Tag-arkiv: Berlinmuren

Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald

Fra 4. til 10. november 2019 fejrer Berlin 30-årsdagen for Murens fald. Det sker med en byfestival med udendørs udstillinger og en lang række arrangementer på syv historiske steder i byen.

Fortællingen om Berlins vej til revolutionen og Murens fald vil blive formidlet gennem store udendørs udstillinger med historiske fotos, film og lydinstallationer på steder, der hver især repræsenterer vigtige begivenheder i årene 1989-90. Heriblandt Alexanderplatz, Brandenburger Tor og det tidligere Stasi-hovedkvarter.

Visualisering af udstillingen på Alexanderplatz. Foto: Kulturprojekte Berlin.

På Alexanderplatz vil man fx kunne opleve ønsker, håb og krav om frihed fra de hundredetusindevis af demonstranter, der her protesterede mod det østtyske regime den 4. november 1989 – blot fem dage før Muren faldt.  På facaden af det tidligere Stasi-hovedkvarter vil man kunne se folkets krav om at afskaffe det hemmelige politi.

De syv udendørs udstillinger vil forbinde de historiske steder i form af en såkaldt “sti til revolution”, hvor besøgende kan opleve koncerter, paneldiskussioner, øjenvidneberetninger, forelæsninger, filmfremvisning og poetry slam.

Visualisering af lysshow på det genopførte Palast der Republik. Foto: Kulturprojekte Berlin

Højdepunktet på den ugelange markering af Murens fald bliver en stor og vidtfavnende musikfestival, der foregår om aftenen den 9. november. Her vil man kunne opleve både tyske og internationale kunstnere, hvis lyd eller historier på en eller anden måde er forbundet med begivenhederne i 1989-90, eller som har arbejdet for frihed og at bryde mure ned. Musikprogrammet vil spænde fra klassisk musik og jazz til rock, pop og hiphop. Det hele kulminerer i en finale, hvor den samme sang vil blive spillet samtidig på alle festivalens scener rundt om i byen.

De syv historiske steder i Berlin, hvor der vil være udendørs udstillinger og arrangementer under fejringen af 30-året for Murens fald.

Visualisering af udstillingen ved Brandenburger Tor. Foto: Kulturprojekte Berlin.

Mit Berlin #34: Det hele er vanvittigt spændende!

På gymnasieturen til Berlin oplevede Anne Bjerre Rosa både den tyske historie og det tyske sprog som kedeligt. Nu har hun boet i byen i 12 år, kalder den perfekt… og er tosset med historie. Her fortæller hun om sit forhold til Berlin og kommer med anbefalinger.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg var i Berlin, var for mange år siden med min gymnasieklasse i 1. g. Jeg kan huske, at vi boede ved Uhlandstrasse, og at vi blev i området om aftenen, da Berlin var lidt uoverskuelig for nogle unge nordjyder. Vi var af sted med mine historie- og tysklærere. Dengang syntes jeg, at tysk var det mest besværlige og irriterende sprog, der fandtes, og at historie var ufatteligt kedeligt. Nu arbejder jeg som historieunderviser i Tyskland! Ved ikke, hvad der gik galt i mit hoved på et tidspunkt, men nu synes jeg, at det hele er så vanvittigt spændende. Det er faktisk nået til et niveau, hvor mine tyske venner siger, at jeg måske ikke konstant behøver at fortælle dem om deres fortid.

En lille historie: Jeg læste en bog om Berlins hemmeligheder og fandt ud af, at parkeringspladsen bag mit daglige supermarked havde et meget specielt tag, som er taget fra grænseovergangen ved Bornholmer Strasse – den første overgang, som blev åbnet 9. november 1989 kl. 23.30. I dag fuldstændigt glemt i en baggård. Den historie var mine venner dog godt nok interesserede i.

Anne Bjerre Rosa er guide for en dansk skoleklasse på en “Dönersafari” med Dönerkind i Görlitzer Park i Kreuzberg.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg arbejder i dag mest i en bunker eller i koncentrationslejren Sachsenhausen. Det lyder for mange som mærkelige arbejdspladser, men her kan man stadig føle historien komme til live.

