2022-guide til Berlins julemarkeder

Kniber det med at komme i julestemning?
Så smut en tur til den tyske hovedstad og besøg nogle af byens utallige jule- og adventsmarkeder.
Vi guider dig her til 9 af Berlins største og mest populære julemarkeder. Du får også tip til 4 af byens mere alternative julemarkeder.

I Berlin finder du alt, hvad hjertet kan begære af julehygge, glühwein, juledelikatesser, gaveideer. julepynt og underholdning.

BERLINS MEST POPULÆRE OG TRADITIONELLE JULEMARKEDER

WeihnachtsZauber ved Gendarmenmarkt/Bebelplatz
Et af byens mest stemningsfulde og hyggelige julemarkeder – og et af de mest velbesøgte. På grund af byggeri er markedet i år flyttet til Bebelplatz. Julemarkedet med de mange smukke hvide telte byder på tysk kunsthåndværk, fotografier, trækunst m.m. Har et stort udvalg af madspecialiteter og drikkevarer i god kvalitet samt et flot underholdningsprogram med blandt andet dans, akrobatik, jonglører og korsang.

Sted: Bebelplatz, Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 21. november til lørdag den 31. december 2022.
U-bahn: U5 Museumsinsel, U2 Hausvogteiplatz eller Stadtmitte, U6 Französische Strasse.
Bus 100 eller 300 til Staatsoper

Julemarked ved Berlins røde rådhus
Et af Berlins flotteste julemarkeder, der i år finder sted mellem Det røde rådhus og St. Marienkirche. Ud over et stort antal boder med kunsthåndværk og delikatesser byder markedet på en stor skøjtebane og et 50 meter højt pariserhjul med panoramaudsigt over markedet og byen. Er kendt for sine dukketeaterforestillinger og dygtige gadekunstnere. Tre gange om dagen (kl. 16.30, kl. 18.30 og kl. 20.30) ankommer julemanden til markedet på sin kane, der selvfølgelig er trukket af rensdyr.

Sted: Ved Fjernsynstårnet mellem Det røde rådhus og St. Marienkirche i Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 21. november 2022 til mandag den 1. januar 2023.
S-bahn og U-bahn: Alexanderplatz

Julemarked på Breitscheidplatz.

Julemarked ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche
Omkring Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche på Kurfürstendamm finder du over 60 boder, der sælger legetøj, juledekorationer, pynteting og alskens lækkerier inden for mad og drikkevarer. Julemarkedet har også et stort underholdningsprogram.

Sted:  Breitscheidplatz / Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche, Berlin-Charlottenburg
Åbent fra mandag den 21. november 2022 til søndag den 1. januar 2023.
U-bahn: Kurfürstendamm

Julemarked på Alexanderplatz
Stor vinter- og juleverden med over 100 forskellige boder med julestads, mad og drikke samt forlystelser for børn og barnlige sjæle, blandt andet Nikolaus’ partyhus og en skøjtebane. På pladsen arbejder blandt andet pottemagere, smede og glaspustere.

Sted: Alexanderplatz, Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 22. november til mandag den 26. december 2022.
S-bahn + U-bahn: Alexanderplatz

Julemarked ved Charlottenburg-slottet.

Julemarked ved Charlottenburg-slottet
I år er der igen julemarked foran Charlottenburg-slottet. Det hyggelige og populære marked byder på et stort og varieret udvalg af brugskunst og gaveideer til store og små, ligesom der er masser af lækkerier til ganen. Ved slottets orangeri er der desuden en særligt børneområde med bl.a. gammeldags luftgynger og forskellige kæledyr.

Sted: Pladsen foran Schloss Charlottenburg, Berlin-Charlottenburg
Åbent fra mandag den 21. november til mandag 26. december 2022.
U-Bahn: U2 Sophie-Charlottenburg-Platz. Bus: 109 og M45

Winterwelt og julemarked på Potsdamer Platz
Winterwelt er et populært vintertilbud i Berlin med gode friluftsaktiviteter og oplevelser. Winterwelt åbnede allerede 29. oktober og har blandt andet Europas største mobile kælkebakke, der er 12 meter høj og 70 meter lang. På pladsen er der talrige hytter, hvor man kan købe specialiteter fra det østrigske køkken samt varme og kolde drikke, fx den populære Jägertee og Almdudler, som er en slags sodavand.

Julemarkedet på Potsdamer Platz åbner først den 25. november. Markedet byder på masser af boder med kunsthåndværk og godt til ganen for både store og små. Her er også en række arbejdende værksteder, hvor man kan følge arbejdet hos pottemageren, billedskæreren, bageren og andre håndværkere.

Sted: Potsdamer Platz, Berlin-Mitte
Winterwelt: Åbent fra lørdag den 29. oktober 2022 til mandag den 2. januar 2023.
Julemarked: Åbent fra fredag den 25. november til mandag den 26. december 2022.
S-bahn + U-bahn: Potsdamer Platz

Lucia Julemarked i Kulturbrauerei
Et forholdsvis lille julemarked, men også et af byens smukkeste. Indrettet i skandinavisk stil med en masse specialiteter fra de nordiske lande. Har især mange tilbud til børn, fx trampolin og karrusel, men også en del boder med forskelligt kunsthåndværk, legetøj og julespecialiteter.

Sted: Schönhauser Allee 36, Berlin-Prenzlauerberg.
Åbent fra mandag den 21. november til torsdag den 22. december 2022.
U-Bahn: U2 til Eberswalder Strasse eller Senefelderplatz.

Alt-Rixdorfer julemarked
Et af Berlins hyggeligste julemarkeder, som finder sted den første weekend i december i den fredede bøhmiske landsby i Neukölln. Har en ganske særlig og nostalgisk atmosfære, blandt andet fordi boderne udelukkende er oplyst af petroleumslamper. Her er boder med hjemmelavet legetøj, keramik, smykker, hjemmelavede madspecialiteter og varme drikke. Her vil børnene også kunne prøve ponyridning, og selvfølgelig kommer julemanden også forbi markedet.

