Tag-arkiv: 2. Verdenskrig

Begynderguide til Berlin

Hvad SKAL jeg se og opleve, første gang jeg besøger Berlin? Det spørgsmål får vi jævnligt via Vild med Berlins Facebookside. Derfor har vi nu skruet denne begynderguide til Berlin sammen.

Guiden er ikke en ”det skal du lave på din første, anden og tredje dag i Berlin”-guide. For vi har jo vidt forskellige præferencer og grænser for, hvor mange museer og seværdigheder vi hver især orker at besøge og betale entré til på en storbyferie. I stedet får du idélister, gode tips og links til steder, hvor du kan hente mere inspiration om specifikke emner.

Top 3 – Berlins generelle highlights:

Som alle andre storbyer har Berlin ikoniske bygninger og steder, man som turist bare SKAL tage en selfie foran:

Bonustip: Undgå køen til besøg i Fjernsynstårnet og Reichstag-kuplen ved at købe billetten hjemmefra via seværdighedens website (links ovenfor).

Top 3 seværdigheder – nazitidens spor:

  • Topographie des Terrors – både inden- og udendørs museum, der beskriver den barske historie om nazisternes jødeudryddelse. Begge dele med gratis entré.
  • Denkmal für die ermordeten Juden Europas – markant mindesmærke for Europas myrdede jøder. Mange overser den underjordiske udstilling med nedgang i den østlige ende (længst væk fra Tiergarten). Der er fri entré, men sikkerhedstjek af tasker osv. som i en lufthavn.
  • Berlins 5.000+ Stolpersteine – kig ned, når du går rundt i Berlins gader. Så får du øje på de mange snublesten i messing, der er mindesmærker for jøder og andre, der blev deporteret og dræbt af nazisterne. Læs historien bag snublestenene i denne artikel.

Top 3 seværdigheder – om koldkrigsperioden:

  • Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse – rest af Berlinmuren samt besøgs- og dokumentationscenter om Murens historie (gratis adgang)
  • Stasi Museum, indrettet i Stasis tidligere hovedkvarter.
  • Alltag in der DRR, en permanent udstilling i Museum in der Kulturbrauerei, som beskriver hverdagen i DDR (gratis adgang).

Top 3 museer – kunst/historie:

Med over 150 museer i Berlin er der nok at tage fat på for de kunstinteresserede. Her er nogle af højdepunkterne:

  • Pergamon Museum rummer en af Europas fornemste oldtidssamlinger. Det af et af de fem museer på Museumsinsel i Berlin – og et af byens mest besøgte.
  • Deutches Historisches Museum med over 8.000 genstande, der fortæller om tysk historie i europæisk sammenhæng i den permanente udstilling samt skiftende særudstillinger.
  • Jüdisches Museum beskriver jødernes historie i Tyskland gennem 2.000 år. Museet er samtidig en arkitektonisk perle.

Top 3 søndagsloppemarkeder:

Top 3 shoppingområder:

  • KaDeWe – varehuset med alt, hvad hjertet kan begære (i den eksklusive ende). Husk at besøge den enorme mad- og restaurant-afdeling på 6. sal (oplagt til et frokost-pitstop)
  • Gaderne omkring Hackescher Markt – især Rosenthaler Straße, Oranienburger Straße, Neue Schönhauser Straße og Alte Schönhauser Straße – med mange små specialbutikker og større kædebutikker
  • Prenzlauer Bergs shoppinggader – Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Kollwitzstrasse – og deres sidegader har mange små og finurlige butikker med alskens fristelser og gode secondhandbutikker. Læs fx om Kollwitzstrasse i denne artikel.

Top 3 oplevelser for børnefamilier:

Find yderligere oplysninger og flere tips i vores guide Berlin i Børnehøjde

Berlins offentlige trafik:

Mange besøger Berlin første gang i en forlænget weekend. Har du mest brug for at komme nemt rundt i byen med U-Bahn, S-Bahn og busser, kan du med fordel købe dagsbilletter (Tageskarte). Har du planer om at besøge flere museer og seværdigheder, kan du spare penge ved at købe et Berlin Welcome Card eller Berlin CityTourCard. Kortene giver fri transport og rabat på entreen til en lang række museer m.m.

Få overblik over de mange forskellige billettyper og flere tips om brug af Berlins tog og busser i vores Guide til Berlins kollektive trafik

Bonustip: Bus nummer 100 kører forbi mange af Berlins største seværdigheder og kan dermed være et billigere alternativ til Berlins hop af og på-busture. Bus 100 kører fra Zoologischer Garten til Alexanderplatz og stopper bl.a. ved Grosser Stern med Siegssäule, Fjernsynstårnet, Museumsøen, Reichstag og Brandenburger Tor. 

