Forfatterarkiv: Lars Friis

Inspiration til Berlin-oplevelser i efteråret 2019

Oktober er den næstmest populære måned at tage til Berlin i, når man er dansker. Det skyldes selvfølgelig i høj grad skolernes efterårsferie, hvor byen får besøg af mange danske teenagere og deres forældre. Her er nogle bud på, hvad man kan foretage sig i Berlin i oktober-november 2019.

Die Bärenquell-Brauerei i byens sydøstlige udkant – Visualisering af Festival of Lights

Lysfestivalen – en imponerende oplevelse

Lysfestivalen i Berlin er organisatorisk egentlig to festivaler, nemlig “Festival of Lights” og “Berlin leuchtet”. Tilsammen udgør de “Berlin Light Weeks”, der i år strækker sig over perioden 9.-21. oktober 2019. Belysning af bygninger m.m. finder som hovedregel sted mellem kl. 19 og midnat.

”Berlin leuchtet”

”Berlin leuchtet” afvikles for 7. gang og vil i år sprede sine aktiviteter mere ud over Berlins forskellige kvarterer og fx belyse usædvanlige steder som byggepladser på adresserne Rungestraße 28 og Potsdamer Straße 120. Lysinstallationer er også planlagt i Siemensstadt, Hellersdorf og Märkisches Viertel.

Se alle ”Orte der Illuminationen” på et Google-kort på denne side, hvor en flyer med programmet for ”Berlin leuchtet” også kan hentes.

”Festival of Lights”

Den anden store festival finder her i 2019 sted for 15. gang og kalder sig verdens største open air-galleri. Centralt står belysning på kendte steder som Pariser Platz (Brandenburger Tor), Bebelplatz og Potsdamer Platz. Advarsel: Mellem disse steder finder en sand folkevandring sted, og på mange tidspunkter er det umuligt at cykle om aftenen.

Derudover vil der være over 100 lysinstallationer mange andre steder, hvor bl.a. ambassader, togstationer, indkøbscentre, ministerier, banker, rådhuse, kirker og skibe stiller deres facader til rådighed for spektakulær iscenesættelse af belysningskunstnere.

Se et interaktivt Google-kort med alle stederne her. Forstør kortet til en hel pc-skærm og få ude til venstre overblik over forskellige vandreruter gennem den oplyste by.

#30jahremauerfall

Her i efteråret 2019 markeres det, at der nu er gået 30 år siden Murens fald 9. november 1989. Det markeres ikke med ét stort, samlende arrangement, men på selve årsdagen forsøger man alligevel at skabe en fælles oplevelse ved at lade forskellige musikfestivaler rundt om i byen afspille den samme sang på samme tid.

Der er mange arrangementer og udendørs udstillinger i dagene op til 9. november. Læs mere på Vild med Berlins blogindlæg om fejringen, ”Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald”, og se en oversigt over arrangementer hos berlin.de.

Lykke Friis giver gratis foredrag 9. november 2019

På selve dagen er der et gratis, udendørs foredrag ved Lykke Friis på det sted, hvor det hele skete om aftenen den 9. november 1989, nemlig ved den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse. Lykke Friis skriver selv om arrangementet:

“Den 9. november er det 30 år, siden Berlinmuren faldt. Men hvad skete der egentlig den aften? Er du i Berlin 9. november, så kig forbi Bornholmer Strasse, hvor jeg holder et improviseret “udendørs-foredrag” ved den altafgørende grænseovergang. Du har også mulighed for at købe et signeret eksemplar af Håbets Europa – men det kræver, at vi er mindst 20. So spred the word. Bis bald.
Ps. Der tages forbehold for regn, da udendørsforedrag og regn er en skidt cocktail. VI MØDES OPPE FORAN BORNHOLMER STRASSE Bahnhof “.

Hold med evt. ændringer i Facebook-begivenheden. Læs mere om “Håbets Europa” i dette blogindlæg.

Bauarbeiter

Fotografi fra udstillingen Berlin. Die Halbe Hauptstadt

Berlin som DDR’s hovedstad

Udstillingen “Øst-Berlin – den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november. Her er billeder og genstande, der viser byen som magtcentrum og udstillingsvindue for ”socialismens sejrrige fremskridt” og ikke mindst, hvordan dette stod i grel modsætning til indbyggernes opfattelse af hverdagen.

En spændende udstilling, som skribenten bag dette indlæg desværre kun havde en time til. Det var alt, alt for lidt.

Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
Til 9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin
Link til udstillingens hjemmeside
Bemærk: Gratis entré onsdag 6. november. Andre dage betaler man 7 euro.

Kunst- og andre udstillinger

Denne side hos Tip Berlin giver inspiration til aktuelle udstillinger.

Jazzfest Berlin

Den chilenske saxofonist Melissa Aldana er inspireret af Sonny Rollins og Joe Henderson. Hun står i spidsen for sin kvartet på A-Trane lørdag 2. november.

Jazzfest Berlin

Berlins årlige jazzfestival afvikles i 2019 i dagene fra torsdag 31. november til søndag 3. december. Se programmet her.

Bliv vist rundt af danske guider

I hvilken anden storby uden for Danmark kan man – stort set hver dag – komme på rundvisning med guider, der taler dansk? I Berlin kan man!

Lene Tymoshenko

Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og har åbne, guidede ture hen over efteråret i sin virksomhed Berlin på Vrangen. I uge 42 har hun det hver eneste dag.

Læs mere om Lenes ture her.

Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Anne Bjerre Rosa

Hos Berliner Unterwelten ansætter man flere danskere, fordi de dansk-guidede ture under jorden er meget populære. 36-årige Anne Bjerre Rosa er en af de danske guider. Hende kan man læse mere om i indlægget ”Det hele er vanvittigt spændende!”.

Find de danske ture hos Berliner Unterwelten her.

Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins Stammtisch-arrangement i Århus 2. november 2019.

Stammtisch i Århus og København

Er du i Århus eller København her i efteråret, er der muligheder for at høre spændende oplæg og møde andre Berlin-interesserede til Vild med Berlins gratis Stammtisch-arrangementer:

Stammtisch #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989
Søndag 27. oktober kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding. OBS! Alle pladser er optaget, men skriv dig på den ikke særlig lange venteliste, så vi kan invitere dig ved afbud: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #2 Århus: Agenter og bedrag under den kolde krig
Lørdag 2. november 2019 kl. 14.30-16 på Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Århus C
Læs mere her.

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller
Søndag 24. november kl. 13-14 på Berlin Bar
Læs mere.
Kræver tilmelding: vildmedberlin.nemtilmeld.dk

Stammtisch #8 Kbh: Forbrydelser i Stasi-tiden – forfatteren til “Åbne hænder” fortæller

Historikeren Andreas Monrad Pedersen har udgivet sin første roman. Den handler om Berlins dramatiske fortid. Mød ham på Berlin Bar på Frederiksberg 24. november kl. 13.

