Forfatterarkiv: Lars Friis

Mit Berlin #39: Det bedste er byens diversitet

Lola Gazan har boet i Berlin siden 2005, da hun var tre år. Lige nu er hun på højskole i Danmark, og hun har ikke savnet byen én eneste gang! Hun har bidraget med mange tip til den nye udgave af Sissel-Jo Gazans Berlin-guidebog. Her svarer hun på spørgsmål i Vild med Berlins serie.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?

Det bedste ved Berlin for mig kommer altid til at være byens diversitet. Jeg siger tit, når jeg er i andre byer eller omgivelser, at der er ingenting, der kan chokere mig længere efter at have boet i Berlin i 15 år. Fra at tage u-bahnen hjem klokken fire om natten, fra Kottbusser Tor over Alexanderplatz til Bernauer Straße, til at falde i snak med nogle af de mest absurde og spændende mennesker – Berlin har alle folk fra alle verdenshjørner og alle baggrunde at byde på.

Hånd i hånd med det elsker jeg, hvor lidt der så bliver dømt af byen kollektivt (for det meste). Ingen kigger to gange på et homoseksuelt par i latex eller folk med flere piercings, end man kan tælle, og det synes jeg er skønt.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Berlin har virkelig meget at byde på, og det er jeg taknemmelig for. Man keder sig aldrig, hvilket selvfølgelig også har sine skyggesider. Jeg må sige, at Berlin lige nu ikke er min yndlingsby. Det er måske ikke det, I gerne vil høre – men efter at have rejst rundt, siden jeg blev student i juni, har jeg ikke savnet byen en eneste gang.

Især efter jeg er kommet på højskole i Danmark, sjovt nok, er det gået op for mig, hvor kold og sur og gnaven Berlin faktisk godt kan være. Men jeg tror nu, at det har mere noget med min personlige situation at gøre og mindre med byen selv. Det har altid været sådan med mig og Berlin – det mest op-og-ned-kærlighedsforhold nogensinde.

Det gode ved ikke at være Berlins største fan lige nu er, at når jeg kommer tilbage til den til januar, kan jeg sætte som mål at ændre på det – tage ud og nyde alt det gode, Berlin har at byde på og måske lære nogle nye folk at kende. Måske vil det ændre på min indstilling.

Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke“. (Foto: Martijn van Exel , CC BY-SA 2.0)

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?

Jeg synes, at det ægte Berlin kommer ud om natten. Især Mitte, som om dagen kan virke meget homogen, meget rig og meget hvid, bliver til en skøn kulturoplevelse om natten. Jeg kender ikke noget mere “Berlin” end at drikke en øl i en Biergarten eller tage ud og danse til tekno eller små, independent bands, man aldrig har hørt om før. Det gode ved berliner nightlife er, at man aldrig ved, hvor man ender.

Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke. Det lyder ikke så hyggeligt, det ved jeg godt, men hvis man er sammen med nogle mennesker, man elsker, kan jeg love jer for, at I får en god aften. Næsten alle mine aftener starter foran en kiosk. Det er lidt federe om sommeren, det indrømmer jeg, men man vænner sig til kulden om vinteren. Så, hvis man gerne vil opleve det rigtige Berlin – så skal man ud om aftenen. Plus: Alle de introverte, lidt kolde folk bliver overraskende dejlige at være sammen med, når de lige har fået nogle øller.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indryk på dig?

For tre år siden, da jeg havde en udvekslingsstudent fra Argentina, fandt hun et event i et besat hus i Köpenicker Straße. Det hedder “Køpi”, og det viser i hvert fald også det rigtige Berlin, hvis I leder efter et sted. Eventet bestod af, at squattere fra Athen var kommet for at tale med os og snakke om deres situation, og bagefter var der musik og billige bajer. Vi tog hjem tidligt den aften, men det var alligevel en aften, der altid kommer til at sidde i min hukommelse som en ægte berliner-kulturoplevelse.

Ellers er den årlige filmfestival Berlinale også noget af det skønneste, jeg ved. At komme ind i en biograf for at se en eller anden film fra Korea aller Skotland eller Sydafrika uden nogen forventninger om noget og komme ud bagefter, nogle gange fuldstændig paf over hvad man lige har set og andre gange rørt til tårer. Der bliver filmnørden inde i mig glad. Jeg kan kun anbefale at komme til Berlin i den tid, hvor der er Berlinale.

House of Small Wonder, Johannisstraße 20, 10117 Berlin

Har du en yndlingscafé/restaurant?

Jeg er her ikke så tit, som jeg godt gad, men House of Small Wonder er nok min yndlingscafé/restaurant. Den er så smukt indrettet, og menuen er interessant og anderledes. Så ligger den også lidt gemt, som jeg sætter pris på. Selvom den på en mærkelig måde er meget berliner-hipsteragtig, som jeg egentlig ikke så godt kan lide, så har den en helt anden charme. Den første House of Small Wonder ligger i Brooklyn, New York og det kan man godt mærke, når man går derind – den får én til at føle sig, som om man er et helt andet sted, hvilket kan være ret skønt engang imellem.

Uh, og The Tree på Brunnestraße! Super lære japanske nudelsupper og lækker te og mega fint indrettet!

Hvad rykker i Berlin lige nu?

Det er ikke nyt for Berlin, men for mig rykker ravekulturen meget lige nu. Jeg har mange venner, der er begyndt at gå op i teknomusik, som jo altid har haft stor indflydelse på Berlins undergrund, og det er noget af det fedeste af danse til, synes jeg selv.

Lola Gazan, født 2001, p.t. højskoleelev. Hun præsenteres med bl.a. disse ord i Sissel-Jo Gazans ”Vi elsker stadig Berlin: ”… kom til Berlin i 2005, da hun var tre år gammel, i selskab med sin eventyrlystne mor, en kuffert og en barnevogn. Nu lakker barndommen mod enden, og Arbitureksamen – studentereksamen – fra John Lennon Gymnasiet kom i hus sommeren 2019, og så begyndte en ny æra.”

Bogen udkom 7. november 2019 og rummer 65 ekstra sider i forhold til første udgave fra 2015. bl.a. i kraft af mange tips fra Lola. De er fremhævet med blå skrift og ”gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn og teenagere”, som vi skrev i vores omtale.

vi_elsker_stadig_berlinLæs mere om bogen “Vi elsker stadig Berlin” og lodtrækningen om tre eksemplarer (senest tirsdag 3. december 2019).

Mit Berlin #38: Stasi førte protokol over min første overnatning

Tove Fleischer flyttede til DDR i 1981 for at blive forenet med faderen til sit barn. Der levede hun og den familie, der snart blev til fem, frem til 1989, hvilket hun beretter medrivende om i sin bog ”Kærlighed i socialismens tid”. Her svarer hun på Vild med Berlins spørgsmål.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?

