, heraf kun det sidste i Berlin, indtil nazisterne tvang skolen til at opløse sig selv, blandt andet fordi den af mange blev betragtet som ikke-germansk. Grundlæggeren Walter Gropius og skolens sidste leder, Ludwig Mies van der Rohe, var blandt de mange Bauhaus-arkitekter, der derefter flygtede til udlandet.
Neue Nationalgalerie. Foto: Manfred Brückels – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=9923585
Mies van der Rohe er arkitekten bag det berlinske Neue Nationalgalerie, der åbnede i 1968 og er under renovering frem til 2020. Bauhaus-Archiv fra 1979 er også ved at blive renoveret frem til 2022. Som erstatning for det er der her i jubilæumsåret mindre udstillinger i et midlertidigt Bauhaus-arkiv.
Bundesschule i Bernau, 26 km nord for Berlin (Hannes Meyer, 1930)
Haus Lemke (Mies van der Rohe, 1933)
Kant-Garagenpalast i Kantstraße, Berlins første parkeringshus i flere etager (1929)
På hjemmesiden www.bauhaus100.de kan man finde programmet for hele Tyskland i jubilæumsåret 2019 på både engelsk og tysk.
Arne Jacobsens tankstation fra 1936 er et af de Bauhaus-inspirerede bygningsværker, som Jean Molitor har fotograferet. (Af Nichran – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21713796)
Bauhaus-fotoudstilling i Willy Brandt Haus
I Kreuzberg er der frem til 14. marts adgang til en fotoudstilling i Willy Brandt Haus, der viser en lang række fotografier taget af berlinerfotografen Jean Molitor i hele verden. Oplev også mange af de flotte billeder på hjemmesiden “Bauhaus & Modernism Around The Globe“.
Ulrik Møller: Kraftwerk, 2010. Olie på træplade. 21x24cm.
Kunstudstilling med et dansk islæt
Den danske kunstmaler Ulrik Møller, der bor og har sit atelier i Berlin, er for tiden udstillingsaktuel to steder i Danmark. I Berlin kan man også se et af hans værker udstillet for tiden. Billedet ”Kraftwerk” er med på gruppeudstillingen ”Under the underground” med 44 andre berlinkunstnere. Læs mere om Ulrik Møller og hans forhold til Berlin i blogindlægget ”Jeg er den sidste kunstmaler ved Wasserturm” fra januar 2019.
Galerie Franzkowiak
Friedrichstraße 76-78
10117 Berlin
Tirsdag-lørdag kl. 14-18
Ny udstilling om jøders skæbne
En af de velkendte berlinske snublesten (Stolpersteine) med navne på jødiske ofre under nazismen har ført til en ny udstilling om en jødisk families skæbne. En skolelærer forskede nemlig i personen Gertrud Cohn, der blev myrdet i koncentrationslejren Treblinka. Det viste sig, at hendes barnebarn Susi faktisk overlevede forfølgelsen ved at gå under jorden i Berlin sammen med sine forældre.
Charlottenburg-Wilmersdorf Museum in Villa Oppenheim
Schloßstraße 55 / Otto-Grüneberg-Weg
14059 Berlin
Tirsdag-fredag kl. 10-17, lørdag-søndag kl. 11-17 (gratis adgang) Læs mere her.
Fernisering hos Lower East Lab
Det danske par Helle Marietta Pedersen og Jørgen Smidstrup byder jævnligt på særlige arrangementer ved siden af deres virke som selvstændige i design- og kommunikationsfirmaet Lower East og studiet Lower East Lab i Kreuzberg. Onsdag 20. februar inviterer de til fernisering på udstillingen ”A minor Detail /Pen on Paper” med værker af den danske kunster Else Duedahl. Begivenheden er åben for alle og opslået på Facebook.
Lower East
Waldemarstrasse 38
10999 Berlin
Fernisering: Onsdag 20. februar kl. 17.30-20
Udstillingen kan ses indtil 14. april 2019
Anne Bjerre Rosa er dansk guide i Sachsenhausen samt hos Berliner Unterwelten og Dönerkind
Ekstraordinær tur i Sachenhausen – på dansk
Koncentrationslejren Sachsenhausen, 30 km fra Berlin, har en dansk guide, Anne Bjerre Rosa, der helt ekstraordinært har sat en dansk tur på programmet i den ene af de to uger, hvor danskerne holder vinterferie. Den finder sted tirsdag 19. februar 2019 kl. 12 ved Sachsenhausens indgang, men man skal forinden tilmelde sig hos på mail: anne_rosa@yahoo.com. Turen koster 12 euro pr. person, og den bliver kun gennemført, hvis mindst 10 personer tilmelder sig.