Over 650 sider rummer “Åbne hænder” dels en krimihistorie og dels interessante nedslag i Berlins historie, hverdagsliv og kultur i både den østlige og den vestlige del af byen i årene fra 1980 og op til i dag.

Til Vild med Berlins 8. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar fortæller han om sin omfattende research og læser op fra romanen.

Tilmelding er påkrævet

Det er gratis at deltage i arrangementet, men antallet af pladser er begrænset, og derfor er tilmelding obligatorisk via VildMedBerlin.NemTilmeld.dk

Læs mere om romanen i indlægget “Spændingsroman med stor Berlin-indsigt” og læs om forfatterens forhold til Berlin (med mange gode tips) i “Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Spændingsroman med stor Berlin-indsigt

Historikeren Andreas Monrad Pedersen roman-debuterer med ”Åbne hænder” – en mursten af en spændingsfortælling, der rummer knivskarpe billeder af Berlin fra 1980 og frem til nutiden.

Uden at afsløre for meget kan man godt indsnævre kernetemaet i Andreas Monrad Pedersens nye roman til ordene: ”Magt korrumperer”. Man kan også sætte lidt flere ord på og tilføje, at det handler om, hvordan overvågning, undertrykkelse og manglende demokrati giver egoistiske og grådige kræfter i et magtmonopol mulighed for at erhverve sig fordele og velstand på de undertryktes bekostning – med ufattelige omkostninger for især dem, der ikke kan affinde sig med regimet.

I ”Åbne hænder” folder forfatteren temaet ud over 650 sider med et fortællemæssigt greb fra krimigenren. Det sker med et væld af præcise nedslag i byens historie, hverdagsliv og kultur på begge sider af den mur, der blev fjernet for 30 år siden. De mange beskrivelser vil fryde enhver Berlin-kender, og der er sikkert også ny viden at hente for mange.

Punkmusik over muren

Hvem husker for eksempel navnet på elektropunkbandet, der i 1980 gav en medrivende koncert på Kreuzberg-spillestedet SO36? Navnet er ”Deutsch Amerikanische Freundschaft” (DAF), og i romanen afslutter bandet koncerten med at rykke højttalere og andet udstyr de få hundrede meter ned til Mariannenplatz og gjalde nummeret med den smukke konjunktiv-titel ”Als wär’s das letzte Mal” hen over Muren til befolkningen i ”den lille republik” på den anden side. Nummeret kan i øvrigt høres på Youtube.

Og vidste du, at den daglige, østtyske tv-nyhedsudsendelse hed ”Aktuelle Kamera”, og at partitro DDR-borgere sad klar ved udsendelsens start kl. 19.30?

“Åbne hænder” tager sit udspring i tiden, da Berlin var delt af en mur, og hvor den østlige del var “Hauptstadt der DDR”. Bykortet her er det officielle fra DDR i 1968.

Der er også nutidige billeder. Tidligt i bogen er der en iagttagelse af to punkere i hullet, sort tøj, grafitti-dekorerede læderjakker, tynde ben i militærstøvler og med imponerende hanekamme, men også med en aldersforskel på ca. 35 år. Beskrivelsen efterfølges af ordene: ”… et eksempel på noget særligt berlinsk, som var svært at definere. Noget med en fandenivoldskhed, som byen stadig tilbød og nærede”.

Autentiske beskrivelser

Den slags små perler er drysset ud over siderne, og selv om det måske er viden og indsigt, man godt kunne leve foruden, bidrager de til at give romanen en særlig autenticitet.

Romanens hovedperson er den desillusionerede tidligere kommunist Johannes Knudsen, der har en dansk baggrund og arbejder som privatdetektiv i nutidens Berlin. Fans af krimiforfattere som Philip Kerr eller danske Jussi Adler-Olsen vil helt sikkert føle sig tiltrukket af dette islæt af spænding, men bogen kan også læses af ”krimifornægtere”, hvis man bare er interesseret i Berlin i almindelighed eller byens nyere i historie i særdeleshed.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

Han har svaret på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”, hvor han kommer med megen inspiration og en lang række konkrete anbefalinger til byens gæster. Se dem her:

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Mit Berlin #36: Berlin er en sand gave for en historiker

Andreas Monrad Pedersen udgav for nylig en spændingsroman, der vidner om en stor indsigt i Berlins historie, kultur og geografi. Vild med Berlin har her fået ham til at dele ud af mere af sin viden og give nogle gode tips til byens gæster.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i 1982 med min folkeskole i 9. klasse. Vi boede i Østberlin i en uge, og selvom vi i bakspejlet oplevede ret fantastiske ting, så havde vi intet til overs for byens østeuropæiske charme dengang. Alt så slidt og gammelt ud, folk forekom triste, og der var ikke noget, vi danske middelklassebørn kunne shoppe.

Jeg har stadig den stil, vi skulle skrive efterfølgende i dansk, og det er morsom læsning i dag. Vi følte os befriede, da vi ankom til Vestberlin og blev sluppet løs i Europacenter. Vanduret var åbenbart højdepunktet!

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Helt ærligt, så var det først, da jeg besøgte Berlin for fjerde gang i 2005, at jeg blev vild med byen, og min indgang var, at jeg selv skulle forberede en studietur for en gymnasieklasse og derfor researchede løs og blev grebet af min egen nye viden. At lære byens geografi, kulturliv og historie og formidle det til mine elever var trylleformularen for mig. Typisk læreragtigt tænker jeg.

I dag er Berlin med et fortærsket udtryk blevet mit andet hjem. Jeg har gennem 10 år haft en lejlighed i Friedrichshain og er kommet der 6-7 gange årligt, så jeg kender på mange måder Berlin bedre end Århus og København. Jeg cykler hjemmevant rundt og ved, hvor det meste ligger uden at bruge kort. Og pludselig er man alligevel et nyt sted, hvor nogen har skabt et hyggeligt frirum på et gadehjørne under træerne.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som dansker føler man sig umiddelbart hjemme i Berlin. Det må være noget med blandingen af det lidt fremmede og det ret genkendelige på mange niveauer. Berlinerne opfører sig som en slags danskere.

Det spændende for mig er den underliggende voldsomme historie, som gemmer sig under den ubekymrede, moderne metropol. Berlin indeholder verdenshistoriens store konflikter, verdenskrigene og den kolde krig, og sporene gemmer sig lige under overfladen. Berlinmuren dukker op her og der med graffiti eller som glemte overgroede klodser. Pludselig træder man på en snublesten og kan læse om en jødisk familie, der for 75 år siden blev deporteret fra lejligheden ved siden af. Hitlerregimets og DDR-tidens arkitektur ses punktvist, dels som anvendte boliger og dels som museumsbygninger.