Mine første berlinoplevelser bestod af banegårde! Som alle rigtige storbyer har byen altid haft mange banegårde, benævnt efter de byer eller de områder, de servicerede: Stettiner Bahnhof, Frankfurter Bahnhof, Anhalter Bahnhof, Görlitzer Bahnhof, Dresdner Bahnhof og mange flere, som ikke overlevede krigen og Berlins deling.

Da jeg kom til Berlin for første gang i juli 1969, var det med nattoget fra København, Østersøekspressen, der først kørte til Ostbahnhof, hvor alle DDR-borgere skulle forlade toget, så til Bahnhof Friedrichstraße, hvor toget blev grundigt gennemsøgt, og så fortsatte det til Bahnhof Zoo i Vestberlin. Jeg var på vej til Tjekkoslovakiet, så jeg skulle kun til Ostbahnhof, der var knudepunkt for togtrafikken til alle de østeuropæiske hovedstæder.

Ostbahnhof var virkelig en knytnæve i synet på en 18-årig dansker, grim, beskidt, fyldt med uvenlige mennesker og hyldet ind i den særlige luft, som var overalt i Østeuropa – dårligt forbrændt benzin, kulos, desinfektionsmidler, sure toiletter og den særlige duft af østeuropæiske cigaretter. Perroner og ventesale var overfyldt, fordi de fleste internationale tog var forsinkede, ofte med flere timer.

Folk sad med deres pakkenelliker og papkasser og gamle kufferter omviklet med snor, og det var som at være landet i en flygtningestrøm lige efter krigen. Når et af de forsinkede tog så endelig kørte ind på en perron, blev det bestormet med en vildskab, jeg slet ikke havde tiltroet de lidt sølle udseende passagerer, bagage blev rakt ind gennem vinduerne, og der blev råbt og skreget på sprog, jeg ikke kunne identificere. Jeg var dybt fascineret!

Men mest imponerende var Bahnhof Friedrichstraße, hvor der var to afdelinger: En hvor alle de normale østberlinske S-tog havde endestation, og hvor almindelige DDR-borgere kunne færdes frit, og så en afspærret afdeling, hvor de internationale tog kørte, og hvorfra S-toget til Vestberlin udgik.

Der var sat skillevægge op mellem sporene, så når man stod i ”østafdelingen”, kunne man sagtens høre togene i ”vestafdelingen”, men man kunne ikke se dem. Hvis man skulle rejse fra øst mod vest, skulle man først forlade ”østafdelingen” og så gå ind ad en anden indgang (gennem ”Tränenpalast”), hvor der var udrejsekontrol, hvorefter man ad meget labyrintiske gange blev ledt op på ”vestperronen”.

Første gang jeg overnattede i Berlin var den 23.-25. juni 1978. Jeg havde forelsket mig i en østtysker fra Leipzig, og jeg var blevet gravid. For at vi kunne mødes, havde jeg købt en tredages rejse til Østberlin, hvor vi overnattede på det nybyggede hotel Metropol, som lå lige over for Bahnhof Friedrichstraße. Vi boede i værelse 922. Det ved jeg, fordi Stasi omhyggeligt førte protokol! Hotellet findes stadig under navnet Maritim pro Arte.

Vi brugte også senere Østberlin som mødested, inden jeg fik lov til at bosætte mig i DDR. Så boede jeg på Hotel Stadt Berlin på Alexanderplatz. Det hedder i dag Park Inn.

Tove Fleischer og Klara Fleischer

Tove og Klara foran Hotel Stadt Berlin i foråret 1979

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Det er en by, jeg aldrig bliver færdig med. Den rummer alt det fantastiske ved Tyskland – og alt det hæslige.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?

Som besøgende nyder jeg de rigtig gode offentlige infrastrukturer, som gør det nemt at komme rundt, selv om man ikke er stedkendt. Det gastronomiske niveau er højt, og man kan få meget god mad til relativt beskedne penge.

Og så er der altid et eller andet sted, hvor man ikke har været endnu. Men det bedste ved Berlin er, at byens popularitet har fået danskerne – og folk fra mange andre lande – til at interessere sig for Tyskland og det tyske sprog på en positiv måde.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?

Kvarteret omkring teatret Berliner Ensemble (Brechts teater) og Bahnhof Friedrichstraße. Det var her, det østberlinske kulturliv foldede sig ud med Deutsches Theater og Friedrichstadtpalast kun få hundrede meter fra Berlinmuren. Friedrichstadtpalast blev indviet i sin nuværende skikkelse i 1984 og var DDR’s største revyteater. Ingen anede, at staten kun havde få år tilbage af sin eksistens.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?

At besøge Berlinerfilharmonien. Det er ikke specielt originalt, men når man som jeg næsten udelukkende hører klassisk musik, er det en absolut totaloplevelse.

Det var også tankevækkende at se udstillingen om Emil Nolde, som var på Hamburger Bahnhof i sommeren 2019. Her blev fremlagt dokumentation for, at Nolde – som for øvrigt var dansk statsborger – lige til sin død i 1956 var overbevist nazist. En dokumentation, som må have været kendt i adskillige kredse, men som man åbenbart ikke ønskede frem. Nolde iscenesatte sig selv som nazi-offer og fik hele verden til at hoppe med på det. Gør det nu hans billeder dårligere?

Tove og Holm Fleischer

Tove og Holm Fleischer har boet i Århus siden 1989. Her er en selfie foran Brandenburger Tor i 2019.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?

Die StäV am Schiffbauerdamm. StäV står for Ständige Vertretung, hvilket var navnet på den vesttyske repræsentation i Østberlin, som blev åbnet i maj 1974. Vesttyskland anerkendte aldrig Østtyskland diplomatisk, så derfor hed det ikke en ambassade. Efter genforeningen lukkede Ständige Vertretung. I 1997, da regeringen blev flyttet fra Bonn til Berlin, åbnede to gastronomer fra Bonn restauranten ”Ständige Vertretung des Rheinlandes”, således at de mange embedsmænd, der måtte flytte med, ikke kom til at savne den lokale rhinske gastronomi.

Beliggenheden på Schiffbauerdamm er ikke specielt idyllisk, der er udsigt til bagsiden af Bahnhof Friedrichstraße og den jernbanebro, hvor S-togene mod vest kører, og som tidligere var afblændet, så man ikke kunne se dem. Det er et stort og støjende lokale, fyldt med politisk historie og masser af humor. Om sommeren kan man sidde udenfor på ”Rheinterrassen” og kigge på Spree.

Lige ved siden af ligger Berliner Republik, som også er stort, støjende og underholdende. Ligesom Berlin selv.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det ægte Berlin?

Til Berlin!

