Begynderguide til Berlin

Hvad SKAL jeg se og opleve, første gang jeg besøger Berlin? Det spørgsmål får vi jævnligt via Vild med Berlins Facebookside. Derfor har vi nu skruet denne begynderguide til Berlin sammen.

Guiden er ikke en ”det skal du lave på din første, anden og tredje dag i Berlin”-guide. For vi har jo vidt forskellige præferencer og grænser for, hvor mange museer og seværdigheder vi hver især orker at besøge og betale entré til på en storbyferie. I stedet får du idélister, gode tips og links til steder, hvor du kan hente mere inspiration om specifikke emner.

Top 3 – Berlins generelle highlights:

Som alle andre storbyer har Berlin ikoniske bygninger og steder, man som turist bare SKAL tage en selfie foran:

Bonustip: Undgå køen til besøg i Fjernsynstårnet og Reichstag-kuplen ved at købe billetten hjemmefra via seværdighedens website (links ovenfor).

Top 3 seværdigheder – nazitidens spor:

  • Topographie des Terrors – både inden- og udendørs museum, der beskriver den barske historie om nazisternes jødeudryddelse. Begge dele med gratis entré.
  • Denkmal für die ermordeten Juden Europas – markant mindesmærke for Europas myrdede jøder. Mange overser den underjordiske udstilling med nedgang i den østlige ende (længst væk fra Tiergarten). Der er fri entré, men sikkerhedstjek af tasker osv. som i en lufthavn.
  • Berlins 5.000+ Stolpersteine – kig ned, når du går rundt i Berlins gader. Så får du øje på de mange snublesten i messing, der er mindesmærker for jøder og andre, der blev deporteret og dræbt af nazisterne. Læs historien bag snublestenene i denne artikel.

Top 3 seværdigheder – om koldkrigsperioden:

  • Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse – rest af Berlinmuren samt besøgs- og dokumentationscenter om Murens historie (gratis adgang)
  • Stasi Museum, indrettet i Stasis tidligere hovedkvarter.
  • Alltag in der DRR, en permanent udstilling i Museum in der Kulturbrauerei, som beskriver hverdagen i DDR (gratis adgang).

Top 3 museer – kunst/historie:

Med over 150 museer i Berlin er der nok at tage fat på for de kunstinteresserede. Her er nogle af højdepunkterne:

  • Pergamon Museum rummer en af Europas fornemste oldtidssamlinger. Det af et af de fem museer på Museumsinsel i Berlin – og et af byens mest besøgte.
  • Deutches Historisches Museum med over 8.000 genstande, der fortæller om tysk historie i europæisk sammenhæng i den permanente udstilling samt skiftende særudstillinger.
  • Jüdisches Museum beskriver jødernes historie i Tyskland gennem 2.000 år. Museet er samtidig en arkitektonisk perle.

Top 3 søndagsloppemarkeder:

Top 3 shoppingområder:

  • KaDeWe – varehuset med alt, hvad hjertet kan begære (i den eksklusive ende). Husk at besøge den enorme mad- og restaurant-afdeling på 6. sal (oplagt til et frokost-pitstop)
  • Gaderne omkring Hackescher Markt – især Rosenthaler Straße, Oranienburger Straße, Neue Schönhauser Straße og Alte Schönhauser Straße – med mange små specialbutikker og større kædebutikker
  • Prenzlauer Bergs shoppinggader – Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Kollwitzstrasse – og deres sidegader har mange små og finurlige butikker med alskens fristelser og gode secondhandbutikker. Læs fx om Kollwitzstrasse i denne artikel.

Top 3 oplevelser for børnefamilier:

Find yderligere oplysninger og flere tips i vores guide Berlin i Børnehøjde

Berlins offentlige trafik:

Mange besøger Berlin første gang i en forlænget weekend. Har du mest brug for at komme nemt rundt i byen med U-Bahn, S-Bahn og busser, kan du med fordel købe dagsbilletter (Tageskarte). Har du planer om at besøge flere museer og seværdigheder, kan du spare penge ved at købe et Berlin Welcome Card eller Berlin CityTourCard. Kortene giver fri transport og rabat på entreen til en lang række museer m.m.

Få overblik over de mange forskellige billettyper og flere tips om brug af Berlins tog og busser i vores Guide til Berlins kollektive trafik

Bonustip: Bus nummer 100 kører forbi mange af Berlins største seværdigheder og kan dermed være et billigere alternativ til Berlins hop af og på-busture. Bus 100 kører fra Zoologischer Garten til Alexanderplatz og stopper bl.a. ved Grosser Stern med Siegssäule, Fjernsynstårnet, Museumsøen, Reichstag og Brandenburger Tor. 

Sådan giver du drikkepenge i Berlin:

I Berlin er drikkepenge et nødvendigt supplement til lønnen for bl.a. tjenere og bartendere. Som tommelfingerregel gives mindst 10 procent i drikkepenge på fx caféer og restauranter. Læs mere om drikkepengekulturen i Berlin i dette indlæg.

Husk kontanter!

Nu vi er ved det med pengene: Sørg for at have rigeligt med euro i kontanter. Rigtig mange steder kan man ikke betale med fx Visa- eller Masterkort. Det gælder mange restauranter og næsten alle spændende, “skæve” steder med mad og drikke. Også når man skal købe billetter til U- og S-Bahn, Tram og busser kan det være vanskeligt at få lov til at betale med et kreditkort. I lufthavnene kan det ikke engang lade sig gøre at bruge kreditkort til at købe dagsbilletter og WelcomeCard ved trafikselskabet BVG’s egen skranke. Man kan også blive udsat for, at billetautomaten ikke tillader større sedler end 10 euro, så det gælder om at veksle til små sedler.