Sted: Richardplatz 28, Berlin-Neukölln.
Åbent fredag 2. december, lørdag 3. december og søndag 4. december 2022.
U-bahn: Karl-Marx-Strasse

Spandau julemarked
Markedet i den gamle bydel i Spandau er et af Berlins skønneste og mest traditionsrige julemarkeder. Samtidig er det et af byens største med omkring 250 butikker/boder på hverdage og omkring 400 i weekenderne. På det stemningsfulde marked, der strækker sig over flere gader, finder du masser af gaveartikler, julepynt, forlystelser samt mad og drikkevarer. Onsdag er familiedag, hvor julemanden besøger markedet og lytter til børnenes juleønsker.

Sted: Kammerstrasse (og omkringliggende gader), Berlin-Spandau.
Åbent fra mandag den 21. november til fredag den 23. december 2022.
U-bahn: U7 til Altstadt Spandau.

4 ALTERNATIVE JULEMARKEDER I BERLIN

Miljø- og julemarked på Sophienstrasse
På dette julemarked tæt ved Hackesche Höfe finder du omkring 80 boder fra nystartede lokale designere og fair trade-forhandlere, som sælger unikke, økologiske og miljøvenlige produkter. Markedet byder selvfølgelig også på masser af mad- og drikkevarer – både klassiske tyske specialiteter og  og internationale delikatesser.

Sted: Sophienstrasse lige ved siden af Hackesche Höfe i Berlin-Mitte.
Åbent alle adventsweekender i 2022, lørdage fra 12-20, søndage fra 11-19.

Julemarkedet Heissa Holzmarkt
Det alternative Holzmarkt-projekt i Friedrichshain inviterer igen i år til “Heissa Holzmarkt” julemarked. Det kreative og skæve sted med en række cafeer, restauranter og butikker, der ligger skønt placeret lige ned til Spree, indrettes med masser af lys og julepynt. Markedet byder på boder med kunsthåndværk, traditionelle julelækkerier inden for mad og drikke samt forskellig underholdning. Der vil også være et særligt program for børn og unge med bl.a. et indendørs legeområde, bageworkshops og teater.

Sted: Holzmarktstrasse 25, Berlin-Friedrichshain
Åbent torsdage, fredage, lørdage og søndage i perioden 25. november til 23. december 2022.

Historisk julemarked i RAW-Gelände
Igen i år er der julemarked med middelalder-tema på RAW-Gelände i Friedrichshain. Her kan de besøgende bl.a. opleve arbejdende værksteder med smede, pottemagere og træskærere. Markedet byder også på middelaldermusikanter, akrobatik og ildjonglører, og børnene kan tage en tur i trækarrusellen eller teste deres færdigheder med bue og pil eller med armbrøst.

Sted: Revaler Strasse 99, Berlin-Friedrichshain
Åbent fra torsdag den 17. november til torsdag 22. december 2022.
U-Bahn: U1 og U3 til Warschauer Strasse.

 

Julerodeo – designjulemarked
For mange er Julerodeo Berlins mest hippe julemarked. Det er her, du finder årets mest originale julegaver. Her er over 150 udstillere fra Berlins mode-, kunst- og designverden. Markedet byder også på streetart, streetfood og masser af musik.

Sted: Kühlhaus Berlin, Tempelhofer Ufer 22, Berlin-Kreuzberg
Åbent i weekenderne den 3./4. december, 10./11. december samt 17./18. december 2022 kl. 12-20.
U-Bahn: U1, U2 eller U3 til U-Gleisdreieck. Bus: M29 til Schöneberger Brücke

Find endnu flere jule- og adventsmarkeder
Der er mange, mange flere jule- og adventsmarkeder i Berlin end dem, vi har omtalt i denne artikel – find dem på denne webside.

Mit Berlin #42: Berlin lokker mig ud i nye sider af mig selv

Kristine Brodam Lorentzen har de seneste tre år boet i Berlin og har lært byen rigtig godt at kende. Fremover deler hun ud af sin viden om og fascination af Berlin og alle dens muligheder til Vild med Berlins følgere.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg var i Berlin, var jeg højgravid og kunne kun lige overskue at opleve byen ved at gå fra bænk til bænk – og heldigvis er der mange parker med bænke i Berlin. Næste gang var jeg på en mission: Vi skulle overbevise vores børn om, at det var en god ide at flytte til Berlin. Så her oplevede jeg Berlin ved at gå fra legeplads til iscafé og videre til legeplads. Heldigvis har Berlin også masser af legepladser.

Da vi så var flyttet herned, og jeg skulle opdage Berlin selv, var mit møde med berlinerne faktisk lidt hårdt. Jeg syntes, de var så sure, bedrevidende og moraliserende. En gang, da jeg støder sammen med en kvinde på vej ud af U-bahn, og jeg automatisk undskylder, kigger hun forurettet på mig og spørger med foragt “Warum entschuldigst du dich”?

Jeg blev ærlig talt paf. Men så forstod jeg. Hvorfor undskylder jeg egentlig? Og lidt efter lidt begyndte jeg at nyde de små skænderier, jeg kan have med berlinerne i løbet af en dag. Diskussionerne om, hvorvidt en har snydt sig foran i køen. Brokkeriet over ventetid. Uenighederne om, hvorvidt jeg er en uansvarlig mor, når jeg cykler med mine børn. Og når man så har udvekslet et par uhøfligheder, kan der ske det – for mig fuldstændigt uforståelige – at personen, du har småskændtes med, åbner op, og vi kan ende med have en helt hyggelig snak.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Dobbeltsidet. Jeg oplever hele tiden nye sider af Berlin, og samtidig har jeg konstant en fornemmelse af at gå glip af noget.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin lokker mig ud i nye sider af mig selv. Og det er let at give plads til alle sider af sig selv i Berlin.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Mit kvarter, Kreuzberg – og lige derefter Neukölln. Her er hipster-bagerier naboer til brune Bierkneiper og arabiske grønthandlere. Her får du de bedste dönere, du finder det bedste loppemarked, og du har de skønneste parker. Her er kort sagt alt, hvad du behøver.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har så mange! Og jeg vil også skrive løbende om det på Vild med Berlin, men jeg kan nævne et par her. Den bedste restaurantoplevelse, jeg har haft i Berlin, er uden sammenligning Mrs Robinson’s på Pappelallée i Prenzlauer Berg. Jeg drømmer stadig om det blæksprutte-spyd, jeg spiste der for alt for længe siden.