Har man øjnene med sig, ser man mange steder en lille mindeplade eller en inskription, og så får en travl, trafikeret rundkørsel (som eksempelvis Besarinplatz eller Strausberger Platz) eller en park (som eksempelvis Volkspark Friedrichshain) pludselig en anden mening end den åbenlyse. At bevæge sig med den bevidsthed rundt i byen er for en historiker og forfatter naturligvis en sand gave.

Andreas Monrad Pedersen foran det stykke af Muren ved af East Side Gallery, som også illustrerer forsiden af hans roman “Åbne hænder”.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Hver bydel i Berlin har sin egen charme. Jeg holder af Kreuzberg og Prenzlauer Berg, men jeg har hjemme i Friedrichshain og betragter det som min trygge base. Der er noget Vesterbro-agtigt over bydelen, og der er mange dejlige, små lommer med parker, pladser og altid mange mennesker, der hygger sig udenfor.

Så snart solen titter frem, samles børnefamilierne i parkerne, og stuelejlighederne bliver pludselig ekstra attraktive. Man tager sin lænestol under armen og hopper ud ad vinduet og gør fortovene til sit hjem. Det skal ikke nødvendigvis være pænt, bare det er rart.
Det er dejligt at opleve de velkendte steder i Friedrichshain og se dem ændre sig. Huse, der bliver renoveret, små butikker, der dukker op, beboere, hvis børn bliver større. Side om side ligger BZ-huse og specialbutikker, legepladser og lejligheder med hyggelige altaner. Det er en meget broget bydel.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Åhh, den er svær. I Deutsche Oper så jeg en hypermoderne opsætning af Mozarts “Die entführung aus dem Serail”, og den genkalder jeg mig stadig år efter. Måske også fordi jeg lige inden var gået ned om hjørnet ved Krummestrasse og set den parkeringsplads, hvor den unge Benno Ohnesorg blev slået ihjel med forsæt af en vestberlinsk politimand under de voldsomme demonstrationer i 1967.

Mere direkte knyttet til Berlin og noget af det, der interesserer mig mest, står en omvisning i Stasi-fængslet i Hohenschönhausen som et klart højdepunkt for mig. En tidligere indsat, som havde lært sig dansk pga. Olsenbanden-filmene, der blev sendt i DDR-fjernsyn, viste rundt. Meget vedkommende og rørende. Men jeg kunne nævne rigtig mange andre oplevelser.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Når det kommer til rigtig god mad, er det svært at komme udenom den vestlige bydel. Min far insisterer, når han kommer til Berlin, på at besøge Cassambalis i Grollmannstrasse – en græsk-italiensk restaurant med suveræn atmosfære og kvalitet. Og jeg indvilger som regel, fordi han har ret i stedets kvalitet, selvom jeg ligeså gerne besøger de lidt mere rustikke og særprægede spisesteder. Et af disse er uden tvivl Englers Unikat i Samariterstrasse i Friedrichshain. Man spiser i sofagrupper, blandt talrige udstoppede havdyr, og serveringen er ægte berlinsk, tilbagelænet og alle G’er udtales som J akkurat som i gamle dage.

English Bookstore på Warschauerstrasse må være min favoritcafé. De laver ordentlig, det vil sige varm og stærk, kaffe og serverer friskbagte, hjemmelavede bagels med lækkert tilbehør. Samtidig kan man sidde og bladre i bøger og hæfter – jeg holder især af fotobøgerne om Berlin både før og nu – og ellers bare sidde og se på alle de forskellige besøgende gæster, der som regel er udlændinge, måske studerende eller turister, som på alle tider af dagen dropper ind i denne internationale oase.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig er det ægte Berlin det rum, der skabes af menneskers kreativitet i de rum, som er blevet til overs i byen, og hvor ånden er at skabe noget værdifuldt for sit nærmiljø. Landingsbanerne ved den gamle Tempelhof-lufthavn er et godt eksempel. Spisesteder, idrætspladser og kolonihavehuse ligger side om side og tiltrækker byens mennesker, der altid er på udkig efter adspredelse i det fri.

Langs floden Spree er der dukket små strandbarer op, hvor man kan købe en billig øl og nyde stilheden ved vandet i den ellers hektiske by og se initiativrige nye berlinere være i gang med at bygge barer og små butikker. Efter en kort pause kan man så gå videre og lede efter Check Point Charlie, Fjernsynstårnet og Rigsdagen, som jo også er det “ægte” Berlin.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Savner man et lille afbræk i den travle og larmende bymidte, kan man på Chausseestrasse 126 træde ind i et lille frirum, nemlig kirkegården med navnet efter bydelen, Dorotheenstädtischer Friedhof. Det er lige ved siden af Berthold Brecht Haus, der også er besøgsværdigt.

På denne oprindeligt tænkte fattigkirkegård ligger mange prominente akademikere begravet, såsom forfatteren Grass, filosofferne Hegel og Marcuse, og der er et fint mindesmærke for de modstandsfolk, der blev skudt tæt på dette sted efter attentatforsøget mod Hitler i juli 1944. Man kan også se skudhuller fra ødelæggelserne i 2. verdenskrig. Men det mest fantastiske er det lille kapel, som lysarkitekten James Turrell har skabt for et par år siden, og som absolut er et besøg værd. Man skal lige tjekke åbningstiderne og så ellers sætte sig ind i det smukke rum og lade sig føre væk af lyskunsten.

Et andet spændende sted, hvor historien blander sig med nutiden, er bygningskomplekset Am Flutgraben, der ligger på grænsen mellem Kreuzberg og Treptow. Det fungerer i dag som et kunstnerværksted med uden- og indendørs udstillinger af de sjoveste ting, og der er et dejligt miljø omkring kanalens bredder. Men oprindeligt var det et sporvognsværksted, og i DDR-tiden var det pga. by-opdelingen en del af murkomplekset. Derfor kan man komme ind og se, hvordan grænsevagter bevogtede stedet og de sindrige afspærringsindretninger, Stasi havde lavet for at undgå flugt, efter at det rent faktisk var lykkedes østberlinere at kaste sig ud i desperate flugtaktioner.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Der er faktisk et par stykker, og de har samme tema, nemlig den kolde krig. Et nyåbnet museum i Zimmerstrasse kaldet TimeRide har skabt en virtual reality-version af en køretur gennem den delte by i 80’erne. Det lyder som en sjov og original opfindelse. Det andet besøg ligger noget uden for byen i sydøstlig retning. I byen Gosen har man åbnet en Stasi-bunker og lavet en udstilling om temaet. Det er den velkendte genre, men det er jo den slags ting, jeg aldrig bliver træt af.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Jeg vil ikke være bekendt at sige, at der er noget, der irriterer mig ved Berlin, for jeg er trods alt en gæst. Men der er ting, som bekymrer mig i byen. Jeg har over årene registreret en stigende grad af skepsis over for udlændinge, hvad enten det drejer sig om turister eller indvandrere. Det ligger nok i tiden og er en konsekvens af en global trend. Og det er svært at bebrejde berlinerne denne holdning, for det kan være svært at bevare det velkendte Berlin for de mennesker, der måske har boet der i 30 år.