Ekstra danske ture hos Berliner Unterwelten
Ovennævnte Anne Bjerre Rosa, der har boet i Berlin i 12 år, er også en af de flere danske guider, der arbejder for Berliner Unterwelten – guidefirmaet, der har specialiseret sig at fortælle historier fra 2. verdenskrig og den kolde krig med udgangspunkt i blandt andet underjordiske bunkere.
Man oplever stor interesse fra byens danske gæster og har for nylig udvidet antallet af danske guider fra to til fem.
I perioden 13.-18. februar 2019 er der danskguidede ture hver dag kl. 12.30. Læs mere om de forskellige ture og billetkøb på Berliner Unterweltens hjemmeside på dansk.
Ture hos Dönerkind
Firmaet Dönerkind har specialiseret sig i guidede ture for danske skoleklasser, gymnasier og højskoler, men laver også særlige ture på to timer for mindre grupper og familier, der henvender sig. De har forskellige temaer som Kreuzberg, moské-besøg, en klassisk tur ved mindesmærkerne, Prenzlauer Berg Øst-tur og en guidet tur ved Muren. Priserne begynder ved 50 euro pr. tur, men afhænger af antallet af deltagere.
Erfarne danske guider har åbne ture
Nicolaj Holmboe er en efterhånden temmelig erfaren herre, når det handler om guidede ture om Berlin-Muren og ”Ingenmandsland”. Han er egentlig flyttet hjem til Danmark, men har jævnligt forretningsrejser til Berlin. Det benytter han til at arrangere to åbne ture fredag 15. februar kl. 15 og lørdag 16. februar kl. 14.
Læs mere om turene samt pris, mødested og tilmelding på Facebook-siden for ”Dansk guide i Berlin”.
Berlin-kenderen Lene Tymoshenko (“Berlin på vrangen”) har adskillige guidede ture hver dag fra fredag 8. februar til og med søndag den 24. februar. De tager ca. 3 timer og prisen er 15 euro for voksne, for børn under 10 år er prisen 7 euro.
Ulrik Møller er en succesfuld, dansk kunstner, der har boet i Berlin de seneste 18 år. Han ærgrer sig over de stigende priser og huslejer, der fortrænger kunstnerspirer og ødelægger det kreative miljø. Til gengæld er han vild med de lune aftener og berlinernes særlige udeliv på de brede fortove.
Hvad fik dig til at flytte til Berlin?
Jeg flyttede fra Fyn til København i 1992. Det år begyndte jeg at male. Indtil da havde jeg udelukkende lavet grafik, men jeg var blevet optaget i Kulturfabrikken – et værkstedshus, som var meget populært. I Kulturfabrikken var der ikke noget grafikværksted. Så tænkte jeg i min sædvanlige naivitet, at så begynder jeg bare at male, for det kan jeg selvfølgelig også. Det kunne jeg bare ikke. Men det danske fodboldlandshold havde vundet europamesterskabet i juni samme år. Når det kunne lade sig gøre, vidste jeg, at alt kunne lade sig gøre. Den sejr var i høj grad med til at inspirere mig.
Den stil, jeg har nu, fandt jeg i løbet af et par år. Jeg snublede ind i det. Jeg ved præcist, hvilket billede det var, hvor jeg tænkte, at der var den så. Det var et billede af Middelgrundsfortet og noget vand.
I midten af 90’erne begyndte mine malerier at komme på gallerier og blive solgt, men jeg fornemmede også, at der i Danmark var et netværk, man ikke bare kunne bryde ind i. Sidst i 90’erne var konceptkunsten på sit højeste. Jeg havde ikke gået på akademiet, malede oliemalerier med landskaber og var alt for uncool.
Så tænkte jeg, at jeg selv måtte gøre noget, hvis jeg skulle finde en vej. Jeg ville være nødt til at tage et andet sted hen og lave mit eget netværk. I første omgang tænkte jeg på London eller Berlin. Og det blev så Berlin.
Inspirationen fra Edward Hopper kommer tydeligt til udtryk i Ulrik Møllers malerier fra mindre provinsbyer. Her er det hjembyen Vester Åby på Fyn.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var heldig at få Jyllands-Postens legatlejlighed i Berlin i en måned i 1998 og igen i 2000. I anden omgang stod det klart for mig, at det var byen, jeg måtte flytte til. Mulighederne var enorme. Tusindvis af lejligheder stod tomme, og man kunne let få en fireværelses lejlighed med sildebensparket og balkon.