Mine børn elsker Umami på Bergmannstraße i Kreuzberg, og især hvis vi kan få de pladser, hvor man sidder på gulvet og spiser.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Jeg finder guld fra andres gemmer med min ældste på loppemarkedet ved Maybachufer. Jeg spiller bordtennis med min søn, hvis vi kan få plads ved de populære borde. Jeg opdager nye legeplader og nye venner med min yngste. Og vi samles allesammen på Tempelhofer Feld og henter iskolde sodavand fra den nærmeste Späti og spiser take-away, mens vi nyder solnedgangen.

Tempelhofer_Feld

Hyggestund med familien i solnedgangen på Tempelhofer Feld.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg er ret betaget af forladte gamle bygninger. Hvis du også er til det, så find f.eks. en udstilling i en gammel bunker, en tidligere fabrik eller et nedlagt lager – det kunne være Boros Bunker, Alte Müntze eller Kraftwerk Berlin – og nyd både udstillingen og den helt særlige stemning, der i de gamle lokaler. Hvis du er til imposante bygninger, så er Mäusebunkeren lige noget for dig. Bygningens korrekte navn er “Forschungseinrichtung für experimentelle Medizin” og er godt gemt i boligkvarter og bag hegn og træer, men med lidt snilde kan du godt få listet dig tæt nok på til at mærke bygningens imposante karakter.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Cykelstier. Manglen på cykelstier, kvaliteten af cykelstier og alle de ikke-cyklister, der benytter cykelstien. Berlin kunne let være den perfekte cykelby, men der er lidt vej endnu.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Min ældste glæder sig til, at hun skal høre Beach Bunny på Hole 44, mens de to andre mest glæder sig til, at vi snart skal se Siegfried und Joy, tryllekunstnere og komikere. Jeg glæder mig over, at det lykkedes mig at få billetter til en rundvisning på den nye udstilling på Boros Collection.

Kristine Brodam Lorentzen, født 1978, uddannet cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet med politisk kommunikation.

For tre år siden flyttede hun med sin mand og deres tre børn til Berlin. Her er hun i dag hjemmearbejdende som Hausfrau, der sørger for familie og hjem. Kristine har stor kærlighed til Berlin og byens mange tilbud og muligheder.

Du kan følge Kristine på hendes Instagram-profil Hungry Hausfrau.

Vind Pigen fra Liberty – ny krimi af Søren og Lotte Hammer

18. oktober udkommer Pigen fra Liberty, der er anden selvstændige del af Søren og Lotte Hammers historiske krimitrilogi om kripo-kommissæren Johann Braunmann. 
Forlaget People’s har doneret tre eksemplarer af bogen til udlodning på Vild med Berlin.

Ud over at være en krimi er Pigen fra Liberty også en medrivende historisk roman om racisme og uretfærdighed – og om et møde med et samfund, hvor krigen har sat voldsomme spor.

Handlingen foregår i efterkrigstidens Berlin, der er præget af kaos, hævntørst og racisme. I 1945-1948 sker der en række voldsomme drab på sorte mænd, men i første omgang får drabene ikke megen opmærksomhed. Først da en ung, sort mand hænges i et træ, får mordene politisk bevågenhed.

En sort amerikansk advokat, Ralph Woodridge, sendes til den krigshærgede og opdelte tyske hovedstad for at igangsætte en efterforskning. Her møder han den tidligere kripo-kommissær Johann Braunmann, og sammen indleder de et opklaringsarbejde, der skal vise sig at blive mere end udfordrende. Ralph står over for en uhyrlig racisme, som også synes at være motivet bag mordene. Kampen for at fange den bestialske morder bliver ikke mindre vanskelig af, at Ralph samtidig plages af dæmoner fra fortiden.

Sådan deltager du i udlodningen:
Læg en kommentar herunder om: Mit bedste tip til en god oplevelse i efterårsferien i Berlin.

Bemærk: Vi modtager meget “spam” i vores kommentarfelter. Derfor bliver din kommentar først synlig, når vi har godkendt den.

Om konkurrencen:
Konkurrencen løber til og med tirsdag 18. oktober 2022. Den foregår også på Vild med Berlins sider på Facebook og Instagram.
Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne får efterfølgende deres bog tilsendt direkte fra forlaget People’s, der har doneret de tre eksemplarer af Pigen fra Liberty til Vild med Berlins læsere.

Mere om bogen:
Pigen fra Liberty er anden selvstændige del af Søren og Lotte Hammers historiske krimitrilogi ’Dengang i Berlin’ om kripo-kommissæren Johann Braunmann. Første bind i serien – Snesmil – udkom i 2021. Bogen fik 5 ud af 6 stjerner af Jyllands-Postens anmelder, og Politikens anmelder vurderede romanen til at være ’i international klasse’.

Pigen fra Liberty udkommer 18. oktober 2022. Bogen er på 576 sider. Vejledende pris 299,95.

Om forfatterne:
Søren og Lotte Hammer er søskende og oprindeligt uddannet som hhv. skolelærer og sygeplejerske. i 2010 udkom deres debutroman, Svinehunde, som blev en kæmpe succes med over 100.000 solgte eksemplarer alene i Danmark. Siden har forfatterduoen udgivet en lang række krimier, som er solgt til udgivelse i over 20 lande.

Ta’ på en dansk-guidet tur i Berlin i efterårsferien

 

Lene Tymoshenko, Chrissie Sternschnuppe og Nicolaj Holmboe er danskere, der udbyder guidede ture i Berlin på dansk. Lene i sit eget firma, Berlin på vrangen, Chrissie både i Berliner Unterwelten og med egne ture, og Nicolaj med lejlighedsvise “pop up-ture” via Facebook-siden  “Dansk Guide i Berlin”

I de danske skolers efterårsferie arrangerer de alle danskguidede ture. Læs mere om deres ture på siderne, hvor der også er oplysninger om tilmelding og pris:

Her på Vild med Berlin planlægger redaktionen et nyhedsbrev om spændende oplevelser i efterårsferien 2022. Nyhedsbrevet vil også fortælle om endnu en bogudlodning fra Vild med Berlin. Det er det første nyhedsbrev fra os i mere end halvandet år, så det vi spammer ikke ligefrem din mailboks. Vil du gerne modtage det, kan du skrive dig på modtagerlisten her. Det er ganske gratis!