Sådan giver du drikkepenge i Berlin:

I Berlin er drikkepenge et nødvendigt supplement til lønnen for bl.a. tjenere og bartendere. Som tommelfingerregel gives mindst 10 procent i drikkepenge på fx caféer og restauranter. Læs mere om drikkepengekulturen i Berlin i dette indlæg.

Husk kontanter!

Nu vi er ved det med pengene: Sørg for at have rigeligt med euro i kontanter. Rigtig mange steder kan man ikke betale med fx Visa- eller Masterkort. Det gælder mange restauranter og næsten alle spændende, “skæve” steder med mad og drikke. Også når man skal købe billetter til U- og S-Bahn, Tram og busser kan det være vanskeligt at få lov til at betale med et kreditkort. I lufthavnene kan det ikke engang lade sig gøre at bruge kreditkort til at købe dagsbilletter og WelcomeCard ved trafikselskabet BVG’s egen skranke. Man kan også blive udsat for, at billetautomaten ikke tillader større sedler end 10 euro, så det gælder om at veksle til små sedler.

Øhhh, hvor er Berlins bymidte?

Som førstegangsbesøgende kan Berlin godt virke ret uoverskuelig, for byen består af 12 forskellige distrikter (Bezirke), som igen er opdelt i 96 mindre bydele (Ortsteile). Hver bydel har sine egne hovedgader, bymidte og særkende. Vi har lavet en guide med en beskrivelse af Berlins mest kendte og populære bydele: Berlins bydele og kvarterer – en kort guide til byens nye gæster.

 

Danske rundvisere på guidede ture i Berlin i påsken 2017

Tre engagerede danskere arrangerer spændende gåture i Berlin i påsken. Her er et overblik over emner med links til arrangørerne.

Få lidt mere ud af dit Berlin-besøg på en spændende gåtur med en dansk guide, der har dyb indsigt i Berlins historie og kultur. Der har vist aldrig tidligere været så mange tilbud i påskeferien, og derfor forøger vi os her med et overblik.

Priserne ligger i intervallet fra 10 euro til 125 kr. afhængig af turenes varighed og arrangør. Børns deltagelse kan være gratis eller til reduceret pris.

Tilmeldingsfristerne er forskellige, men tilmelding kan ske indtil ganske kort tid før turenes afvikling. Vær gerne i god tid af hensyn til arrangøren. Det sker, at nogle ture bliver overbooked.

Nicolai Holmboe har tre ture under overskriften ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” tirsdag 11. april, langfredag 14. april og søndag 16. april (påskedag).

Læs mere om alle turene på Facebook.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Lene Tymoshenko (Berlin på vrangen) guider på 10 ture på fra lørdag 8. april til mandag 17. april 2017. Emnerne er mangfoldige:

  • Hvad gemmer forstaden?
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • På sporet af Berlinmuren
  • Under jorden i Berlin – Jøders overlevelse under nazismen
  • Neuköllns mange ansigter” og ”Kreuzberg / Lille Istanbul

Læs mere om turene her.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!” eller på hjemmesiden Berlin på vrangen.

Gitte Merrild har i alt seks ture i perioden fredag 14. april til søndag 16. april 2017

  • ALLES KLAR! Leg med tyske ord i Kreuzberg
  • BERLIN QUIZ Hvor godt kender du Berlin?
  • TIL KAMP! Da østtyskerne stormede Berlinmuren

Læs mere om turene her.

Man kan vinde en byvandring, hvis man senest 10. april 2017 sender en mail til Gitte og fortæller, hvad påskeæg hedder på tysk.

Læs mere om Gitte i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Jeg beundrer berlinerne” eller på turenes hjemmeside.

Find nazitidens spor i Berlin

Her er anden del af de mange anbefalinger om ”historiens spor” fra dem, der følger Vild med Berlins blog, nyhedsbrev og Facebook-side.

Større boligkvarterer må jævnligt spærres af og mange mennesker evakueres, når man opdager endnu en bombe i den berlinske undergrund. 3.000 stykker usprængt materiale som bomber, granater og ammunition menes fortsat at ligge her, og de ret hyppige fund gør krigens tid meget nærværende i den tyske hovedstad.

Det samme gør de mange mindesmærker og andre markeringer af det sorte kapitel i Tysklands historie. Berlin-glade danskere har deres favoritter, når de vil mærke historiens vingesus, og mange berettede om dem, da Vild med Berlin for nogen tid siden efterlyste inspiration. Vi har tidligere bragt den første opsamling om DDR-tiden. Her følger den anden om tiden med det nazistiske styre, 1933-1945.