Det var det rene, skære Eldorado. Der var alle de her kvadratmetre, der bare stod og ventede på at blive taget i brug. Helt frem til 2006 var der 50.000 lejligheder, der stod tomme. I dag er det noget, man bare kan drømme om, for derefter kom investorfeberen. Nu er lejlighederne nogenlunde lige så dyre som i København.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Priserne er skruet helt urimeligt op. Nu opererer man kun med priser, som de mere velhavende turister kan betale. Der er restauranter, som jeg tidligere har haft stor glæde af at besøge, men som jeg nu boykotter, fordi de har skruet priserne alt for højt op. Jeg kan se i mit regnskab, at der er priser, der på et år er steget 25 procent. Og det er sket i en periode, hvor der næsten ikke har været inflation. Det betyder, at de lokale stamkunder forsvinder, og så er det kun turister, der kommer der.
Også de elendige forhold for cyklister kan være irriterende. Nogle gange har man det indtryk, at bilisterne ligefrem jager en, når man cykler. Der bliver i hvert fald ikke taget hensyn.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg føler mig hjemme her omkring Wasserturm, men jeg kan ikke sige, at jeg har et yndlingskvarter. Jeg rejser en del i forbindelse med mine udstillinger, og når jeg tager tilbage til barndomshjemmet i Vester Åby på Fyn for at hente inspiration der på egnen, men her i Berlin kommer jeg sjældent uden for det område, hvor jeg bor. Desværre måtte jeg flytte mit atelier til Wedding, så der cykler jeg dagligt til, men det er ikke et sted, jeg derudover har noget forhold til.
Jeg kan ikke engang sige, at Prenzlauer Berg er mit foretrukne kvarter, for det er indsnævret til området lige omkring Wasserturm. Her hilser jeg på og snakker med folk. Desværre er mange kreative mennesker skubbet ud af kvarteret på grund af de stigende huslejer. Jeg møder af og til en ældre tysk skulptør, der bor her endnu, og han kalder mig den sidste kunstmaler her i kvarteret.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
De gode steder vil man jo gerne holde hemmelige, så de ikke bliver overrendt af turister, hæ hæ. Men Jeg holder meget af at komme på Meierei i Kollwitzstraße, som drives af min ekskæreste Sandra. Det er et afslappet sted, hvor der serveres veltilberedte, men uprætentiøse retter til rimelige priser, blandt andet Leberkäse, Spätzle, gullasch, supper, gode pølser, ost – og havregrød.
Meierei, Kollwitzstrasse 42
Når jeg er på arbejde i mit atelier i Wedding, bruger jeg nærmest ”P” som kantine. ”P” står for ”Pfoertner”, altså portner på dansk. Stedet har et usædvanligt godt køkken, der er bredt europæisk og med rimelige priser. En daglig, velsmagende suppe koster 4,50 euro. Det ligger i Uferhallen i Wedding, som er et sted, der huser mange kunstnere. Stedet er desværre opkøbt af investorer, så det lever nok på lånt tid.
Et andet sted er den mellemøstlige Zweistrom på Danziger Strasse. Her har de en rigtig god kebab, som jeg tit køber på vej hjem fra arbejdet.
Ulrik Møllers malerier har ofte landskaber eller mennesketomme landsbyer som motiver, så dette motiv fra Schönhauser Allee i Berlin er lidt atypisk. Han har ikke malet storbymotiver i 15 år. Han siger selv, at han hurtigt bliver træt af at male alle de vinduer.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Brosten, Altbau og brede fortove. Den der summen af menneskers stemmer på de lune aftener. Temperaturen falder ikke på samme, hurtige måde som i Danmark, hvor det hele er tættere på vandet. Når jeg har været ude at rejse, bliver jeg stadigvæk helt eksalteret, når jeg vender tilbage til Berlin.
Ulrik Møller (født 1962) er en dansk kunstmaler, der er inspireret af bl.a. danske L. A. Ring og amerikanske Edward Hopper. Temaerne er moderne menneskers længsel og eksistentielle ensomhed. Han bruger vådt-i-vådt-teknikken på en særlig måde, der giver malerierne et sløret, hemmelighedsfuldt udtryk. ”Et dragende og udefinerbart rum åbner sig for os i Ulrik Møllers værker, og omslutter os som en orienteringsløs kappe. Vi bliver her bevidste om vores egen ensomhed i rummet, og en sitrende og til tider rungende stilhed rammer os,” skriver kunsten.nu i et portræt.