Byfornyelsen og turismen presser de berlinere, der ikke har råd til at købe de nyistandsatte lejligheder, og de mange shoppingcentre i alle de forskellige bydele truer de små butikker med lukning. Konsekvensen er, at de mennesker, der skal servicere alle os andre, må bo i triste forstæder og hver dag rejse langt for at komme ind i byen og arbejde i de kapitalstærke virksomhedskæder. På den måde bliver byen tømt for almindelige mennesker og deres kolorit og livsstil og erstattet med kolde bolig, hotel- og kontorkomplekser, hvor der ikke er noget liv efter lukketid og i lavsæsonen.

Det er en trist udvikling, som naturligvis truer med at fjerne alt det spændende og anderledes, vi fremmede kommer for. Det kræver nok politisk handling at bremse denne udvikling, men om viljen er til stede, kan jeg godt tvivle på. I mellemtiden sørger jeg for ikke at opføre mig alt for meget som en turist, så jeg tager ikke min rullekuffert med til Berlin, og jeg går i en bue uden om de store butikker og ind til de små lokale handlende i stedet.

Andreas Monrad Pedersen, født 1967, er historiker og  gymnasielektor i Horsens. Han var i Berlin første gang i 1982, men blev for alvor vild med byen i 2005 og rejser nu dertil 6-7 gange om året.

Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ” ”Schalburgkorpset: Historien om korpset og dets medlemmer 1943-45”.

I 2019 udkom ”Åbne Hænder”, en historisk roman på 650 sider med et krimielement om forbrydelser i tiden med Berlinmuren.

Vind bogen

I samarbejde med Forlaget Mellemgaard udlodder Vild med Berlin tre eksemplarer af “Åbne hænder”. Der trækkes lod blandt alle, der er tilmeldt Vild med Berlins gratis nyhedsbrev senest torsdag 10. oktober 2019. Er du allerede tilmeldt, behøver du altså ikke at gøre det igen, men ellers kan du gøre det her.

Stammtisch #6 og #7 Kbh.: Hverdagen bag Muren og revolutionen 1989

Sidste nyt: Alle 45 pladser til arrangementet 22. september 2019 er reserveret, men man kan blive skrevet på venteliste og få besked, hvis der kommer afbud.

Arrangementet bliver gentaget 27. oktober 2019. Link til tilmelding nederst.

Journalist Gitte Merrild fortæller om tiden i Berlin omkring Murens fald. Bemærk at deltagelse kræver tilmelding.

Gitte Merrild fotograferet ved Berlinmuren i 2014

Gitte Merrild var et af de få danske øjenvidner til hele oprøret i DDR for 30 år siden.

Fra Vestberlin skrev hun om de allerførste protester allerede i maj måned 1989, lavede hemmelige interviews med systemkritikere og rapporterede om den masseflugt ud af DDR, som tvang landets diktatorer i knæ.

Hun var på pletten til demonstrationer i Østberlin og Leipzig, og da Muren endelig væltede, tog hun imod de første jublende østtyskere, der stormede ind i Vestberlin den 9. november 1989.

Begrænset deltagerantal! Deltagelse kræver (gratis) tilmelding via VildMedBerlin.NemTilmeld.dk

Læs mere om Gitte Merrild i hendes indlæg i serien “Mit Berlin”: “Jeg beundrer berlinerne“.

Store planer med Berlins Spreepark

Den gamle forlystelsespark i Berlin, Spreepark, vil i 2029 være et attraktivt kultur- og fritidsområde, hvor spor af de nu faldefærdige forlystelser indgår i respekt for parkens historie. Det er stadig muligt at komme på rundvisning i de spektakulære ruiner.

I 20 år var det 23 hektar store område i Berlins sydøstlige udkant DDR’s eneste forlystelsespark med blandt Københavns Tivoli som forbillede. Efter Murens fald i 1989 har området haft en omtumlet tilværelse. Et forsøg på at genstarte parken som en privat forretning led sit afgørende nederlag i 2002. Herefter har området indtil i dag ligget forladt – med de gamle bygninger og rester af forlystelser som ruiner.

I DDR-tiden var navnet ”Kulturpark Plänterwald”. Siden det offentliges erhvervelse af området i 2016 via selskabet Grün Berlin Gmbh har betegnelsen blot været Spreepark. Det har kun været muligt at besøge området – i hvert fald på lovlig vis – via en af de mange rundvisninger, som man på forhånd kan købe en billet til. Hvis man er hurtig!

Informative rundvisninger

På rundvisninger kan man (på tysk) høre om visionerne med at renovere og forny en del af de gamle attraktioner som fx rutsjebaner, karrusel, pariserhjul og pavilloner. Se eksempler i billederne herunder.

Efter planen vil der i 2021 blive åbnet for offentligheden på den måde, at man kan begynde at bevæge sig gennem området på udvalgte stier. Først omkring 2029 vil renoveringen være gennemført.

Der planlægges også med, at man til den tid vil kunne tage en færge på Spree fra det centrale Berlin ud til parken med to anløbssteder i hver sin ende. Man har endnu ikke besluttet, om der vil blive opkrævet entré for at benytte parken.

Vær hurtig!

Billetter til rundvisninger er på det seneste hurtigt blevet udsolgt, når de er blevet udbudt. Da man satte 1.800 billetter til salg for 60 rundvisninger i juli og august 2019, var de væk på et par dage.

1. august 2019 kl. 6 blev årets sidste billetter udbudt, nemlig for september og oktober og første weekend i november. Derefter er der vinterlukket.

Prisen er 5 euro (+ 1 euro i gebyr). Tjek her, om der er ledige billetter:
spreeparkfuehrung.reservix.de

Riesenrad_Spreepark

Det store pariserhjul skal efter planen tages i brug i den renoverede park, og vandbassinet rundt om det skal genskabes.

Achterbahn_Spreepark

Den gamle rutsjebane bliver ikke genåbnet, men der er planer om at lave den til en gangsti på visse strækninger.

Pavillon_Spreepark_Berlin

En ellers temmelig faldefærdig pavillon bliver renoveret, fordi den for DDR-tiden så typiske byggestil ifølge Grün Berlin har arkitektur-historisk værdi.