Jeg elsker specielt at lave ture for danske og engelske skoleelever, da eleverne så ikke skal koncentrere sig om sproget, men kun om indholdet. Da jeg selv var i Berlin med gymnasiet, havde vi en del ture på tysk, da vi jo skulle LÆRE sproget, men en koncentrationslejr er måske ikke lige stedet…

Ved Dönerkind laver vi lidt andre ture i Berlin, hvor eleverne SKAL snakke tysk, da det er henvendt til elever, men så er det ikke i en bunker eller en koncentrationslejr.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Da jeg er så historietosset, er Berlin perfekt. Hvad der er sket her i byen af vigtige begivenheder… Kejserrige, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig med Muren, punkerne, tyrkernes indflydelse på områder som Kreuzberg og tiden i dag, hvor folk vælger at komme til Berlin pga. sjovere ting eller for at starte en start-up. Ikke mere kun død, krig og ødelæggelse.

I Berlin kan man i princippet rende rundt i pyjamas nede i Lidl, uden at nogen kigger mærkeligt på én, og der er hver aften aktiviteter/koncerter/oplevelser – tit gratis, så man kan altid finde noget, hvilket i hvert fald er anderledes end Gug i Aalborg, hvor jeg voksede op.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg har haft tre forskellige lejligheder i Berlin over de 12 år. Alle var i Prenzlauer Berg. Nu så meget nordpå, at næste gade er Pankow. Jeg er rigtig glad for mit område. Hvis jeg går nordpå, har jeg ro og grønne områder, og sydpå har jeg butikker, caféer og hyggelige barer. Jeg kender mine naboer, som kommer og låner forskellige ting og giver kage som tak.

Det er måske ikke det hippeste område, men jeg har heller ikke rigtig behov for turister, når jeg får fri fra arbejdet som guide i de mest turistede områder af Berlin.

Hvis jeg har fri, er jeg rigtig glad for områderne i yderkanten af Berlin og alle parkerne. Bürgerpark Pankow, Rehberge, Victoria Park, Treptower Park, og Gärden der Welt. Heiligensee, Tegeler See og Wannsee er også dejlige.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk?
Jeg var så heldig at blive udvalgt som “Ballonpaten” ved 25-årsdagen for Murens fald i 2014. Jeg arbejdede som hjælper ved Berlin (halv)maraton, og de havde en konkurrence, hvor man skulle skrive grunden til, at Murens fald betød noget personligt for én.

Min historie var, at uden Murens fald havde jeg aldrig mødt min søns far (østberliner) i Skotland, da jeg arbejdede der, og dermed havde jeg aldrig fået min dejlige søn. Den blev valgt, og det var en fantastisk oplevelse. Mennesker kom hen og læste sedlen med historien, og jeg faldt i snak med mange af dem om deres egne oplevelser med muren.

Ved markeringen af 25-årsdagen for Murens fald 9. november 2014

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
I Berlin bor der mennesker fra omkring 190 nationer, og det er det, som jeg elsker mest ved Berlins madscene. Kulturbrauerrei og Mauerpark har nogle gange foodtrucks. Det er ikke billigt, men jeg elsker, at man kan prøve anderledes mad i små portioner. Tyrkisk, afrikansk, japansk, koreansk osv. Der mangler måske en dansk en, men ellers et godt koncept.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
På min Stammkneipe. En rigtig østbar med Berliner Schnauze. Det føles ligesom “Cheers” (eller som jeg husker serien: “Sams bar”). Folk kender hinanden. Der bliver snakket om alt mellem himmel og jord. Hver gang jeg udvikler nye ture (specielt Østberlin-ture), snakker jeg altid med dem først.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Der er stadig mange mennesker, som ikke kender Berliner Unterwelten. Det er bestemt noget, jeg kan anbefale. Der er altid danske ture i weekenden, og det er interessant for børn fra otte år, teenagere og voksne.

Og så er jeg glad for, at jeg arbejder for eventfirmaet Übervent, hvor vi altid prøver at vise byen fra forskellige sider. Det er heldigvis blevet populært i Berlin, at man som turist/firma også kan se andre ting end TV-tårnet, Rigsdagen, Potsdamer Platz og Ku’damm. Så led efter folk, som bor i byen og kender de sjove hjørner og oplevelser. Der er efterhånden en del danskere i Berlin, der som jeg elsker at vise byen frem.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At jeg ikke længere kan finde en lejlighed, som er til at betale, hvis min lejlighed, som så mange andre i området, bliver solgt.