Stolpersteine - snublesten i BerlinDe 5.000+ snublesten
Flere nævner, at de mærker historiens tragiske vingesus, hver gang de ser de såkaldte Stolpersteine – de 10×10 cm store messingskilte, som næsten alle, der har været i Berlin, har bemærket. Byen har da også mere end 5.000 af dem – placeret mellem brostenene foran huse, hvor der har boet mennesker, primært jøder, som blev deporteret til de nazistiske udryddelseslejre. ”Her boede Margarete Tebrich, født Loewi i 1874, deporteret til Theresienstadt 17. december 1942.  Myrdet i Auschwitz i 1944” lyder en af inskriptionerne, som sætter navn på en af de mange millioner myrdede og samtidig fortæller læseren, at vedkommende befinder sig lige der, hvor dette offer levede sit liv.
Læs mere om Stolpersteine i indlægget ”Én sten. Ét navn. Ét menneske. Historien om Stolpersteine – snublesten i Berlin”.

Gleis 17 Memorial i Grunewald
Mindesmærker for deportationen af jøderne fylder naturligvis en del i de mange anbefalinger. ”Gleis 17” er nævnt som et meget tankevækkende sted.  Det er et nedlagt spor på den ellers fungerende S-togsstation Grunewald, 13 km vest for Alexanderplatz, som minder om, at det var fra denne station, at 56.000 berlinske jøder blev transporteret til dødslejrene. Inskriptioner langs sporene fortæller om datoerne for transporterne og det præcise antal mennesker, som blev sendt af sted.
Læs mere i indlægget ”Gleis 17 Memorial – Mindesmærke for nazisternes jødetransporter fra Berlin”.

Mahnmal Levetzowstrasse
I samme genre, men i Moabit tæt på Berlins centrum, er Mahnmal Levetzowstrasse, som Peter Christiansen omtaler som ”Det mest intense historiske sted i Berlin”. Her lå engang en af Berlins største synagoger, som nazisterne fra 1941 brugte til at opsamle tusindvis jøder, før de blev sendt videre mod øst, bl.a. via togstationen i Grunewald. På en stor jernplade kan man se datoer udstanset sammen med det antal mennesker, der blev deporteret den pågældende dag, og en skulptur i form af en togvogn symboliserer deportationen til den visse død.

Den såkaldte "Führerbunker" , juli 1947. Foto: Bundesarchiv

Den såkaldte “Führerbunker” , juli 1947. Foto: Bundesarchiv

Hvor lå førerbunkeren?
Et særligt sted i Berlin – ved Gertrud-Kolmar Strasse, ikke langt fra Brandenburger Tor – er markeret så beskedent, at mange af byens besøgende har vanskeligt ved at finde det. Og finder man endeligt frem til stedet, hvor Hitlers førerbunker engang lå, kan man godt blive lidt skuffet. For ud over en lille informationstavle er der kun en kedelig parkeringsplads at beskue.

I Tyskland er der almindelig enighed om, at stedet for førerbunkeren ikke skal være et storslået mindesmærke, som kunne anspore nynazister til at bruge stedet til fejring af deres åndelige forfader. Trods den beskedne markering kan man godt mærke et strejf af historiens vingesus, når man står på stedet. Som Else Togo skriver i sin kommentar: ”Får gåsehud ved stedet for der Führerbunker i Gertrud-Kolmar Strasse”.

Mindre end halvanden kilometer derfra kom der i oktober 2016 en udstilling, hvor Hitlers arbejdsværelse er genopført, og hvor man desuden kan se en model af hele bunkeren. Det følsomme forhold til historien gør udstillingen omdiskuteret, men arrangørerne i det private ”Berlin Story Bunker” fastholder, at hensigten blandt andet er at vise nazispidsernes luksus i forhold til de menige tyskeres lidelser i overfyldte bunkere samt at gøre historien levende og interessant. Man kan bestille rundvisninger i hele udstillingen på tysk og engelsk til 12 euro her.
Læs mere om førerbunkeren på dansk Wikipedia.

Hvor førerbunkeren i sin tid lå, er der i dag en parkeringsplads

Hvor førerbunkeren i sin tid lå, er der i dag en parkeringsplads.

Mindesmærket for Europas myrdede jøder
Endnu tættere på stedet for den oprindelige bunker ligger Berlins største og mest markante mindesmærke, nemlig ”Denkmal für die ermordeten Juden Europas”, der blev indviet i 2005. Det er 2.711 betonsteler fordelt på 19.000  kvadratmeter, kun 200 meter fra Brandenburger Tor.  Et gigantisk kunstnerisk værk, som den amerikanske arkitekt Peter Eisenman står bag. I anledning af mindesmærkets 10-årsjubilæum i 2015 lagde vi dette indlæg på bloggen.