Dansktegnet museum skal omfavne Anhalter Bahnhof

Den internationalt anerkendte arkitekt Dorte Mandrups tegnestue har tegnet Exilmuseum Berlin ved Anhalter Bahnhof. Gæsteskribent Teddy Petersen skriver her om sit møde med det imponerende projekt.

Anhalter Bahnhof er nok en af de største ruiner i Berlin fra 2. verdenskrig – alligevel er den en meget, meget lille del af den internationale banegård, den engang var. I 1929 var der op mod 20.000 passagerer hver dag, under Leipzig-messen næsten 60.000. Under OL i Berlin i 1936 afgik eller ankom et tog hvert andet minut.

Der var forbindelser til Wien, Rom, Marseille, Athen, Napoli med skibsforbindelser videre til Ægypten. I den 34 meter høje, 61 meter brede og 175 meter lange ankomsthal kunne der være op til 40.000 mennesker.

I dag står kun indgangsportalen og en del af den høje gavlmur tilbage. Resten er væk. Hele bygningen, alle skinnerne. Lige bag ruinen ligger en fodboldbane, og bag den rager den teltagtige bygning Tempodromen op med sine hvide spir.

Exilmuseum Berlin 2025

Visualisering af Exilmuseum Berlin, som det vil se ud ved indvielsen i 2025. Venligst stillet til rådighed af Dorte Mandrup A/S ©Mir

Bygningen breder sine arme ud og værner varmt

Jeg cyklede forleden i 30 graders varme rundt på en genopdagelsesrejse i byen efter ikke at have været her siden august sidste år. Og pludselig drejede jeg rundt for at se en udendørs udstilling lige bag den høje ruingavl. Og blev fuldstændig betaget og optaget af det, der mødte mig. Historien – projektet – og den danske arkitekt Dorte Mandrup.

Bygningen står der ikke endnu, men det forventes den at gøre i 2025. Men allerede arkitektens konstruerede billede viser det: Den gamle indgangsportal, den høje mur – og bagved står den nye, endnu større bygning: Exilmuseum Berlin. Den nærmest omfavner ruinen. I ærbødig afstand breder den i en bue sine arme ud og værner varmt.

Det gør den ikke for ruinens skyld. Det er for de mennesker, hvis skæbne er knyttet til netop denne banegård. Mennesker, som rejste efter egen beslutning – i modsætning til de tusinder, der blev deporteret netop fra Anhalter Bahnhof, Det er de jødiske børn, der blev sendt afsted fra 1938 via Holland til en usikker skæbne i England for at beskytte dem mod en sikker skæbne i Tyskland. 1. december 1936 afgik den første Kindertransport med 196 børn – det blev til 10.000 i tiden efter. Fra juni 1942 blev der hæftet et par 3. klasses vogne på morgentoget til Dresden – de næste par år blev næsten 10.000 jøder sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.

Anhalter Bahnhof Porticus

Indgangsportalen til Anhalter Bahnhof, som den ser ud i dag.

Exilmuseum Berlin vil gøre emnet konkret

Det nye museum skal fortælle om mennesker, der rejste af egen fri vilje. Fra nazisternes magtovertagelse i 1933 og de følgende år forlod de Tyskland, fordi de ikke turde, kunne eller ville blive der. ”Hvorfor endnu et museum med det emne?”, spurgte tidligere forbundspræsident Joachim Gauck, da han præsenterede vinderen af arkitektkonkurrencen i august 2020. Og han leverede selv svaret: ”Det egentlige spørgsmål bør lyde: Hvorfor først nu?”
Med udgangspunkt i byens og banegårdens egen historie vil museet gøre ordet ”eksil” konkret forståeligt. Store tal bliver til konkrete fortællinger. Og museet vil vove at betragte eksilet ikke kun som en historisk, tysk hændelse, men vil ”samtidig åbne vore øjne for eksil-skæbner fra vores egen tid.”

Det fik en ældre tysk mand til at gå i samtale med nogle af museets venner. ”Hvordan kan I kæde eksil sammen med indvandring?” var hans spørgsmål. Selv havde han på grund af sit arbejde boet mange år i Canada, men var nu pensionist i Berlin og nabo til Anhalter Bahnhof. Det kom der en intens, skarp og kultiveret samtale ud af. Vist ikke nogen enighed, men nogle klare bud på definitioner og meningsforskelle.

Einstein, Bauer, Brecht, Brandt …

Og som Nobel-pristager Herta Müller sagde allerede ved prisoverrækkelsen: ”Kernen i museet er vores egen historie om nationalsocialismen, der på kort tid bortjog vore vigtigste kunstnere, vores bedste videnskabsfolk. Men naturligvis peger den tid også på de flygtninge, der kommer til os nu. Desto vigtigere er det også at begribe betydningen, indholdet, i ordet eksil.”

Udstilling om Exilmuseum Berlin

Den aktuelle udstilling om Exilmuseum Berlin ved Anhalter Bahnhof

Nogle af de konkrete fortællinger kender vi, om end ikke altid i denne sammenhæng: fysikeren Albert Einstein; maleren Max Beckmann; juristen Fritz Bauer, der i flere af sine eksilår boede i København; publicisten Hannah Arendt; forfatteren Thomas Mann; Ernst Reuter, senere Berlins første borgmester; dramatikeren Bertolt Brecht, hvis første eksil var i Svendborg; Herbert Frahm, der under sit eksil i Norge tog dæknavnet Willy Brandt og siden blev overborgmester i Berlin og betydningsfuld kansler.

Det danske arkitektfirma, grundlagt i 1999 af Dorte Mandrup selv, har tidligere gjort sig bemærket med skulpturelt prægede byggerier, der har vist en særlig fornemmelse for sted og materialer, som man kan se det på Vadehavscentret i Vester Vedsted syd for Ribe, et af fem byggerier i tilknytning til UNESCOs verdenskulturarv. ”Med byggeriet i Berlin vil vi skabe et sted, der indbyder til refleksioner over og dialog mellem fortid og nutid,” siger hun om Exilmuseum Berlin. ”Det historiske udgangspunkt er ekstra relevant i dag, hvor millioner mennesker er tvunget til at forlade deres hjem, deres dagligdag og deres kultur for at bringe sig i sikkerhed.”