Spreepark_Berlin

Det store snegleformede “telt” blev oprindeligt brugt til visning af film i 360 grader. I fremtiden bliver der nok også vist film om bl.a. parkens historie, men ikke i det store format.

Karusell_Spreepark

Karrusellen fungerer stadig, i hvert fald delvis. Det er planen at renovere den og – meget passende – etablere en café ved siden af.

 

 

Cookies Cream i Berlin: En ekskursion i vegetarisk nydelse

Blandt Berlins 22 Michelin-honorerede restauranter er der én, der er 100 procent vegetarisk: Cookies Cream. Vi prøvede den – og fik en gourmet-oplevelse af de helt store.

Første mundfuld gjorde os helt tavse. Vi skulle lige komme os over den himmelske velsmag, før smilene bredte sig, og vi overbeviste hinanden om, at vi da vist havde truffet et helt rigtigt valg. Hjemme fra Danmark havde vi bestilt bord på den vegetariske Berlin-restaurant Cookies Cream.

På tallerkenen lå en hvid artiskokcreme dækket af supertynde skiver af vandmelon, der til forveksling lignede carpaccio. Herover var drysset sprøde kardemommekapsler og smuldret lidt gedeost. Smukt, enkelt og samtidig en frisk og ekstremt velsmagende begyndelse på den femretters menu, vi havde besluttet os for. Vi fik i den grad forventningerne skruet op.

Vi var blevet inspireret af det engelske madøre Rick Stein, der tilsyneladende er på en never-ending gourmetrejse rundt i verden. I juni så vi på DR hans udsendelse om Berlin, og vi registrerede det særlige Berlin-agtige indtryk, som Cookies Cream gav – med en lidt hemmelighedsfuld, rustik baggårdsbeliggenhed.

Cookie Cream Berlin

Indgangen til en Michelin-restaurant? Ja, når den ligger i Berlin. Den blinkende lysekrone viste vej.

Vi tjekkede hjemmesiden, så den interessante menu og blev også lokket af, at der tilsyneladende ikke var noget fims med “pænt” tøj. Da vi fik vores bestillingskvittering, anmodede restauranten da også høfligt om ”casual” påklædning. Vi havde bestilt bord til tre, for mor/svigermor, der ville støde til i Berlin, skulle da have sig en helt særlig Berlin-oplevelse.

Den første Michelin-oplevelse

Vi har ikke tidligere besøgt en restaurant med en Michelin-stjerne. Det tætteste, vi har været, er et besøg på Kadeau Bornholm, lige før de fik deres første stjerne i 2016. I juni spiste vi på restauranten Moment på Djursland, der her i 2019 har fået den såkaldte Bib Gourmand-udmærkelse fra Michelin. Det er også en vegetarisk restaurant, og det var nok denne oplevelse med enestående grønsags-trylleri, der gav os lyst til at prøve mere vegetarisk på dette niveau.

Tilbage til Cookies Cream: Vi begav os ind i baggården bag Komische Oper, lod os berolige af ordene ”if you think you are lost, you are almost there” og var alligevel lettede, da vi opdagede en blinkede lysekrone, som vi var blevet bedt om at gå efter. Vi bankede på den solide metaldør, som var det en hemmelig klub, og den blev åbnet af en smilende og meget imødekommende ung mand i en lidt forvasket t-shirt. Vi følte os i den grad velkomne og i godt selskab.

Døren til Cookies Cream Berlin

Der er fotoforbud på restauranten, så dette blev det sidste billede. Og dog: Se nederst i indlægget.

Ovenpå i restauranten kunne vi se på de øvrige gæster, at vi da vist godt kunne være kommet i de shorts og Birkenstock-sandaler, vi tidligere havde haft på i sommervarme Berlin. Påklædningen og stemningen var afslappet.

Vi fik plads ved den lidt mørke restaurants eneste vindue, hvilket vi var ganske godt tilfredse med, selv om udsigten her fra 1. sal var en baggård med nogle affaldscontainere. Vinduet kastede behageligt lys ned over de spændende retter.

Et gennemført højt niveau

Med første ret var vi startet på toppen, og vi fortsatte på næsten samme niveau. Forbeholdet ”næsten” kan skyldes, at vi fra begyndelsen blev indstillet på utrolig megen velsmag. De følgende fire retter var absolut også store oplevelser og et vidnesbyrd om, hvor varieret og smagfuld mad kan laves uden kød. Den samlede menu så således ud denne aften:

  1. Vandmelon med artiskokcreme, gedeost, kardemomme, citron
  2. Tomat-te (suppe), fennikel, blomster, jernurt, tørrede kapers, croutoner
  3. Parmesandumplings med trøffel, fyrreskud, purløg, spinat
  4. Bagt aubergine med edamame, papadum, sar, løg
  5. Jordbær, jordbærsorbet, spansk kørvel, marengs, boghvedekerner

Dertil fik vi den tilhørende vinmenu bestående af forskellige naturvine. Det var et eksperiment, der ikke faldt ud til naturvinenes fordel. Selskabets mest naturvinskritiske deltager registrerede én vin, der var nogenlunde god, tre, der var drikkelige, men uinteressante, og én der smagte temmelig ringe. Er du en, der holder af naturvins til tider ret flade og syrlige smag, skal du selvfølge tage denne vinmenu. Ellers vil vi anbefale en af de andre flasker på kortet. Eller måske en kombination, hvor én i selskabet får naturvinsmenuen, så alle kan smage og danne sig deres eget indtryk.

Regningen for fem retter og vin til tre personer lød på præcis 400 euro, dvs. 1.000 danske kroner pr. kuvert. Virkelig billigt sammenlignet med priserne på danske Michelin-restauranter.

Det er også muligt at få mindre menuer. Priserne er disse (juli 2019):

  • 5 retter 79 euro
  • 4 retter 69 euro
  • 3 retter 59 euro

Læs mere på cookiescream.com

Udsigten fra Cookies Cream Berlin

Fotoforbuddet blev uartigt trodset, da dette billede af mine mætte og meget tilfredse følgesvende blev taget til sidst. I baggrunden vejrer det russiske flag over landets ambassade, de første bogstaver i (vist nok) Aeroflot kan anes og ellers er det blot en baggård med parkerede biler og affaldscontainere, der i tristhed står i skarp modsætning til det vegetariske festmåltid på Cookies Cream.

8 sommeroplevelser i Berlin 2019

Nogle ritualer skal gentages, når man besøger Berlin med jævne mellemrum, men man skal også huske at få nogle nye oplevelser i den by, der har så meget at byde på. Denne to-do-liste for sommeren 2019 fra Lars Friis, den ene af Vild med Berlins redaktører, kan måske inspirere andre.