Tove FleischerTove Fleischer, født 1951. Studerede slaviske sprog og dansk ved universiteterne i Aarhus og Prag. Hun flyttede i 1981 til Leipzig i DDR for at leve sammen med Holm Fleischer, far til hendes datter og de to øvrige børn, de fik sammen i DDR.

1981-89 boede hun i Leipzig, hvor hun arbejdede som oversætter og lærer. I 1989 flyttede familien til Aarhus, og Tove Fleischer arbejdede indtil sin pensionering som underviser i dansk for udlændinge. I bogen “Kærlighed i socialismens tid” beretter hun om sine oplevelser og refleksioner fra tiden i DDR. 

Læs Vild med Berlins omtale af “Kærlighed i socialismens tid”.

Læs mere om Vild med Berlins Stammtisch-arrangementer med Tove Fleischer i Århus og København i begyndelsen af 2020.

Stammtisch #3 i Århus og #9 i København: En danskers dagligliv i DDR

Til Vild med Berlins Stammtisch-arragementer i Århus og København fortæller danske Tove Fleischer om sine oplevelser som borger i DDR 1981-1989 og uddyber nogle af beretningerne i bogen “Kærlighed i Socialismens tid”.

Tove Fleischer

Tove Fleischer er forfatter til den anmelderroste bog “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR”, der tidligere i 2019 udkom i en ny udgave. Hun flyttede i 1981 med sin lille datter fra Århus til DDR, hvor hun levede frem til 1989. I Leipzig boede nemlig faderen til barnet, DDR-borgeren Holm Fleischer, og i de efterfølgende år fik de yderligere to børn.

I “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR” beretter hun om sine refleksioner over systemet og om de daglige udfordringer under de materielt set ret barske forhold.

Bogen er fyldt af medrivende og knivskarpe erindringsglimt om ikke mindst de mange modsætninger mellem DDR-styrets udmeldinger og borgernes oplevelser under “den reelt eksisterende socialisme”.

Til Vild med Berlins 3. Stammtisch-arrangement på Fairbar i Århus og 9. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg fortæller Tove Fleischer om sine oplevelser og uddyber nogle af beretningerne i bogen.

Deltagelse i Vild med Berlins Stammtisch i Århus er gratis og kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook, om du har tænkt dig at komme.

Deltagelse på Berlin Bar på Frederiksberg kræver tilmelding. Der er i på nuværende tidspunkt ingen ledige pladser, men skriv dig på venteliste hos NemTilmeld, hvis du er interesseret.

Vil du være sikker på at få information om Vild med Berlins arrangementer i Århus og København, er det en god ide at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev eller melde dig ind i en af Facebook-grupperne “Vild med Berlins Stammtisch i Århus” eller “Vild med Berlins Stammtisch i Hovedstaden“.

Stammtisch #3 i Århus
Lørdag 18. januar 2020 kl. 14.30
Fairbar
Klostertorvet 6
8000 Aarhus C
Kræver ikke tilmelding

Stammtisch #9 Kbh.
Søndag 2. februar 202 kl. 13.00
Berlin Bar
Gl. Kongevej 147
1850 Frederiksberg
Tilmelding via NemTilmeld (Venteliste)

 

 

Boganmeldelse: Et helt unikt indblik i livet i DDR

Tove Fleischers ”Kærlighed i socialismens tid” er en velskrevet og medrivende bog til alle, der ønsker viden om livet i DDR set med danske øjne. Den er for nylig udkommet i en ny, opdateret udgave.

Hvorfor forlader man frivilligt det danske velfærdssamfund i 1981 og flytter til DDR for at bo der de næste otte år? Og hvordan var det at leve i det østtyske samfund med mangel på stort set alt samtidig med, at man måtte affinde sig med overvågning og overdrevne bureaukratiske kontrolforanstaltninger?

Det første spørgsmål lader sig hurtigt besvare, når man læser Tove Fleischers bog ”Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR”. Det fremgår da også af titlens første ord. Den unge danske kvinde møder 1975 i Jugoslavien en jævnaldrende, mandlig DDR-borger. Det fører efter gensyn i DDR til graviditet og fødsel af en fælles datter – og efter moden overvejelse og imod råd fra nærtstående til en ansøgning om permanent indrejse til det land, hvorfra trafikken på dette tidspunkt i tiltagende grad gik den modsatte vej.

Spørgsmålet om livsbetingelserne for den danske kvinde og hendes lille familie, der med tiden øges med yderligere to børn, skal man læse bogen for at få et rigtig velskrevet indblik i. Man kan roligt sige, at Tove Fleischer ikke ikke en af den slags tilflyttere, der fortrækker ”den virkeliggjorte socialisme” af ideologiske årsager, og hun var tydeligvis et fremmedelement for magthaverne i DDR.

En lugt af benzin og brunkul

Det har magthaverne sandsynligvis på fornemmelsen, for hendes ansøgning om indrejsetilladelse trækker i langdrag. Og de får i den grad med en kvinde at gøre, som ikke bare finder sig i de faktiske forhold i hverdagens DDR. Det er der flere eksempler på i bogen, der rummer erindringer så knivskarpe, så man næsten kan mærke den dårlige boligstandard og lugte osen fra bilernes totaktsmotorer og den brunkul, der blev brugt til opvarmning.

Bogen er tidligere udgivet under titlen ”Kærlighed i kommunismens tid”, men forlaget havde svigtet, så der både var mange blanke sider, byttet om på kapitler og en del korrekturfejl. Alligevel fik første udgave fem hjerter/stjerner i henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten. Man skal altså have fat i den nyeste udgave, ”Kærlighed i socialismens tid”, hvis man vil læse bogen uden fejl.

Kom til Stammtisch med Tove Fleischer i Århus og København

Som nævnt rummer bogen detaljerede erindringsbilleder. Om Tove Fleischer dengang skrev dagbog, eller om hun har en rigtig god hukommelse, kan man få lejlighed til at spørge hende om, når hun optræder ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangementer i Århus 18. januar 2020 og på Berlin Bar på Frederiksberg 2. februar 2020.

Til førstnævnte møder man bare op på Fairbar kl. 14.30. Arrangementet på Berlin Bar 2. februar kræver tilmelding og er allerede fyldt op, men man kan skrive sig på venteliste.

En god gave til dem, der er interesserede i Tysklands historie

BoegerSammen med 10 andre gode bøger er ”Kærlighed i socialismens tid” på Vild med Berlins inspirationsliste, hvis man skal finde en god boggave til én, der er vild med Berlin samt tysk kultur og historie. Se listen her.

11 gode gaveideer til dem, der elsker at læse om Berlin

Mangler du inspiration til din egen juleønskeliste, eller skal du give en gave til en, der er vild med Berlin, Tysklands fascinerede historie eller bare en god fortælling? Så har du her en liste med 11 gode bøger, som vi har stor fornøjelse af her på Vild med Berlins redaktion.