Det er værd at lytte til et råd fra forbundsdagspræsident Wolfgang Thierse, der i sin åbningstale i 2005 anbefalede, at man som gæst begynder sit besøg i det underjordiske dokumentationscenter. Her er der gratis entré, men også grundig sikkerhedskontrol. Derefter bør man ifølge Thierse gå alene mellem stelerne og tænke over de indtryk, som besøget efterlader.

Topographie des Terrors
Ida Hermann anbefaler stedet med disse ord: ”Topographie des Terrors er et område, som forbinder historien. I dag et moderne museum, som ligger dér, hvor Gestapo havde sit hovedkvarter. Bygningen eksisterer ikke mere, men der findes endnu rester, der minder om den tid. Når man kigger i retning af Niederkirchnerstrasse ser man ikke alene et stykke af Berlinmuren, der vidner om den kolde krig, men også det kolossale bygningsværk i baggrunden med totusind rum, der blev bygget til Göring og var hans Reichluftfahrtministerium (og som senere også blev brugt af DDR). To meget bemærkelsesværdige epoker mødes her, og det er ret overvældende!”

Steen Bille, der oplevede den udendørs udstilling på stedet, før udstillingsbygningen var færdig, skriver: ”At stå ved de udendørs plakatboards ved Topographie des Terrors i murbrokkerne fra SS-fængslet og føle dig stærkt berørt og nødvendigt oplyst …”.

En fornyet version af den udendørs udstilling findes i dag i en lang arkade langs grunden ind til den nye udstillingsbygning, der stod færdig i 2010. Her kan man bevæge sig kronologisk gennem tiden, hvor nazisterne i stigende grad strammede grebet og skruede op for terrorregimet.
Der er gratis adgang til det såkaldte ”Dokumentationszentrum – Topographie des Terrors” i den markante bygning, der besøges af mere end én million mennesker om året. Stedet rummer både permanente og skiftende udstillinger.
Læs mere om Topographie des Terrors her.

Berliner Unterwelten – udstilling og guidede ture
Foreningen Berliner Unterwelten har en permanent udstilling, ”Mythos Germania”, og en stribe skiftende rundvisninger i blandt andet under- og overjordiske bunkere. Tidspunkter og steder skifter jævnligt, så man skal selv holde øje med de aktuelle ture på hjemmesiden. Klik på det danske flag for at få information på dansk om de ture, der har en dansk guide.

skilt-bayerischer-viertelBayerisches Viertel
Birthe Egelund Høier: “Bayerisches Viertel er ikke det område i Berlin, som tiltrækker sig flest turister. Men her er historien fortsat levende. I det tidligere jødiske kvarter bør man gå omkring og kigge både op på lygtepælene og ned i fortovet. Et kunstnerprojekt har fået lov at blive hængene: skilte, der på den ene side citerer en lov, med datoen for indførelsen, som begrænser jøders aktiviteter op gennem trediverne, og på den anden side en ikon, som betegner den pågældende restriktion (f.eks. et brød, når jøder kun må købe brød på bestemte tider). I Bayerisches Viertel er historien en aktiv del af dagligdagen.”
Wikipedia (på tysk): Bayerisches_Viertel
Wikipedia (på tysk): Orte des Orte des Erinnerns (Bayerisches Viertel)

Olympia Stadion
Julie Pedersen: “At gå rundt der giver både suset af stormagt og af den ligeså forfærdelige bagside af Hitlers idé om det 3. rige.”
Jacob B. Møller: “Bygget af Hitler og renoveret senest til VM i Tyskland i 2010 . En guidet rundtur med min søn der står stærkt efter sommerens tur til Berlin.”
Læs her om rundvisninger på Olympia Stadion.

Gedenkstätte Plötzensee
Maj-Britt Milsted: “Det er en ubeskrivelig stemning man kommer i ved et besøg her. Nazisterne henrettede i tusindvis og mange af deres egne blev henrettede få dage før krigens slutning. Man kan læse flere af de henrettedes historie i montre på museet. Virkelig et grumt og historisk vingesus. Og ikke et sted, der er overrendt. Vi har hver gang haft det helt for os selv. Og det gør stemningen endnu mere forstemmende.”
Læs her om Gedenkstätte Plötzensee.

Sammlung Boris BerlinSammlung Boros
Birgit Dusa: “Man fornemmer historien på egen krop, når man går rundt i den gamle bunker nær Friedrichstrasse Station, hvor der nu er kunstudstilling.”