En rejse uden returbillet

Den tyske forfatter og dramatiker Carl Zuckmayer, mest kendt for skuespillet og senere filmen ”Kaptajnen fra Köpenick”, skrev i sine erindringer i 1966 om præcis det samme dilemma:
”Rejsen i eksil er en rejse uden returbillet. Den, der tager afsted med drømmen om at vende hjem, er fortabt. Han kan godt vende hjem – men det sted, der møder ham, er ikke det samme som det, han forlod. Og selv er han heller ikke længere den samme, som tog afsted.”

Læs mere
Exil Museum Berlin: https://stiftung-exilmuseum.berlin/de
Dorte Mandrup A/S: https://www.dortemandrup.dk/work/exile-museum-berlin-germany

Fakta om Anhalter Bahnhof

Anhalter Bahnhof 1880

Ankomsthallen i 1880 – det år, hvor den ny bygning blev taget i brug

 

Den første del af banegården blev bygget fra 1839, men den fandt sin endelige form i årene  1876-1880 efter tegninger af arkitekten Franz Heinrich Schwechten. Den åbnede 15. juni 1880 med deltagelse af kejseren og kansleren, henholdsvis Wilhelm I og Otto von Bismarck.

Den var på det tidspunkt den største banegård i Tyskland og en imponerende “katedral” med den 175 meter lange og delvis glasoverdækkede ankomsthal. Banegården var før 2. Verdenskrig Tysklands vigtigste station for togforbindelser til Mellem- og Sydtyskland, Østrig, Italien og Grækenland. Under OL i Berlin i 1936 ankom eller afgik et tog fra stationen hvert 2. minut.

Luftbombardementer forårsagede voldsomme ødelæggelser under krigen. I 1959 blev det meste at stationsruinen revet ned, bortset fra dele af indgangsportalen, der siden da har stået som en slags monument.
Kilde: Tysk Wikipedia m.m.

Gæsteskribent Teddy Petersen er journalist og står bl.a. bag den danske udgave af bogen “111 steder i Berlin som du skal se“. Læs mere om Teddy Petersen i blogindlægget “Første gang var dramatisk og overvældende“.

1961 – Den sidste frie sommer i Berlin

I dag, 15. juni 2021, er det 60 år siden, at Berlinmuren blev nævnt for allerførste gang. Journalist Gitte Merrild fortæller her om baggrunden for denne første omtale, der viste sig at være en lodret løgn:

Ideen om at bygge en mur mellem Øst- og Vestberlin blev i en og samme sætning både nævnt og benægtet. Det skete den 15. juni 1961 i DDR’s hovedstad Berlin på en international pressekonference.

“Niemand hat die Absicht eine Mauer zu errichten” – på dansk: ”Ingen har til hensigt at rejse en mur,” udtalte DDR’s statsoverhoved generalsekretær Walter Ulbricht på et spørgsmål om, hvorvidt der skulle bygges en statsgrænse ved Brandenburger Tor.

Han svarede, at han “afviste vesttyske rygter om, at østtyske bygningsarbejdere skulle mobiliseres for at rejse en håndfast grænse ved Brandenburger Tor” og forklarede uddybende, at DDR’s bygningsarbejdere havde alt for travlt med at bygge boliger.

Walter Ulbricht løj uden at blinke. Hemmelige planer om en storstilet, østtysk militæraktion var for længst udarbejdede. Ulbricht var desperat og afventede blot grønt lys fra den sovjetiske topledelse i Moskva til at spærre flugtvejen for DDR-borgerne med en mur. Den demokratiske republik var nemlig ved at forbløde, fordi millioner af Ulbrichts landsmænd vendte det unge DDR ryggen og flyttede til Vesttyskland. Den eneste flugtmulighed ud af DDR nu var til Vestberlin.

13. august 1961 begyndte etableringen af Berlinmuren

Mindre end to måneder efter pressekonferencen – natten til den 13. august – drog udkommanderede østtyske specialenheder gennem byen og rullede pigtråd i kilometervis ud omkring de bydele, der snart blev kendt som Vestberlin. På få døgn var soldaterne i fuld gang med at rejse den mur, som Ulbricht havde benægtet.

Men den 15. juni vidste berlinerne ikke, at 1961 blev deres sidste frie sommer i de næste 28 år. De kunne stadig pendle øst-vest tur-retur mellem bolig, arbejde, familie, venner og fritidsforlystelser i byens fire besatte zoner.

De cirka to millioner vestberlinere – heriblandt regerende borgmester Willy Brandt – anede ikke, at de i et hug ville blive spærret inde på et område mindre end Møn. På 480 kvadratkilometer.
Østtyskerne kunne næppe tro på, at det skulle lykkes først Walter Ulbricht, derefter Erich Honecker og Stasi (Ministeriet for Statssikkerhed) med Erich Mielke i spidsen, at udvikle, bygge, bevare og bevogte en uoverstigelig grænse rundt om hele deres land.

Bonusinfo:
Pressemødet med Walter Ulbrichts store løgn blev legendarisk i tysk historie. Kun overgået af et endnu mere berømt pressemøde i DDR’s hovedstad! 28 år senere, den 9. november 1989, da en rystet DDR-regering ved en fejl annoncerede, at alle østtyskere frit kunne rejse ud af landet uden ansøgning. Per omgående, som en noget forvirret talsmand for politbureauet, Günter Schabowski, læste op. Få timer senere var Berlinmuren åbnet.

OM FORFATTEREN:
Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995 og var både øjenvidne til livet bag Muren og oplevede oprøret i DDR. Hun rapporterede til danske medier, da Muren faldt om ørerne på de jublende berlinere i 1989 og om genforeningen af de to tyske nationer.