Bøgerne vises med den nyeste udgivelse øverst. I øvrigt: Vild med Berlin er helt og aldeles uafhængig. Vi modtager ikke nogen form for betaling for at anbefale bøger, men gør det udelukkende, fordi vi selv kan lide dem.

Bogudlodning

Neil MacGregor: Tyskland – Erindringer om en nation

Et grundigt værk på 638 velskrevne sider med det hovedbudskab, at Tyskland ikke har én samlende fortælling om sin egen historie. “Der findes til dato ingen bedre kulturhistorisk indføring i tysk historie,” citerede vi Süddeutsche Zeitung for i vores omtale af bogen.

Udkom 8. november 2019. Køb bogen via Gads Forlag.

vi_elsker_stadig_berlin

Sissel-jo Gazan: Vi elsker stadig Berlin

Opdateret og udvidet udgave af guidebogen, der første gang blev udgivet i 2015. Nu med 65 ekstra sider og en række anbefalinger til byens yngre gæster fra Sissel-Jo Gazans 17-årige datter. Vild med Berlin udlodder tre eksemplarer af bogen frem til 3. december 2019.

Udkom 7. november 2019. Køb bogen via Politikens Forlag.

Lykke Friis: Håbets Europa i 89 billeder

1989 var håbets år med Berlinmurens fald og Den Kolde Krigs afslutning. Med ikoniske, men også mindre kendte billeder, ser Lykke Friis i bogen tilbage på 1989 og gør status. Læs Vild med Berlins omtale.

Udkom 6. september 2019. Køb bogen via Gads Forlag.

Tove Fleischer: Kærlighed i socialismens tid

Tove Fleischer flyttede i 1981 med sin lille datter fra Århus til DDR for at leve sammen med faderen, DDR-borgeren Holm Fleischer. Bogen er fyldt af medrivende og knivskarpe erindringsglimt om ikke mindst de mange modsætninger mellem DDR-styrets udmeldinger og borgernes oplevelser under “den reelt ekisterende socialisme”. Den er tidligere udkommet under en anden titel “Kærlighed i kommunismens tid”, der – trods visse tekniske fejl, som nu er rettet – fik rigtig gode anmeldelser. “Et helt unikt indblik i livet i DDR”, skrev vi på Vild med Berlin.

Udkom 18. juni 2019. Køb den hos BoD.

 

Andreas Monrad Pedersen: Åbne hænder

”En mursten af en spændingsfortælling, der rummer knivskarpe billeder af Berlin fra 1980 og frem til nutiden”, skrev vi i september i vores omtale af den 650 sider store roman.

Udkom 2019. Køb bogen via Forlaget Mellemgaard.

Bo Morell: Berlin med andre øjne

Den forhenværende gymnasielektor Bo Morell har samlet en stor del af sin enorme viden om mange sider af byen – ikke mindst de alternative – i en meget tætskrevet bog på 232 sider med næsten 800 stikord i registreret! En nødvendig opslagsbog for alle store Berlin-nørder. Bo Morell prøver at se Berlin med andre øjne.

Udkom 12. november 2018. Køb bogen hos Saxo.

Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Scenen er Berlin efter Murens fald, hvor Lene Tymoshenko har boet siden 1992. Hun beretter om bz-miljøet, idealister, livskunstnere, illegale på flugt, truslen fra ordensmagten og nynazistiske bander, seksuelle eksperimenter, bordeller og sexarbejde. Autenticiteten i den farverige pallette understreges nærmest af den mangelfulde korrekturlæsning. Læs mere om bogen.

Udgivet 11. maj 2017. Køb bogen hos Saxo.

Lucia Jay von Seldeneck, Carolin Huder, Verena Eidel: 111 steder i Berlin som du skal se

En alternativ guidebog, der viser rundt i alternative, spøjse krinkelkroge i Berlin. Bogen er oversat og fordansket af Teddy Petersen, foredragsholder og Berlin-rejsearrangører, der har bidraget til Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”.

Udgivet i 2. opdaterede oplag i 2017. Køb bogen hos Frydenlund.

Jesper Clemmensen: Skyggemand

På baggrund af interviews og grundige arkivstudier har Jesper Clemmensen skrevet en medrivende fortælling om dem, der hjalp DDR-borgere med at flygte til Vesten i årene efter, at Muren var rejst. Læs mere om bogen her på bloggen. Se også hans bidrag til serien ”Mit Berlin”: ”Byen sænker pulsen og tænder for de store følelser.”

Udkom i 2017. Køb bogen hos Gyldendal.

Alice Persson: Kollega Persson

Alice Persson boede i Østberlin i årene 1975-77, hvor hun arbejdede på DDR’s statsradio. Stasi, DDR’s hemmelige politi, forsøgte forgæves at rekruttere hende. Hun fortæller om sine oplevelser og refleksioner i bogen og har også bidraget til en flot dokumentar hos DR og Vild Med Berlins serie ”Mit Berlin”.

Udkom 23. maj 2016. Køb bogen hos Egolibris.

Jesper Bugge Kold: Land i datid

En fængende roman om 30-årige Andreas fra København, der rejser til Berlin for at blive klogere på sin myrdede biologiske far. Det fører til en overraskende rejse, der byder på barsk viden om løgne, magtmisbrug og Stasi-forbrydelser. Romanen bygger på omfattende research  bl.a. i Stasi-arkiverne. Læs mere om bogen.

Udgivet 8. april 2016. Køb bogen hos Turbine Forlaget.

Mit Berlin #37: Berlin kryber ind under huden

Da først Berlin havde fået status som deres favoritby, var Chris Alban Hansen og hans hustru hurtige til at rykke permanent til byen med deres to små børn. I dag er han guide hos Berliner Unterwelten. Her deler han sin fascination og inspirerer til oplevelser.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom første gang til Berlin forholdsvis sent i livet – og sent i forhold til de mange historiske begivenheder, der kom helt ind i dagligstuen, da jeg var barn i 1980’erne. Først i 2014 mærkede jeg Berlin på egen krop og sind, og min mangeårige ulykkelige forelskelse i New York blev endelig brudt.

Berlin er på samme måde som New York en smeltedigel af håbefulde drømmere, der kommer hertil for at prøve lykken, og da min kone og jeg var på ferie i Berlin igen allerede året efter, satte vi os for at flytte hertil. Berlin er trods alt tættere på end New York, som jeg havde brugt ti år på at fantasere om. To år senere gjorde vores livsomstændigheder det muligt for os at rykke familien op og udleve vores drøm.

Berlin er en smeltedigel

Berlin er en smeltedigel. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er en by fuld af muligheder. Man får en smagsprøve på det, når man er turist i byen, men det er kun toppen af isbjerget. Os, som bor her, får de sidste 90 procent med. Her sker altid et eller andet for små, store eller hele familien.