Op mod 3.000 mennesker søgte tilflugt i denne bunker under de allieredes bombninger af Berlin. Den Røde Hær brugte bunkeren som fængsel, og i 1950’erne blev den brugt til opbevaring af frugt og grønt, hvilket dengang affødte navnet ”Bananbunkeren”.  Boros købte stedet i 2003.

Som beskrevet i et tidligere blogindlæg skal et besøg i bunkeren planlægges i god tid, for der er kun adgang til bunkermuseet, hvis man på forhånd har booket plads på en af de guidede rundvisninger (12 personer pr. gang).

Gedenkstätte Deutsche Wiederstand
Sanne Gitz: “Berlin er så fuld af historie, at man hele tiden forholder sig til de forskellige tider byen har været igennem. Da vi i påsken var i Berlin, besøgte vi Gedenkstätte Deutsche Wiederstand, hvilket virkelig gav mig en klump i halsen og ondt i maven.”
Læs mere (på tysk og engelsk).

Denkmal zur Erinnerung an die Bücherverbrennung
Dan Mølholm: “Jeg bliver grebet af historien mange steder, men ikke mindst ved det sted på Bebelplatz, hvor en af de nazistiske studenters bogafbrændinger af ikke politisk korrekte bøger fandt sted i 1933. Man kigger gennem glas ned på tomme boghylder under jorden. Og læser Heinrich Heines profetiske ord: ‘Det var kun forspillet. Der, hvor man brænder bøger, vil man til sidst også brænde mennesker.’”
Læs mere (på tysk og engelsk).

Første del af denne opsamling af anbefalinger fra “de berlinervilde” – om DDR-tidens historiske vingesus – finder du her.

Gleis 17 Memorial – Mindesmærke for nazisternes jødetransporter fra Berlin

Mellem oktober 1941 og marts 1945 blev næsten 56.000 berlinske jøder deporteret til nazisternes koncentrations- og dødslejre østpå. Hovedparten af dem blev sendt med tog fra spor 17 på S-togsstationen i Grunewald. Her findes i dag et af Berlins stærkeste jødiske mindesmærker, Gleis 17 Memorial.

Gleis 17 - Grunewald

Det nedlagte spor 17, hvor selvsåede træer har vokset sig store mellem skinnerne.

Hvilke tanker løb gennem hovedet på folk, mens de blev drevet som kvæg gennem adgangstunnelen med de gule mursten, op ad trappen til perronen og videre op i togvognene?

Var stemningen præget af gråd og fortvivlede udbrud? Eller lagde de voksne låg på deres egen frygt i et forsøg på ikke at skræmme børnene endnu mere i den i forvejen angstfyldte situation, det har været at blive tvunget ud af hjemmet af uniformerede SS-folk og ført af sted mod en ukendt skæbne.

Aldrig før har et mindesmærke sat så mange tanker og følelser i gang og skabt så uhyggelige scener på min indre billedskærm som Gleis 17 Memorial på S-togsstationen i Grunewald. Det skulle da lige være projektet Stolpersteine, der ligesom Gleis 17 skal forhindre os i at glemme nazisternes systematiske deportationer og drab på millioner af jøder under 2. Verdenskrig.

Grunewald stationJeg besøgte stationen i Grunewald en stille hverdagsformiddag i maj. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, fuglene sang, og de mange træer og buske i de nydelige villakvarterer omkring stationen struttede livfulde og forårsgrønne.

Kontrasten kunne næsten ikke være større til det mørke kapitel i stationens og Deutsche Bahns historie, som blev udrullet, da jeg gik op af trapperne til spor 17.

Herfra blev der mellem oktober 1941 og marts 1945 deporteret over 50.000 jøder til koncentrations- og dødslejre i øst. 35 af togene med i alt 17.000 jøder om bord kørte direkte til dødslejren i Auschwitz.

Jøderne blev ført til fods mod Grunewald-stationen

På det nu nedlagte spor 17 kan man finde samtlige datoer for deportationer nedfældet i 186 stålplader, der ligger langs perronkanten på begge sider af sporet. Stålpladerne fortæller også, hvor mange jøder, der var med på hver transport, og hvor toget gik hen. Det hele i kronologisk rækkefølge.

Gleis 17 - Grunewald

Hver enkelt deportation af jøder fra Grunewald er beskrevet i kronologisk rækkefølge.

Den første deportation fandt sted den 18. oktober 1941. Den dag blev 1.251 jøder sendt til ghettoen i Lodz i Polen.