Gitte holder foredrag om livet i Berlin dengang og i dag, laver pop-up byvandringer i Berlin på dansk og arrangerer gerne fagrejser til Berlin – se mere på hendes Facebook-side. Gitte kan kontaktes på mail: gm@gittemerrild.dk. Læs Gittes bidrag til serien ‘Mit Berlin’ her: Mit Berlin #13: Jeg beundrer berlinerne

Mit Berlin #41: Byen er overvældende og udfordrende

Forfatter Annette Herzog blev født i DDR tæt på Berlin, lige før Muren blev rejst. Hun boede i Prenzlauer Berg, da Muren faldt, og siden 1991 har hun boet i København. Hun har udgivet bogen ”Det der var” om sine 30 år i DDR. I serien ”Mit Berlin” fortæller hun her om sit forhold til byen dengang og i dag – og kommer med tips til gode oplevelser i byen.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?

Jeg voksede op i Großbeeren, en landsby i DDR syd for Berlin. Jeg kunne se Vestberlins høje huse, fordi Muren kun lå tre kilometer fra, hvor vi boede. I dag tager det kun 10 minutter at køre fra Großbeeren til den nærmeste S-togsstation i Berlin, men dengang måtte vi køre i en stor bue uden om Vestberlin for at komme til ”vores”, dvs. Østberlins centrum. Det tog over en time.

Da jeg var lille, midt i 1960’erne, måtte mine forældre vise deres Personalausweis – det tyske identifikationskort – når vi kørte ind til Berlin. Jeg håbede ved disse lejligheder altid at se et sort menneske, som jeg ellers kun kendte fra min billedbog ”Den sorte Bastian”. Men min far fortalte, at der fandtes nogle afrikanere i Berlin, som læste på universitetet. Jeg syntes, det var vildt spændende.

Det var billigt, men tidskrævende og omstændeligt at komme til Berlin med den offentlige transport. Først med bus, så med regionaltog og bagefter med S-tog ind til Centrum. Centrum var for os først og fremmest Alexanderplatz. Når folk havde en aftale, mødtes de altid under Verdensuret.

Annette Herzog Prenzlauer Berg 1987

Prenzlauer Berg sidst i 1987. Annette Herzog har sin tredje søn i maven, til venstre er det Annettes lillesøster Kathrin, til højre er det Johann, den ene af tvillingesønnerne.

Så godt som alle DDR-borgere, der kom på besøg i Berlin, tog også ind til Centrum-Varehus, som var Østberlins største varehus, og som i dag er Galeria Kaufhof. I 1969 blev Fjernsynstårnet ved Alexanderplatz indviet, og vi meget stolte over, at vi nu havde verdens næsthøjeste tårn, kun overgået af fjernsynstårnet i Moskva.

Vi kunne se over til Vestberlin deroppefra, men jeg havde ikke nogen forestilling om den vestlige del af byen. Jeg har stadigvæk en byplan, hvor Vestberlin i bogstavelig forstand er en hvid plet på kortet. Jeg anede ikke, hvor de forskellige bydele lå, og hvad der var karakteristisk for dem.

Berlin på et DDR-kort

Et DDR-kort over Berlin. Vestberlin er hvid plet.

Andre steder, vi plejede at besøge i Østberlin, var Monbijoupark og Museumsinsel, Unter den Linden, Friedrichstraße og Karl-Marx-Allee med de imponerende bygninger efter sovjetisk forbillede. Vi holdt også meget af Østberlins store zoo i Berlin Lichtenberg. Den findes stadigvæk, og den kan virkelig anbefales. Også som park i sig selv, fordi der er masser af plads.

Da jeg flyttede til Berlin som ung kvinde, oplevede jeg selvfølgelig byen på en helt anden måde. Vi boede både i Friedrichshain, i Hellersdorf (en af de kæmpe nyoprettede bydele med betonbygninger) og til sidst i Prenzlauer Berg ved Kollwitzplatz. Jeg hadede selvfølgelig Muren, men for at være helt ærlig var halvdelen af byen stor nok. Der foregik mange spændende ting også i Østberlin.

Kollwitzstraße 60 Berlin

Kollwitzstraße 60 midt i Prenzlauer Berg. Her fik den unge familie med tvillingedrenge i 1987 anvist en lejlighed på 170 kvm på byens bedste adresse, men skulle så til gengæld acceptere, at de boede der, mens den blev totalrenoveret det første år. I 1988 blev familien forøget med endnu en søn, og to måneder før Murens fald kom en datter til verden.

Prenzlauer Berg var et typisk arbejderkvarter med en spændende blanding af studerende, arbejdere, intellektuelle, pensionister, asociale og kunstnere. Bydelen har udviklet sig til en turistmagnet, men den har mistet sin originalitet. De fleste oprindelige beboere blev nødt til at flytte væk derfra, fordi lejlighederne blev for dyre efter murens fald.

Hvilken oplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?

Jeg vil aldrig glemme natten, da muren faldt, og hvor vi efterlod vores børn alene hjemme for at løbe med over og opleve det. Vi regnede jo med, at de ville lukke muren igen.

De næste uger og måneder gik med at udforske Vestberlin, selvom jeg stadig ikke kender den godt. Det første halve år måtte vi benytte de offentlige transportmidler gratis, og jeg satte mig i tilfældige busser for at køre rundt som i en helt fremmed by. En anden stærk oplevelse var at sidde i metroen og køre igennem spøgelsesbanegårdene, dvs. de metrostationer, som var blevet lukket i forbindelsen med murens oprettelse. Togene kørte gennem disse gamle, dårligt oplyste stationer med reklamer og plakater fra 1960’erne. Tiden havde stået stille der i 30 år!

I 1991 flyttede vores familie til København, og der gik ofte mange måneder mellem mine besøg i Berlin. Hver gang jeg kom, var der sket utrolig mange forandringer. De kendte butikker forsvandt og blev erstattet af andre butikker eller af restauranter og værtshuse, men også de skiftede hele tiden navn og ejer. Veje og stationer blev omdøbt, fordi man ikke længere ville have de socialistiske navne. Trafiksystemerne i Øst- og Vestberlin blev sammenlagt, og ruterne skiftede.