For eksempel har vi spontant været ude og høre avantgarde electronica i en lille sortmalet klub under jernbanen ved Jannovitzbrücke. Har vi lyst til højtlæsning for børn med en farvestrålende dragqueen, så er det en mulighed, og der er altid en workshop eller udflugt, der passer til hver vores interesser.

Indbyggerne skaber byen, og sammen viderefører vi ubevidst den unikke atmosfære. Berlin kryber ind under huden på én, og det er det skønne ved at bo her.

Dragqueen i Berlin

I Berlin kan man tage sine børn med til en dragqueens højtoplæsning. Foto: Chris Alban Hansen

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Da vi lige var kommet hertil, var jeg frygtelig irriteret over, at jeg mange steder ikke kunne betale med kort, og at butikkerne var lukket om søndagen. I virkeligheden er det en vanesag at få handlet om lørdagen. Så længe siden er det heller ikke, at der var søndagslukket i Danmark. Og så har jeg lært det vigtige i at have kontanter i lommen.

De fleste, der arbejder i et serviceerhverv i Berlin, får en løn, som de færreste danskere ville arbejde for. Drikkepenge er nødvendige for at kunne bo og leve i Berlin. Det opdagede jeg, da jeg fandt mig selv i et servicejob, og jeg stikker glædeligt hånden i lommen og giver drikkepenge, når jeg selv er blevet serviceret. Økonomien med drikkepenge er sværere i et kontantløst samfund.

Trinkgeld in Berlin

“Trinkgeld, danke!” Foto: Chris Alban Hansen

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg møder jævnligt danskere, der har været i Berlin mange gange, og som ikke kender Berliner Unterwelten, eller som aldrig har besøgt museet. Måske fordi det ligger i Gesundbrunnen væk fra den store koncentration af attraktioner. Gør dig selv den tjeneste at tage på én af vores ture. Det er et utraditionelt museum med en levende fortælling om de civile berlinere under Anden Verdenskrig, og det ligger kun 10 minutter væk fra Alexanderplatz med U8-toget.

En anden oplevelse, man sjældent finder i turistbrochuren, er Pankeweg. Panke er en mindre flod (danskere vil nok kalde den for en å), og går man fra dens udløb i Spree ved Nordhafen langs åen op til Bürgerpark Pankow, kan man både opleve den vildtvoksende natur, udstillinger med lokale kunstnere ved Panke Culture og Wiesenburg.

Wiesenburg var et spektakulært byggeri, som den legendariske filminstruktør Fritz Lang brugte som kulisse i sin film M fra 1931. Under Anden Verdenskrig producerede tvangsarbejdere våben til nazisterne på Wiesenburg, og i slutningen af krigen blev bygningen bombet. Ruinen efter bombardementet står endnu langs Panke. Turen slutter i Bürgerpark Pankow, hvor det tidligere styre i Østberlin opstillede flere kommunistiske mindesmærker, der stadig pryder parken.

Pankeweg Berlin

Langs Panke kan man opleve den vilde natur, udstillinger og de kulisser, som Fritz Lang brugte i 1931. Foto: Chris Alban Hansen

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Sporene efter de historiske begivenheder er helt klart dét, der har gjort størst indtryk på mig – helt fra første gang, jeg bevægede mig rundt i Berlin. Mange rædselsfulde ting har fundet sted her, og byen prøver ikke at skjule det.

De mange snublesten vidner om noget af det mest uhyggelige, der er sket. Hele jødiske familier, der er deporteret til Auschwitz, har fået en snublesten, og også små børn der er ombragt i Görden under Aktion T4, fordi de var handicappede.

Og så er der selvfølgelig Berlinmuren, der stadig står helt åbent rundt omkring, men også dukker op i bidder på en kirkegård, i skjul på en overbevokset grund eller på en byggeplads.
Jeg føler mig også heldig, fordi jeg får lov til at holde historien i live om de civile berlinere, der søgte tilflugt i bunkeren under Gesundbrunnen, når jeg er på arbejde i Berliner Unterwelten. Det er en vigtig del af tysk og europæisk historie, som vi skal huske, så det ikke gentager sig.

Berlinmuren

Berlinmuren møder man i store stykker og mindre bidder rundt omkring. Foto: Chris Alban Hansen

Chris Alban Hansen, født 1974, guide, journalist og medejer af kunstbutik. Har boet i Berlin i to år med hustru og to børn.

Arbejder til dagligt i Berliner Unterwelten som guide på dansk- og engelsksprogede ture. Bruger desuden tiden på at markedsføre og sælge billedkunst, som hustruen Anna Freya har skabt.

Her på Vild med Berlins blog har han tidligere bidraget med indlægget “Sådan kan du bruge en solrig dag i Volkspark Humboldthain“.

 

Inspiration til Berlin-oplevelser i efteråret 2019

Oktober er den næstmest populære måned at tage til Berlin i, når man er dansker. Det skyldes selvfølgelig i høj grad skolernes efterårsferie, hvor byen får besøg af mange danske teenagere og deres forældre. Her er nogle bud på, hvad man kan foretage sig i Berlin i oktober-november 2019.

Die Bärenquell-Brauerei i byens sydøstlige udkant – Visualisering af Festival of Lights

Lysfestivalen – en imponerende oplevelse

Lysfestivalen i Berlin er organisatorisk egentlig to festivaler, nemlig “Festival of Lights” og “Berlin leuchtet”. Tilsammen udgør de “Berlin Light Weeks”, der i år strækker sig over perioden 9.-21. oktober 2019. Belysning af bygninger m.m. finder som hovedregel sted mellem kl. 19 og midnat.

”Berlin leuchtet”

”Berlin leuchtet” afvikles for 7. gang og vil i år sprede sine aktiviteter mere ud over Berlins forskellige kvarterer og fx belyse usædvanlige steder som byggepladser på adresserne Rungestraße 28 og Potsdamer Straße 120. Lysinstallationer er også planlagt i Siemensstadt, Hellersdorf og Märkisches Viertel.

Se alle ”Orte der Illuminationen” på et Google-kort på denne side, hvor en flyer med programmet for ”Berlin leuchtet” også kan hentes.

”Festival of Lights”

Den anden store festival finder her i 2019 sted for 15. gang og kalder sig verdens største open air-galleri. Centralt står belysning på kendte steder som Pariser Platz (Brandenburger Tor), Bebelplatz og Potsdamer Platz. Advarsel: Mellem disse steder finder en sand folkevandring sted, og på mange tidspunkter er det umuligt at cykle om aftenen.

Derudover vil der være over 100 lysinstallationer mange andre steder, hvor bl.a. ambassader, togstationer, indkøbscentre, ministerier, banker, rådhuse, kirker og skibe stiller deres facader til rådighed for spektakulær iscenesættelse af belysningskunstnere.