Den 24. oktober 1941 afgik endnu et tog mod Lodz. Denne gang med 896 jøder om bord. Den 27. oktober 1941 blev endnu 1.034 jøder deporteret til Lodz, og sådan fortsætter det. De første måneder kørte togene hovedsageligt til de østeuropæiske ghettoer i Lodz, Minsk, Riga og Kovno (Kaunas).

Men fra 2. juni 1942 begynder transporterne til koncentrationslejren i Theresienstadt. Gennem juni, juli, august og september er der næsten daglige afgange mod Theresienstadt. Typisk med 100 jøder pr. gang. Fra slutningen af november samme år begynder transporterne direkte til dødslejren i Auschwitz.

Forud for transporterne havde politiet og SS samlet jøderne i en særlig lejr i synagogen i Levetzowstraße i Berlins Moabit-kvarter. Herfra blev jøderne ført til fods mod Grunewald-stationen.

I krigens sidste måneder tyndede det ud i deportationerne. Den sidste fandt sted den 27. marts 1945, hvor 18 jøder blev deporteret til Theresienstadt.

Gleis 17 blev skabt på initiativ fra Deutsche Bahn

Mindesmærket Gleis 17 blev indviet den 27. januar 1998. Det blev skabt på initiativ fra Deutsche Bahn som følge af debatterne om den rolle, som det nationale togselskab havde spillet i forbindelse med deportationerne under nazistyret. Mindesmærket er udviklet af arkitekterne Niklaus Hirsch, Wolfgang Lorch og Andrea Wandel.

Gleis 17 - Grunewald

Betonskulpturen skabt af Karol Broniatowski står til højre for Grunewald-stationens hovedindgang.

På Grunewald-stationen finder man også et mindesmærke skabt af den polske kunstner Karol Broniatowski. Hans værk, der blev indviet i 1991,  består af en 18 meter lang betonblok med indlejrede silhuetter.

Mindepladen ved dette værk slutter med ordene:

Zur Mahnung an uns, jeder Missachtung des Lebens und der Würde des Menschen mutig und ohne Zögern entgegenzureten.”

Mit Berlin #5: Berlins historie trækker mest

Dan Reedtz har besøgt Berlin over 20 gange og følger hver gang nye spor i byens fascinerende historie. På Facebook-siden Berlin Wartourist deler han ud af sin store viden om blandt andet 2. verdenskrig og den kolde krig.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Min kærlighed til Berlin er af relativ ny dato, så jeg nåede desværre aldrig ned til den delte hovedstad. Berlin er imidlertid for mig blevet stedet, hvor jeg tager hen to-tre gange om året, oftest en uge ad gangen, for at traske omkring i byen, opsøge sporene, fordybe mig i historien, fotografere og skrive.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som historie-aficionado på det amatørmæssige plan er det, der trækker mest, naturligvis den plads og betydning, Berlin har haft i verdenshistorien: Fra Frederik den Stores prøjsiske hovedstad over Bismarcks nationale samlingsprojekt og Hitlers ”Welthauptstadt” til den kolde krigs brændpunkt.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er en stor fan af traditionel tysk mad og en Schweinehaxe på Mutter Hoppe i Rathausstrasse eller en Schnitzel på Zur Letzten Intstanz i Weisenstrasse er blandt mine favoritter. Er man mere til det italienske, og gerne vil kombinere det med lidt historie, så kan man jo besøge Mola på Wittenbergplatz, der engang hed Alois og var ejet af Hitlers halvbror.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg foreslår altid mine venner at tematisere deres oplevelser og forberede sig hjemmefra. Det kan for eksempel være, at man vil genopleve Stauffenbergs mislykkede kup den 20. juni 1944, hvor det vil være relevant at besøge Bendlerblock, Lichterfelde Kaserne og Plötzensee Fængsel.

Eller man vil gå i fodsporet af udbruddet fra Førerbunkeren den 2. maj, 1945, følgende ruten, som Brigadeführer Mohnke og hans gruppe tog: Over Mohrenstrasse og Friedrichstrasse U-Bahn, Weidendammer Brücke, Charité, Chausseestrasse og Humboldthain Flaktårn for at ende op ved Schultzheiss-bryggeriet på den gade, der i dag hedder Indira-Ghandi-Strasse.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Hvert år i september holdes der Tag des offenen Denkmals, hvor normalt utilgængelige steder åbnes for offentligheden. Det skal jeg opleve i år, og jeg sigter blandt andet på at komme ind i det, der engang var Görings domicil: Luftfartsministeriet (nu Finansministeriet) i Wilhelmstrasse.

Dan WartouristDan Reedtz, 64 år, med godt 40 år i marketing og technical writing bag sig. Bor i Nordjylland (men ville af og til ønske, det var Berlin).