Øhhh, hvor er Berlins bymidte?

Som førstegangsbesøgende kan Berlin godt virke ret uoverskuelig, for byen består af 12 forskellige distrikter (Bezirke), som igen er opdelt i 96 mindre bydele (Ortsteile). Hver bydel har sine egne hovedgader, bymidte og særkende. Vi har lavet en guide med en beskrivelse af Berlins mest kendte og populære bydele: Berlins bydele og kvarterer – en kort guide til byens nye gæster.

 

Berlins bydele og kvarterer – en kort guide til byens nye gæster

Bezirk, Ortsteil, Kiez, Viertel. Som førstegangsbesøgende kan Berlins geografi virke ret uoverskuelig. Denne guide giver det hurtige overblik og en kort præsentation af populære bydele.

Berlins geografi forvirrer ofte byens gæster, og det hele bliver ikke mere overskueligt af, at der både findes officielle og mindre officielle inddelinger, at der kan være navnesammenfald, og at berlinerne har det med at dyrke deres eget nærområde og opfinde kælenavne for det.

Administrativt er Berlin sammensat af 12 forskellige distrikter (Bezirke), som igen er opdelt i 96 mindre bydele (Ortsteile). Nogle bydele bærer samme navn som distriktet, som det altså kun er en del af. ”Mitte” er for eksempel både en ”Ortsteil” og en del af et større ”Bezirk” med samme navn, hvilket godt kan give forviklinger, når man diskuterer, hvor noget ligger.

Kiez” er især en berlinsk betegnelse for et mindre lokalområde omkring en gade, fx Bergmannkiez omkring Bergmannstrasse i Kreuzberg, eller Kollwitzkiez omkring Kollwitzstrasse i Prenzlauer Berg. Begrebet ”Kiez” stammer tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet og bruges også i mere begrænset omfang i andre tyske byer. Ordet ”Viertel” er en mere moderne betegnelse for det samme, og dem er der også mange af i Berlin, fx Brunnenviertel omkring Brunnenstrasse i den Ortsteil, der hedder Gesundbrunnen i Bezirk Mitte. På dansk ville man om både Kiez og Viertel nok sige ”kvarter” eller det nudanske ”hood”.

Herunder får du en kort beskrivelse af de bydele (Ortsteile), der er mest kendte og populære blandt turister. Det er også her, du finder Berlins største seværdigheder (fremhævet i teksten).

Brandenburger Tor er et af Berlins mest kendte vartegn og en af de største turistattraktioner.

Mitte
er Berlins historiske centrum, hvor mange af de største turistattraktioner ligger i gåafstand fra hinanden. Her ligger også de store udenlandske kaffekæder og trendy mærkevarebutikker samt et utal af natklubber, caféer, restauranter, butikker og hoteller. Her kan du spadsere fra Brandenburger Tor ad af den smukke boulevard Unter den Linden til Berliner Dom. Videre ad Karl Liebknecht Strasse til Alexanderplatz med Berlins ikoniske fjernsynstårn.

Fra Unter den Linden kan du også vælge at slå vejen ned ad den eksklusive shoppinggade Friedrichsstrasse, forbi den smukke plads Gendarmenmarkt og videre til Checkpoint Charlie, koldkrigstidens mest kendte grænseovergang.

I bydelen ligger også Potzdamer Platz, Berlins gamle midtpunkt, der i dag er kendt for sine enorme højhuse og moderne arkitektur.

I den nordligste del, på kanten mellem Mitte og Gesundbrunnen (og kvarteret Brunnenviertel), ligger besøgs- og dokumentationscentret Gedenkstätte Berliner Mauer, en 70 meter lang rest af Berlinmuren langs Bernauer Strasse.

Et besøg i glaskuplen i Reichstag er et must. Herfra er der en forrygende udsigt over Berlin.

Tiergarten
er nabo til Mitte og har sit navn fra den store park, som dominerer bydelen. I Tiergarten ligger det tyske parlament, Reichstag, med den spektakulære glaskuppel, hvorfra man har et flot vue ud over Berlin.

Charlottenburg
er bydelen, hvor Berlins bedre borgerskab og de eksklusive mærkevarebutikker bor. Her er masser af spændende butikker, cafeer og restauranter. Både på bydelens langstrakte og kendte shoppingstrøg, Kurfürstendamm, og i de mange sidegader. I Charlottenburg ligger nogle af Berlins store attraktioner – Gedächtniskirche, Olympiastadion og Schloss Charlottenburg.

Markederne torsdag og lørdag på Kollwitzplatz i Prenzlauer Berg er populære blandt både berlinere og turister. Torsdagsmarkedet er økologisk.

Prenzlauer Berg
er en af Berlins mest populære bydele med kendte shopping- og cafégader som Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Kolwitzstrasse. Bydelen er både hjemsted for velstillede børnefamilier, unge studerende, kunstnere og socialt udsatte. Her finder du Mauerpark, der om søndagen lægger plads til byens største loppemarked og gratis underholdning på amfiscenen.

Wedding
i den nordlige del af Bezirk Mitte er en bydel på vej frem. Flere og flere butikker og cafeer åbner i bydelen, der traditionelt har været et af byens indvandrerkvarterer.