Se et interaktivt Google-kort med alle stederne her. Forstør kortet til en hel pc-skærm og få ude til venstre overblik over forskellige vandreruter gennem den oplyste by.

#30jahremauerfall

Her i efteråret 2019 markeres det, at der nu er gået 30 år siden Murens fald 9. november 1989. Det markeres ikke med ét stort, samlende arrangement, men på selve årsdagen forsøger man alligevel at skabe en fælles oplevelse ved at lade forskellige musikfestivaler rundt om i byen afspille den samme sang på samme tid.

Der er mange arrangementer og udendørs udstillinger i dagene op til 9. november. Læs mere på Vild med Berlins blogindlæg om fejringen, ”Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald”, og se en oversigt over arrangementer hos berlin.de.

Lykke Friis giver gratis foredrag 9. november 2019

På selve dagen er der et gratis, udendørs foredrag ved Lykke Friis på det sted, hvor det hele skete om aftenen den 9. november 1989, nemlig ved den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse. Lykke Friis skriver selv om arrangementet:

“Den 9. november er det 30 år, siden Berlinmuren faldt. Men hvad skete der egentlig den aften? Er du i Berlin 9. november, så kig forbi Bornholmer Strasse, hvor jeg holder et improviseret “udendørs-foredrag” ved den altafgørende grænseovergang. Du har også mulighed for at købe et signeret eksemplar af Håbets Europa – men det kræver, at vi er mindst 20. So spred the word. Bis bald.
Ps. Der tages forbehold for regn, da udendørsforedrag og regn er en skidt cocktail. VI MØDES OPPE FORAN BORNHOLMER STRASSE Bahnhof “.

Hold med evt. ændringer i Facebook-begivenheden. Læs mere om “Håbets Europa” i dette blogindlæg.

Bauarbeiter

Fotografi fra udstillingen Berlin. Die Halbe Hauptstadt

Berlin som DDR’s hovedstad

Udstillingen “Øst-Berlin – den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november. Her er billeder og genstande, der viser byen som magtcentrum og udstillingsvindue for ”socialismens sejrrige fremskridt” og ikke mindst, hvordan dette stod i grel modsætning til indbyggernes opfattelse af hverdagen.

En spændende udstilling, som skribenten bag dette indlæg desværre kun havde en time til. Det var alt, alt for lidt.

Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
Til 9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin
Link til udstillingens hjemmeside
Bemærk: Gratis entré onsdag 6. november. Andre dage betaler man 7 euro.

Kunst- og andre udstillinger

Denne side hos Tip Berlin giver inspiration til aktuelle udstillinger.

Jazzfest Berlin

Den chilenske saxofonist Melissa Aldana er inspireret af Sonny Rollins og Joe Henderson. Hun står i spidsen for sin kvartet på A-Trane lørdag 2. november.

Jazzfest Berlin

Berlins årlige jazzfestival afvikles i 2019 i dagene fra torsdag 31. november til søndag 3. december. Se programmet her.

Bliv vist rundt af danske guider

I hvilken anden storby uden for Danmark kan man – stort set hver dag – komme på rundvisning med guider, der taler dansk? I Berlin kan man!

Lene Tymoshenko

Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og har åbne, guidede ture hen over efteråret i sin virksomhed Berlin på Vrangen. I uge 42 har hun det hver eneste dag.

Læs mere om Lenes ture her.

Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Anne Bjerre Rosa

Hos Berliner Unterwelten ansætter man flere danskere, fordi de dansk-guidede ture under jorden er meget populære. 36-årige Anne Bjerre Rosa er en af de danske guider. Hende kan man læse mere om i indlægget ”Det hele er vanvittigt spændende!”.

Find de danske ture hos Berliner Unterwelten her.

Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangement i Århus 2. november 2019.

Stammtisch i Århus og København

Er du i Århus eller København her i efteråret, er der muligheder for at høre spændende oplæg og møde andre Berlin-interesserede til Vild med Berlins gratis Stammtisch-arrangementer:

Stammtisch #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989
Søndag 27. oktober kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding. OBS! Alle pladser er optaget, men skriv dig på den ikke særlig lange venteliste, så vi kan invitere dig ved afbud: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #2 Århus: Agenter og bedrag under den kolde krig
Lørdag 2. november 2019 kl. 14.30-16 på Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Århus C
Læs mere her.

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller
Søndag 24. november kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #8 Kbh og #4 Århus: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller

Historikeren Andreas Monrad Pedersen har udgivet sin første roman. Den handler om Berlins dramatiske fortid. Mød ham på Berlin Bar på Frederiksberg 24. november 2019 kl. 13 (er afholdt) og i Århus 29. februar 2020 kl. 14.

Over 650 sider rummer “Åbne hænder” dels en krimihistorie og dels interessante nedslag i Berlins historie, hverdagsliv og kultur i både den østlige og den vestlige del af byen i årene fra 1980 og op til i dag.

Andreas Monrad Pedersen

Andreas Monrad Pedersen på en fyldt Berlin Bar 24. november 2019

Til Vild med Berlins 8. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar (er afholdt)  og 4. i Århus fortæller han om sin omfattende research og læser op fra romanen.

Stammtisch #4 Århus: Forbrydelser i Stasi-tiden
29. februar 2020 kl. 14
Fairbar
Klostertorvet 6
8000 Århus C
Kræver ikke tilmelding

Læs mere om romanen i indlægget “Spændingsroman med stor Berlin-indsigt” og læs om forfatterens forhold til Berlin (med mange gode tips) i “Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Spændingsroman med stor Berlin-indsigt

Historikeren Andreas Monrad Pedersen roman-debuterer med ”Åbne hænder” – en mursten af en spændingsfortælling, der rummer knivskarpe billeder af Berlin fra 1980 og frem til nutiden.

Uden at afsløre for meget kan man godt indsnævre kernetemaet i Andreas Monrad Pedersens nye roman til ordene: ”Magt korrumperer”. Man kan også sætte lidt flere ord på og tilføje, at det handler om, hvordan overvågning, undertrykkelse og manglende demokrati giver egoistiske og grådige kræfter i et magtmonopol mulighed for at erhverve sig fordele og velstand på de undertryktes bekostning – med ufattelige omkostninger for især dem, der ikke kan affinde sig med regimet.

I ”Åbne hænder” folder forfatteren temaet ud over 650 sider med et fortællemæssigt greb fra krimigenren. Det sker med et væld af præcise nedslag i byens historie, hverdagsliv og kultur på begge sider af den mur, der blev fjernet for 30 år siden. De mange beskrivelser vil fryde enhver Berlin-kender, og der er sikkert også ny viden at hente for mange.