Blogger på Facebooksiden Berlin Wartourist om Berlin med specielt fokus på 2. verdenskrig og den kolde krig og har besøgt byen +20 gange. Skriver også på en Berlin-relateret bog – men om dét projekt nogensinde afsluttes, vides endnu ikke.

DRE_MutterHoppeDan Reedtz i selskab med gode venner på et af hans favoritsteder i Berlin, Mutter Hoppe i Rathausstrasse.

Én sten. Ét navn. Ét menneske. Historien om Stolpersteine – snublesten i Berlin

Stolpersteine - snublesten i Berlin”Her boede Irma, Karla og Ellen Rosenthal. Deporteret i 1943. Myrdet i Auschwitz”.

Den korte og gruopvækkende historie fortælles af tre små messingsten. Såkaldte Stolpersteine – på dansk: snublesten. Mindesmærker for nazisternes ofre. Placeret mellem brostenene ud for den bordeauxrøde hoveddør til adressen Neue Schönhauser Strasse 12. En lidt slidt tre etagers ejendom i et af de mest populære shoppingkvarterer i Berlin Mitte.

De tre messingsten fortæller også alderen på de tre jødiske kvinder, da de blev hentet af nazisterne. Irma var 33, Karla var 14 og Ellen 10 år. Vel en mor og hendes to døtre. Brutalt revet ud af deres hjem og hverdag til rædslerne i en af Hitlers koncentrations- og udryddelseslejre, hvor de blev dræbt. Sandsynligvis i et gaskammer, som det skete for millioner af jøder, romaer og sintier under 2. Verdenskrig.

På mig giver det et stik i sjælen, hver gang jeg giver mig tid til at dvæle ved de små snublesten, som findes overalt i Berlin. For pludselig bliver et eller flere af ofrene fra nazitidens Holocaust-tragedie nærværende: Lige her, i en af lejlighederne over mig, boede Karla, Ellen og Irma. Indtil de en dag i 1943 blev hentet af bevæbnede mænd i uniformer.

Historien bag Stolpersteine – snublesten

Stolpersteine - snublesten i BerlinIdeen med at lægge navnesten og mindes nazisternes ofre foran deres sidst valgte bolig er født af den tyske kunstner Gunter Demnig (født i Berlin i 1947). Han fik ideen efter mødet med en indbygger i Köln, der havde oplevet krigen og var overbevist om, at der aldrig havde boet sintier eller romaer i hendes nabolag.

På Gunter Demnigs website siger han: ”Et menneske er først glemt, når dets navn er glemt”. Med stenene foran husene holdes mindet om de mennesker, der engang boede der, i live. Én sten. Ét navn. Ét menneske.

Den allerførste Stolperstein blev lagt i Köln i december 1992. Anledningen var markeringen af 50-året for, at Heinrich Himmler underskrev dekretet om at deportere romaer og sintier til udryddelseslejre. I 1994 udstillede Gunter Demnig 250 Stolpersteine for myrdede sintier og romaer i St. Anthony Kirke i Køln. Stenene – 10 x 10 cm blokke – blev i januar 1995 lagt i fortovene rundt om i Köln.

Berlin har over 5.000 snublesten

I Berlin blev de første 50 snublesten lagt i maj 1996 i forbindelse med udstillingen “Künstler forschen nach Auschwitz”, arrangeret af Neue Gesellschaft für Bildende Kunst. De 50 sten blev lagt i Oranienstrasse og Dresdner Strasse – uden tilladelse fra de lokale myndigheder.

Stolpersteine - snublesten i Berlin

Snublestenene gjorde dog så stort indtryk, at de lokale distrikter i Berlin ret hurtigt tog projektet til sig. I dag organiseres udlægningen af snublesten af et koordineringsbureau med 12 lokale afdelinger, der fungerer som bindeled mellem Gunter Demnig og hans stab, sponsorer og pårørende til ofrene.

I Berlin er der nu nedlagt over 5.000 snublesten – den lange liste af sten og navne finder du her. Du kan også hente en gratis app ”Stolpersteine in Berlin”, der viser vej til Berlins snublesten og indeholder oplysninger om personerne bag de enkelte mindesmærker.

Over 43.500 snublesten i Europa

Stolpersteine-projektet har indtil videre bredt sig til over 800 byer og kommuner i Tyskland samt til mange andre lande. I december 2013 var der således nedlagt over 43.500 snublesten rundt om i Europa.

Ud over Tyskland ligger der snublesten i blandt andet Østrig, Ungarn, Holland, Belgien, Rusland, Kroatien, Frankrig, Italien, Norge, Schweiz og Luxemburg.