Anne Bjerre Rosa, født 1983, Berlin-guide og projektmanager. Har boet 12 år i Berlin.

Arbejder til dagligt i en bunker (Berliner Unterwelten) og et par gange om måneden i koncentrationslejren Sachsenhausen. Er en del af Dönerkind,  som laver undervisningsture for danske elever/studerende, og en del af eventfirmaet Übervent. Arrangerer også spontane gåture i Berlin, hvor hun lægger vægt på de personlige historier fra sine øst- og vesttyske venner og familie.

I vinterferien 2019 (uge 7 og 8) kan man møde hende forskellige steder i Berlin. Hun står desuden for en af de sjældne dansk-guidede ture i Sachsenhausen. Læs mere i Vild med Berlins vinterferieguide for 2019.

Gode bud på aktiviteter i Berlin i vinterferien 2019

Bauhaus-ekspeditioner, kunst, historiske udstillinger og rundvisninger med danske guider. Der er mange tilbud i Berlin i danskernes vinterferie.

Bauhaus 100 år
I år er der mange markeringer i Tyskland af 100-året for grundlæggelsen af den mangesidede og indflydelsesrige design- og arkitekturskole Bauhaus i 1919. Den eksisterede som skole i 14 år, heraf kun det sidste i Berlin, indtil nazisterne tvang skolen til at opløse sig selv, blandt andet fordi den af mange blev betragtet som ikke-germansk. Grundlæggeren Walter Gropius og skolens sidste leder, Ludwig Mies van der Rohe, var blandt de mange Bauhaus-arkitekter, der derefter flygtede til udlandet.

Neue Nationalgalerie. Foto: Manfred Brückels – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=9923585

Mies van der Rohe er arkitekten bag det berlinske Neue Nationalgalerie, der åbnede i 1968 og er under renovering frem til 2020. Bauhaus-Archiv fra 1979 er også ved at blive renoveret frem til 2022. Som erstatning for det er der her i jubilæumsåret mindre udstillinger i et midlertidigt Bauhaus-arkiv.

Midlertidigt Bauhaus-arkiv
Knesebeckstraße 1 – 2
Berlin-Charlottenburg.
Mandag-lørdag kl. 10-18 (gratis adgang).
www.bauhaus.de

Ældre Bauhaus-inspirerede bygninger er der ikke mange af i Berlin og omegn, men et seks sider stort Bauhaus-tema i Information 25. januar 2019 (kræver abonnement) omtaler disse tre som specielle:

  • Bundesschule i Bernau, 26 km nord for Berlin (Hannes Meyer, 1930)
  • Haus Lemke (Mies van der Rohe, 1933)
  • Kant-Garagenpalast i Kantstraße, Berlins første parkeringshus i flere etager (1929)

På hjemmesiden www.bauhaus100.de kan man finde programmet for hele Tyskland i jubilæumsåret 2019 på både engelsk og tysk.

Arne Jacobsens tankstation fra 1936 er et af de Bauhaus-inspirerede bygningsværker, som Jean Molitor har fotograferet. (Af Nichran – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21713796)

Bauhaus-fotoudstilling i Willy Brandt Haus
I Kreuzberg er der frem til 14. marts adgang til en fotoudstilling i Willy Brandt Haus, der viser en lang række fotografier taget af berlinerfotografen Jean Molitor i hele verden. Oplev også mange af de flotte billeder på hjemmesiden “Bauhaus & Modernism Around The Globe“.

Willy Brandt Haus
Wilhelmstraße 140
10963 Berlin
Tirsdag-søndag kl. 12-18 (gratis adgang).
www.willy-brandt-haus.de/kunst-kultur/ausstellungen/bau1haus/

Ulrik Møller: Kraftwerk, 2010. Olie på træplade. 21x24cm.

Kunstudstilling med et dansk islæt
Den danske kunstmaler Ulrik Møller, der bor og har sit atelier i Berlin, er for tiden udstillingsaktuel to steder i Danmark. I Berlin kan man også se et af hans værker udstillet for tiden. Billedet ”Kraftwerk” er med på gruppeudstillingen ”Under the underground” med 44 andre berlinkunstnere. Læs mere om Ulrik Møller og hans forhold til Berlin i blogindlægget ”Jeg er den sidste kunstmaler ved Wasserturm” fra januar 2019.