Punkmusik over muren

Hvem husker for eksempel navnet på elektropunkbandet, der i 1980 gav en medrivende koncert på Kreuzberg-spillestedet SO36? Navnet er ”Deutsch Amerikanische Freundschaft” (DAF), og i romanen afslutter bandet koncerten med at rykke højttalere og andet udstyr de få hundrede meter ned til Mariannenplatz og gjalde nummeret med den smukke konjunktiv-titel ”Als wär’s das letzte Mal” hen over Muren til befolkningen i ”den lille republik” på den anden side. Nummeret kan i øvrigt høres på Youtube.

Og vidste du, at den daglige, østtyske tv-nyhedsudsendelse hed ”Aktuelle Kamera”, og at partitro DDR-borgere sad klar ved udsendelsens start kl. 19.30?

“Åbne hænder” tager sit udspring i tiden, da Berlin var delt af en mur, og hvor den østlige del var “Hauptstadt der DDR”. Bykortet her er det officielle fra DDR i 1968.

Der er også nutidige billeder. Tidligt i bogen er der en iagttagelse af to punkere i hullet, sort tøj, grafitti-dekorerede læderjakker, tynde ben i militærstøvler og med imponerende hanekamme, men også med en aldersforskel på ca. 35 år. Beskrivelsen efterfølges af ordene: ”… et eksempel på noget særligt berlinsk, som var svært at definere. Noget med en fandenivoldskhed, som byen stadig tilbød og nærede”.

Autentiske beskrivelser

Den slags små perler er drysset ud over siderne, og selv om det måske er viden og indsigt, man godt kunne leve foruden, bidrager de til at give romanen en særlig autenticitet.

Romanens hovedperson er den desillusionerede tidligere kommunist Johannes Knudsen, der har en dansk baggrund og arbejder som privatdetektiv i nutidens Berlin. Fans af krimiforfattere som Philip Kerr eller danske Jussi Adler-Olsen vil helt sikkert føle sig tiltrukket af dette islæt af spænding, men bogen kan også læses af ”krimifornægtere”, hvis man bare er interesseret i Berlin i almindelighed eller byens nyere i historie i særdeleshed.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

Han har svaret på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”, hvor han kommer med megen inspiration og en lang række konkrete anbefalinger til byens gæster. Se dem her:

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Andreas Monrad Pedersen udgav for nylig en spændingsroman, der vidner om en stor indsigt i Berlins historie, kultur og geografi. Vild med Berlin har her fået ham til at dele ud af mere af sin viden og give nogle gode tips til byens gæster.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i 1982 med min folkeskole i 9. klasse. Vi boede i Østberlin i en uge, og selvom vi i bakspejlet oplevede ret fantastiske ting, så havde vi intet til overs for byens østeuropæiske charme dengang. Alt så slidt og gammelt ud, folk forekom triste, og der var ikke noget, vi danske middelklassebørn kunne shoppe.

Jeg har stadig den stil, vi skulle skrive efterfølgende i dansk, og det er morsom læsning i dag. Vi følte os befriede, da vi ankom til Vestberlin og blev sluppet løs i Europacenter. Vanduret var åbenbart højdepunktet!

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Helt ærligt, så var det først, da jeg besøgte Berlin for fjerde gang i 2005, at jeg blev vild med byen, og min indgang var, at jeg selv skulle forberede en studietur for en gymnasieklasse og derfor researchede løs og blev grebet af min egen nye viden. At lære byens geografi, kulturliv og historie og formidle det til mine elever var trylleformularen for mig. Typisk læreragtigt tænker jeg.

I dag er Berlin med et fortærsket udtryk blevet mit andet hjem. Jeg har gennem 10 år haft en lejlighed i Friedrichshain og er kommet der 6-7 gange årligt, så jeg kender på mange måder Berlin bedre end Århus og København. Jeg cykler hjemmevant rundt og ved, hvor det meste ligger uden at bruge kort. Og pludselig er man alligevel et nyt sted, hvor nogen har skabt et hyggeligt frirum på et gadehjørne under træerne.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som dansker føler man sig umiddelbart hjemme i Berlin. Det må være noget med blandingen af det lidt fremmede og det ret genkendelige på mange niveauer. Berlinerne opfører sig som en slags danskere.

Det spændende for mig er den underliggende voldsomme historie, som gemmer sig under den ubekymrede, moderne metropol. Berlin indeholder verdenshistoriens store konflikter, verdenskrigene og den kolde krig, og sporene gemmer sig lige under overfladen. Berlinmuren dukker op her og der med graffiti eller som glemte overgroede klodser. Pludselig træder man på en snublesten og kan læse om en jødisk familie, der for 75 år siden blev deporteret fra lejligheden ved siden af. Hitlerregimets og DDR-tidens arkitektur ses punktvist, dels som anvendte boliger og dels som museumsbygninger.

Har man øjnene med sig, ser man mange steder en lille mindeplade eller en inskription, og så får en travl, trafikeret rundkørsel (som eksempelvis Besarinplatz eller Strausberger Platz) eller en park (som eksempelvis Volkspark Friedrichshain) pludselig en anden mening end den åbenlyse. At bevæge sig med den bevidsthed rundt i byen er for en historiker og forfatter naturligvis en sand gave.

Andreas Monrad Pedersen foran det stykke af Muren ved af East Side Gallery, som også illustrerer forsiden af hans roman “Åbne hænder”.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Hver bydel i Berlin har sin egen charme. Jeg holder af Kreuzberg og Prenzlauer Berg, men jeg har hjemme i Friedrichshain og betragter det som min trygge base. Der er noget Vesterbro-agtigt over bydelen, og der er mange dejlige, små lommer med parker, pladser og altid mange mennesker, der hygger sig udenfor.

Så snart solen titter frem, samles børnefamilierne i parkerne, og stuelejlighederne bliver pludselig ekstra attraktive. Man tager sin lænestol under armen og hopper ud ad vinduet og gør fortovene til sit hjem. Det skal ikke nødvendigvis være pænt, bare det er rart.
Det er dejligt at opleve de velkendte steder i Friedrichshain og se dem ændre sig. Huse, der bliver renoveret, små butikker, der dukker op, beboere, hvis børn bliver større. Side om side ligger BZ-huse og specialbutikker, legepladser og lejligheder med hyggelige altaner. Det er en meget broget bydel.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Åhh, den er svær. I Deutsche Oper så jeg en hypermoderne opsætning af Mozarts “Die entführung aus dem Serail”, og den genkalder jeg mig stadig år efter. Måske også fordi jeg lige inden var gået ned om hjørnet ved Krummestrasse og set den parkeringsplads, hvor den unge Benno Ohnesorg blev slået ihjel med forsæt af en vestberlinsk politimand under de voldsomme demonstrationer i 1967.

Mere direkte knyttet til Berlin og noget af det, der interesserer mig mest, står en omvisning i Stasi-fængslet i Hohenschönhausen som et klart højdepunkt for mig. En tidligere indsat, som havde lært sig dansk pga. Olsenbanden-filmene, der blev sendt i DDR-fjernsyn, viste rundt. Meget vedkommende og rørende. Men jeg kunne nævne rigtig mange andre oplevelser.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Når det kommer til rigtig god mad, er det svært at komme udenom den vestlige bydel. Min far insisterer, når han kommer til Berlin, på at besøge Cassambalis i Grollmannstrasse – en græsk-italiensk restaurant med suveræn atmosfære og kvalitet. Og jeg indvilger som regel, fordi han har ret i stedets kvalitet, selvom jeg ligeså gerne besøger de lidt mere rustikke og særprægede spisesteder. Et af disse er uden tvivl Englers Unikat i Samariterstrasse i Friedrichshain. Man spiser i sofagrupper, blandt talrige udstoppede havdyr, og serveringen er ægte berlinsk, tilbagelænet og alle G’er udtales som J akkurat som i gamle dage.

English Bookstore på Warschauerstrasse må være min favoritcafé. De laver ordentlig, det vil sige varm og stærk, kaffe og serverer friskbagte, hjemmelavede bagels med lækkert tilbehør. Samtidig kan man sidde og bladre i bøger og hæfter – jeg holder især af fotobøgerne om Berlin både før og nu – og ellers bare sidde og se på alle de forskellige besøgende gæster, der som regel er udlændinge, måske studerende eller turister, som på alle tider af dagen dropper ind i denne internationale oase.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig er det ægte Berlin det rum, der skabes af menneskers kreativitet i de rum, som er blevet til overs i byen, og hvor ånden er at skabe noget værdifuldt for sit nærmiljø. Landingsbanerne ved den gamle Tempelhof-lufthavn er et godt eksempel. Spisesteder, idrætspladser og kolonihavehuse ligger side om side og tiltrækker byens mennesker, der altid er på udkig efter adspredelse i det fri.

Langs floden Spree er der dukket små strandbarer op, hvor man kan købe en billig øl og nyde stilheden ved vandet i den ellers hektiske by og se initiativrige nye berlinere være i gang med at bygge barer og små butikker. Efter en kort pause kan man så gå videre og lede efter Check Point Charlie, Fjernsynstårnet og Rigsdagen, som jo også er det “ægte” Berlin.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Savner man et lille afbræk i den travle og larmende bymidte, kan man på Chausseestrasse 126 træde ind i et lille frirum, nemlig kirkegården med navnet efter bydelen, Dorotheenstädtischer Friedhof. Det er lige ved siden af Berthold Brecht Haus, der også er besøgsværdigt.

På denne oprindeligt tænkte fattigkirkegård ligger mange prominente akademikere begravet, såsom forfatteren Grass, filosofferne Hegel og Marcuse, og der er et fint mindesmærke for de modstandsfolk, der blev skudt tæt på dette sted efter attentatforsøget mod Hitler i juli 1944. Man kan også se skudhuller fra ødelæggelserne i 2. verdenskrig. Men det mest fantastiske er det lille kapel, som lysarkitekten James Turrell har skabt for et par år siden, og som absolut er et besøg værd. Man skal lige tjekke åbningstiderne og så ellers sætte sig ind i det smukke rum og lade sig føre væk af lyskunsten.

Et andet spændende sted, hvor historien blander sig med nutiden, er bygningskomplekset Am Flutgraben, der ligger på grænsen mellem Kreuzberg og Treptow. Det fungerer i dag som et kunstnerværksted med uden- og indendørs udstillinger af de sjoveste ting, og der er et dejligt miljø omkring kanalens bredder. Men oprindeligt var det et sporvognsværksted, og i DDR-tiden var det pga. by-opdelingen en del af murkomplekset. Derfor kan man komme ind og se, hvordan grænsevagter bevogtede stedet og de sindrige afspærringsindretninger, Stasi havde lavet for at undgå flugt, efter at det rent faktisk var lykkedes østberlinere at kaste sig ud i desperate flugtaktioner.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Der er faktisk et par stykker, og de har samme tema, nemlig den kolde krig. Et nyåbnet museum i Zimmerstrasse kaldet TimeRide har skabt en virtual reality-version af en køretur gennem den delte by i 80’erne. Det lyder som en sjov og original opfindelse. Det andet besøg ligger noget uden for byen i sydøstlig retning. I byen Gosen har man åbnet en Stasi-bunker og lavet en udstilling om temaet. Det er den velkendte genre, men det er jo den slags ting, jeg aldrig bliver træt af.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Jeg vil ikke være bekendt at sige, at der er noget, der irriterer mig ved Berlin, for jeg er trods alt en gæst. Men der er ting, som bekymrer mig i byen. Jeg har over årene registreret en stigende grad af skepsis over for udlændinge, hvad enten det drejer sig om turister eller indvandrere. Det ligger nok i tiden og er en konsekvens af en global trend. Og det er svært at bebrejde berlinerne denne holdning, for det kan være svært at bevare det velkendte Berlin for de mennesker, der måske har boet der i 30 år.

Byfornyelsen og turismen presser de berlinere, der ikke har råd til at købe de nyistandsatte lejligheder, og de mange shoppingcentre i alle de forskellige bydele truer de små butikker med lukning. Konsekvensen er, at de mennesker, der skal servicere alle os andre, må bo i triste forstæder og hver dag rejse langt for at komme ind i byen og arbejde i de kapitalstærke virksomhedskæder. På den måde bliver byen tømt for almindelige mennesker og deres kolorit og livsstil og erstattet med kolde bolig, hotel- og kontorkomplekser, hvor der ikke er noget liv efter lukketid og i lavsæsonen.

Det er en trist udvikling, som naturligvis truer med at fjerne alt det spændende og anderledes, vi fremmede kommer for. Det kræver nok politisk handling at bremse denne udvikling, men om viljen er til stede, kan jeg godt tvivle på. I mellemtiden sørger jeg for ikke at opføre mig alt for meget som en turist, så jeg tager ikke min rullekuffert med til Berlin, og jeg går i en bue uden om de store butikker og ind til de små lokale handlende i stedet.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året.

Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

I 2019 udkom ”Åbne Hænder”, en historisk roman på 650 sider med et krimielement om forbrydelser i tiden med Berlinmuren.

Vind bogen

I samarbejde med Forlaget Mellemgaard udlodder Vild med Berlin tre eksemplarer af “Åbne hænder”. Der trækkes lod blandt alle, der er tilmeldt Vild med Berlins gratis nyhedsbrev senest torsdag 10. oktober 2019. Er du allerede tilmeldt, behøver du altså ikke at gøre det igen, men ellers kan du gøre det her.