Snublesten er ikke kun mindesmærker for jøder, men for alle nazisternes ofre, det vil sige også romaer, sintier, homoseksuelle og systemkritikere.

I 2010 var der planer fremme om også at nedlægge et antal snublesten i Danmark, hovedsageligt i Storkøbenhavn. Projektet er dog ikke realiseret endnu.

Berlin i krig – et dansk øjenvidne

Historien bliver meget nærværende, når man bevæger sig rundt i Berlin. Hvis man som dansker vil have den endnu tættere på i form af en landsmands øjenvidneberetning, er der en oplagt mulighed i den lidt oversete bog, Helge Fjeldes ”Berlin 1945 – En dansk frivilligs øjenvidneberetning”, der udkom i 2001. Via netlydbog.dk er det endda muligt gratis at hente bogen som lydbog, så man kan lytte til den under et ophold i Berlin.Helge Fjelde Berlin 1945

Helge Fjelde (1919-1967) var medlem af DNSAP og frivillig soldat i Waffen-SS på østfronten. Han deltog i de sidste kampe om Berlin i april 1945, og derom handler bogen, der bygger på hans håndskrevne manuskript. Det blev angiveligt skrevet cirka fem år efter krigens afslutning, hvor Helge Fjelde først havde været to år i russisk fangenskab, som han flygtede fra og siden – da han blev pågrebet i Danmark – i dansk fængsel fra 1947, til han bliver benådet i 1950.

Ingen hjælp fra de rige i Grunewald
Bogen er mestendels en nøgtern beretning om den kaotiske kamp om Berlin, uden at afslutningen dog er med, for bogen slutter nogle få dage før tyskernes kapitulation. Den efterfølgende tid skulle være beskrevet i et bind 2, der desværre er bortkommet. Som læser følger man dog krigshandlingerne så sent, at tyske og sovjetiske styrker kun er et par boligblokke fra hinanden. Bogen er mest beskrivende, men også lejlighedsvis reflekterende og kommenterende. Forfatteren nærer skepsis over for de fanatiske nazisters racisme. Han viser anerkendelse over for både de russiske styrkers ihærdighed på den ene side og de heltemodige 14-16-årige medlemmer af Hitlerjugend på den anden.

Til gengæld udtrykkes der en vis misbilligelse over dem, der svigter. Det gælder i særlig grad ”det rige, fornemme berliner-bourgeoisi ” i de store villaer i Grunewald, hvor SS-soldaterne mødes med kulde og afvisning, da de den 24. april 1945 har brug for indkvartering på flugt fra de fremrykkende russere, der er ved at omringe Berlin. En kulde, der står i skærende kontrast til imødekommenheden hos de jævne tyskere, især kvinderne, der både deler mad og bløde senge med de sultne og udmattede soldater. Helge Fjelde beskriver modsætningen med blandt andet disse ord:

”Jo mere fattige og sammenstuvede befolkningen levede, desto mere opofrende og hjælpende kom de os i møde. … Og nu her … møder vi ligefrem fjendtlig, isnende og uforskammet optræden. … Har man ikke netop i disse kredse været den egentlig drivkraft bag Hitlers magt og ekspansions epoke?”

Da der ikke er tid til diskussion med de pæne folk i Grunewald og i øvrigt masser af plads i en stor villa med fire saloner, 36 større værelser og seks badeværelser, lader Helge Fjelde kammeraterne strømme ind i huset, hvor soldaterne snart bliver friske og veloplagte og dufter af fyrrenåle, badesalte og fede cremer.

Både et eventyr og en tragedie
Som i dette eksempel er bogen troværdig og godt fortalt med mange interessante detaljer, der dokumenterer en tragisk periode af Europas historie fra frontsoldatens synsvinkel. Helge Fjelde beskriver det indledningsvist som sit eventyr , senere ”Måske mere en tragedie”. På intet tidspunkt lægger han for alvor afstand til den nazistiske ideologi eller udtrykker medfølelse med nazismens mange ofre. Måske/måske ikke var flere af disse nuancer med i det bortkomne bind 2 af de håndskrevne erindringer.
Forfatterens søn, Jens Fjelde, født 1953, sætter i et meget åbenhjertigt efterskrift fortællingen ind i en interessant ramme, som bygger på den omfattende research, han foretog efter faderens død.

Helge Fjelde: Berlin 1945 – En dansk frivilligs øjenvidneberetning
Ekstra Bladets Forlag, 2001

Bogen findes som nævnt også som lydbog og kan – hvis man er oprettet som låner på et dansk bibliotek – gratis hentes på netlydbog.dk