Friedrichshain
er Berlins mindste bydel og bærer stadig synligt præg af en broget BZ-historie. Her bor mange studerende, og områdets mange barer og natklubber sørger for et festligt natteliv. I bydelen finder du den smukke Oberbaumbrücke, imponerende Karl-Marx- Allee og en af Berlins store turistattraktioner, East Side Gallery, bestående af 118 grafittikunstværker på en lang rest af Berlinmuren.

Kreuzberg
er en af byens mest farverige, populære og multikulturelle områder. Bydelen rummer i området omkring “Kotti”, U-bahnstationen Kottbusser Tor, den største tyrkiske enklave uden for Tyrkiet, og det sætter sit tydelige præg på gadebilledet. Her får du de bedste dönerkebab. Langs populære Bergmanstrasse i den mere mondæne del af Kreuzberg ligger hyggelige caféer, restauranter og secondhand-butikker side om side.

Klunkerkranich

Caféen, baren og udsigtsstedet Klunkerkranich på taget af et vare- og parkeringshus er blevet et populært sted i Neukölln.

Neukölln
har de seneste år udviklet sig til Berlins nye hippe bydel med alternative cafeer, butikker og gallerier. Ligesom Kreuzberg og Wedding bebos bydelen af mange indvandrere, hvilket sætter sit præg på gadebilledet i form af et stort udbud af etniske madtilbud og indkøbsmuligheder.

Schöneberg
er især kendt som bydelen, hvor John F. Kennedy leverede sit berømte ”Ich bin ein Berliner”-statement fra rådhusets balkon. Det var også her, David Bowie boede i nogle år sidst i 70’erne. Området omkring Nollendorfplatz er desuden kendt for sine mange caféer, barer og natklubber for bøsser og lesbiske.

Wikipidea kan man se et kort, der både angiver Bezirk og Ortsteil, og på den tyske udgave kan man finde en liste med alle Bezirke og dertilhørende Ortsteile. Det er også muligt at søge på nogle Ortsteile i Google Maps, fx Prenzlauer Berg:

Danske rundvisere på guidede ture i Berlin i påsken 2017

Tre engagerede danskere arrangerer spændende gåture i Berlin i påsken. Her er et overblik over emner med links til arrangørerne.

Få lidt mere ud af dit Berlin-besøg på en spændende gåtur med en dansk guide, der har dyb indsigt i Berlins historie og kultur. Der har vist aldrig tidligere været så mange tilbud i påskeferien, og derfor forøger vi os her med et overblik.

Priserne ligger i intervallet fra 10 euro til 125 kr. afhængig af turenes varighed og arrangør. Børns deltagelse kan være gratis eller til reduceret pris.

Tilmeldingsfristerne er forskellige, men tilmelding kan ske indtil ganske kort tid før turenes afvikling. Vær gerne i god tid af hensyn til arrangøren. Det sker, at nogle ture bliver overbooked.

Nicolai Holmboe har tre ture under overskriften ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” tirsdag 11. april, langfredag 14. april og søndag 16. april (påskedag).

Læs mere om alle turene på Facebook.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Lene Tymoshenko (Berlin på vrangen) guider på 10 ture på fra lørdag 8. april til mandag 17. april 2017. Emnerne er mangfoldige:

  • Hvad gemmer forstaden?
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • På sporet af Berlinmuren
  • Under jorden i Berlin – Jøders overlevelse under nazismen
  • Neuköllns mange ansigter” og ”Kreuzberg / Lille Istanbul

Læs mere om turene her.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!” eller på hjemmesiden Berlin på vrangen.

Gitte Merrild har i alt seks ture i perioden fredag 14. april til søndag 16. april 2017

  • ALLES KLAR! Leg med tyske ord i Kreuzberg
  • BERLIN QUIZ Hvor godt kender du Berlin?
  • TIL KAMP! Da østtyskerne stormede Berlinmuren

Læs mere om turene her.

Man kan vinde en byvandring, hvis man senest 10. april 2017 sender en mail til Gitte og fortæller, hvad påskeæg hedder på tysk.

Læs mere om Gitte i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Jeg beundrer berlinerne” eller på turenes hjemmeside.

April er populær blandt danske Berlin-gæster

Når påsken falder i april, lægger danskerne næsten lige så ofte deres besøg i Berlin i denne forårsmåned som i sommerferien. Det viser statistikken over registrerede overnatninger i Berlin. Påsken er en god anledning til at komme ud i krogene af byen.

Forår i Viktoriapark, Kreuzberg (© vildmedberlin.dk)

I forhold til Danmark er temperaturen i Berlin som regel et par grader højere i forårsmånederne, og der er også lidt mindre vind. Det inviterer i den grad til at nyde udelivet, om det så gælder slentreture i de historiske omgivelser, frokost på en fortovsrestaurant eller en stor hefeweissbier i en biergarten.

Mange danskere tager en smuttur til Berlin i påsken, og når påsken falder i april, er Berlin åbenbart ekstra attraktiv. Det afspejler sig nemlig tydeligt i byens turismestatistik. Det er tre år siden, at hele påskeferien sidst faldt i april, hvilket også er tilfældet her i 2017, og som det fremgår af de mørkerøde søjler i nedenstående diagram, var april 2014 næsten lige så populær som sommerferiemåneden juli.

Man må formode, at juli måneds gæster fra Danmark spreder sig nogenlunde jævnt over alle 31 dage, mens påskeferien som bekendt kun varer godt en uge. Chancen for at høre danske stemmer i bylivet er derfor nok noget større i påskedagene. I hvert fald, hvis man som de fleste, især bevæger sig rundt i Mitte.

Men der er altså også mange oplevelser ude i krogene af den store by, så måske er det netop i år, man skal tage på en påsketur ud til

Blot for at nævne nogle steder lidt væk fra centrum. Hvis man absolut skal drikke velskænket fadøl, kunne man overveje at indtage dem i det nye, store Stone Brewing Berlin i Mariendorf 10 km fra Alexanderplatz.

Berlin-begejstringen har toppet

I 2016 dalede antallet af danskeres overnatninger i Berlin for første gang i mange år. Faldet var kun på knap to procent, men det betyder, at vi er blevet overhalet af både Frankrig og Spanien på ranglisten over, hvilke lande der sender flest gæster til byen.

Der er blevet længere mellem danskerne i Berlin. Det er de netop offentliggjorte tal for antallet af turistovernatninger i 2016, der viser den overraskende udvikling. Allerede i 2015 var der tegn på en vis afmatning i danskernes tilbøjelighed til storbyferie i den tyske hovedstad, men det er første gang i nyere tid, at man har registeret et decideret fald i antallet af danskeres overnatninger i Berlin:

Man kan gisne om, at flere overnatninger måske ikke bliver registreret i den officielle statistik, men det er vanskeligt at finde en forklaring på, at ”mørketallene” på grund af fx AirBnB-lejemål skulle være ujævnt fordelt mellem de lande, som byens gæster kommer fra.

To pladser ned
Målt i antal registrerede overnatninger i Berlin er danskerne nu nede på en 7. plads. For to år siden blev vi overhalet af Spanien, og sidste år var det Frankrig, der lige netop kneb sig foran. Afmatningen i danskernes interesse skal ses i lyset af, at antallet af udenlandske turister i Berlin samlet set fortsætter med at stige, og fra europæiske lande som Storbritannien og Spanien har der i de senere år været tale om ret store stigninger i tilstrømningen til Berlin. Sidstnævnte har tilsyneladende rejst sig fra den økonomiske krise, der fik rejselysten til at dale fra for nogle år siden. I 2016 tilbragte spanierne 13,5 procent flere registrerede nætter i Berlin end året forinden.

Danmark ligger på den relative 1. plads
Hvis man sætter gæsternes antal i relation til deres hjemlandes indbyggertal, ligger Danmark fortsat på en klar førsteplads. Pr. 1.000 indbyggere var der sidste år 114 overnatninger for personer med et dansk pas. Både på grund af et faldende antal overnatninger og et stigende indbyggertal i Danmark er det 5 overnatninger færre end i 2014, men det er klart i spidsen med god afstand ned til listens nr. 2, som det fremgår af dette diagram:

Ikke-tyskere havde i alt mere end 14 mio. overnatninger i Berlin i 2016, hvilket er en stigning på 4 procent fra 2015. Det er mellem halvdelen og en tredjedel af stigningstaksten i de senere år, og det har fået berlinske medier til at konstatere, at den store Berlin-hype ser ud til at være forbi.

Trods et samlet set rekordstort antal turistovernatninger på 31,1 mio. inklusiv de indenlandske gæster skriver Berliner Zeitung om en ”vækst under gennemsnittet”, idet turisttilstrømningen til hele Tyskland voksede mere end den til Berlin. I Hamburg steg antallet af overnatninger på hoteller, hostels osv. angiveligt mere end dobbelt så meget som i Berlin i 2016.

Sådan har vi det med Berlin

Svar fra 421 af Vild med Berlins følgere tegner konturen af danskere, der er i Berlin mindst en gang om året, er meget interesserede i især det delte Berlins historie, foretrækker at tage turen dertil i bil, som regel bor på hotel og bedst kan lide kvartererne Mitte og Prenzlauer Berg. Nattelivet har til gengæld ikke nogen særlig tiltrækningskraft.

Det nordøstberlinske kvarter omkring Kastanienallee er kendt for at være populært blandt Berlins gæster fra Danmark. Der høres da også mange danske stemmer i butikker og cafeer i Oderberger Strasse, på loppemarkedet i Mauerpark eller til de gratis koncerter på amfiscenen lige ved siden af.

Blandt følgerne af Vild med Berlin er Prenzlauer Berg, som kvarteret hedder, også blandt de absolut foretrukne, selv om det naturligt nok kun er på en andenplads efter turistmagneten Mitte, hvor alle de største attraktioner befinder sig. På spørgsmålet om, hvilket område de bedst kan lide, svarer 20,8 procent ”Mitte”, mens kun lidt færre, 20,5 procent, foretrækker Prenzl’berg, som de lokale kalder området. På en delt tredjeplads følger Charlottenburg i vest og Friedrichshain i øst, begge med en tilslutning på 12,4 procent.

Historien trækker
På spørgsmålet ”Hvad gør i dine øjne Berlin interessant eller attraktiv?” var det muligt at markere flere svar, og der er ikke tvivl om, at det er de mange levn fra Berlins centrale placering i verdenshistorien, der er med til at trække danske gæster til Berlin. Otte ud af ti satte kryds ved ” Berlins historie 1961-1989 (Tiden med Muren)”, mens ”Berlins historie 1933-1945” fik tilslutning fra næsten syv ud af ti.

At Berlin er meget andet end historie, beviser en høj tilslutning til svarkategorier som ”Stemning” (75 procent), ”Mad og drikke” (56 procent), ”Arkitektur” (45 procent) og ”Kunst” (43 procent). Lave priser og shopping scorer også højt, og en hurtig krydstabulering afmonterer en mulig fordom: Næsten halvdelen af mændene har også markeret ”Shoppingmuligheder”.

Flertallet foretrækker hotel
Når det handler om overnatning, foretrækker de fleste at bo på hotel. Her på redaktionen havde vi en forventning om, at AirBnB – trods de nye restriktioner – var blevet meget populært, men som det fremgår af grafikken, gælder det ikke Vild med Berlins følgere. Hvis det ikke skal være et hotelværelse, lejer de hellere en lejlighed på anden måde. Måske en lejlighed, som venner eller bekendte ejer.

Mere end fire ud af ti tager turen i bil
Bussen er billig, og lavprisselskaberne har mange billige flyrejser, men bilen er det foretrukne transportmiddel. Fly og tog er dog også populært. To svarpersoner foretrækker et andet transportmiddel. Det kunne være cyklen. Denne skribent har prøvet turen på cykel fra Århus til Berlin. Det var skønt, men krævede fire overnatninger undervejs, og der er et stykke vej til at kalde den ”foretrukken”.

Fire ud af ti besøger Berlin flere gange om året
Knap 40 procent af svarpersonerne tager til Berlin cirka en gang om året, men der er endnu flere, 42 procent, der gør det to eller flere gange. Så man må sige, at Vild med Berlin er i kontakt med virkelige ”Berlin- aficionados”.

”Varedeklaration”
Vi befinder os i en tid, hvor fakta er til diskussion. Resultaterne af denne rundspørge, der blev gennemført i januar 2017, kan også problematiseres, ikke mindst når det handler om repræsentativitet.

Kvinderne udgør syv ud af ti svarpersoner, men det samme gør sig gældende blandt Vild med Berlins følgere på Facebook, så her er der en ganske god overensstemmelse. Til gengæld er de mere modne danskere overrepræsenteret. Kun 15 procent af svarene kommer fra følgere under 40 år, og aldersgruppen mellem 40 og 60 år ”fylder” 55 procent. Blandt alle danskere over 18 år udgør de ifølge Danmark Statistik kun lidt mere end hver tredje.

Denne tendens kan skyldes, at lokkemaden for at deltage i rundspørgen var lodtrækning om en præmie i form af en roman på 682 sider. Hvor mange unge orker at gå i kast med sådan en mursten, spørger denne skribents fordom om ungdommen nu til dags. Under alle omstændigheder kan skævheden nok godt have en vis betydning for resultaterne, fx om interessen for nattelivet, som synes at være noget større blandt svarpersonerne under 40 år. Tallene er dog så små for denne aldersgruppe, at den statistiske usikkerhed bliver for stor til at udlede noget håndfast.

Guide til Berlins kollektive trafik – U-Bahn, S-Bahn, busser og sporvogne

Berlin har en særdeles velfungerende og finmasket offentlig transport. Når du køber en billet hos Berlins trafikselskab, BVG, gælder billetten til både U-Bahn, S-Bahn, sporvogne og alle offentlige busser.

Kollektiv trafikDu kan købe billet til den kollektive transport i automaterne, der står på alle stationer. Vær opmærksom på, at Visa- og andre kreditkort IKKE kan bruges i billetautomaterne på stationerne. Hav kontanter med, eller køb billetten i billetsalget, som findes på de større stationer.

Vær også opmærksom på, at billetautomaterne ikke modtager store sedler. Skal du fx købe et dagskort til godt 7 euro, tager automaten højst imod en 10-euro seddel!

HUSK, at billetten skal stemples i automaten på perronen eller i bussen for at være gyldig.

Alternativt kan du downloade BVG’s gratis app til smartphones, BVG-App FahrInfo Plus, som giver dig adgang til at købe diverse billettyper. På app’en finder du også et kort over alle stationer i byens kollektive trafik – både U-Bahn, S-Bahn, busser og sporvogne – ligesom der er en rejseplan-funktion, som hjælper dig med at finde den hurtigste rejserute.

Berlin er opdelt i tre trafikzoner:
Zone A
– dækker det centrale Berlin og inkluderer S-Bahn-ringen, der løber rundt om byen. Her ligger byens allerstørste seværdigheder og populære bydele som Mitte, Prenzlauer Berg, Kreuzberg og Charlottenburg.

Zone B – ligger mellem S-Bahn-ringen og bygrænsen. Her ligger bl.a lufthavnen Tegel samt Grünewald og Spandau

Zone C – dækker de omkringliggende forstæder, op til cirka 15 kilometer fra det centrale Berlin. Her ligger bl.a. byen Potsdam og lufthavnen Berlin Schönefeld.

Se kort over zonerne her.

Hvad med børnene?
Børn under 6 år kører gratis med en voksen. Børn mellem 6 og 14 år kører gratis med visse typer billetter. Skal du købe en børnebillet (6-14 år), skal du vælge billettypen ”ermässigt”.

1. januar 2017 er der kommet en ny mulighed for at tage op til tre børn med gratis på en voksenbillet. Se længere nede under “Tageskarte”.

Kør videre på din togbillet Danmark-Berlin:
Tager du toget til Berlin, gælder din togbillet efterfølgende også som billet i Berlins S-Bahn. Varigheden afhænger af, om billetten er købt hos DSB eller hos Deutsche Bahn.

En DSB-togbillet gælder til videre transport i S-Bahn til din slutdestination, fx dit hotel. På hjemrejsedagen kan du også køre på billetten fra dit hotel til banegården. DSB har til Vild med Berlin oplyst, at dette gælder for alle typer billetter – også Orange billetter. Det gælder dog ikke for print-selv-billetter, kun for ”rigtige” DSB-papir-billetter..

Hos Deutsche Bahn skelner man ikke mellem print-selv-billetter og ”rigtige” papirbilletter. I en mail til Vild med Berlin fortæller en medarbejder fra Deutsche Bahn, at alle typer DB-billetter fra Danmark til Berlin også gælder til transport i Berlins S-Bahn.
Du kan oven i købet køre på DB-billetten HELE DAGEN i Berlins S-Bahn, lyder det videre i mailen fra Deutsche Bahn.

Bemærk dog, at togbilletten Danmark-Berlin KUN er gyldig til transport i S-togene. Altså ikke i U-Bahn, busser eller sporvogne.

Billettyper i den kollektive trafik:

Einzelfahrscheine – enkeltbillet
Fås til zonerne AB (2,80 euro voksne/1,70 euro børn), zonerne BC (3,10 euro voksne/2,20 euro børn) eller zonerne ABC (3,40 euro voksne/2,50 euro børn)

Kurzstrecke Berlin
Billet til korte ture (1,70 euro voksne/1,30 euro børn).
Gælder rejser op til 3 stationer med S- og U-Bahn – og er inkl. omstigning.
Gælder rejser op til 6 stoppesteder med bus eller sporvogn, og omstigning er ikke tilladt.

4-Fahren-Karte  – rabat ved køb af 4 billetter ad gangen
Fås både til korte ture, enkeltbilletter og børnebilletter.
Priseksempel: 4-Fahren-Karte enkeltbillet Berlin AB – pris 9 euro voksne/5,60 euro børn.

Tageskarte – dagsbillet
Kører du mere end 3 ture om dagen, kan du med fordel købe en dagsbillet.

Fås til zonerne AB (7 euro voksne/4,70 euro børn), zonerne BC (7,40 euro voksne/5,10 euro børn) og zonerne ABC (7,70 euro voksne/5,30 euro børn).

Sidste nyt: En medarbejder hos BVG (Berliner Verkehrsbetriebe) har læst dette indlæg og mener – trods manglende danskkundskaber – at kunne se, at en vigtig nyhed mangler, hvilket er ganske rigtigt: Fra 1. januar 2017 er det muligt at tage op til tre børn i alderen 6-14 år gratis med på et ordinært Tageskarte for en voksen. Læs mere på BVG’s hjemmeside.

Kleingruppen-Tageskarte – gruppebillet
Er I mellem 3 og 5 voksne, som skal følges ad i byen, så er en gruppe-dagsbillet den billigste løsning.
Fås til zonerne AB (19,90 euro), zonerne BC (20,60 euro) og zonerne ABC (20,80 euro).

Berlin_kollektiv_trafik7-Tage-Karte – ugekort
Er du i Berlin mellem 5 og 7 dage, er det billigst at købe et ugekort.

Det fås til zonerne AB (30 euro), zonerne BC (31,40 euro) og zonerne ABC (37,50 euro).

Særlig fordel ved 7-Tage-Karte:
På hverdage efter klokken 20 samt hele dagen lørdag og søndag kan du frit tage en anden voksen samt op til tre børn (6-14 år) med på dit ugekort.

Det betyder, at hvis I er to voksne, som er i Berlin henover to weekender, kan I strække to ugekort til at give jer begge fri transport i hele 9 dage. Når I ankommer den første weekend, stempler I det første ugekort og kører begge på det lørdag og søndag. Mandag stempler I ugekort nummer to, som så kan give jer begge fri transport i den efterfølgende weekend.

Tag cyklen med i Berlins tog og busser
Du kan tage både din almindelige cykel og din elcykel med i Berlins S- og U-Bahn-tog, sporvogne og natbusser. Du skal selvfølgelig også købe billet til cyklen. Og vær opmærksom på, at barnevogne, klapvogne og kørestole har fortrinsret over cykler i tog og busser.

U-Bahn-togene har afmærkninger, der viser, hvilket tog, der medbringer cykler. Der er max plads til to cykler på hver afmærket cykelområde. I sporvognene afhænger kapaciteten af sporvognstypen. I natbuslinjerne N1 til N6 er der plads til én cykel pr. bus.

En enkeltbillet til cykel Berlin AB koster 1,90 euro (Berlin BC 2,20 euro og Berlin ABC 2,50 euro). Et dagskort til cykel Berlin AB koster 4,80 euro (Berlin BC 5,20 euro, Berlin ABC 5,40 euro).

TURISTKORT:Berlin welcome card - til offentlig transport Berlin WelcomeCard
og Berlin CityTourCard
Disse kort giver ud over fri transport også rabat i en række af Berlins attraktioner, restauranter og butikker.

Berlin WelcomeCard giver op til 50 procent rabat på 200 turistattraktioner.
Berlin CityTourCard lover mindst 15% rabat på 40 turistattraktioner.

Begge kort fås med gyldighed til henholdsvis 48 timer, 72 timer og 5 dage.

Priseksempel: 
Berlin WelcomeCard AB i 48 timer koster 19,90 euro.
Berlin WelcomeCard ABC i 48 timer koster 21,90 euro.

Berlin CityTourCard AB i 48 timer koster 16,70 euro
Berlin CityTourCard ABC i 48 timer koster 17,70 euro.

BEMÆRK:
For begge kort gælder AB-udgaverne kun for en person, mens ABC-udgaverne gælder for en voksen + op til tre børn i alderen 6-14 år.

BONUSTIP: Tag på busrundtur med linje 100 og 200
Berlins offentlige buslinjer 100 og 200 er prisbillige alternativer til de guidede hop-af-og-på-busser.

Linje 100 har stoppested ved en række af byens allerstørste seværdigheder, bl.a. Alexanderplatz, tv-tårnet, museumsøen, Unter den Linden, Brandenburger Tor, rigsdagsbygningen, Schloss Bellevue, Kaiser-Wilhelm-Gedächniskirche, Kurfürstendamm, KaDeWe og zoologisk have.

Linje 200 rammer en række af byens store seværdigheder, bl.a. Alexanderplatz, Potsdamer Platz, zoologisk have og Kurfürstendamm.

Du får selvfølgelig ikke en guide i ørerne undervejs, men med en guidebog i hånden eller en Berlin-app på mobilen er du godt hjulpet på turen rundt i byen.

Alle ovenstående priser er gældende pr. januar 2017. Tjek prisstigninger m.m. på BVGs website.

 

Berlin har rundet 3,5 mio. indbyggere

Især tilstrømningen fra udlandet af mange unge under 30 år får Berlin til at vokse i indbyggertal, men der er stadig knap en million op til niveauet før 2. Verdenskrig. I de senere år er Berlin ikke vokset så meget som København.

Historisk er Tysklands hovedstad vokset langsommere end mange andre hovedstæder, hvilket ikke mindst skyldes en verdenskrig og mere end 40 års deling i to tysklande. Nu er Berlin imidlertid hastigt på vej mod fortidens storhed. En ny årbog fra det statistiske kontor, Amt für Statistik Berlin-Brandenburg, dokumenterer en stor fremgang i antallet af indbyggere til nu mere end 3,5 millioner.

Kilden til den store vækst er dels et fødselsoverskud og dels mange tilflyttere fra både ind- og udland. Især de mange unge tilflyttere trækker indbyggertallet i vejret. Alene i 2015 flyttede 110.000 unge under 30 år til Berlin, mens 70.000 flyttede væk fra byen. Det vidner om en voldsom flyttetrafik over bygrænsen, men nettotilvandringen er altså 40.000 i denne aldersgruppe, heraf knap 36.000 fra udlandet og godt 4.000 fra det øvrige Tyskland. Den samlede nettotilvandring er i alt kun godt 1.000 personer større, nemlig lidt mere end 41.000, så der er i høj grad sket en foryngelse af byen.

Berlin har dog ikke helt så mange unge indbyggere som den danske hovedstad. 32 pct. af indbyggerne i Berlin er under 30 år, mens det gælder 44 pct. af københavnerne.

Når det handler om vækst, ligger København også i toppen, men føringen er dog kun på 0,8 procentpoint i årene 2011-2015. Berlin er vokset med 6,9 pct., mens København i samme periode har fået 7,7 pct. flere indbyggere.

Tallene for København er hentet fra Danmarks Statistik og gælder for 1. januar 2016. Berlin-tallene er fra Jahrbuch 2015 – Amt für Statistik Berlin-Brandenburg og er altså status ved udgangen af 2015.

Ved udbruddet af 2. Verdenskrig var der 4,5 mio. indbyggere i Berlin. Læs mere om de historiske indbyggertal og Hitlers drømme om Berlin som en verdenshovedstad med 10 mio. indbyggere i dette indlæg fra 2013: ”Antallet af berlinere er nedjusteret

Antallet af indbyggere i Berlin er nu over 3,5 millioner

Sommerstemning ved Spree Ufer – Når der er vækst i både antallet af indbyggere og antallet af turister, kan der være trængsel på de populære steder i Berlin.

En fortælling om jævne menneskers stille modstand

Hans Falladas ”Alene i Berlin” er en storslået roman om et Berlin-ægtepar, der mister deres søn i krigen og derefter begynder at fordele postkort imod naziregimet.

Temaerne for den 682 sider store roman er anstændighed, integritet og mod. Den begynder med en gribende scene, hvor arbejderægteparret Anna og Otto Quangel i Prenzlauer Berg modtager et brev om, at deres søn er død under felttoget mod Frankrig. Derefter begynder de at tvivle på Hitler, som de ellers havde støttet, og beslutter sig for at gå ind i kampen mod krigen og naziregimet.

De gør det på deres egen stilfærdige måde, nemlig ved at skrive postkort, som de fordeler rundt omkring i opgange med henblik på, at andre finder dem, deler dem videre og dermed sætter gang i et oprør.

Romanen bygger på virkelige personer, nemlig ægteparret Elise og Otto Hampel, der ganske vist ikke mistede deres søn i krigen, men Elises bror. Hans Fallada skrev bogen kort før sin død, blandt andet på baggrund af dokumenter fra retssagen, der dømte parret til halshugning i 1943. Den udkom i 1947 på et kommunistisk forlag, som omskrev dele af romanen for at gøre den mere politisk korrekt efter opfattelsen hos de sovjetiske magthavere i den østlige del af det besatte Berlin.

Først i 2010 blev det oprindelige manuskript fundet. ”Lykkeligvis,” skriver den i Berlin bosatte dansker Henriette Harris i et indsigtsfuldt efterord om bogen, Fallada og virkelighedens Elise og Otto Hampel, for dermed er flere nuancer kommet med:

Romanen er Hans Falladas årvågne beskrivelse af tyskerens kamp for hverdagen og af den terror, der havde lukket sin jernnæve om ham. Det er en indgående beskrivelse af tyskerens altoverskyggende angst. Men også af tyskerens fejhed, hans griskhed, hans løgnagtighed, hans vilje til at stikke og udplyndre naboer (jøder som ikke-jøder) og arbejdskammerater, hvis det kunne berige ham selv eller redde ham fra at komme i fedtefadet (…) Men Alene i Berlin er først og fremmest en roman om anstændighed. Om to jævne mennesker, der erkender og handler efter, at prisen for at forblive anstændig aldrig kan blive for høj,” skriver Henriette Harris blandt andet i efterordet.

Ved udgivelsen af den danske oversættelse i 2012 fik den de maksimale seks stjerner af både Jyllands-Postens og Politikens anmeldere. Weekendavisen skrev: “Et mesterligt indblik i kollektiv angst og paranoia“.

Fem har vundet bogen
Forlaget People’sPress stillede fem eksemplarer af bogen til rådighed for en lodtrækning blandt dem, der følger Vild med Berlin. Vinderne blev udtrukket 25. januar 2017 og har fået direkte besked og bogen tilsendt.

Mindetavle for Elise og Otto Hampel på adressen Amsterdamerstrasse 10 i Berlin

Mindetavle for Elise og Otto Hampel på adressen Amsterdamerstrasse 10 i Berlin
Foto: By OTFW, Berlin – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=11102209

Elise og Otto Hampel

Elise og Otto Hampel fotograferet af Gestapo efter anholdelsen

Berliner Schnauze – når det er hårdere sagt end ment

Tyskerne er verdenskendte for deres høflige og – set med danske øjne – lidt formelle omgangstone, men berlinerne kan have en direkte og til tider rå omgangstone, som godt kan ryste en sagesløs turist en smule. Gæsteskribent Heidi Lund skriver her om “Berliner Schnauze”.

Für Berliner Schnauzen

“Schnauze” betyder egentlig snude, men bruges også i hverdagssproget som mund eller kæft.

Mit første møde med Berliner Schnauze havde jeg, før jeg nogensinde havde hørt om dets eksistens. Under mit studieophold i 2011 bad jeg en dag en medarbejder i en elektronikforretning om hjælp og tiltalte ham naturligvis med et “Sie” – for det har vi jo altid lært i tysktimerne, at man skal. Til min store overraskelse sagde han konsekvent “du” til mig. Jeg blev faktisk lidt fornærmet. Jeg talte jo høfligt til ham, så kunne han vel gøre det samme til mig?

Efterfølgende slog det mig, at jeg var blevet udsat for den særlige mentalitet, der også danner grobund for Berliner Schnauze. I Berlin kan vi godt tale lidt mere uformelt til hinanden. Vi behøver ikke at pakke tingene ind, og et ”du” kan såmænd være udtryk for en lidt omvendt høflighed, som signalerer, at vi ikke behøver at distancere os fra hinanden.

Samme opfattelse mødte jeg hos en berliner, som jeg talte med i det danske sommerland for nogle år siden. Han syntes, det var vældig sympatisk, at vi danskere konsekvent siger ”du” til hinanden (og at vi “kun” kører 130 på motorvejen, men det er en helt anden historie …).

Når det er hårdere sagt end ment

Herz und Schnauze

Berlin indledte i 2009 Imagekampagnen “Herz und Schnauze”, der skulle vise, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen kan være hård.

Netop den særlige omgangstone var i 2009 grunden til en berlinsk charmeoffensiv. Den officielle imagekampagne “Herz und Schnauze”  skulle vise omverdenen, at berlinerne både er venlige og imødekommende, selv om omgangstonen kan være hård. Missionen var at bløde lidt op for den rå charme og skrue op for gæstfriheden og hjælpsomheden, især inden for turismen.

Noget kunne dog tyde på, at imagekampagnen ikke var helt i tråd med berlinernes selvopfattelse. I 2010 spurgte Berliner Morgenpost 50 berlinere: “Was ist für Sie Berlin?”, og svarene blev konverteret til plakater rundt omkring i bybilledet. Ét af svarene lød netop: “Berlin ist, wenn’s härter gesagt als gemeint ist” (på dansk: “Berlin er, når det er hårdere sagt end ment”).

Berliner Schnauze

En plakat fra Berliner Morgenposts kampagne, som referede til Berliner Schnauze – den særlige berlinske variant af tysk “høflighed”

Berlinerne er godt klar over, at de adskiller sig fra mange andre tyske byer, når det gælder den klassiske, tyske høflighed. Der er dog god grund til at se det mere som en charme end som et problem; i langt de fleste tilfælde siges de kække kommentarer med et kærligt glimt i øjet, og der er enighed om ikke at tage alting så tungt.

I min tid i Berlin har jeg aldrig oplevet berlinerne som andet end søde og hjælpsomme. De kan være direkte i deres væremåde og sprog, men sådan er byen jo også – rå og charmerende og helt klart med mere “Herz” end “Schnauze”.

Om gæsteskribenten

Heidi Lund

Heidi Lund er uddannet i tysk og international virksomhedskommunikation og har boet i Berlin ad to omgange, første gang som udvekslingsstuderende og senere som praktikant hos et online marketingbureau.

Berlinfeberen har hun ikke sluppet, og den tyske hovedstad skal helst besøges mindst én gang om året – og gerne flere.

I fritiden skriver Heidi på sin egen blog, Ordene og mig, hvor du blandt andet kan læse om tyske talemåder og særlige, berlinske ord.