Ulrik Møller havde i 2017 en meget rost solo-udstilling på Brandts 13 i Odense med både malerier og videoinstallationer. På udstillingens hjemmeside kan man stadig se flere eksempler.
Det samme kan man på Ulrik Møllers egen hjemmeside.
Ulrik Møller havde i januar-februar 2019 en soloudstilling hos Galerie MøllerWitt i Århus, hvor titlen ”Love me do” spillede op til Ulrik Møllers kontemplative motiver. Husene her er fra Koldby i Thy.
Birkholms Echo på Faaborg Museum i 2019
Ulrik Møller er medkurator på en udstilling med værker af en række kunstnere, der bor og arbejder i Berlin. Den kan opleves på Faaborg Museum i perioden 14. juni-20. oktober 2019. Udgangspunktet er, at 2019 er 150-året for Faaborg-maleren Jens Birkholms fødsel. Jens Birkholm (1869-1915) boede i Berlin fra 1892-1902 og bevarede efterfølgende en tæt kontakt til byen.
Ulrik Møller er opvokset i Vester Åby kun 10 km fra Faaborg. På “Birkholms Echo” er han repræsenteret med fire malerier, og fra Berlin har han hentet yderlige seks kunstnere til udstillingen, heriblandt den danske kunstnerduo Camilla Sørensen og Greta Christensen, der arbejder sammen om spændende installationer under navnet “Vinyl -Terror & -Horror”.
Kasper Holmboe er engageret i musicalen Flashdance, der spiller i Berlin frem til jul og igen i april. Han har tidligere boet i byen og glæder sig altid til ture dertil – og til maden i KaDeWe. Her svarer han på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg lærte Berlin at kende i Murens tid. Årlige rejser til vores familie, der boede i Vestberlin, gjorde, at vi blev vant til at passere grænsen. Det ændrede dog aldrig på, at Berlin dengang havde noget spændende og måske også frygtindgydende over sig.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har i to omgange boet i Berlin, 1999 og 2003. Begge gange i cirka et år. Jeg fik aldrig slået rødder, men glæder mig dog hver gang, jeg skal til Hovedstaden. Berlin har en helt egen charme.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin rummer både det normale og lokale liv i bydelene og har samtidig international flair! Selvom Berlin er blevet en metropol, er der plads og muligheder for alle.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg har set mange gode teaterforestillinger og musicals i Berlin. Byen har et helt unikt udbud. Hvis man kan lidt tysk, er der rig mulighed for at få noget ud af en tur i teatret.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Madafdelingen i KaDeWe! Det har været favoritstedet, siden jeg var barn!
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig findes der ikke noget ægte Berlin. Hver bydel har sin charme – eller ingen charme. Ødelæggelserne fra 2. Verdenskrig gjorde, at Berlin måtte finde sig selv igen. Flere bydele er præget af det multikulturelle, andre af DDR-tiden. Nogle bydele har stået stille i mange år. For mig er de alle med til at præge det måske “ægte” Berlin.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berlinerne er ikke kendt for deres venlighed. Man skal ikke regne med at blive venligt modtaget. Det er lidt irriterende!
Kasper Holmboe, født 1973. Udviklings- og kommunikationschef hos 2entertain Germany i Hamborg. Firmaet står bag opsætningen af musicalen Flashdance, der spiller i Berlin 11.-23. december 2018 og igen 16.-28. april 2019. Danske Gitte Hænning har en mindre, men central, rolle i musicalen, hvor hun har et stort sangnummer og medvirker i flere scener.
Vind billetter til Flashdance
2entertain Germany udlodder 4×2 gratis billetter til Vild med Berlins følgere, nemlig
2×2 billetter i spilleperioden 11.-23. december 2018
2×2 billetter i spilleperioden 16.-28. april 2019
OBS! Vinderne er udlodningen er fundet blandt alle deltagere på bloggens kommentarspor, Facebook eller Instagram:
Henrik Secher Nielsen (Billetter i december)
Ingrid Annette Obdrup (Billetter i december)
Anne Bjerre Rosa (Billetter i april)
Vinni Andersen (Billetter i april)
Vinderne kontaktes direkte.
Her ses Gitte Hænning under prøverne til Flashdance:
