Udlodning af ny bog om Tysklands historie

Vild med Berlin udlodder 3 eksemplarer af en ny bog: ‘Tyskland – Erindringer om en nation‘ i samarbejde med Gads Forlag. Tyskland har igennem de seneste 150 år været den centrale magt i Europa. En ny tysk stat kom til verden for 30 år siden, da Øst- og Vesttyskland blev genforenet. Men hvor godt kender vi egentlig dette nye Tyskland? Og hvordan forstår tyskerne sig selv?

Forfatter Neil MacGregor. Foto: Martin Godwin.

“Der findes til dato ingen bedre kulturhistorisk indføring i tysk historie.” Sådan lød det fra Süddeutsche Zeitung, da bogen ‘Tyskland – Erindringer om en nation’ oprindeligt udkom på engelsk.

I bogen  argumenterer forfatter Neil MacGregor for, at Tyskland – til forskel fra alle andre europæiske lande – ikke har en samlende fortælling om sin egen historie. Både geografi og historie har altid været ustabile størrelser i Tyskland.

I hovedparten af de 500 år, som bogen omhandler, har Tyskland tilmed bestået af mange selvstændige politiske enheder med hver sin historie. Dertil kommer, at enhver bekvem national historie, som tyskerne måtte have fortalt sig selv før 1914, blev tilintetgjort af begivenhederne i de følgende 30 år.

Tysklands historie er således grundlæggende fragmenteret, men omfatter erindringer, erfaringer og oplevelser, som deles af mange tyskere. MacGregor har i denne bog udvalgt en række genstande, ideer, folk og steder, som stadig vækker genklang i det nye Tyskland – porcelæn fra Dresden og murbrokker fra samme bys ruiner, Bauhaus-design og tyske pølser, Karl den Stores krone og porten til koncentrationslejren Buchenwald – for at vise os noget om tyskernes referencerammer.

Bogen er et digert værk på 638 sider med masser af billeder til at underbygge fortællingen. Berlin fylder naturligvis en del i bogen, bl.a. i beskrivelser om nazitiden, DDR-tiden, Murens fald og den tyske genforening.

Et kort uddrag fra bogen:

“Det er nu 30 år siden, at Muren faldt , og næsten lige så længe siden, at et nyt Tyskland blev født. I denne periode har tyskerne gjort en kolossal indsats for at tænke klart og modigt over deres nationale historie. Genforeningen af Tyskland faldt sammen med en mere klarsynet historisk undersøgelse af en stor del af den tyske befolknings medskyld i forbrydelser, man længe blot havde tilskrevet “nazisterne”. Efterhånden som Berlin er blevet genopbygget, har der været et bevidst forsøg på at gøre de allermest smertelige erindringer offentlige, hvor det mest oplagte eksempel er holocaustmindesmærket for Europas myrdede jøder. Også her kan man se, at tyske monumenter ikke er som andre landes. Jeg kender ikke til noget andet land i verden, som midt i sin nations hovedstad rejser monumenter til minde om sin egen skam. Ligesom Siegestor i München står de der ikke alene for at mindes fortiden, men – og måske endnu vigtigere – for at sikre, at fremtiden bliver anderledes. Som Michael Stürmer, en fremtrædende politisk kommentator, bemærker: ‘I Tyskland har historiens formål i lang tid været at sikre, at det aldrig vil kunne ske igen.'”

Sideløbende med udgivelse af bogen åbner Nationalmuseet særudstillingen “Tyskland”.

Du kan gratis læse et uddrag af bogen her.

SÅDAN DELTAGER DU I LODTRÆKNINGEN
Læg en kommentar herunder, hvor du fortæller om: Hvilken del af Berlins/Tysklands historie er du mest interesseret i (og fortæl gerne hvorfor)?

Bemærk: Vi modtager meget “spam” i vores kommentarfelter. Derfor bliver din kommentar først synlig, når vi har godkendt den.

OM KONKURRENCEN
Konkurrencen løber til og med tirsdag 19. november 2019. Den foregår også på Vild med Berlins Facebook-side og Instagram-side. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra Gads Forlag.

OM FORFATTEREN


.

Neil MacGregor, f. 1946, er kunsthistoriker, forfatter og museumsdirektør for National Gallery 1987-2002 og for British Museum 2002-15.

2015-2018 var han den ledende af tre direktører for det nye museum Humboldt Forum i det genopførte slot i Berlin.

2019-guide til Berlins julemarkeder

Vil du skrue helt op for julestemningen i år? Så tag en tur til Berlin og besøg byens mange jule- og adventsmarkeder. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af julelys og glimmer, glühwein, julegodter, gaveideer og underholdning. Vi guider dig her til 9 af Berlins største og mest populære julemarkeder. Du får også tip til 5 af byens mere alternative julemarkeder.

Julemarkedet på Breitscheidplatz

BERLINS MEST POPULÆRE OG TRADITIONELLE JULEMARKEDER

Julemarked på Gendarmenmarkt
Meget stemningsfuldt og velbesøgt julemarked på en af Berlins smukkeste pladser, omkranset af den franske domkirke, koncerthuset og den tyske domkirke. Julemarkedet byder på tysk kunsthåndværk, fotografier, trækunst m.m. Har et stort udvalg af mad og drikkevarer samt et flot underholdningsprogram med blandt andet dans, akrobatik, jonglører og korsang.

Sted: Gendarmenmarkt, Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 25. november til tirsdag den 31. december 2019.
U-bahn: Stadtmitte

Det smukke og populære julemarked på Gendarmenmarkt.

Julemarked ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche
Omkring Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche på Kurfürstendamm finder du over 100 boder, der sælger legetøj, juledekorationer, pynteting og alskens lækkerier inden for mad og drikkevarer. Julemarkedet har også et stort underholdningsprogram.

Sted:  Breitscheidplatz / Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche, Berlin-Charlottenburg
Åbent fra mandag den 25. november 2019 til søndag den 5. januar 2020.
U-bahn: Kurfürstendamm

Julemarked ved Charlottenburg-slottet
Et af Berlins mest stemningsfulde og populære julemarkeder, ikke mindst på grund af de romantiske omgivelser og en meget smuk lyssætning på slottet. Cirka 250 udstillere sælger et stort og varieret udvalg af brugskunst og gaveideer til store og små, ligesom der er masser af lækkerier til ganen. Ved slottets orangeri er der desuden et særligt børnejulemarked med gammeldags luftgynger, karrusel, tog og en mini-rutschebane.

Sted: Platz vor dem Schloss Charlottenburg, Berlin-Charlottenburg
Åbent fra mandag den 25. november til torsdag 26. december 2019.
Bus: M45

Julemarked ved Berlins røde rådhus
Et af Berlins flotteste julemarkeder. Ud over et stort antal boder med kunsthåndværk og delikatesser byder markedet på en stor skøjtebane og et 50 meter højt pariserhjul med panoramaudsigt over markedet og byen. Er kendt for sine dukketeaterforestillinger og dygtige gadekunstnere. Her er også en lille dyrehave med bl.a. får og æsler samt en ponyridebane. Tre gange om dagen ankommer julemanden til markedet på sin kane, der selvfølgelig er trukket af rensdyr.

Sted: Roten Rathaus, Rathausstrasse 15, Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 25. november 2019 til mandag den 6. januar 2020.
S-bahn og U-bahn: Alexanderplatz

Julemarkedet på Alexanderplatz.

Julemarked på Alexanderplatz
Stor vinter- og juleverden med over 100 forskellige boder med julestads, mad og drikke samt forlystelser for børn og barnlige sjæle, blandt andet Nikolaus’ partyhus og en skøjtebane. På pladsen arbejder blandt andet pottemagere, smede og glaspustere.

Sted: Alexanderplatz, Berlin-Mitte
Åbent fra mandag den 25. november til torsdag den 26. december 2019.
S-bahn + U-bahn: Alexanderplatz

Vinterverden og julemarked på Potsdamer Platz
Winterwelt er et populært vintertilbud i Berlin med gode friluftsaktiviteter og oplevelser. Winterwelt åbner allerede 1. november og har blandt andet Europas største mobile kælkebakke, der er 12 meter høj og 70 meter lang.  Pladsen har også en stor skøjtebane på 520 kvadratmeter med gratis adgang – her er oven i købet gratis skøjteundervisning lørdage og søndage for børn i alderen 4-7 år. På pladsen er der talrige hytter, hvor man kan købe specialiteter fra det østrigske køkken samt varme og kolde drikke, fx den populære Jägertee og Almdudler, som er en slags sodavand.

Julemarkedet på Potsdamer Platz åbner først den 25. november. Markedet byder på masser af boder med kunsthåndværk og godt til ganen for både store og små. Her er også en række arbejdende værksteder, hvor man kan følge arbejdet hos pottemageren, billedskæreren, bageren og andre håndværkere.

Sted: Potsdamer Platz, Berlin-Mitte
Winterwelt: Åbent fra fredag den 1. november 2019 til søndag den 5. januar 2020.
Julemarked: Åbent fra mandag den 25. november til torsdag den 26. december 2019.
S-bahn + U-bahn: Potsdamer Platz

Julemarkedet på Breitscheidplatz

Lucia Julemarked i Kulturbrauerei
Et forholdsvis lille julemarked, men også et af byens smukkeste. Indrettet i rød-hvid skandinavisk stil. Har især mange tilbud til børn, fx trampolin og karrusel, men også en del boder med forskelligt kunsthåndværk, legetøj og julespecialiteter.

Sted: Schönhauser Allee 36, Berlin-Prenzlauerberg.
Åbent fra mandag den 25. november til søndag den 22. december 2019.
U-Bahn: Eberswalder Strasse.

Alt-Rixdorfer julemarked
Et af Berlins hyggeligste julemarkeder, som finder sted den første weekend i december i den fredede bøhmiske landsby i Neukölln. Har en ganske særlig og nostalgisk atmosfære, blandt andet fordi boderne udelukkende er oplyst af petroleumslamper. Her er boder med hjemmelavet legetøj, keramik, smykker, hjemmelavede madspecialiteter og varme drikke.

Sted: Richardplatz 28, Berlin-Neukölln.
Åbent fredag 6. december, lørdag 7. december og søndag 8. december 2019.
U-bahn: Karl-Marx-Strasse

Julemarked i Altstadt Spandau
Markedet i den gamle bydel i Spandau er et af Berlins skønneste og mest traditionsrige julemarkeder. Samtidig er det et af byens største med omkring 250 butikker/boder på hverdage og omkring 400 i weekenderne. På det stemningsfulde marked, der strækker sig over flere gader, finder du masser af gaveartikler, julepynt, forlystelser samt mad og drikkevarer. Fredag arrangeres der gratis koncerter på markedspladsen.

Sted: Carl-Schurz-Strasse (og andre), Berlin-Spandau.
Åbent fra mandag den 25. november til søndag den 22. december 2019.
S-bahn + U-bahn: Rathaus Spandau.

5 ALTERNATIVE JULEMARKEDER I BERLIN

Julemarked på Holzmarkt
Det alternative Holzmarkt-projekt i Friedrichshain inviterer igen i år til “Heissa Holzmarkt” julemarked. Det kreative og skæve sted med en række cafeer, restauranter og butikker, der ligger skønt placeret lige ned til Spree, indrettes med masser af lys og julepynt. Markedet byder på boder med kunsthåndværk, traditionelle julelækkerier inden for mad og drikke samt underholdning som fx musik, dukketeater og film.

Sted: Holzmarkt 25, Berlin-Friedrichshain
Åbent fra fredag til søndag i perioden 29. november til 22. december 2019.

Historisk julemarked i RAW-Gelände
Igen i år er der julemarked på RAW-Gelände i Friedrichshain. Julemarkedet har et middelalder-tema, og de besøgende kan bl.a. opleve arbejdende værksteder med smede, pottemagere og træskærere. Markedet byder også på middelaldermusikanter, akrobatik og ildjonglører, og børnene kan tage en tur i trækarrusellen eller teste deres færdigheder med bue og pil eller med armbrøst.

Sted: Revaler Strasse 99, Berlin-Friedrichshain
Åbent fra torsdag den 21. november til søndag 22. december 2019.

Julemarked på Klunkerkranich
På toppen af Neukölln-arkaden med flot udsigt over Berlin kan du lørdage og søndage i december finde boder med kunsthåndværk, smykker, tøj m.m. – og selvfølgelig alle de traditionelle julelækkerier som Glühwein, bratwurst-pølser og varme churros. Sædvanligvis er der gratis entre fra 12-16, mens der betales entre ved ankomst efter klokken 16.

Sted: Karl-Marx-Strasse 66, Berlin-Neukölln
Åbent weekenderne den 30. november/1. december, den 7./8. december, den 14./15. december og den 21./22. december 2019.
U-bahn: Rathaus Neukölln

Julerodeo – designjulemarked
For mange er dette Berlins mest hippe julemarked. Det er her, du finder årets mest originale julegaver. Her er omkring 200 udstillere fra Berlins mode-, kunst- og designverden. Markedet byder også på streetart, streetfood og masser af musik.

Weihnachtsrodeo finder i år sted i Berlins tidligere isfabrik, Kühlhaus i Kreuzberg.

Sted: Kühlhaus, Luckenwalder Strasse 3, Berlin-Kreuzberg
Åbent i weekenderne den 30. november/1. december, 7./8. december samt 14./15. december 2019.

Holy Shit Shopping julemarked
Pop up-julemarked med kunst og design – bl.a. håndlavet brugskunst, fotos, mode, smykker og unika-ting fra over 100 designere og kunstnere. Underholdning af lokale DJ’s.

Sted: Arena Berlin, Eichenstrasse 4, Berlin-Kreuzberg.
Åbent lørdag den 7. december og søndag den 8. december 2019.

Find endnu flere jule- og adventsmarkeder
Der er mange andre julemarkeder i Berlin end dem, vi har omtalt i denne artikel – find dem på denne webside. Her finder du også en elektronisk kalender med Berlins 25 mest populære julemarkeder og deres åbningstider samt julemarkeder fordelt på de enkelte bydele i Berlin.

Bliv også inspireret af indlægget “Tip til en god aften i Berlin jul og nytår”.

Mit Berlin #37: Berlin kryber ind under huden

Da først Berlin havde fået status som deres favoritby, var Chris Alban Hansen og hans hustru hurtige til at rykke permanent til byen med deres to små børn. I dag er han guide hos Berliner Unterwelten. Her deler han sin fascination og inspirerer til oplevelser.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom første gang til Berlin forholdsvis sent i livet – og sent i forhold til de mange historiske begivenheder, der kom helt ind i dagligstuen, da jeg var barn i 1980’erne. Først i 2014 mærkede jeg Berlin på egen krop og sind, og min mangeårige ulykkelige forelskelse i New York blev endelig brudt.

Berlin er på samme måde som New York en smeltedigel af håbefulde drømmere, der kommer hertil for at prøve lykken, og da min kone og jeg var på ferie i Berlin igen allerede året efter, satte vi os for at flytte hertil. Berlin er trods alt tættere på end New York, som jeg havde brugt ti år på at fantasere om. To år senere gjorde vores livsomstændigheder det muligt for os at rykke familien op og udleve vores drøm.

Berlin er en smeltedigel

Berlin er en smeltedigel. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er en by fuld af muligheder. Man får en smagsprøve på det, når man er turist i byen, men det er kun toppen af isbjerget. Os, som bor her, får de sidste 90 procent med. Her sker altid et eller andet for små, store eller hele familien.

For eksempel har vi spontant været ude og høre avantgarde electronica i en lille sortmalet klub under jernbanen ved Jannovitzbrücke. Har vi lyst til højtlæsning for børn med en farvestrålende dragqueen, så er det en mulighed, og der er altid en workshop eller udflugt, der passer til hver vores interesser.

Indbyggerne skaber byen, og sammen viderefører vi ubevidst den unikke atmosfære. Berlin kryber ind under huden på én, og det er det skønne ved at bo her.

Dragqueen i Berlin

I Berlin kan man tage sine børn med til en dragqueens højtoplæsning. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Da vi lige var kommet hertil, var jeg frygtelig irriteret over, at jeg mange steder ikke kunne betale med kort, og at butikkerne var lukket om søndagen. I virkeligheden er det en vanesag at få handlet om lørdagen. Så længe siden er det heller ikke, at der var søndagslukket i Danmark. Og så har jeg lært det vigtige i at have kontanter i lommen.

De fleste, der arbejder i et serviceerhverv i Berlin, får en løn, som de færreste danskere ville arbejde for. Drikkepenge er nødvendige for at kunne bo og leve i Berlin. Det opdagede jeg, da jeg fandt mig selv i et servicejob, og jeg stikker glædeligt hånden i lommen og giver drikkepenge, når jeg selv er blevet serviceret. Økonomien med drikkepenge er sværere i et kontantløst samfund.

Trinkgeld in Berlin

“Trinkgeld, danke!” Foto: Chris Alban Hansen

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg møder jævnligt danskere, der har været i Berlin mange gange, og som ikke kender Berliner Unterwelten, eller som aldrig har besøgt museet. Måske fordi det ligger i Gesundbrunnen væk fra den store koncentration af attraktioner. Gør dig selv den tjeneste at tage på én af vores ture. Det er et utraditionelt museum med en levende fortælling om de civile berlinere under Anden Verdenskrig, og det ligger kun 10 minutter væk fra Alexanderplatz med U8-toget.

En anden oplevelse, man sjældent finder i turistbrochuren, er Pankeweg. Panke er en mindre flod (danskere vil nok kalde den for en å), og går man fra dens udløb i Spree ved Nordhafen langs åen op til Bürgerpark Pankow, kan man både opleve den vildtvoksende natur, udstillinger med lokale kunstnere ved Panke Culture og Wiesenburg.

Wiesenburg var et spektakulært byggeri, som den legendariske filminstruktør Fritz Lang brugte som kulisse i sin film M fra 1931. Under Anden Verdenskrig producerede tvangsarbejdere våben til nazisterne på Wiesenburg, og i slutningen af krigen blev bygningen bombet. Ruinen efter bombardementet står endnu langs Panke. Turen slutter i Bürgerpark Pankow, hvor det tidligere styre i Østberlin opstillede flere kommunistiske mindesmærker, der stadig pryder parken.

Pankeweg Berlin

Langs Panke kan man opleve den vilde natur, udstillinger og de kulisser, som Fritz Lang brugte i 1931. Foto: Chris Alban Hansen

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Sporene efter de historiske begivenheder er helt klart dét, der har gjort størst indtryk på mig – helt fra første gang, jeg bevægede mig rundt i Berlin. Mange rædselsfulde ting har fundet sted her, og byen prøver ikke at skjule det.

De mange snublesten vidner om noget af det mest uhyggelige, der er sket. Hele jødiske familier, der er deporteret til Auschwitz, har fået en snublesten, og også små børn der er ombragt i Görden under Aktion T4, fordi de var handicappede.

Og så er der selvfølgelig Berlinmuren, der stadig står helt åbent rundt omkring, men også dukker op i bidder på en kirkegård, i skjul på en overbevokset grund eller på en byggeplads.
Jeg føler mig også heldig, fordi jeg får lov til at holde historien i live om de civile berlinere, der søgte tilflugt i bunkeren under Gesundbrunnen, når jeg er på arbejde i Berliner Unterwelten. Det er en vigtig del af tysk og europæisk historie, som vi skal huske, så det ikke gentager sig.

Berlinmuren

Berlinmuren møder man i store stykker og mindre bidder rundt omkring. Foto: Chris Alban Hansen

Chris Alban Hansen, født 1974, guide, journalist og medejer af kunstbutik. Har boet i Berlin i to år med hustru og to børn.

Arbejder til dagligt i Berliner Unterwelten som guide på dansk- og engelsksprogede ture. Bruger desuden tiden på at markedsføre og sælge billedkunst, som hustruen Anna Freya har skabt.

Her på Vild med Berlins blog har han tidligere bidraget med indlægget “Sådan kan du bruge en solrig dag i Volkspark Humboldthain“.

 

Inspiration til Berlin-oplevelser i efteråret 2019

Oktober er den næstmest populære måned at tage til Berlin i, når man er dansker. Det skyldes selvfølgelig i høj grad skolernes efterårsferie, hvor byen får besøg af mange danske teenagere og deres forældre. Her er nogle bud på, hvad man kan foretage sig i Berlin i oktober-november 2019.

Die Bärenquell-Brauerei i byens sydøstlige udkant – Visualisering af Festival of Lights

Lysfestivalen – en imponerende oplevelse

Lysfestivalen i Berlin er organisatorisk egentlig to festivaler, nemlig “Festival of Lights” og “Berlin leuchtet”. Tilsammen udgør de “Berlin Light Weeks”, der i år strækker sig over perioden 9.-21. oktober 2019. Belysning af bygninger m.m. finder som hovedregel sted mellem kl. 19 og midnat.

”Berlin leuchtet”

”Berlin leuchtet” afvikles for 7. gang og vil i år sprede sine aktiviteter mere ud over Berlins forskellige kvarterer og fx belyse usædvanlige steder som byggepladser på adresserne Rungestraße 28 og Potsdamer Straße 120. Lysinstallationer er også planlagt i Siemensstadt, Hellersdorf og Märkisches Viertel.

Se alle ”Orte der Illuminationen” på et Google-kort på denne side, hvor en flyer med programmet for ”Berlin leuchtet” også kan hentes.

”Festival of Lights”

Den anden store festival finder her i 2019 sted for 15. gang og kalder sig verdens største open air-galleri. Centralt står belysning på kendte steder som Pariser Platz (Brandenburger Tor), Bebelplatz og Potsdamer Platz. Advarsel: Mellem disse steder finder en sand folkevandring sted, og på mange tidspunkter er det umuligt at cykle om aftenen.

Derudover vil der være over 100 lysinstallationer mange andre steder, hvor bl.a. ambassader, togstationer, indkøbscentre, ministerier, banker, rådhuse, kirker og skibe stiller deres facader til rådighed for spektakulær iscenesættelse af belysningskunstnere.

Se et interaktivt Google-kort med alle stederne her. Forstør kortet til en hel pc-skærm og få ude til venstre overblik over forskellige vandreruter gennem den oplyste by.

#30jahremauerfall

Her i efteråret 2019 markeres det, at der nu er gået 30 år siden Murens fald 9. november 1989. Det markeres ikke med ét stort, samlende arrangement, men på selve årsdagen forsøger man alligevel at skabe en fælles oplevelse ved at lade forskellige musikfestivaler rundt om i byen afspille den samme sang på samme tid.

Der er mange arrangementer og udendørs udstillinger i dagene op til 9. november. Læs mere på Vild med Berlins blogindlæg om fejringen, ”Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald”, og se en oversigt over arrangementer hos berlin.de.

Lykke Friis giver gratis foredrag 9. november 2019

På selve dagen er der et gratis, udendørs foredrag ved Lykke Friis på det sted, hvor det hele skete om aftenen den 9. november 1989, nemlig ved den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse. Lykke Friis skriver selv om arrangementet:

“Den 9. november er det 30 år, siden Berlinmuren faldt. Men hvad skete der egentlig den aften? Er du i Berlin 9. november, så kig forbi Bornholmer Strasse, hvor jeg holder et improviseret “udendørs-foredrag” ved den altafgørende grænseovergang. Du har også mulighed for at købe et signeret eksemplar af Håbets Europa – men det kræver, at vi er mindst 20. So spred the word. Bis bald.
Ps. Der tages forbehold for regn, da udendørsforedrag og regn er en skidt cocktail. VI MØDES OPPE FORAN BORNHOLMER STRASSE Bahnhof “.

Hold med evt. ændringer i Facebook-begivenheden. Læs mere om “Håbets Europa” i dette blogindlæg.

Bauarbeiter

Fotografi fra udstillingen Berlin. Die Halbe Hauptstadt

Berlin som DDR’s hovedstad

Udstillingen “Øst-Berlin – den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november. Her er billeder og genstande, der viser byen som magtcentrum og udstillingsvindue for ”socialismens sejrrige fremskridt” og ikke mindst, hvordan dette stod i grel modsætning til indbyggernes opfattelse af hverdagen.

En spændende udstilling, som skribenten bag dette indlæg desværre kun havde en time til. Det var alt, alt for lidt.

Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
Til 9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin
Link til udstillingens hjemmeside
Bemærk: Gratis entré onsdag 6. november. Andre dage betaler man 7 euro.

Kunst- og andre udstillinger

Denne side hos Tip Berlin giver inspiration til aktuelle udstillinger.

Jazzfest Berlin

Den chilenske saxofonist Melissa Aldana er inspireret af Sonny Rollins og Joe Henderson. Hun står i spidsen for sin kvartet på A-Trane lørdag 2. november.

Jazzfest Berlin

Berlins årlige jazzfestival afvikles i 2019 i dagene fra torsdag 31. november til søndag 3. december. Se programmet her.

Bliv vist rundt af danske guider

I hvilken anden storby uden for Danmark kan man – stort set hver dag – komme på rundvisning med guider, der taler dansk? I Berlin kan man!

Lene Tymoshenko

Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og har åbne, guidede ture hen over efteråret i sin virksomhed Berlin på Vrangen. I uge 42 har hun det hver eneste dag.

Læs mere om Lenes ture her.

Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Anne Bjerre Rosa

Hos Berliner Unterwelten ansætter man flere danskere, fordi de dansk-guidede ture under jorden er meget populære. 36-årige Anne Bjerre Rosa er en af de danske guider. Hende kan man læse mere om i indlægget ”Det hele er vanvittigt spændende!”.

Find de danske ture hos Berliner Unterwelten her.

Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangement i Århus 2. november 2019.

Stammtisch i Århus og København

Er du i Århus eller København her i efteråret, er der muligheder for at høre spændende oplæg og møde andre Berlin-interesserede til Vild med Berlins gratis Stammtisch-arrangementer:

Stammtisch #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989
Søndag 27. oktober kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding. OBS! Alle pladser er optaget, men skriv dig på den ikke særlig lange venteliste, så vi kan invitere dig ved afbud: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #2 Århus: Agenter og bedrag under den kolde krig
Lørdag 2. november 2019 kl. 14.30-16 på Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Århus C
Læs mere her.

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller
Søndag 24. november kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller

Historikeren Andreas Monrad Pedersen har udgivet sin første roman. Den handler om Berlins dramatiske fortid. Mød ham på Berlin Bar på Frederiksberg 24. november kl. 13.

Over 650 sider rummer “Åbne hænder” dels en krimihistorie og dels interessante nedslag i Berlins historie, hverdagsliv og kultur i både den østlige og den vestlige del af byen i årene fra 1980 og op til i dag.

Til Vild med Berlins 8. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar fortæller han om sin omfattende research og læser op fra romanen.

Tilmelding er påkrævet

Det er gratis at deltage i arrangementet, men antallet af pladser er begrænset, og derfor er tilmelding obligatorisk via VildMedBerlin.NemTilmeld.dk

Læs mere om romanen i indlægget “Spændingsroman med stor Berlin-indsigt” og læs om forfatterens forhold til Berlin (med mange gode tips) i “Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Spændingsroman med stor Berlin-indsigt

Historikeren Andreas Monrad Pedersen roman-debuterer med ”Åbne hænder” – en mursten af en spændingsfortælling, der rummer knivskarpe billeder af Berlin fra 1980 og frem til nutiden.

Uden at afsløre for meget kan man godt indsnævre kernetemaet i Andreas Monrad Pedersens nye roman til ordene: ”Magt korrumperer”. Man kan også sætte lidt flere ord på og tilføje, at det handler om, hvordan overvågning, undertrykkelse og manglende demokrati giver egoistiske og grådige kræfter i et magtmonopol mulighed for at erhverve sig fordele og velstand på de undertryktes bekostning – med ufattelige omkostninger for især dem, der ikke kan affinde sig med regimet.

I ”Åbne hænder” folder forfatteren temaet ud over 650 sider med et fortællemæssigt greb fra krimigenren. Det sker med et væld af præcise nedslag i byens historie, hverdagsliv og kultur på begge sider af den mur, der blev fjernet for 30 år siden. De mange beskrivelser vil fryde enhver Berlin-kender, og der er sikkert også ny viden at hente for mange.

Punkmusik over muren

Hvem husker for eksempel navnet på elektropunkbandet, der i 1980 gav en medrivende koncert på Kreuzberg-spillestedet SO36? Navnet er ”Deutsch Amerikanische Freundschaft” (DAF), og i romanen afslutter bandet koncerten med at rykke højttalere og andet udstyr de få hundrede meter ned til Mariannenplatz og gjalde nummeret med den smukke konjunktiv-titel ”Als wär’s das letzte Mal” hen over Muren til befolkningen i ”den lille republik” på den anden side. Nummeret kan i øvrigt høres på Youtube.

Og vidste du, at den daglige, østtyske tv-nyhedsudsendelse hed ”Aktuelle Kamera”, og at partitro DDR-borgere sad klar ved udsendelsens start kl. 19.30?

“Åbne hænder” tager sit udspring i tiden, da Berlin var delt af en mur, og hvor den østlige del var “Hauptstadt der DDR”. Bykortet her er det officielle fra DDR i 1968.

Der er også nutidige billeder. Tidligt i bogen er der en iagttagelse af to punkere i hullet, sort tøj, grafitti-dekorerede læderjakker, tynde ben i militærstøvler og med imponerende hanekamme, men også med en aldersforskel på ca. 35 år. Beskrivelsen efterfølges af ordene: ”… et eksempel på noget særligt berlinsk, som var svært at definere. Noget med en fandenivoldskhed, som byen stadig tilbød og nærede”.

Autentiske beskrivelser

Den slags små perler er drysset ud over siderne, og selv om det måske er viden og indsigt, man godt kunne leve foruden, bidrager de til at give romanen en særlig autenticitet.

Romanens hovedperson er den desillusionerede tidligere kommunist Johannes Knudsen, der har en dansk baggrund og arbejder som privatdetektiv i nutidens Berlin. Fans af krimiforfattere som Philip Kerr eller danske Jussi Adler-Olsen vil helt sikkert føle sig tiltrukket af dette islæt af spænding, men bogen kan også læses af ”krimifornægtere”, hvis man bare er interesseret i Berlin i almindelighed eller byens nyere i historie i særdeleshed.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

Han har svaret på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”, hvor han kommer med megen inspiration og en lang række konkrete anbefalinger til byens gæster. Se dem her:

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Andreas Monrad Pedersen udgav for nylig en spændingsroman, der vidner om en stor indsigt i Berlins historie, kultur og geografi. Vild med Berlin har her fået ham til at dele ud af mere af sin viden og give nogle gode tips til byens gæster.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i 1982 med min folkeskole i 9. klasse. Vi boede i Østberlin i en uge, og selvom vi i bakspejlet oplevede ret fantastiske ting, så havde vi intet til overs for byens østeuropæiske charme dengang. Alt så slidt og gammelt ud, folk forekom triste, og der var ikke noget, vi danske middelklassebørn kunne shoppe.

Jeg har stadig den stil, vi skulle skrive efterfølgende i dansk, og det er morsom læsning i dag. Vi følte os befriede, da vi ankom til Vestberlin og blev sluppet løs i Europacenter. Vanduret var åbenbart højdepunktet!

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Helt ærligt, så var det først, da jeg besøgte Berlin for fjerde gang i 2005, at jeg blev vild med byen, og min indgang var, at jeg selv skulle forberede en studietur for en gymnasieklasse og derfor researchede løs og blev grebet af min egen nye viden. At lære byens geografi, kulturliv og historie og formidle det til mine elever var trylleformularen for mig. Typisk læreragtigt tænker jeg.

I dag er Berlin med et fortærsket udtryk blevet mit andet hjem. Jeg har gennem 10 år haft en lejlighed i Friedrichshain og er kommet der 6-7 gange årligt, så jeg kender på mange måder Berlin bedre end Århus og København. Jeg cykler hjemmevant rundt og ved, hvor det meste ligger uden at bruge kort. Og pludselig er man alligevel et nyt sted, hvor nogen har skabt et hyggeligt frirum på et gadehjørne under træerne.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som dansker føler man sig umiddelbart hjemme i Berlin. Det må være noget med blandingen af det lidt fremmede og det ret genkendelige på mange niveauer. Berlinerne opfører sig som en slags danskere.

Det spændende for mig er den underliggende voldsomme historie, som gemmer sig under den ubekymrede, moderne metropol. Berlin indeholder verdenshistoriens store konflikter, verdenskrigene og den kolde krig, og sporene gemmer sig lige under overfladen. Berlinmuren dukker op her og der med graffiti eller som glemte overgroede klodser. Pludselig træder man på en snublesten og kan læse om en jødisk familie, der for 75 år siden blev deporteret fra lejligheden ved siden af. Hitlerregimets og DDR-tidens arkitektur ses punktvist, dels som anvendte boliger og dels som museumsbygninger.

Har man øjnene med sig, ser man mange steder en lille mindeplade eller en inskription, og så får en travl, trafikeret rundkørsel (som eksempelvis Besarinplatz eller Strausberger Platz) eller en park (som eksempelvis Volkspark Friedrichshain) pludselig en anden mening end den åbenlyse. At bevæge sig med den bevidsthed rundt i byen er for en historiker og forfatter naturligvis en sand gave.

Andreas Monrad Pedersen foran det stykke af Muren ved af East Side Gallery, som også illustrerer forsiden af hans roman “Åbne hænder”.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Hver bydel i Berlin har sin egen charme. Jeg holder af Kreuzberg og Prenzlauer Berg, men jeg har hjemme i Friedrichshain og betragter det som min trygge base. Der er noget Vesterbro-agtigt over bydelen, og der er mange dejlige, små lommer med parker, pladser og altid mange mennesker, der hygger sig udenfor.

Så snart solen titter frem, samles børnefamilierne i parkerne, og stuelejlighederne bliver pludselig ekstra attraktive. Man tager sin lænestol under armen og hopper ud ad vinduet og gør fortovene til sit hjem. Det skal ikke nødvendigvis være pænt, bare det er rart.
Det er dejligt at opleve de velkendte steder i Friedrichshain og se dem ændre sig. Huse, der bliver renoveret, små butikker, der dukker op, beboere, hvis børn bliver større. Side om side ligger BZ-huse og specialbutikker, legepladser og lejligheder med hyggelige altaner. Det er en meget broget bydel.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Åhh, den er svær. I Deutsche Oper så jeg en hypermoderne opsætning af Mozarts “Die entführung aus dem Serail”, og den genkalder jeg mig stadig år efter. Måske også fordi jeg lige inden var gået ned om hjørnet ved Krummestrasse og set den parkeringsplads, hvor den unge Benno Ohnesorg blev slået ihjel med forsæt af en vestberlinsk politimand under de voldsomme demonstrationer i 1967.

Mere direkte knyttet til Berlin og noget af det, der interesserer mig mest, står en omvisning i Stasi-fængslet i Hohenschönhausen som et klart højdepunkt for mig. En tidligere indsat, som havde lært sig dansk pga. Olsenbanden-filmene, der blev sendt i DDR-fjernsyn, viste rundt. Meget vedkommende og rørende. Men jeg kunne nævne rigtig mange andre oplevelser.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Når det kommer til rigtig god mad, er det svært at komme udenom den vestlige bydel. Min far insisterer, når han kommer til Berlin, på at besøge Cassambalis i Grollmannstrasse – en græsk-italiensk restaurant med suveræn atmosfære og kvalitet. Og jeg indvilger som regel, fordi han har ret i stedets kvalitet, selvom jeg ligeså gerne besøger de lidt mere rustikke og særprægede spisesteder. Et af disse er uden tvivl Englers Unikat i Samariterstrasse i Friedrichshain. Man spiser i sofagrupper, blandt talrige udstoppede havdyr, og serveringen er ægte berlinsk, tilbagelænet og alle G’er udtales som J akkurat som i gamle dage.

English Bookstore på Warschauerstrasse må være min favoritcafé. De laver ordentlig, det vil sige varm og stærk, kaffe og serverer friskbagte, hjemmelavede bagels med lækkert tilbehør. Samtidig kan man sidde og bladre i bøger og hæfter – jeg holder især af fotobøgerne om Berlin både før og nu – og ellers bare sidde og se på alle de forskellige besøgende gæster, der som regel er udlændinge, måske studerende eller turister, som på alle tider af dagen dropper ind i denne internationale oase.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig er det ægte Berlin det rum, der skabes af menneskers kreativitet i de rum, som er blevet til overs i byen, og hvor ånden er at skabe noget værdifuldt for sit nærmiljø. Landingsbanerne ved den gamle Tempelhof-lufthavn er et godt eksempel. Spisesteder, idrætspladser og kolonihavehuse ligger side om side og tiltrækker byens mennesker, der altid er på udkig efter adspredelse i det fri.

Langs floden Spree er der dukket små strandbarer op, hvor man kan købe en billig øl og nyde stilheden ved vandet i den ellers hektiske by og se initiativrige nye berlinere være i gang med at bygge barer og små butikker. Efter en kort pause kan man så gå videre og lede efter Check Point Charlie, Fjernsynstårnet og Rigsdagen, som jo også er det “ægte” Berlin.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Savner man et lille afbræk i den travle og larmende bymidte, kan man på Chausseestrasse 126 træde ind i et lille frirum, nemlig kirkegården med navnet efter bydelen, Dorotheenstädtischer Friedhof. Det er lige ved siden af Berthold Brecht Haus, der også er besøgsværdigt.

På denne oprindeligt tænkte fattigkirkegård ligger mange prominente akademikere begravet, såsom forfatteren Grass, filosofferne Hegel og Marcuse, og der er et fint mindesmærke for de modstandsfolk, der blev skudt tæt på dette sted efter attentatforsøget mod Hitler i juli 1944. Man kan også se skudhuller fra ødelæggelserne i 2. verdenskrig. Men det mest fantastiske er det lille kapel, som lysarkitekten James Turrell har skabt for et par år siden, og som absolut er et besøg værd. Man skal lige tjekke åbningstiderne og så ellers sætte sig ind i det smukke rum og lade sig føre væk af lyskunsten.

Et andet spændende sted, hvor historien blander sig med nutiden, er bygningskomplekset Am Flutgraben, der ligger på grænsen mellem Kreuzberg og Treptow. Det fungerer i dag som et kunstnerværksted med uden- og indendørs udstillinger af de sjoveste ting, og der er et dejligt miljø omkring kanalens bredder. Men oprindeligt var det et sporvognsværksted, og i DDR-tiden var det pga. by-opdelingen en del af murkomplekset. Derfor kan man komme ind og se, hvordan grænsevagter bevogtede stedet og de sindrige afspærringsindretninger, Stasi havde lavet for at undgå flugt, efter at det rent faktisk var lykkedes østberlinere at kaste sig ud i desperate flugtaktioner.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Der er faktisk et par stykker, og de har samme tema, nemlig den kolde krig. Et nyåbnet museum i Zimmerstrasse kaldet TimeRide har skabt en virtual reality-version af en køretur gennem den delte by i 80’erne. Det lyder som en sjov og original opfindelse. Det andet besøg ligger noget uden for byen i sydøstlig retning. I byen Gosen har man åbnet en Stasi-bunker og lavet en udstilling om temaet. Det er den velkendte genre, men det er jo den slags ting, jeg aldrig bliver træt af.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Jeg vil ikke være bekendt at sige, at der er noget, der irriterer mig ved Berlin, for jeg er trods alt en gæst. Men der er ting, som bekymrer mig i byen. Jeg har over årene registreret en stigende grad af skepsis over for udlændinge, hvad enten det drejer sig om turister eller indvandrere. Det ligger nok i tiden og er en konsekvens af en global trend. Og det er svært at bebrejde berlinerne denne holdning, for det kan være svært at bevare det velkendte Berlin for de mennesker, der måske har boet der i 30 år.

Byfornyelsen og turismen presser de berlinere, der ikke har råd til at købe de nyistandsatte lejligheder, og de mange shoppingcentre i alle de forskellige bydele truer de små butikker med lukning. Konsekvensen er, at de mennesker, der skal servicere alle os andre, må bo i triste forstæder og hver dag rejse langt for at komme ind i byen og arbejde i de kapitalstærke virksomhedskæder. På den måde bliver byen tømt for almindelige mennesker og deres kolorit og livsstil og erstattet med kolde bolig, hotel- og kontorkomplekser, hvor der ikke er noget liv efter lukketid og i lavsæsonen.

Det er en trist udvikling, som naturligvis truer med at fjerne alt det spændende og anderledes, vi fremmede kommer for. Det kræver nok politisk handling at bremse denne udvikling, men om viljen er til stede, kan jeg godt tvivle på. I mellemtiden sørger jeg for ikke at opføre mig alt for meget som en turist, så jeg tager ikke min rullekuffert med til Berlin, og jeg går i en bue uden om de store butikker og ind til de små lokale handlende i stedet.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året.

Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

I 2019 udkom ”Åbne Hænder”, en historisk roman på 650 sider med et krimielement om forbrydelser i tiden med Berlinmuren.

Vind bogen

I samarbejde med Forlaget Mellemgaard udlodder Vild med Berlin tre eksemplarer af “Åbne hænder”. Der trækkes lod blandt alle, der er tilmeldt Vild med Berlins gratis nyhedsbrev senest torsdag 10. oktober 2019. Er du allerede tilmeldt, behøver du altså ikke at gøre det igen, men ellers kan du gøre det her.

Håbets Europa i 89 billeder

I anledning af 30-året for Berlinmurens fald udgiver Europaekspert Lykke Friis fredag 6. september 2019 en ny bog, hvor hun ser tilbage og gør status på begivenhederne i 1989.

Gads Forlag har doneret 3 eksemplarer af den nye bog til udlodning på Vild med Berlin. Læs herunder, hvordan du deltager i lodtrækningen.

”Selvom Europa i 2019 kæmper med blandt andet Brexit og EU-skepsis, en uforudsigelig Donald Trump og et selvbevidst Kina, burde et tilbageblik til 1989 indgyde nutidens politikere og læsere håb.” Sådan skriver Lykke Friis i ”Håbets Europa”, hvori hun pointerer, at læren fra 1989 ikke er, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv.

1989 var håbets år med Berlinmurens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central- og Østeuropa. I dag tages 1989 ofte for givet. Men året var ikke resultatet af en storpolitisk masterplan, og faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret for åben ved en fejltagelse.

På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas ”stjernestund”, troede mange, at ”historien var forbi”. 30 år efter ser situationen ganske anderledes ud. I dag tales der om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldes ikke mindst udviklingen i Kina, Rusland og Donald Trumps USA. Bogens udgangspunkt er ikke desto mindre, at 1989 fortsat bør indgyde Europas politikere og vælgere håb.

I Håbets Europa ser Lykke Friis tilbage på 1989 og gør status. Med ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og tiden før og efter det mest begivenhedsrige år i Europas nyere historieBogen er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2019, som har 1989 som tema.

Du kan gratis læse et uddrag af bogen her.

Lykke Friis
født 1969, er udenrigskorrespondent i Berlin for Berlingske, formand for Udenrigspolitisk Selskab og næstformand for tænketanken European Council on Foreign Relations.

Lykke Friis er blandt andet tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister. Hun er forfatter til en række bøger om europæisk politik med særligt fokus på Tyskland.

Læs Lykke Friis’ bidrag til serien Mit Berlin:
Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad

Stammtisch #6 og #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989

Sidste nyt: Alle 45 pladser til arrangementet 22. september 2019 er reserveret, men man kan blive skrevet på venteliste og få besked, hvis der kommer afbud.

Arrangementet bliver gentaget 27. oktober 2019. Link til tilmelding nederst.

Journalist Gitte Merrild fortæller om tiden i Berlin omkring Murens fald. Bemærk at deltagelse kræver tilmelding.

Gitte Merrild fotograferet ved Berlinmuren i 2014

Gitte Merrild var et af de få danske øjenvidner til hele oprøret i DDR for 30 år siden.

Fra Vestberlin skrev hun om de allerførste protester allerede i maj måned 1989, lavede hemmelige interviews med systemkritikere og rapporterede om den masseflugt ud af DDR, som tvang landets diktatorer i knæ.

Hun var på pletten til demonstrationer i Østberlin og Leipzig, og da Muren endelig væltede, tog hun imod de første jublende østtyskere, der stormede ind i Vestberlin den 9. november 1989.

Begrænset deltagerantal! Deltagelse kræver (gratis) tilmelding via VildMedBerlin.NemTilmeld.dk

Læs mere om Gitte Merrild i hendes indlæg i serien “Mit Berlin”: “Jeg beundrer berlinerne“.

Store planer med Berlins Spreepark

Den gamle forlystelsespark i Berlin, Spreepark, vil i 2029 være et attraktivt kultur- og fritidsområde, hvor spor af de nu faldefærdige forlystelser indgår i respekt for parkens historie. Det er stadig muligt at komme på rundvisning i de spektakulære ruiner.

I 20 år var det 23 hektar store område i Berlins sydøstlige udkant DDR’s eneste forlystelsespark med blandt Københavns Tivoli som forbillede. Efter Murens fald i 1989 har området haft en omtumlet tilværelse. Et forsøg på at genstarte parken som en privat forretning led sit afgørende nederlag i 2002. Herefter har området indtil i dag ligget forladt – med de gamle bygninger og rester af forlystelser som ruiner.

I DDR-tiden var navnet ”Kulturpark Plänterwald”. Siden det offentliges erhvervelse af området i 2016 via selskabet Grün Berlin Gmbh har betegnelsen blot været Spreepark. Det har kun været muligt at besøge området – i hvert fald på lovlig vis – via en af de mange rundvisninger, som man på forhånd kan købe en billet til. Hvis man er hurtig!

Informative rundvisninger

På rundvisninger kan man (på tysk) høre om visionerne med at renovere og forny en del af de gamle attraktioner som fx rutsjebaner, karrusel, pariserhjul og pavilloner. Se eksempler i billederne herunder.

Efter planen vil der i 2021 blive åbnet for offentligheden på den måde, at man kan begynde at bevæge sig gennem området på udvalgte stier. Først omkring 2029 vil renoveringen være gennemført.

Der planlægges også med, at man til den tid vil kunne tage en færge på Spree fra det centrale Berlin ud til parken med to anløbssteder i hver sin ende. Man har endnu ikke besluttet, om der vil blive opkrævet entré for at benytte parken.

Vær hurtig!

Billetter til rundvisninger er på det seneste hurtigt blevet udsolgt, når de er blevet udbudt. Da man satte 1.800 billetter til salg for 60 rundvisninger i juli og august 2019, var de væk på et par dage.

1. august 2019 kl. 6 blev årets sidste billetter udbudt, nemlig for september og oktober og første weekend i november. Derefter er der vinterlukket.

Prisen er 5 euro (+ 1 euro i gebyr). Tjek her, om der er ledige billetter:
spreeparkfuehrung.reservix.de

Riesenrad_Spreepark

Det store pariserhjul skal efter planen tages i brug i den renoverede park, og vandbassinet rundt om det skal genskabes.

Achterbahn_Spreepark

Den gamle rutsjebane bliver ikke genåbnet, men der er planer om at lave den til en gangsti på visse strækninger.

Pavillon_Spreepark_Berlin

En ellers temmelig faldefærdig pavillon bliver renoveret, fordi den for DDR-tiden så typiske byggestil ifølge Grün Berlin har arkitektur-historisk værdi.

Spreepark_Berlin

Det store snegleformede “telt” blev oprindeligt brugt til visning af film i 360 grader. I fremtiden bliver der nok også vist film om bl.a. parkens historie, men ikke i det store format.

Karusell_Spreepark

Karrusellen fungerer stadig, i hvert fald delvis. Det er planen at renovere den og – meget passende – etablere en café ved siden af.