Bauarbeiter

Fotografi fra udstillingen “Berlin. Die Halbe Hauptstadt”

1. Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt

Nogle spændende udstillinger skal jo nås, mens de er der. Det gælder for eksempel “Øst-Berlin – Den halve hovedstad” i Ephraim Palais i historiske Nikolaiviertel. Den kan besøges frem til 30-årsdagen for Murens fald 9. november og viser billeder, der spejler byen som magtcentrum, socialismens udstillingsvindue og hverdagen i DDR.

Ost-Berlin. Die halbe Hauptstadt
11.maj-9. november 2019
Museum Ephraim-Palais
Poststraße 16, 10178 Berlin

Link til udstillingens hjemmeside

Nolde og entartete Kunst

Emil Noldes billede “Die Sünderin” var med på udstillingen, hvor nazisterne gjorde grin med det, de betegnede som “entarterte” kunst, dvs. degenereret, dekadent kunst. Det smertede den overbeviste nazist Emil Nolde. Til højre ses propagandaminister Joseph Goebbels besøge udstillingen i 1937 – med Die Sünderin på væggen (© Nolde Stiftung Seebüll)

2. Emil Nolde

Den begrænsede udstillingstid gælder også Nolde-udstillingen på museet Hamburger Bahnhof. Den viser enestående ekspressionistiske værker af Emil Nolde og kan opleves frem til 15. september. Grundig forskning nuancerer – mildt sagt – hans ry som forfulgt – “entartete” – kunstner og historien om “Ungemalten Bilder“ under nazismen, hvilket udstillingen også beretter om. Læs mere i en artikel fra TV2.

Emil Nolde – Eine deutsche Legende. Der Künstler im Nationalsozialismus
12. april-15. september 2019
Hamburger Bahnhof
Invalidenstraße 50-51, 10557 Berlin

Link til udstillingens hjemmeside

Sammlung Boros3. Sammlung Boros

En privat kunstsamling er permanent udstillet i en gammel bunker, men man skal være ude i god tid, hvis man skal sikre sig adgang. Den gives kun i form af rundvisninger for mindre grupper på faste tidspunkter, og billetterne er som regel udsolgt mindst en måned i forvejen. Jeg har ikke tidligere planlagt i så god tid, men denne gang blev Boros-billetten sikret allerede tilbage i maj.

Min medredaktør Inge har været der og har skrevet et indlæg om oplevelsen. Hun beretter: ”Under rundvisningerne får man en meget kvalificeret indføring i både de mange kunstværker, der er udstillet i rummene, samt i den gamle bunkers turbulente historie. Bunkeren blev bygget som beskyttelsesbunker under 2. Verdenskrig. Efterfølgende har den både været anvendt som fængsel, som madlager og som avanceret techno/fantasy/fetich-klub. Og sporene fra fortiden er bevaret i mange rum.”

Sammlung Boros
Bunker, Reinhardtstr. 20
10117 Berlin-Mitte
Bestil tid her

4. Zille Museum

En tysk bekendt er vild med Zille Museum, og så er det jo lidt pinligt at indrømme, at man aldrig har været der, når man ret jævnligt farer til Berlin. Så nu skal det være.

Heinrich Zille (1958-1929) var litograf, men ernærede sig i sine sidste leveår ved at illustrere, fotografere og lave karikaturtegninger. Han stod på de fattiges side og beskrev bl.a. de usle vilkår i de berlinske ”Mietkasernen”, hvor den tilvandrende landbefolkning var stuvet sammen i små baggårdslejligheder i de to første årtier af det tyvende århundrede.

Han opnåede stor popularitet, og hans 70-årsdag blev fejret stort i Berlin i januar 1928. Han døde 9. august, dvs. for 90 år siden her i 2019. Det markeres med særudstillingen „Siehe. So leben Menschen”.

Zille Museum
Propststr. 11
10178 Berlin
Link til museet

Spreepark – billede fra 2017 (By A.Savin (Wikimedia Commons · WikiPhotoSpace) – Own work, FAL, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=58430668)

5. Spreepark

De sidste 20 år af DDR’s levetid lå der i Østberlin en stor forlystelsespark med navnet ”Kulturpark Plänterwald”. Det var den eneste af sin art i hele DDR. Efter genforeningen genåbnede parken som ”Spreepark Berlin” med nye attraktioner i 1991 og havde i de første år høje besøgstal. Men da billetprisen blev sat op for at dække store omkostninger, gik det ned ad bakke. I 2001 måtte det private driftsselskab bag parken erklære sig insolvent, og ejeren flyttede til Sydamerika med et par af attraktionerne.

Området har stået forladt lige siden. Mange eventyrere har benyttet sig af huller i hegnet til en lille udflugt blandt de spøgelsesagtige bygninger og mennesketomme forlystelser. Med mellemrum bliver der også arrangeret rundvisninger, og det er en af dem, jeg har sikret mig billetter til. Måske er denne sæson en af de sidste chancer for at besøge resterne af den gamle Spreepark, for Berlins bystyre købte området allerede i 2014, og der drøftes forskellige planer.

Spreepark
Kiehnwerderallee 1-3, Treptow, 12437 Berlin
Book billetter her (5 euro + 1 euro i gebyr)

6. Rummels

Man bliver tørstig af al den kultur, og et ophold i Berlin indebærer for mig næsten altid et besøg i den historiske Prater Biergarten i Prenzlauer Berg. Flere andre steder er blandt mine foretrukne, fx Golgatha, hvis jeg er i Kreuzberg. Den Biergarten ligger lidt gemt i et hjørne af Viktoriapark.

De nyere steder, Klunkerkranich og Holzmarkt, er måske ikke ”ølhaver” i traditionel forstand, men også rigtig gode steder at få slukket tørsten. Førstnævnte med udsigt over hele byen.

I år skal mindst én ny Biergarten opdages, og en ven har givet mig en rigtig god anbefaling af Rummels, der ligger ned til Rummelsburger See – et område, jeg endnu ikke har fået tjekket ud. Rummels skulle være lidt hippieagtigt. Og med et skattekort som vejviser er der nok også lidt sørøver over det.

www.rummels-welt.de

7. Åben tur med en dansk guide

Berlin er vist den eneste storby i hele verden uden for Danmark, hvor man stort set dagligt kan komme på en rundvisning med en dansktalende guide. Det skal man da benytte sig af. Man får altid noget nyt at vide om lokale bydele eller vilkår og skæbner under nazismen og socialismen. Der er adskillige muligheder denne sommer.

Tjek denne oversigt – og kontrollér links til arrangørernes sider mht. ekstra ture eller aflysninger.

8. En spændende restaurant

Streetfood i Markthalle Neun eller en Döner hos Mustafas Gemüsekebap er ofte faste indslag på mine ture til Berlin. Både traditionelle tyske restauranter og gode italienske står også højt på listen. Og asiatiske. Det internationale køkken har bare et ret højt niveau i Berlin – til relativt lave priser. Hvortil selvfølgelig skal lægges de obligatoriske drikkepenge.