Jeg husker, at jeg spurgte efter S-togsstationen Leninallee, som jeg egentlig kendte godt. Folk kiggede underligt på mig. Den hed for længst Landsberger Allee, fandt jeg ud af, og jeg følte mig som en relikt fra en svunden tid. Muren var væk, der blev bygget nyt alle steder, og jeg havde problemer med at orientere mig. Tit var jeg ikke engang sikker på, om jeg befandt mig i det tidligere Øst- eller det tidligere Vestberlin.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Jeg har et ambivalent forhold til Berlin. Byen er overvældende, voldsom, spændende, rummelig, udfordrende. Jeg hører hjemme der – og så alligevel ikke. Jeg er berliner, og samtidig er jeg kun på besøg. Jeg spørger mig selv hele tiden, om jeg kunne leve der igen, og det kunne jeg sikkert.

Men byen stresser mig også. Jeg har hele tiden fornemmelsen af at gå glip af noget. Det tager lang tid at komme fra det ene sted til det andet, selvom den offentlige transport fungerer godt. Byen er bare meget stor. Jeg nyder det virkelig, når jeg er der. Men jeg er også glad for at være hjemme i København igen, hvor alting er mere overskuelig.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?

Tag til Wünsdorf syd for Berlin, hvor de gamle bunkeranlæg Maybach 1 og Zeppelin fra 2. verdenskrig og den kolde krig formodentlig vil slå benene væk under dig. Det er et enormt bunkeranlæg med metertykke betonmure, trapper, der fører langt ned under jorden, gammelt kommunikationsudstyr og meget andet. Bunkerne husede den øverste tyske militærkommando i 2. verdenskrig og nazisternes kommunikationscentral. Nogle af bunkerne blev destrueret, men Zeppelin-bunkeren blev frem til Murens fald brugt af den sovjetiske militærledelse i DDR. Man behøver ikke være militærinteresseret for at blive imponeret af denne imponerende tidslomme. Det er muligt at komme ned i bunkerne på guidede ture.

Ikke langt fra bunkerne findes også et militærhistorisk museum om Wünsdorfs 100-årige militærhistorie og om bunkernes historie. Derudover kan jeg absolut anbefale museet Roter Stern med en udstilling om de russiske tropper, om soldaternes hverdag og de usle vilkår, som de levede under, mens de aftjente deres værnepligt i DDR.

Sidst men ikke mindst ligger der nogle velbevarede og usædvanlige civilbunkere i byen. De er ikke underjordiske, men ligner høje hatte og bliver kaldt for ”Spitzbunker” eller ”Betoncigarer” på grund af deres specielle form. De er i flere etager, og man kan komme ind og gå rundt i hvert fald i den ene af dem.

Ellers har Wünsdorf skabt sig et ry som ”bøgernes by”, fordi der er masser af antikvariater, hvor man finder stort set alt. Det tager lidt over en time at komme dertil fra Berlin i regionaltog. Man finder praktiske oplysninger og billeder på hjemmesiden  og på Wikipedia.

En ven tog mig engang med til Classic Remise i Wiebestraße 36, en kæmpe udstilling af smukke, klassiske biler i et historisk sporvognsdepot fra ca. 1900. I modsætning til andre bilmuseer er det et levende sted med værksteder, bilbutikker og garager. Bilerne derinde er virkelig flotte, og arkitekturen i det store, smukt restaurerede sporvognsdepot gjorde indtryk på mig. Og så er det oven i købet gratis.

Ellers kan jeg anbefale den jødiske kirkegård i Berlin-Weißensee. Den er magisk. Den kæmpestore botaniske have med de mange glashuse er bestemt også et besøg værd.

Et lille, men udsøgt museum med ekspressionistiske malerier er Brücke-Museum.  Det kan kombineres med Kunsthaus Dahlem, som ligger direkte ved siden af.

Brücke Museum Dahlem Berlin

Brücke Museum i Dahlem. Læs mere om Brücke Museum og Kunsthaus Dahlem i indlægget “Gode oplevelser i udkanten af Berlin“.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?

For mig er det ”ægte Berlin” der, hvor jeg finder den brogede blanding af mennesker, som jeg kender fra Østberlin. Jeg tager til fx Pankow eller Weißensee for at opleve det. Før i tiden var det Prenzlauer Berg, men nu bor der tilflyttere fra Vesttyskland eller fra udlandet med en god økonomi.

De fleste af mine venner, som tidligere boede i Prenzlauer Berg, bor nu i Pankow. Pankow er en grøn bydel med flere store parker. Der er fx en hyggelig udendørs servering midt i Bürgerpark, hvor der også kan være gratis koncerter. Det er skønt at sidde der og se på de helt almindelige folk en sen eftermiddag eller tidlig aften. Det et godt eksempel på noget ”ægte” for mig.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?

Jeg kan godt lide de brede fortove, og at byen er så grøn med så mange træer. Man føler, at man har plads. Jeg elsker også diversiteten og tolerancen, de mange forskellige mennesker fra hele verden og de vildt forskellige bydele. Der er så meget at se og opleve!

Jeg holder også meget af de mange bagerier med gode, tyske kager. Og det store udbud af teatre og museer, mange i verdensklasse. Der er højt til loftet i Berlin, og når jeg fortæller om byen, savner jeg den!

Annette HerzogAnnette Herzog, født 1960, forfatter til børnebøger, radiohørespil og teatermanuskripter. Hun flyttede til København i 1991 for at genopfriske det danske sprog, som hun er uddannet i som tolk og oversætter på universitetet i Greifswald. Det endte med at familien bosatte sig permanent i Danmark, hvor hun i dag har 10 børnebørn i alderen fra et halvt til 12 år.

Erindringer om barndom i DDRSidste år udkom bogen “På vores side af Muren” på Dansklærerforeningens Forlag. Det er Annette Herzogs erindringer om barndommen i DDR skrevet for børn og unge – henvendt til 6.-9. klasse.

 

Annette Herzog Det der var”Det der var – Historier fra den anden side af muren”

udkom også i 2020 og er en erindringsbog om de første 30 år af hendes liv, hvor hun boede i DDR.

Læs her Vild med Berlins omtale af ”Det der var” .

 

Boganmeldelse: Der var liv, varme og humor i det grå DDR

Annette Herzog har skrevet en fremragende bog om de første 30 år af sit liv i DDR. Med både humor og alvor fortæller hun om at vokse op, uddanne sig og være ung mor i et land, hvor der ganske vist var propaganda, overvågning og undertrykkelse, men også mennesker med fællesskab og drømme om et andet liv.

