Mit Berlin #33: Byen har en helt egen charme

Kasper Holmboe er engageret i musicalen Flashdance, der spiller i Berlin frem til jul og igen i april. Han har tidligere boet i byen og glæder sig altid til ture dertil – og til maden i KaDeWe. Her svarer han på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg lærte Berlin at kende i Murens tid. Årlige rejser til vores familie, der boede i Vestberlin, gjorde, at vi blev vant til at passere grænsen. Det ændrede dog aldrig på, at Berlin dengang havde noget spændende og måske også frygtindgydende over sig.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har i to omgange boet i Berlin, 1999 og 2003. Begge gange i cirka et år. Jeg fik aldrig slået rødder, men glæder mig dog hver gang, jeg skal til Hovedstaden. Berlin har en helt egen charme.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin rummer både det normale og lokale liv i bydelene og har samtidig international flair! Selvom Berlin er blevet en metropol, er der plads og muligheder for alle.

Gitte Hænning og Kasper Holmboe

Kasper Holmboe i samtale med Gitte Hænning, der medvirker i musicalen Flashdance. Foto: Hans Martin Koch ©

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg har set mange gode teaterforestillinger og musicals i Berlin. Byen har et helt unikt udbud. Hvis man kan lidt tysk, er der rig mulighed for at få noget ud af en tur i teatret.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Madafdelingen i KaDeWe! Det har været favoritstedet, siden jeg var barn!

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig findes der ikke noget ægte Berlin. Hver bydel har sin charme – eller ingen charme. Ødelæggelserne fra 2. Verdenskrig gjorde, at Berlin måtte finde sig selv igen. Flere bydele er præget af det multikulturelle, andre af DDR-tiden. Nogle bydele har stået stille i mange år. For mig er de alle med til at præge det måske “ægte” Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berlinerne er ikke kendt for deres venlighed. Man skal ikke regne med at blive venligt modtaget. Det er lidt irriterende!

Kasper Holmboe, født 1973. Udviklings- og kommunikationschef hos 2entertain Germany i Hamborg. Firmaet står bag opsætningen af musicalen Flashdance, der spiller i Berlin 11.-23. december 2018 og igen 16.-28. april 2019. Danske Gitte Hænning har en mindre, men central, rolle i musicalen, hvor hun har et stort sangnummer og medvirker i flere scener.

Vind billetter til Flashdance
2entertain Germany udlodder 4×2 gratis billetter til Vild med Berlins følgere, nemlig
2×2 billetter i spilleperioden 11.-23. december 2018
2×2 billetter i spilleperioden 16.-28. april 2019

OBS! Vinderne er udlodningen er fundet blandt alle deltagere på bloggens kommentarspor, Facebook eller Instagram:

Henrik Secher Nielsen (Billetter i december)
Ingrid Annette Obdrup (Billetter i december)
Anne Bjerre Rosa (Billetter i april)
Vinni Andersen (Billetter i april)

Vinderne kontaktes direkte.

Her ses Gitte Hænning under prøverne til Flashdance:

19 tanker om "Mit Berlin #33: Byen har en helt egen charme"

  1. Teddy Petersen

    Altså: Jeg har jo ved parkunderholdningen i Botanisk Have i Aarhus som barn hørt Gitte synge med Farmand – hvem kan stikke den?
    Jeg har også engang i toget til København i Odense måttet vige min plads, fordi Gitte Hænning havde reserveret den resten af vejen.
    Hvilket bragte mig til at fortælle, at jeg netop havde set et billede, en af hendes fotografvenner havde taget i Skagen – af det gode skib Gitte Hænning (vistnok stavet lidt anderledes). Og fotografiet var så taget af hendes svoger, som jeg kendte, så…
    Nå, hendes bedste sang var det vist? Det må være hendes suveræne rytme i “Ta med ud å fisk”, som næppe er med i Flashdance.
    Og jeg er i Berlin fra 17.-27. december, så det…

    Svar
  2. Doris Lindgaard

    Yndlingssange har jeg mange af. En af dem er “Jeg snakker med mig selv”.
    Jeg har ikke mulighed for at være i Berlin i december. Derfor ønsker jeg – hvis jeg skulle være så heldig at vinde – billetter til april 2019.

    Svar
  3. Uta Bech

    Den første sang, jeg tænker på er : “Tag med ud å fisk” 🎶
    Var i Berlin og fejre min fødselsdag sidst i november, så hvis jeg er den heldige vinder🤞 ønsker jeg billetter til april.
    Tak for en god rejseblog 👏

    Svar
  4. Sonja Bech

    Gitte har jeg kendt som barn. Hun var kusine til min dengang legekammerat på vejen. Desværre flyttede min legekammerat, men som tysklærer er hendes hit “Junger Tag” stadigvæk med på min liste over sange i undervisningen.

    Svar
  5. Julie bak Andersen

    “Bare 16 år” – husker den fra min barndom 🥰🥰 Min datter bor i Berlin – så hvis jeg er så heldig at vinde december billetter får hun og en veninde dem! Hvis jeg en endnu mere heldig at vinde april billetter kan jeg selv komme afsted sammen med hende – det ville være skønt! 🍀🍀🍀🍀

    Svar
  6. Heidi Elsa Aggerholm

    Lille frøken himmelblå sammen med Dirch Passer ….Vidunderlig sang som man bliver glad i låget af at høre.
    Hvis jeg kunne bestemme ville jeg gerne af sted i april, vi har nemlig en søn der kræver planlagt pasning .
    Min mand Birger Christoffersen skal med, han er bonus far til Alexander og har været det i 11 ud af 14 år…. Vi er som Gitte og Dirch i den sang, han løfter mig op… Gitte har jo flere smukke sange også på Tysk, jeg er barn fra slagertiden på zdf og hitparaden, så jo Gitte kom man ikke uden om 🎶🎶🎶🎶🎶 God jul til ALLE.

    Svar
  7. Linda Christensen

    Tænk hvis jeg var en cowboy sweethart. Jeg sang den i Pingklubben for mange år siden. Jeg kunne samtlige sange😊Gitte var mit store idol, jeg samlede fotos i min mormors dameblade. Ville også samle på bestikket der hed Gitte, men der sagde min mor stop.
    Jeg har ikke mulighed for at tage afsted her i december, hvis jeg skulle være så heldig at vinde må det blive i april.

    Svar
  8. Niels Overgaard

    Gitte Hænning har jo haft mange store hits, men “Ta’ med ud og fisk” er en af de sjove og charmerende. Kan bedst i april!

    Svar
  9. Anette

    Tag med ud at fisk! Den sang kan man da kun bli glad af!
    Jeg ville også blive så fiskeglad hvis jeg vandt biletter til show i april!

    Svar
  10. Malene Lindsted

    Ttag med ud og fisk” er en klassiker, som jeg også synger for børnene. I april vil vi super gerne se musical i skønne Berlin:-)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *