Forfatterarkiv: Lars Friis

På gyngende gangbroer over vilde kaniner

Godt gemt i Volkspark Jungfernheide i Berlin ligger en anderledes forlystelse. En klatrepark, hvor børn og voksne kan udfordre deres højdeskræk oppe under trækronerne.

Af Chris Alban Hansen og Anna Freya Lykkegren, gæsteskribenter (tekst og fotos)

Lige på grænsen mellem lufthavnen Tegel og Charlottenburg Nord gemmer Berlin på en forlystelse for både børn og voksne. Waldhochseilgarten Jungfernheide er navnet på en klatrepark i Volkspark Jungfernheide, der føles mere som en skov end en park.

Klatrepark Berlin

Klatreparken er ikke synlig ude fra vejen, men går du ind og kigger op i træerne, opdager du pludselig firkantede platforme monteret til træstammerne. Og deroppe balancerer børn og voksne på forhindringer fra det ene træ til det næste i forskellige højder, mens vilde kaniner leder efter føde i skovbunden.

Adgangskrav: 150 cm med strakte arme

Alle over 150 cm, når man står på tæer og med armene strakt i vejret, er velkommne mod entré. Idéen er, at du får udleveret en klatresele, og du skal kunne nå op og låse dig fast i linen over dig, når du klatrer.

Du bliver naturligvis grundigt instrueret og får lov til klatre på prøvebanen 40 cm over jorden, før du slår dig løs på de virkelig udfordringer i trætoppene. Men derefter er du mere eller mindre på egen hånd.

I 2020 var der fire baner til mindre børn og ti baner til store børn og voksne. Antallet og udformningen af banerne kan variere fra år til år, da de jævnligt bygger om eller bygger nyt. Børnebanerne er lige så svære som voksenbanerne, men sikkerhedslinen sidder længere nede, så kortere arme kan nå op.

Waldhochseilgarten Jungfernheide

Voksenbanerne er inddelt efter sværhedsgrader med farver. Den grønne er lettest, og den sorte er sværest. Og det er ikke så meget højden, der er forskellen, som det er forhindringerne. På den grønne bane klatrer du op ad en stige til den første platform, og så går det derudaf på gyngende gangbroer og svævebaner.

Sort bane er for de trænede

På de stigende sværhedsgrader bliver forhindringerne mere ustabile, trapper er erstattet med klatrevægge, eller du må gå i armgang for at komme igennem forhindringerne. Det kræver flere besøg i klatreparken for at komme i form til den sorte bane.

Og for de fleste nybegyndere er der en overvindelse i at kaste sig ud fra en platform og stole på, at sikkerhedsudstyret holder. Det gør det heldigvis. Hver gang. Når først du har spændt dig fast på vej op ad den første trappe, så kommer du ikke ud af sikkerhedslinen, før du er igennem banen og står med fødderne på jorden igen. Og skulle du fortryde halvvejs igennem en bane på grund af angst eller udmattelse, er der trænere og reddere, der får dig sikkert ned på skovbunden igen.

Klatrepark for børn og voksne i det nordlige Berlin

Waldhochseilgarten Jungfernheide ligger uden for centrum, men der er offentlig transport hele vejen. Er du eller dine børn til en anderledes og udfordrende forlystelsespark, er det helt klart turen til en klatrepark i det nordlige Berlin værd.

Læs mere om praktiske oplysninger, booking og billetpriser på Waldhochseilgartens hjemmeside.

Adresse
Waldhochseilgarten Jungfernheide
Heckerdamm 260
13627 Berlin

Link: waldhochseilgarten-jungfernheide.de

– – –

Gæsteskribenterne Chris Alban Hansen og Anna Freya Lykkegren bor i Berlin med deres to børn på 7 og 5 år. Man kan være heldig at møde Anna og Chris som guider hos Berliner Unterwelten, der pga. af det begrænsede antal turister i denne coronatid desværre ikke har dansk-guidede ture for tiden.

Familien har i de seneste måneder kastet sig over farverigt tøjdesign med en butik på nettet: Color the soul. Se også deres side på Instagram.

Som alle andre blogindlæg på Vild med Berlin er heller ikke dette indlæg på nogen måde sponsoreret. Lysten til at dele vores Berlin-begejstring er det, der driver alle skribenter.

”Berlinernes Berlin” – en bog med stor Berlin-begejstring

Journalisten Torben Kitaj har skrevet en bog, som er propfyldt med Berlin-indsigt. Den er glimrende, hvis man ønsker at blive klogere på den mangfoldige by og dem, der lever i den.

Torben Kitaj

I bogen ”Berlinernes Berlin”, der udkom i slutningen af 2019, fortæller den tidligere TV-A-reporter og udlandsredaktør Torben Kitaj om en lang række sider af både det historiske og det moderne Berlin. Han gør det over 260 sider, mange billeder og 54 korte kapitler i et flydende sprog.

Emnerne er blandt andet Stolpersteine, Willy Brandt, kolonihaver, Schnauze, Fussbier, Fussball, Asparges, KaDeWe, litteratur og berlinernes forhold til sociale medier. Så bogen kommer vidt omkring, men som med andre af den type rejsebøger er de mest vedkommende, når de er engageret skrevet ud fra personlige interesser og ikke bare opremser fakta og pligtstof.

Fortællestemmen er ikke bare Torben Kitajs. I 19 af kapitlerne supplerer han med korte interviews med mennesker, der enten bor eller har boet i Berlin, og som alle har interessante ting at fortælle om byen. Nogle af interviewpersonerne optræder også i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: Peter Tudvad, Boris Boll-Johansen, Lene Tymoshenko, Jørgen Smidstrup, Hans Christian Post og Rasmus Therkildsen.

Torben Kitaj har også selv bidraget til serien med indlægget “Berlin er en mangfoldig by med en lyslevende historie“. Han holder oplæg ved Vild med Berlins 10. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg søndag 15. marts 2020 kl. 13. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere og tilmeld dig via NemTilmeld her.

Hvis du ønsker at nære Berlin-længslen i den våde vintertid, er det en glimrende idé at få fat i ”Berlinernes Berlin”.

Find bogen

Torben Kitaj: Berlinernes Berlin
249,95 kr., Forlaget Turbine

Mit Berlin #40: Berlin er en mangfoldig by med en lyslevende historie

Journalist Torben Kitaj har et langvarigt og inderligt forhold til Berlin. Det har han fortalt om i bogen Berlinernes Berlin, der formidler stor glæde over mange og modsætningsfyldte sider af den skønne by. Her giver han tips og svarer på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?

I august 1961 var jeg et par dage på sommerferie i Berlin med mine forældre og mine to søstre. Vi var kørt derned i bil efter at være strandet i et sommerhus i øsende regn på Bornholm.
Vi boede i et pensionat på Fasanenstrasse i Vestberlin og så kun den vestlige del af byen.

Der var meget politi og mange soldater med våben og hunde. Det viste sig, at østtyskerne var i gang med at forberede opførelsen af muren, og der var pigtråd og kontroller flere steder i byen. Vi kørte hjem og blev kontrolleret af politi et utal af gange. Det var lidt mere spændende, end jeg i mit 11-årige hoved havde forestillet mig.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Jeg var så heldig at være udsendt af TV-Avisen til Berlin i dagene op til murens fald og kunne så rapportere om den historiske åbning af muren til de danske seere. Både før og efter 1989 var jeg i Berlin som reporter, og jeg har fulgt byen tæt i alle årene. Berlin er blevet en del af min identitet, og de seneste 12 år har jeg sammen med min kone haft en lejlighed i byen, så vi er der en del.

Berlin er for mig blevet et sindbillede både på det splittede Europa og det nye Europa og samtidig også et vindue ud til både Tyskland og det øvrige Europa. Berlin er for mig en by med plads til mange forskellige eksistenser og tilgange til livet. En mangfoldig by fyldt af modsætninger mellem nyt og gammelt og med en historie, som er lyslevende overalt i sin voldsomhed. Jeg stopper altid op ved et af de mange monumenter og tøver og tænker lidt over, hvad der er sket.

Mit favoritsted er bronzeskulpturen ved Friedrichstraße Station, hvor to grupper af jødiske børn står på en lille opsats. Den ene gruppe på to børn er på vej med Kindertransport til England reddet fra døden, den anden på fem børn er på vej til udryddelseslejrene i øst under anden verdenskrig. “Tog til livet- tog til døden”, står der på monumentet, som er et mindesmærke for de op mod to millioner børn, som blev dræbt af nazisterne.

Trains to Life - Trains to Death

Bronzeskulpturen ”Trains to Life – Trains to Death” blev i 2008 rejst ved Friedrichstraße Station. Den er skabt af arkitekten og billedhuggeren Frank Meisler, der som 14-årig i august 1939 selv blev transporteret fra Polen via Berlin og Holland til London. Frank Meisler døde i Israel i 2018 i en alder af 92 år. Foto: Lars Friis ©

 

Hvilket kvarter er dit foretrukne?

Vores lejlighed ligger i Prenzlauer Berg i det nordøstlige Berlin. Her kom jeg før muren faldt og mødte østtyskere, som var kritiske over for DDR-regimet. Siden 1989 er kvarterets gamle huse blevet sat pænt i stand, og de gamle beboere er blevet erstattet af især mange unge børnefamilier. Det har ændret hele kvarteret radikalt, men det er stadig et meget hyggeligt og autentisk kvarter, omend lidt atypisk for Berlin.

Hvilken kulturoplevelse har gjort størst indtryk på dig?

Jeg vender altid tilbage til cabaretstedet Bar Jeder Vernunft. Det er her, man kan opleve den gale og sjove berlinerstemning med en blanding af satire, visesang, cabaret og musik. Stedet ligger i et telt oven på en parkeringskælder, men det emmer af atmosfære, fra det øjeblik man træder ind. Scenen vender ud mod en sal med borde og stole, og de velklædte tjenere serverer mad og drikke for et altid meget medlevende publikum. Lyset er dunkelt, men publikum og de optrædende er så tæt på hinanden, at man nærmest føler, at man selv er med i showet.

Har du en yndlingscafé eller bar?

Det er ikke nemt, for jeg har mange. Det kunne være den legendariske intellektuelle vest-restaurant Paris Bar i Kantstraße, som var mødestedet for de intellektuelle i Vestberlin, før muren faldt, og stadig er det. Det kunne også være SophienEck, en gammel blanding af knejpe og spisested på hjørnet af Grosse Hamburgerstraße og Sophienstraße i Mitte. Det er her, et stort krus fadøl, gerne den mørke Märkischer Landmann sammen med en tallerken med Berliner Bouletten med Bratkartoffeln og Sauerkraut kan få en til at glemme tid og sted.

Men jeg vælger alligevel Prater Biergarten længere oppe i Prenzlauer Berg, fordi de tyske ølhaver er noget helt særligt med deres langborde, fadøl og pølser og den meget ligetil og folkelige stemning. Her kan alle komme uanset pengepung, og her er der plads til hunde, børn, højrøstede typer og høj og lav.

Et godt tip til en Berlin oplevelse?

Jeg hører til dem, der godt kan lide at bevæge mig rundt i Vestberlin. Der er en atmosfære af det borgerlige og højkulturelle Berlin iblandet en stemning af gamle dage. I øst går det så stærkt, i vest er der mere ro.

En cykeltur fra centrum ned mod Potsdam bringer en igennem det grønne og blå Berlin med skove og søer. Der er mange gode muligheder for at gøre holdt. Vi standsede for et par år siden på den lille kirkegård Friedhof Stubenrauchstraße, hvor sangerinden og filmskuespilleren Marlene Dietrich ligger ved siden af sin mor i en undselig lille grav. Marlene ville hjem til Berlin efter sine mange år i udlændighed. Hun var en ægte berliner dybt ind i sjælen.

Berlinernes BerlinTorben Kitaj, født i 1950, journalist, tidligere TV-Avisen som reporter og redaktør. Nu freelance og forfatter til bl.a. ”Berlinernes Berlin”. På sine 260 sider formidler den stemningsfulde beskrivelser af byens mangfoldighed, fortalt med Kitajs egne ord og gennem mennesker, der færdes i byen til hverdag.

Se bogen her: Berlinernes Berlin, forlaget Turbine, 2019.

Stammtisch 15. marts 2020 kl. 13 på Berlin Bar, Frederiksberg. Gratis , men kræver tilmelding via NemTilmeld.

Mit Berlin #39: Det bedste er byens diversitet

Lola Gazan har boet i Berlin siden 2005, da hun var tre år. Lige nu er hun på højskole i Danmark, og hun har ikke savnet byen én eneste gang! Hun har bidraget med mange tip til den nye udgave af Sissel-Jo Gazans Berlin-guidebog. Her svarer hun på spørgsmål i Vild med Berlins serie.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?

Det bedste ved Berlin for mig kommer altid til at være byens diversitet. Jeg siger tit, når jeg er i andre byer eller omgivelser, at der er ingenting, der kan chokere mig længere efter at have boet i Berlin i 15 år. Fra at tage u-bahnen hjem klokken fire om natten, fra Kottbusser Tor over Alexanderplatz til Bernauer Straße, til at falde i snak med nogle af de mest absurde og spændende mennesker – Berlin har alle folk fra alle verdenshjørner og alle baggrunde at byde på.

Hånd i hånd med det elsker jeg, hvor lidt der så bliver dømt af byen kollektivt (for det meste). Ingen kigger to gange på et homoseksuelt par i latex eller folk med flere piercings, end man kan tælle, og det synes jeg er skønt.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Berlin har virkelig meget at byde på, og det er jeg taknemmelig for. Man keder sig aldrig, hvilket selvfølgelig også har sine skyggesider. Jeg må sige, at Berlin lige nu ikke er min yndlingsby. Det er måske ikke det, I gerne vil høre – men efter at have rejst rundt, siden jeg blev student i juni, har jeg ikke savnet byen en eneste gang.

Især efter jeg er kommet på højskole i Danmark, sjovt nok, er det gået op for mig, hvor kold og sur og gnaven Berlin faktisk godt kan være. Men jeg tror nu, at det har mere noget med min personlige situation at gøre og mindre med byen selv. Det har altid været sådan med mig og Berlin – det mest op-og-ned-kærlighedsforhold nogensinde.

Det gode ved ikke at være Berlins største fan lige nu er, at når jeg kommer tilbage til den til januar, kan jeg sætte som mål at ændre på det – tage ud og nyde alt det gode, Berlin har at byde på og måske lære nogle nye folk at kende. Måske vil det ændre på min indstilling.

Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke“. (Foto: Martijn van Exel , CC BY-SA 2.0)

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?

Jeg synes, at det ægte Berlin kommer ud om natten. Især Mitte, som om dagen kan virke meget homogen, meget rig og meget hvid, bliver til en skøn kulturoplevelse om natten. Jeg kender ikke noget mere “Berlin” end at drikke en øl i en Biergarten eller tage ud og danse til tekno eller små, independent bands, man aldrig har hørt om før. Det gode ved berliner nightlife er, at man aldrig ved, hvor man ender.

Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke. Det lyder ikke så hyggeligt, det ved jeg godt, men hvis man er sammen med nogle mennesker, man elsker, kan jeg love jer for, at I får en god aften. Næsten alle mine aftener starter foran en kiosk. Det er lidt federe om sommeren, det indrømmer jeg, men man vænner sig til kulden om vinteren. Så, hvis man gerne vil opleve det rigtige Berlin – så skal man ud om aftenen. Plus: Alle de introverte, lidt kolde folk bliver overraskende dejlige at være sammen med, når de lige har fået nogle øller.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indryk på dig?

For tre år siden, da jeg havde en udvekslingsstudent fra Argentina, fandt hun et event i et besat hus i Köpenicker Straße. Det hedder “Køpi”, og det viser i hvert fald også det rigtige Berlin, hvis I leder efter et sted. Eventet bestod af, at squattere fra Athen var kommet for at tale med os og snakke om deres situation, og bagefter var der musik og billige bajer. Vi tog hjem tidligt den aften, men det var alligevel en aften, der altid kommer til at sidde i min hukommelse som en ægte berliner-kulturoplevelse.

Ellers er den årlige filmfestival Berlinale også noget af det skønneste, jeg ved. At komme ind i en biograf for at se en eller anden film fra Korea aller Skotland eller Sydafrika uden nogen forventninger om noget og komme ud bagefter, nogle gange fuldstændig paf over hvad man lige har set og andre gange rørt til tårer. Der bliver filmnørden inde i mig glad. Jeg kan kun anbefale at komme til Berlin i den tid, hvor der er Berlinale.

House of Small Wonder, Johannisstraße 20, 10117 Berlin

Har du en yndlingscafé/restaurant?

Jeg er her ikke så tit, som jeg godt gad, men House of Small Wonder er nok min yndlingscafé/restaurant. Den er så smukt indrettet, og menuen er interessant og anderledes. Så ligger den også lidt gemt, som jeg sætter pris på. Selvom den på en mærkelig måde er meget berliner-hipsteragtig, som jeg egentlig ikke så godt kan lide, så har den en helt anden charme. Den første House of Small Wonder ligger i Brooklyn, New York og det kan man godt mærke, når man går derind – den får én til at føle sig, som om man er et helt andet sted, hvilket kan være ret skønt engang imellem.

Uh, og The Tree på Brunnestraße! Super lære japanske nudelsupper og lækker te og mega fint indrettet!

Hvad rykker i Berlin lige nu?

Det er ikke nyt for Berlin, men for mig rykker ravekulturen meget lige nu. Jeg har mange venner, der er begyndt at gå op i teknomusik, som jo altid har haft stor indflydelse på Berlins undergrund, og det er noget af det fedeste af danse til, synes jeg selv.

Lola Gazan, født 2001, p.t. højskoleelev. Hun præsenteres med bl.a. disse ord i Sissel-Jo Gazans ”Vi elsker stadig Berlin: ”… kom til Berlin i 2005, da hun var tre år gammel, i selskab med sin eventyrlystne mor, en kuffert og en barnevogn. Nu lakker barndommen mod enden, og Arbitureksamen – studentereksamen – fra John Lennon Gymnasiet kom i hus sommeren 2019, og så begyndte en ny æra.”

Bogen udkom 7. november 2019 og rummer 65 ekstra sider i forhold til første udgave fra 2015. bl.a. i kraft af mange tips fra Lola. De er fremhævet med blå skrift og ”gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn og teenagere”, som vi skrev i vores omtale.

vi_elsker_stadig_berlinLæs mere om bogen “Vi elsker stadig Berlin” og lodtrækningen om tre eksemplarer (senest tirsdag 3. december 2019).

Mit Berlin #38: Stasi førte protokol over min første overnatning

Tove Fleischer flyttede til DDR i 1981 for at blive forenet med faderen til sit barn. Der levede hun og den familie, der snart blev til fem, frem til 1989, hvilket hun beretter medrivende om i sin bog ”Kærlighed i socialismens tid”. Her svarer hun på Vild med Berlins spørgsmål.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?

Mine første berlinoplevelser bestod af banegårde! Som alle rigtige storbyer har byen altid haft mange banegårde, benævnt efter de byer eller de områder, de servicerede: Stettiner Bahnhof, Frankfurter Bahnhof, Anhalter Bahnhof, Görlitzer Bahnhof, Dresdner Bahnhof og mange flere, som ikke overlevede krigen og Berlins deling.

Da jeg kom til Berlin for første gang i juli 1969, var det med nattoget fra København, Østersøekspressen, der først kørte til Ostbahnhof, hvor alle DDR-borgere skulle forlade toget, så til Bahnhof Friedrichstraße, hvor toget blev grundigt gennemsøgt, og så fortsatte det til Bahnhof Zoo i Vestberlin. Jeg var på vej til Tjekkoslovakiet, så jeg skulle kun til Ostbahnhof, der var knudepunkt for togtrafikken til alle de østeuropæiske hovedstæder.

Ostbahnhof var virkelig en knytnæve i synet på en 18-årig dansker, grim, beskidt, fyldt med uvenlige mennesker og hyldet ind i den særlige luft, som var overalt i Østeuropa – dårligt forbrændt benzin, kulos, desinfektionsmidler, sure toiletter og den særlige duft af østeuropæiske cigaretter. Perroner og ventesale var overfyldt, fordi de fleste internationale tog var forsinkede, ofte med flere timer.

Folk sad med deres pakkenelliker og papkasser og gamle kufferter omviklet med snor, og det var som at være landet i en flygtningestrøm lige efter krigen. Når et af de forsinkede tog så endelig kørte ind på en perron, blev det bestormet med en vildskab, jeg slet ikke havde tiltroet de lidt sølle udseende passagerer, bagage blev rakt ind gennem vinduerne, og der blev råbt og skreget på sprog, jeg ikke kunne identificere. Jeg var dybt fascineret!

Men mest imponerende var Bahnhof Friedrichstraße, hvor der var to afdelinger: En hvor alle de normale østberlinske S-tog havde endestation, og hvor almindelige DDR-borgere kunne færdes frit, og så en afspærret afdeling, hvor de internationale tog kørte, og hvorfra S-toget til Vestberlin udgik.

Der var sat skillevægge op mellem sporene, så når man stod i ”østafdelingen”, kunne man sagtens høre togene i ”vestafdelingen”, men man kunne ikke se dem. Hvis man skulle rejse fra øst mod vest, skulle man først forlade ”østafdelingen” og så gå ind ad en anden indgang (gennem ”Tränenpalast”), hvor der var udrejsekontrol, hvorefter man ad meget labyrintiske gange blev ledt op på ”vestperronen”.

Første gang jeg overnattede i Berlin var den 23.-25. juni 1978. Jeg havde forelsket mig i en østtysker fra Leipzig, og jeg var blevet gravid. For at vi kunne mødes, havde jeg købt en tredages rejse til Østberlin, hvor vi overnattede på det nybyggede hotel Metropol, som lå lige over for Bahnhof Friedrichstraße. Vi boede i værelse 922. Det ved jeg, fordi Stasi omhyggeligt førte protokol! Hotellet findes stadig under navnet Maritim pro Arte.

Vi brugte også senere Østberlin som mødested, inden jeg fik lov til at bosætte mig i DDR. Så boede jeg på Hotel Stadt Berlin på Alexanderplatz. Det hedder i dag Park Inn.

Tove Fleischer og Klara Fleischer

Tove og Klara foran Hotel Stadt Berlin i foråret 1979

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Det er en by, jeg aldrig bliver færdig med. Den rummer alt det fantastiske ved Tyskland – og alt det hæslige.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?

Som besøgende nyder jeg de rigtig gode offentlige infrastrukturer, som gør det nemt at komme rundt, selv om man ikke er stedkendt. Det gastronomiske niveau er højt, og man kan få meget god mad til relativt beskedne penge.

Og så er der altid et eller andet sted, hvor man ikke har været endnu. Men det bedste ved Berlin er, at byens popularitet har fået danskerne – og folk fra mange andre lande – til at interessere sig for Tyskland og det tyske sprog på en positiv måde.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?

Kvarteret omkring teatret Berliner Ensemble (Brechts teater) og Bahnhof Friedrichstraße. Det var her, det østberlinske kulturliv foldede sig ud med Deutsches Theater og Friedrichstadtpalast kun få hundrede meter fra Berlinmuren. Friedrichstadtpalast blev indviet i sin nuværende skikkelse i 1984 og var DDR’s største revyteater. Ingen anede, at staten kun havde få år tilbage af sin eksistens.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?

At besøge Berlinerfilharmonien. Det er ikke specielt originalt, men når man som jeg næsten udelukkende hører klassisk musik, er det en absolut totaloplevelse.

Det var også tankevækkende at se udstillingen om Emil Nolde, som var på Hamburger Bahnhof i sommeren 2019. Her blev fremlagt dokumentation for, at Nolde – som for øvrigt var dansk statsborger – lige til sin død i 1956 var overbevist nazist. En dokumentation, som må have været kendt i adskillige kredse, men som man åbenbart ikke ønskede frem. Nolde iscenesatte sig selv som nazi-offer og fik hele verden til at hoppe med på det. Gør det nu hans billeder dårligere?

Tove og Holm Fleischer

Tove og Holm Fleischer har boet i Århus siden 1989. Her er en selfie foran Brandenburger Tor i 2019.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?

Die StäV am Schiffbauerdamm. StäV står for Ständige Vertretung, hvilket var navnet på den vesttyske repræsentation i Østberlin, som blev åbnet i maj 1974. Vesttyskland anerkendte aldrig Østtyskland diplomatisk, så derfor hed det ikke en ambassade. Efter genforeningen lukkede Ständige Vertretung. I 1997, da regeringen blev flyttet fra Bonn til Berlin, åbnede to gastronomer fra Bonn restauranten ”Ständige Vertretung des Rheinlandes”, således at de mange embedsmænd, der måtte flytte med, ikke kom til at savne den lokale rhinske gastronomi.

Beliggenheden på Schiffbauerdamm er ikke specielt idyllisk, der er udsigt til bagsiden af Bahnhof Friedrichstraße og den jernbanebro, hvor S-togene mod vest kører, og som tidligere var afblændet, så man ikke kunne se dem. Det er et stort og støjende lokale, fyldt med politisk historie og masser af humor. Om sommeren kan man sidde udenfor på ”Rheinterrassen” og kigge på Spree.

Lige ved siden af ligger Berliner Republik, som også er stort, støjende og underholdende. Ligesom Berlin selv.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det ægte Berlin?

Til Berlin!

Tove FleischerTove Fleischer, født 1951. Studerede slaviske sprog og dansk ved universiteterne i Aarhus og Prag. Hun flyttede i 1981 til Leipzig i DDR for at leve sammen med Holm Fleischer, far til hendes datter og de to øvrige børn, de fik sammen i DDR.

1981-89 boede hun i Leipzig, hvor hun arbejdede som oversætter og lærer. I 1989 flyttede familien til Aarhus, og Tove Fleischer arbejdede indtil sin pensionering som underviser i dansk for udlændinge. I bogen “Kærlighed i socialismens tid” beretter hun om sine oplevelser og refleksioner fra tiden i DDR. 

Læs Vild med Berlins omtale af “Kærlighed i socialismens tid”.

Læs mere om Vild med Berlins Stammtisch-arrangementer med Tove Fleischer i Århus og København i begyndelsen af 2020.

Stammtisch #3 i Århus og #9 i København: En danskers dagligliv i DDR

Til Vild med Berlins Stammtisch-arragementer i Århus og København fortæller danske Tove Fleischer om sine oplevelser som borger i DDR 1981-1989 og uddyber nogle af beretningerne i bogen “Kærlighed i Socialismens tid”.

Tove Fleischer

Tove Fleischer er forfatter til den anmelderroste bog “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR”, der tidligere i 2019 udkom i en ny udgave. Hun flyttede i 1981 med sin lille datter fra Århus til DDR, hvor hun levede frem til 1989. I Leipzig boede nemlig faderen til barnet, DDR-borgeren Holm Fleischer, og i de efterfølgende år fik de yderligere to børn.

I “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR” beretter hun om sine refleksioner over systemet og om de daglige udfordringer under de materielt set ret barske forhold.

Bogen er fyldt af medrivende og knivskarpe erindringsglimt om ikke mindst de mange modsætninger mellem DDR-styrets udmeldinger og borgernes oplevelser under “den reelt eksisterende socialisme”.

Til Vild med Berlins 3. Stammtisch-arrangement på Fairbar i Århus og 9. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg fortæller Tove Fleischer om sine oplevelser og uddyber nogle af beretningerne i bogen.

Deltagelse i Vild med Berlins Stammtisch i Århus er gratis og kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook, om du har tænkt dig at komme.

Deltagelse på Berlin Bar på Frederiksberg kræver tilmelding. Der er i på nuværende tidspunkt ingen ledige pladser, men skriv dig på venteliste hos NemTilmeld, hvis du er interesseret.

Vil du være sikker på at få information om Vild med Berlins arrangementer i Århus og København, er det en god ide at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev eller melde dig ind i en af Facebook-grupperne “Vild med Berlins Stammtisch i Århus” eller “Vild med Berlins Stammtisch i Hovedstaden“.

Stammtisch #3 i Århus
Lørdag 18. januar 2020 kl. 14.30
Fairbar
Klostertorvet 6
8000 Aarhus C
Kræver ikke tilmelding

Stammtisch #9 Kbh.
Søndag 2. februar 202 kl. 13.00
Berlin Bar
Gl. Kongevej 147
1850 Frederiksberg
Tilmelding via NemTilmeld (Venteliste)

 

 

Boganmeldelse: Et helt unikt indblik i livet i DDR

Tove Fleischers ”Kærlighed i socialismens tid” er en velskrevet og medrivende bog til alle, der ønsker viden om livet i DDR set med danske øjne. Den er for nylig udkommet i en ny, opdateret udgave.

Hvorfor forlader man frivilligt det danske velfærdssamfund i 1981 og flytter til DDR for at bo der de næste otte år? Og hvordan var det at leve i det østtyske samfund med mangel på stort set alt samtidig med, at man måtte affinde sig med overvågning og overdrevne bureaukratiske kontrolforanstaltninger?

Det første spørgsmål lader sig hurtigt besvare, når man læser Tove Fleischers bog ”Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR”. Det fremgår da også af titlens første ord. Den unge danske kvinde møder 1975 i Jugoslavien en jævnaldrende, mandlig DDR-borger. Det fører efter gensyn i DDR til graviditet og fødsel af en fælles datter – og efter moden overvejelse og imod råd fra nærtstående til en ansøgning om permanent indrejse til det land, hvorfra trafikken på dette tidspunkt i tiltagende grad gik den modsatte vej.

Spørgsmålet om livsbetingelserne for den danske kvinde og hendes lille familie, der med tiden øges med yderligere to børn, skal man læse bogen for at få et rigtig velskrevet indblik i. Man kan roligt sige, at Tove Fleischer ikke ikke en af den slags tilflyttere, der fortrækker ”den virkeliggjorte socialisme” af ideologiske årsager, og hun var tydeligvis et fremmedelement for magthaverne i DDR.

En lugt af benzin og brunkul

Det har magthaverne sandsynligvis på fornemmelsen, for hendes ansøgning om indrejsetilladelse trækker i langdrag. Og de får i den grad med en kvinde at gøre, som ikke bare finder sig i de faktiske forhold i hverdagens DDR. Det er der flere eksempler på i bogen, der rummer erindringer så knivskarpe, så man næsten kan mærke den dårlige boligstandard og lugte osen fra bilernes totaktsmotorer og den brunkul, der blev brugt til opvarmning.

Bogen er tidligere udgivet under titlen ”Kærlighed i kommunismens tid”, men forlaget havde svigtet, så der både var mange blanke sider, byttet om på kapitler og en del korrekturfejl. Alligevel fik første udgave fem hjerter/stjerner i henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten. Man skal altså have fat i den nyeste udgave, ”Kærlighed i socialismens tid”, hvis man vil læse bogen uden fejl.

Kom til Stammtisch med Tove Fleischer i Århus og København

Som nævnt rummer bogen detaljerede erindringsbilleder. Om Tove Fleischer dengang skrev dagbog, eller om hun har en rigtig god hukommelse, kan man få lejlighed til at spørge hende om, når hun optræder ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangementer i Århus 18. januar 2020 og på Berlin Bar på Frederiksberg 2. februar 2020.

Til førstnævnte møder man bare op på Fairbar kl. 14.30. Arrangementet på Berlin Bar 2. februar kræver tilmelding og er allerede fyldt op, men man kan skrive sig på venteliste.

En god gave til dem, der er interesserede i Tysklands historie

BoegerSammen med 10 andre gode bøger er ”Kærlighed i socialismens tid” på Vild med Berlins inspirationsliste, hvis man skal finde en god boggave til én, der er vild med Berlin samt tysk kultur og historie. Se listen her.

11 gode gaveideer til dem, der elsker at læse om Berlin

Mangler du inspiration til din egen juleønskeliste, eller skal du give en gave til en, der er vild med Berlin, Tysklands fascinerede historie eller bare en god fortælling? Så har du her en liste med 11 gode bøger, som vi har stor fornøjelse af her på Vild med Berlins redaktion.

Bøgerne vises med den nyeste udgivelse øverst. I øvrigt: Vild med Berlin er helt og aldeles uafhængig. Vi modtager ikke nogen form for betaling for at anbefale bøger, men gør det udelukkende, fordi vi selv kan lide dem.

Bogudlodning

Neil MacGregor: Tyskland – Erindringer om en nation

Et grundigt værk på 638 velskrevne sider med det hovedbudskab, at Tyskland ikke har én samlende fortælling om sin egen historie. “Der findes til dato ingen bedre kulturhistorisk indføring i tysk historie,” citerede vi Süddeutsche Zeitung for i vores omtale af bogen.

Udkom 8. november 2019. Køb bogen via Gads Forlag.

vi_elsker_stadig_berlin

Sissel-jo Gazan: Vi elsker stadig Berlin

Opdateret og udvidet udgave af guidebogen, der første gang blev udgivet i 2015. Nu med 65 ekstra sider og en række anbefalinger til byens yngre gæster fra Sissel-Jo Gazans 17-årige datter. Vild med Berlin udlodder tre eksemplarer af bogen frem til 3. december 2019.

Udkom 7. november 2019. Køb bogen via Politikens Forlag.

Lykke Friis: Håbets Europa i 89 billeder

1989 var håbets år med Berlinmurens fald og Den Kolde Krigs afslutning. Med ikoniske, men også mindre kendte billeder, ser Lykke Friis i bogen tilbage på 1989 og gør status. Læs Vild med Berlins omtale.

Udkom 6. september 2019. Køb bogen via Gads Forlag.

Tove Fleischer: Kærlighed i socialismens tid

Tove Fleischer flyttede i 1981 med sin lille datter fra Århus til DDR for at leve sammen med faderen, DDR-borgeren Holm Fleischer. Bogen er fyldt af medrivende og knivskarpe erindringsglimt om ikke mindst de mange modsætninger mellem DDR-styrets udmeldinger og borgernes oplevelser under “den reelt ekisterende socialisme”. Den er tidligere udkommet under en anden titel “Kærlighed i kommunismens tid”, der – trods visse tekniske fejl, som nu er rettet – fik rigtig gode anmeldelser. “Et helt unikt indblik i livet i DDR”, skrev vi på Vild med Berlin.

Udkom 18. juni 2019. Køb den hos BoD.

 

Andreas Monrad Pedersen: Åbne hænder

”En mursten af en spændingsfortælling, der rummer knivskarpe billeder af Berlin fra 1980 og frem til nutiden”, skrev vi i september i vores omtale af den 650 sider store roman.

Udkom 2019. Køb bogen via Forlaget Mellemgaard.

Bo Morell: Berlin med andre øjne

Den forhenværende gymnasielektor Bo Morell har samlet en stor del af sin enorme viden om mange sider af byen – ikke mindst de alternative – i en meget tætskrevet bog på 232 sider med næsten 800 stikord i registreret! En nødvendig opslagsbog for alle store Berlin-nørder. Bo Morell prøver at se Berlin med andre øjne.

Udkom 12. november 2018. Køb bogen hos Saxo.

Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Scenen er Berlin efter Murens fald, hvor Lene Tymoshenko har boet siden 1992. Hun beretter om bz-miljøet, idealister, livskunstnere, illegale på flugt, truslen fra ordensmagten og nynazistiske bander, seksuelle eksperimenter, bordeller og sexarbejde. Autenticiteten i den farverige pallette understreges nærmest af den mangelfulde korrekturlæsning. Læs mere om bogen.

Udgivet 11. maj 2017. Køb bogen hos Saxo.

Lucia Jay von Seldeneck, Carolin Huder, Verena Eidel: 111 steder i Berlin som du skal se

En alternativ guidebog, der viser rundt i alternative, spøjse krinkelkroge i Berlin. Bogen er oversat og fordansket af Teddy Petersen, foredragsholder og Berlin-rejsearrangører, der har bidraget til Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”.

Udgivet i 2. opdaterede oplag i 2017. Køb bogen hos Frydenlund.

Jesper Clemmensen: Skyggemand

På baggrund af interviews og grundige arkivstudier har Jesper Clemmensen skrevet en medrivende fortælling om dem, der hjalp DDR-borgere med at flygte til Vesten i årene efter, at Muren var rejst. Læs mere om bogen her på bloggen. Se også hans bidrag til serien ”Mit Berlin”: ”Byen sænker pulsen og tænder for de store følelser.”

Udkom i 2017. Køb bogen hos Gyldendal.

Alice Persson: Kollega Persson

Alice Persson boede i Østberlin i årene 1975-77, hvor hun arbejdede på DDR’s statsradio. Stasi, DDR’s hemmelige politi, forsøgte forgæves at rekruttere hende. Hun fortæller om sine oplevelser og refleksioner i bogen og har også bidraget til en flot dokumentar hos DR og Vild Med Berlins serie ”Mit Berlin”.

Udkom 23. maj 2016. Køb bogen hos Egolibris.

Jesper Bugge Kold: Land i datid

En fængende roman om 30-årige Andreas fra København, der rejser til Berlin for at blive klogere på sin myrdede biologiske far. Det fører til en overraskende rejse, der byder på barsk viden om løgne, magtmisbrug og Stasi-forbrydelser. Romanen bygger på omfattende research  bl.a. i Stasi-arkiverne. Læs mere om bogen.

Udgivet 8. april 2016. Køb bogen hos Turbine Forlaget.

Mit Berlin #37: Berlin kryber ind under huden

Da først Berlin havde fået status som deres favoritby, var Chris Alban Hansen og hans hustru hurtige til at rykke permanent til byen med deres to små børn. I dag er han guide hos Berliner Unterwelten. Her deler han sin fascination og inspirerer til oplevelser.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom første gang til Berlin forholdsvis sent i livet – og sent i forhold til de mange historiske begivenheder, der kom helt ind i dagligstuen, da jeg var barn i 1980’erne. Først i 2014 mærkede jeg Berlin på egen krop og sind, og min mangeårige ulykkelige forelskelse i New York blev endelig brudt.

Berlin er på samme måde som New York en smeltedigel af håbefulde drømmere, der kommer hertil for at prøve lykken, og da min kone og jeg var på ferie i Berlin igen allerede året efter, satte vi os for at flytte hertil. Berlin er trods alt tættere på end New York, som jeg havde brugt ti år på at fantasere om. To år senere gjorde vores livsomstændigheder det muligt for os at rykke familien op og udleve vores drøm.

Berlin er en smeltedigel

Berlin er en smeltedigel. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er en by fuld af muligheder. Man får en smagsprøve på det, når man er turist i byen, men det er kun toppen af isbjerget. Os, som bor her, får de sidste 90 procent med. Her sker altid et eller andet for små, store eller hele familien.

For eksempel har vi spontant været ude og høre avantgarde electronica i en lille sortmalet klub under jernbanen ved Jannovitzbrücke. Har vi lyst til højtlæsning for børn med en farvestrålende dragqueen, så er det en mulighed, og der er altid en workshop eller udflugt, der passer til hver vores interesser.

Indbyggerne skaber byen, og sammen viderefører vi ubevidst den unikke atmosfære. Berlin kryber ind under huden på én, og det er det skønne ved at bo her.

Dragqueen i Berlin

I Berlin kan man tage sine børn med til en dragqueens højtoplæsning. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Da vi lige var kommet hertil, var jeg frygtelig irriteret over, at jeg mange steder ikke kunne betale med kort, og at butikkerne var lukket om søndagen. I virkeligheden er det en vanesag at få handlet om lørdagen. Så længe siden er det heller ikke, at der var søndagslukket i Danmark. Og så har jeg lært det vigtige i at have kontanter i lommen.

De fleste, der arbejder i et serviceerhverv i Berlin, får en løn, som de færreste danskere ville arbejde for. Drikkepenge er nødvendige for at kunne bo og leve i Berlin. Det opdagede jeg, da jeg fandt mig selv i et servicejob, og jeg stikker glædeligt hånden i lommen og giver drikkepenge, når jeg selv er blevet serviceret. Økonomien med drikkepenge er sværere i et kontantløst samfund.

Trinkgeld in Berlin

“Trinkgeld, danke!” Foto: Chris Alban Hansen

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg møder jævnligt danskere, der har været i Berlin mange gange, og som ikke kender Berliner Unterwelten, eller som aldrig har besøgt museet. Måske fordi det ligger i Gesundbrunnen væk fra den store koncentration af attraktioner. Gør dig selv den tjeneste at tage på én af vores ture. Det er et utraditionelt museum med en levende fortælling om de civile berlinere under Anden Verdenskrig, og det ligger kun 10 minutter væk fra Alexanderplatz med U8-toget.

En anden oplevelse, man sjældent finder i turistbrochuren, er Pankeweg. Panke er en mindre flod (danskere vil nok kalde den for en å), og går man fra dens udløb i Spree ved Nordhafen langs åen op til Bürgerpark Pankow, kan man både opleve den vildtvoksende natur, udstillinger med lokale kunstnere ved Panke Culture og Wiesenburg.

Wiesenburg var et spektakulært byggeri, som den legendariske filminstruktør Fritz Lang brugte som kulisse i sin film M fra 1931. Under Anden Verdenskrig producerede tvangsarbejdere våben til nazisterne på Wiesenburg, og i slutningen af krigen blev bygningen bombet. Ruinen efter bombardementet står endnu langs Panke. Turen slutter i Bürgerpark Pankow, hvor det tidligere styre i Østberlin opstillede flere kommunistiske mindesmærker, der stadig pryder parken.

Pankeweg Berlin

Langs Panke kan man opleve den vilde natur, udstillinger og de kulisser, som Fritz Lang brugte i 1931. Foto: Chris Alban Hansen

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Sporene efter de historiske begivenheder er helt klart dét, der har gjort størst indtryk på mig – helt fra første gang, jeg bevægede mig rundt i Berlin. Mange rædselsfulde ting har fundet sted her, og byen prøver ikke at skjule det.

De mange snublesten vidner om noget af det mest uhyggelige, der er sket. Hele jødiske familier, der er deporteret til Auschwitz, har fået en snublesten, og også små børn der er ombragt i Görden under Aktion T4, fordi de var handicappede.

Og så er der selvfølgelig Berlinmuren, der stadig står helt åbent rundt omkring, men også dukker op i bidder på en kirkegård, i skjul på en overbevokset grund eller på en byggeplads.
Jeg føler mig også heldig, fordi jeg får lov til at holde historien i live om de civile berlinere, der søgte tilflugt i bunkeren under Gesundbrunnen, når jeg er på arbejde i Berliner Unterwelten. Det er en vigtig del af tysk og europæisk historie, som vi skal huske, så det ikke gentager sig.

Berlinmuren

Berlinmuren møder man i store stykker og mindre bidder rundt omkring. Foto: Chris Alban Hansen

Chris Alban Hansen, født 1974, guide, journalist og medejer af kunstbutik. Har boet i Berlin i to år med hustru og to børn.

Arbejder til dagligt i Berliner Unterwelten som guide på dansk- og engelsksprogede ture. Bruger desuden tiden på at markedsføre og sælge billedkunst, som hustruen Anna Freya har skabt.

Her på Vild med Berlins blog har han tidligere bidraget med indlægget “Sådan kan du bruge en solrig dag i Volkspark Humboldthain“.

 

Inspiration til Berlin-oplevelser i efteråret 2019

Oktober er den næstmest populære måned at tage til Berlin i, når man er dansker. Det skyldes selvfølgelig i høj grad skolernes efterårsferie, hvor byen får besøg af mange danske teenagere og deres forældre. Her er nogle bud på, hvad man kan foretage sig i Berlin i oktober-november 2019.

Die Bärenquell-Brauerei i byens sydøstlige udkant – Visualisering af Festival of Lights

Lysfestivalen – en imponerende oplevelse

Lysfestivalen i Berlin er organisatorisk egentlig to festivaler, nemlig “Festival of Lights” og “Berlin leuchtet”. Tilsammen udgør de “Berlin Light Weeks”, der i år strækker sig over perioden 9.-21. oktober 2019. Belysning af bygninger m.m. finder som hovedregel sted mellem kl. 19 og midnat.

”Berlin leuchtet”

”Berlin leuchtet” afvikles for 7. gang og vil i år sprede sine aktiviteter mere ud over Berlins forskellige kvarterer og fx belyse usædvanlige steder som byggepladser på adresserne Rungestraße 28 og Potsdamer Straße 120. Lysinstallationer er også planlagt i Siemensstadt, Hellersdorf og Märkisches Viertel.

Se alle ”Orte der Illuminationen” på et Google-kort på denne side, hvor en flyer med programmet for ”Berlin leuchtet” også kan hentes.

”Festival of Lights”

Den anden store festival finder her i 2019 sted for 15. gang og kalder sig verdens største open air-galleri. Centralt står belysning på kendte steder som Pariser Platz (Brandenburger Tor), Bebelplatz og Potsdamer Platz. Advarsel: Mellem disse steder finder en sand folkevandring sted, og på mange tidspunkter er det umuligt at cykle om aftenen.

Derudover vil der være over 100 lysinstallationer mange andre steder, hvor bl.a. ambassader, togstationer, indkøbscentre, ministerier, banker, rådhuse, kirker og skibe stiller deres facader til rådighed for spektakulær iscenesættelse af belysningskunstnere.

Se et interaktivt Google-kort med alle stederne her. Forstør kortet til en hel pc-skærm og få ude til venstre overblik over forskellige vandreruter gennem den oplyste by.

#30jahremauerfall

Her i efteråret 2019 markeres det, at der nu er gået 30 år siden Murens fald 9. november 1989. Det markeres ikke med ét stort, samlende arrangement, men på selve årsdagen forsøger man alligevel at skabe en fælles oplevelse ved at lade forskellige musikfestivaler rundt om i byen afspille den samme sang på samme tid.

Der er mange arrangementer og udendørs udstillinger i dagene op til 9. november. Læs mere på Vild med Berlins blogindlæg om fejringen, ”Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald”, og se en oversigt over arrangementer hos berlin.de.

Lykke Friis giver gratis foredrag 9. november 2019

På selve dagen er der et gratis, udendørs foredrag ved Lykke Friis på det sted, hvor det hele skete om aftenen den 9. november 1989, nemlig ved den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse. Lykke Friis skriver selv om arrangementet:

“Den 9. november er det 30 år, siden Berlinmuren faldt. Men hvad skete der egentlig den aften? Er du i Berlin 9. november, så kig forbi Bornholmer Strasse, hvor jeg holder et improviseret “udendørs-foredrag” ved den altafgørende grænseovergang. Du har også mulighed for at købe et signeret eksemplar af Håbets Europa – men det kræver, at vi er mindst 20. So spred the word. Bis bald.
Ps. Der tages forbehold for regn, da udendørsforedrag og regn er en skidt cocktail. VI MØDES OPPE FORAN BORNHOLMER STRASSE Bahnhof “.

Hold med evt. ændringer i Facebook-begivenheden. Læs mere om “Håbets Europa” i dette blogindlæg.

Bauarbeiter

Fotografi fra udstillingen Berlin. Die Halbe Hauptstadt

Berlin som DDR’s hovedstad

Udstillingen “Øst-Berlin – den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november. Her er billeder og genstande, der viser byen som magtcentrum og udstillingsvindue for ”socialismens sejrrige fremskridt” og ikke mindst, hvordan dette stod i grel modsætning til indbyggernes opfattelse af hverdagen.

En spændende udstilling, som skribenten bag dette indlæg desværre kun havde en time til. Det var alt, alt for lidt.

Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
Til 9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin
Link til udstillingens hjemmeside
Bemærk: Gratis entré onsdag 6. november. Andre dage betaler man 7 euro.

Kunst- og andre udstillinger

Denne side hos Tip Berlin giver inspiration til aktuelle udstillinger.

Jazzfest Berlin

Den chilenske saxofonist Melissa Aldana er inspireret af Sonny Rollins og Joe Henderson. Hun står i spidsen for sin kvartet på A-Trane lørdag 2. november.

Jazzfest Berlin

Berlins årlige jazzfestival afvikles i 2019 i dagene fra torsdag 31. november til søndag 3. december. Se programmet her.

Bliv vist rundt af danske guider

I hvilken anden storby uden for Danmark kan man – stort set hver dag – komme på rundvisning med guider, der taler dansk? I Berlin kan man!

Lene Tymoshenko

Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og har åbne, guidede ture hen over efteråret i sin virksomhed Berlin på Vrangen. I uge 42 har hun det hver eneste dag.

Læs mere om Lenes ture her.

Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Anne Bjerre Rosa

Hos Berliner Unterwelten ansætter man flere danskere, fordi de dansk-guidede ture under jorden er meget populære. 36-årige Anne Bjerre Rosa er en af de danske guider. Hende kan man læse mere om i indlægget ”Det hele er vanvittigt spændende!”.

Find de danske ture hos Berliner Unterwelten her.

Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangement i Århus 2. november 2019.

Stammtisch i Århus og København

Er du i Århus eller København her i efteråret, er der muligheder for at høre spændende oplæg og møde andre Berlin-interesserede til Vild med Berlins gratis Stammtisch-arrangementer:

Stammtisch #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989
Søndag 27. oktober kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding. OBS! Alle pladser er optaget, men skriv dig på den ikke særlig lange venteliste, så vi kan invitere dig ved afbud: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #2 Århus: Agenter og bedrag under den kolde krig
Lørdag 2. november 2019 kl. 14.30-16 på Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Århus C
Læs mere her.

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller
Søndag 24. november kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding: vildmedberlin.nemtilmeld.dk