I år er jeg blevet inspireret af anbefalinger fra Vild med Berlins følgere på Facebook og tv udsendelsen om Rick Steins gourmet-besøg i Berlin og har bestilt bord på vegetarrestauranten Cookies Cream.

(Læs om oplevelsen her: “En ekskursion i vegetarisk nydelse“)

Cookies Cream
Behrenstraße 55, 10117 Berlin, Tyskland
cookiescream.com

Og så er der alle de pludselige indfald, genbesøg på ”gamle” steder og de oplevelser, man bare falder over. Der er ingen ende på Berlin.

Tag på en sommertur i Berlin med danske guider

Sommeren 2019 byder på adskillige muligheder for en rundvisning med en engageret dansk guide i Berlin. Få her et overblik over de åbne ture.

Danskerne lægger rekordmange overnatninger i Berlin hver sommer, og mange benytter et ophold til at blive vist rundt på historiske steder af danske guider. Udbyderne arrangerer ofte både særskilte, bestilte ture for grupper og såkaldt åbne ture, som man mere eller mindre spontant kan tilslutte sig med kort varsel.

Nicolaj Holmboe er igen flyttet hjem til Danmark, men når han er i Berlin i en længere periode, guider han gerne ved eller langs den gamle Berlinmur. Både der, hvor den stadig står, og hvor sporene efter den næsten er slettet.

I juli har han to åbne ture:
Torsdag 11. juli kl. 14.30
Søndag 14. juli kl. 10

Læs mere om turene og om tilmelding på Nicolajs Facebook-side, og læs mere om Nicolaj her.

Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 27 år og driver sit eget guidefirma, Berlin på Vrangen, hvor hun både afvikler bestilte ture for grupper og åbne ture. Denne sommer har hun åbne ture fredag, lørdag og søndag i hele skoleferien. Hun vil også gerne arrangere bestilte gruppeture på hverdagene mellem weekender.

Emnerne spænder fra jøder i Berlin under nazismen og husbesættere i 90’erne til ekspeditioner i kvarterer som Neukölln, Kreuzberg og Friedrichshain.

Læs mere om de åbne ture på Berlin På Vrangens hjemmeside. Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Hos Berliner Unterwelten er de danske ture så populære, at man er i gang med at uddanne flere danskere, så man kan øge antallet fra de nuværende to. Men det tager tid at uddanne dem, så indtil videre er udbuddet stadig begrænset på trods af dansker-højsæsonen.

Her er de åbne dansksprogede ture i juli 2019. Hold øje med Berliner Unterweltens hjemmeside for at se ændringer i programmet og evt. ekstra ture i takt med, at flere danske guider bliver uddannet:

  • Lørdag 6. juli kl. 12.30
  • Søndag 7. juli kl. 12.30
  • Mandag 8. juli kl. 12.30
  • Lørdag 13. juli kl. 12.30
  • Søndag 14. juli kl. 12.30
  • Mandag 15. juli kl. 12.30
  • Lørdag 20. juli kl. 10.30 + kl. 12.30
  • Søndag 21. juli kl. 10.30 + kl. 12.30
  • Mandag 22. juli kl. 12.30
  • Lørdag 27. juli kl. 10.30 + kl. 12.30
  • Søndag 28. juli kl. 10.30 + kl. 12.30
  • Mandag 29. juli kl. 12.30

Læs mere om en af Berliner Unterweltens danske guider, Anne Bjerre Rosa, i indlægget ”Det hele er vanvittigt spændende!

Danske guider i Berlin

Tre danske guider i Berlin, fra venstre: Anne Bjerre Rosa, Nicolaj Holmboe og Lene Tymoshenko

Maks. nuttethed – om de nye isbjørneunger og et tilbageblik på superstjernen Knut

Helt særlige omstændigheder gjorde, at isbjørnen Knut fik superstjernestatus for godt 10 år siden. To andre, endnu unavngivne unger kan måske vække noget af den samme begejstring.

På samme dag, 1. december 2018, skete et sjældent fænomen to steder med blot 450 kilometers afstand. Og ingen af verdens dyrepark-reportere har tilsyneladende bemærket, at det skete samme dag. Så når du fører dig frem med denne, måske lidt nørdede viden, må du gerne lige nævne, hvor du læste det første gang:

I både Københavns Zoologiske Have og Tierpark Berlin i bydelen Lichtenberg blev der født isbjørneunger, der begge indtil videre ser ud til at trives godt.

Eisbär Tierpark Berlin 2019

Tierpark Berlins coverbillede på Facebook, 9. marts 2019

De to zoologiske haver håndterer ungerne forskelligt: I Berlin var man ret hurtig til at veje, sundhedstjekke og kønsbestemme ungen. Det skete 14. februar, og det er en hun, der på det tidspunkt vejede 8,5 kg og målte 61 cm. Indtil videre har offentligheden kun set hende på overvågningsvideo fra ”hulen” med savsmuld på gulvet, hvor hun leger med en bold eller sin mor, niårige Tonja.

Navneforslag: Hertha
Tierpark Berlin begrunder de lukkede døre med, at isbjørne i naturen bliver i deres huler sammen med ungerne frem til foråret. Meldingen lyder, at foråret i Berlin er fastsat til midt i marts. Nogen bestemt dato kendes ikke i skrivende stund, men det kan ikke vare længe.

Selv om kønnet er bestemt, har hun endnu ikke fået et navn. Det vil blive afgjort sammen med en kommende sponsor. På Facebook er der mange, der har foreslået navnet Hertha. Det kræver nok, at sponsoren skal hentes omkring fodboldklubben af samme navn.

Tilføjet 16. marts 2019: Ungen er ude!
Isbjørneungen i Berlin kom ud af hulen i går, fredag 15. marts. En slags forpremiere til den store visning for offentligheden i dag, lørdag. Her er optagelser fra begivenheden:

Tilføjet 2. april 2019: Ungens navn er Hertha!
De mange opfordringer er blevet imødekommet, og der er indgået et partnerskab med fodboldklubben Hertha BSC, skriver Berliner Morgenpost.

I Københavns Zoo vil man ikke forstyrre det søde barselsliv ved at adskille mor og barn kortvarigt. Derfor kender man endnu ikke kønnet. Til gengæld er det nuttede væsen kommet ud af hulen sammen med sin mor, der hedder Lynn. Det skete første gang om formiddagen torsdag 28. februar og var et stort tilløbsstykke.

Københavns Zoo har ikke haft en isbjørneunge i 20 år. I Tierpark Berlin fødte Tonja også en unge 7. december 2017, men den døde efter blot 28 dage. Tilbage i november 2016 fik Tonja tvillinger, hvoraf den længstlevende blev fire måneder og nåede at få navnet Fritz.