Annette Herzog boede som barn i Großbeeren, hvorfra der var mindre end 20 km til det centrale Kreuzberg i Berlin. Hun boede i Bahnhofstraße, så man skulle tro, at hun og familien bare kunne gå til banegården og tage toget den korte strækning ind til storbyen. Men kort efter hendes fødsel var der rejst en mur omkring hele Vestberlin, så selv om man kunne skimte bydelens hvide højhuse, kunne man altså ikke rejse direkte dertil. Skinnerne fra banegården mod Berlin var skåret over.

Det beretter hun om i den nye erindringsbog “Det der var – Historier fra den anden side af muren”. Hun fortæller også, at man kunne godt komme til Berlin, men det krævede flere forskellige offentlige transportmidler og en stor omvej ind i Østberlin. Vestberlin forblev en hvid plet på landkortet. Også bogstaveligt talt, når man dengang kiggede på DDR’s bykort.

Regler for vestlig musik på DDR’s diskoteker

Der var ellers ifølge Herzog meget vestligt, der lokkede de unge i DDR – også selv om Vesten ifølge den statslige propaganda var ledet af onde mennesker, der stod for krig og udbytning. Vestlig musik og mode kunne myndighederne ikke holde isoleret fra DDR’s ungdom. Selv om de offentlige dansesteder ifølge reglerne højest måtte spille dekadent vestlig musik i 40 procent af et diskoteks åbningstid, så kunne alle synge med på Udo Lindenbergs ”Zonderzug nach Pankow”, for den blev hele tiden spillet på de vestberlinske radiostationer.

Samme Udo Lindenberg var med både sangen og sin direkte og meget antiautoritære henvendelse til DDR’s ”overindianer” Erich Honecker med til at gøde jorden for et spirende oprør. Meget kunne ikke siges direkte, men med blandt andet sin tøjstil kunne man signalere, at man var i opposition. Udslidt vestligt tøj kunne koste en mindre formue, fordi det var så populært i visse kredse.

Til gengæld var det billigt at bo i en kæmpestor lejlighed på 170 kvm på Kollwitplatz i Prenzlauer Berg. Huslejen var på 64 mark på et tidspunkt i 1980’erne, hvor Annette Herzog tjente 1200 mark om måneden.

Et tilbageblik fra Danmark

Hun har nu boet i København næsten lige så længe, som hun levede i DDR. Når valget i sin tid faldt på Danmark, skyldtes det især, at hun havde studeret dansk på universitetet i Greifswald. Hun flyttede hertil med familien i 1991, og på både tysk og dansk skriver hun bøger, der er udkommet på 20 sprog, primært børnebøger.

Når hun efter utallige opfordringer endelig har fået skrevet sin egen fortælling om DDR, har en af drivkræfterne blandt andet været, at hun gerne vil ”aflive den betonhårde myte om, at alt kun var kedeligt og gråt”, som hun skriver i forordet.

Det får hun gjort på fornem vis. Annette Herzog har fået venner fra DDR-tiden til at genopfriske hukommelsen, og udvekslingen af erfaringer, som bogen beskriver, og flere af forfatterens egne fortællinger vidner om et varmt, solidarisk, humoristisk og oprørsk fællesskab. Bogen føjer fine, personlige nuancer til de efterhånden mange beskrivelser af livet i DDR, og der er meget at hente for alle, der interesserer sig for denne periode i vores naboland.

Også udgivet som lydbog

Bogen er udgivet på forlaget Colibri. Den kan også lånes som både e-bog og lydbog på e-reolen. Lydbogen har en fin oplæser i Anne-Mette Johansen, men selvfølgelig ikke de mange interessante, historiske fotos som den trykte bog og e-bogen.

Vind bind fem i Volker Kutschers historiske krimiserie

Du kan nu vinde den nye danske udgave af bind fem i Volker Kutschers forrygende serie om politiefterforsker Gereon Rath.
Forlaget Lindhardt og Ringhof har doneret tre eksemplarer af bogen til udlodning på Vild med Berlin.

KONKURRENCEN ER SLUT OG VINDERNE ER FUNDET!

Volker Kutschers bogserie om kriminalkommissær Gereon Rath, der opklarer mordsager i Berlin i 1920’erne og 1930’erne, har fået ny opmærksomhed de senere år. Bøgerne danner nemlig grundlag for tv-serien Babylon Berlin, der har taget sine seere med storm både i udlandet og herhjemme.

De første fire tykke bind i serien er allerede udkommet i dansk oversættelse. Den 4. februar 2021 fulgte så femte bind, der bærer titlen ’Dem der faldt i marts’. Bøgerne giver et farverigt og detaljemættet billede af mellemkrigstidens Berlin. En by fyldt af spændinger mellem den spirende nazisme, anti-jødisk propagande og kommunisternes mobilisering i byen, der er præget af voksende arbejdsløs.

Bind fem: Dem der faldt i marts
Første bind i krimiserien udspiller sig i 1929, og i bind fem er vi nået til 1933, hvor Hitler er kommet til magten. Kriminalkommissær Gereon Rath har været hjemme i Köln, hvor han en tømmermændsramt morgen efter karnevallet får et telefonopkald, der sender ham tilbage til Berlin. En hjemløs krigsveteran er nemlig fundet død på togskinnerne ved Nollendorfplatz station, og Rath sættes på sagen.

Men Berlin er ikke, hvad den har været. Bogafbrændinger og marcher i gaderne er blevet hverdagskost, og nazisterne strammer deres greb om Tyskland.

Læs mere om hele Volker Kutscher-bogserien her

Sådan deltager du i udlodningen:
Læg en kommentar herunder om: Hvad savner jeg mest ved Berlin lige nu?

Bemærk: Vi modtager meget “spam” i vores kommentarfelter. Derfor bliver din kommentar først synlig, når vi har godkendt den.

Om konkurrencen:
Konkurrencen løber til og med onsdag 24. februar 2021. Den foregår også på Vild med Berlins sider på Facebook og Instagram. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra Lindhardt og Ringhof, der har doneret de tre bogeksemplarer til Vild med Berlins læsere.