Det er ikke unormalt, at isbjørneunger enten er døde ved fødslen eller dør kort efter. Det sker for omkring halvdelen. De små unger vejer kun cirka et halvt kilo, når de bliver født, og de første uger af deres liv er en kritisk periode.

Knut, isbjørn, * 5. december 2006 – † 19. marts 2011
Den mest berømte af de senere års berlinske isbjørnebabyer er Knut, der blev født 5. december 2006 i byens anden og ældste dyrepark, Zoologischer Garten Berlin, der ligger i et hjørne af Tiergarten i det centrale Berlin. Her var det den første isbjørneunge i 33 år, men siden 1980 var der i mere eller mindre ubemærkethed født 70 isbjørneunger i Tyskland, så den store opmærksomhed har andre forklaringer.

Knut, icebear

Knut blev en verdensberømt superstjerne, her på forsiden af magasinet Vanity Fair, hhv. den tysksprogede udgave og den engelske i selskab med en anden stjerne, Leonardo DiCaprio.

Fortællingen om Knut rummer da også ingredienser til en tragedie, som ikke er for sarte børn eller store dyreelskere: En død tvillingebror, forstødt af sin mor, opflasket af en dyrepasser, der pludselig døde som kun 44-årig, mobning i isbjørneanlægget, ensomhed og pludselig død for øjnene af dyreparkens gæster i en alder af kun fire år.

Knut og dyrepasser Thomas Dörflein, maj 2007. Foto: Jean-Luc, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2904729

Nedslag i en lidt længere version af Knuts levnedsforløb ser sådan ud:

5. december 2006: Født af som den ene del af et tvillingepar, hvor den 23-årige mor afviser dem begge fra fødslen. Mor Tosca havde i øvrigt været ejet af DDR’s statscirkus, hvilket måske kan bidrage til forklaringen på den manglende, naturlige moderfølelse.

Knuts bror dør efter fire dage, og dyrepasseren Thomas Dörflein overtager pasningen af Knut. Dörflein fodrede Knut med en sutteflaske og sov angiveligt på en feltseng i buret.

Det er på dette tidspunkt, at verdens øjne bliver vendt mod Berlin Zoo. Billeder af den reelt forældreløse Knut og reservefar Dörflein dukker op i medier verden over, og kun kolde hjerter lader sig ikke smelte.

Berlin Zoo oplever en enorm fremgang i besøgstallet, efter at Knut 15 uger gammel for første gang bliver vist for offentligheden 23. marts 2007. Et sted et det angivet, at 15.000 gæster dagligt kommer og ser ”live-optrædener” med Knut og Dörflein.

22. september 2008: Thomas Dörflein dør pludseligt, kun 44 år gammel. Allerede i april havde han fået konstateret kræft, men dødsårsagen er hjertestop på grund af en blodprop.

Knut var på det tidspunkt en stor isbjørn på over 100 kg, og den fysiske kontakt mellem ham og dyrepasseren var blevet begrænset. Alligevel mente man at kunne spore tydelige tegn på, at Knut sørgede over, at Dörflein ikke længere dukkede op ved isbjørneanlægget.

Ikke alle deltog i ”Knutmania”, som den voldsomme interesse for isbjørneungen blev betegnet. Graffiti i Prenzlauer Berg, juli 2009. Foto: Lars Friis

Mobbet af mor og hendes veninder
Juli 2009: Skribenten bag dette indlæg besøger Zoologischer Garten og kan konstatere, at Knuts tiltrækning af gæster måske nok er aftaget en smule, men publikumsmagnet er han stadig, selv om han efterhånden er en stor bjørn. I hvert fald er det i første omgang nærmest umuligt at komme tæt nok på til at fotografere, da en dyrepasser i behørig afstand uden for hegnet forsøger at aktivere Knut med en stor gren, som den store, men stadig legesyge isbjørn griber efter. Senere lykkedes det dog at tage et billede af Knut, der ligger alene og hviler efter anstrengelserne.

Det isolerede isbjørn tager sig en lur , juli 2009. Foto: Lars Friis

September 2009: Knut deler anlæg med den jævnaldrende hun Giovanna, som er udlånt fra Tierpark Hellabrunn, men dyreparkernes forhåbning om, at de skal indlede en amourøs forbindelse, bliver ikke indfriet, og de skilles ad igen i juli 2010.

Oktober 2010: Forsøg på at sætte Knut sammen med andre isbjørne falder ikke så heldigt ud, og der kommer meldinger om decideret mobning. Knut er sat sammen med sin mor Tosca og to andre hunner, Nancy og Katjusha, men ifølge Bild er han bange og forsøger at gemme sig i et hjørne af indhegningen.

En video viser, hvordan Knut først ligger for sig selv, hvorefter Katjusha kommer og angriber, og Knut falder i vandet.

19. marts 2011: Knut befinder sig isoleret i anlægget, og besøgende ser ham dreje forvirret rundt om sig selv. Hans ben var begyndt at ryste og går i krampe, før han falder i vandgraven. Her bliver han fundet livløs. Knut er død, kun fire år gammel.

Den tragiske afslutning på det korte isbjørneliv ryddede forsider og førte til særtillæg i tyske aviser. Også danske aviser skrev nekrologer:

”Han var en verdensstjerne, formentlig den mest berømte berliner siden skuespillerinden Marlene Dietrich.”
Berlingske

”Så kan de godt sælge skindet i Berlin Zoo. Parkens helt store trækplaster, den nuttede isbjørn Knut er død.”
Ekstra Bladet

”Sørgende zoo-gæster satte i weekenden kærter og blomster op ved den bjørnegrotte, hvor Berlins maskot Knut i lørdags endte sine dage efter kun fire år som havens publikumsmagnet […] Knut blev et omvandrende symbol på truslerne fra en klimaforandring, der truer med at tage isbjørnenes naturlige miljø i Arktis fra dem.”
Politiken

Først i 2015 fastslog man den eksakte dødsårsag: Hjernebetændelsen anti-NMDA Receptor Encephalitis, som indtil da kun var kendt hos mennesker.

Der er rejst et Knut-mindesmærke tæt på Thomas Dörfleins grav på kirkegården “In den Kisseln” i Spandau. I Zoologischer Garten er der rejst et mindesmærke.

En udstoppet Knut blev 16. maj 2013 opstillet i Berlins naturhistoriske museum, Naturkundemuseum. I løbet af de første tre måneder blev den set af mere end 150.000 besøgende. Siden da har den udstoppede isbjørn været på turné i udlandet, men er igen tilbage på Naturkundemuseum.

Den udstoppede Knut. Foto: Alandeus – Eigenes Werk, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=25108260