Galerie Franzkowiak
Friedrichstraße 76-78
10117 Berlin
Tirsdag-lørdag kl. 14-18

Familien Collm i hjemmet i
Holsteinischen Straße, sommeren 1945. ©Familienarchiv Collm

Ny udstilling om jøders skæbne
En af de velkendte berlinske snublesten (Stolpersteine) med navne på jødiske ofre under nazismen har ført til en ny udstilling om en jødisk families skæbne. En skolelærer forskede nemlig i personen Gertrud Cohn, der blev myrdet i koncentrationslejren Treblinka. Det viste sig, at hendes barnebarn Susi faktisk overlevede forfølgelsen ved at gå under jorden i Berlin sammen med sine forældre.

Charlottenburg-Wilmersdorf Museum in Villa Oppenheim
Schloßstraße 55 / Otto-Grüneberg-Weg
14059 Berlin
Tirsdag-fredag kl. 10-17, lørdag-søndag kl. 11-17 (gratis adgang)
Læs mere her.

Fernisering hos Lower East Lab
Det danske par Helle Marietta Pedersen og Jørgen Smidstrup byder jævnligt på særlige arrangementer ved siden af deres virke som selvstændige i design- og kommunikationsfirmaet Lower East og studiet Lower East Lab i Kreuzberg. Onsdag 20. februar inviterer de til fernisering på udstillingen ”A minor Detail /Pen on Paper” med værker af den danske kunster Else Duedahl. Begivenheden er åben for alle og opslået på Facebook.

Jørgen Smidstrup har fortalt om sig selv og sit forhold til Berlin i blogindlægget ”Jeg elsker Berlins ikke-rytme!

Lower East
Waldemarstrasse 38
10999 Berlin
Fernisering: Onsdag 20. februar kl. 17.30-20
Udstillingen kan ses indtil 14. april 2019

Anne Bjerre Rosa er dansk guide i Sachsenhausen samt hos Berliner Unterwelten og Dönerkind

Ekstraordinær tur i Sachenhausen – på dansk
Koncentrationslejren Sachsenhausen, 30 km fra Berlin, har en dansk guide, Anne Bjerre Rosa, der helt ekstraordinært har sat en dansk tur på programmet i den ene af de to uger, hvor danskerne holder vinterferie. Den finder sted tirsdag 19. februar 2019 kl. 12 ved Sachsenhausens indgang, men man skal forinden tilmelde sig hos på mail: anne_rosa@yahoo.com. Turen koster 12 euro pr. person, og den bliver kun gennemført, hvis mindst 10 personer tilmelder sig.

Ekstra danske ture hos Berliner Unterwelten
Ovennævnte Anne Bjerre Rosa, der har boet i Berlin i 12 år, er også en af de flere danske guider, der arbejder for Berliner Unterwelten – guidefirmaet, der har specialiseret sig at fortælle historier fra 2. verdenskrig og den kolde krig med udgangspunkt i blandt andet underjordiske bunkere.

Man oplever stor interesse fra byens danske gæster og har for nylig udvidet antallet af danske guider fra to til fem.

I perioden 13.-18. februar 2019 er der danskguidede ture hver dag kl. 12.30. Læs mere om de forskellige ture og billetkøb på Berliner Unterweltens hjemmeside på dansk.

Ture hos Dönerkind
Firmaet Dönerkind har specialiseret sig i guidede ture for danske skoleklasser, gymnasier og højskoler, men laver også særlige ture på to timer for mindre grupper og familier, der henvender sig. De har forskellige temaer som Kreuzberg, moské-besøg, en klassisk tur ved mindesmærkerne, Prenzlauer Berg Øst-tur og en guidet tur ved Muren. Priserne begynder ved 50 euro pr. tur, men afhænger af antallet af deltagere.

Også her er det Anne Bjerre Rosa, man skal kontakte: anne_rosa@yahoo.com.

Læs mere om Anne Bjerre Rosas forhold til Berlin i indlægget “Det hele er vanvittigt spændende“.

Nicolaj Holmboe

Erfarne danske guider har åbne ture
Nicolaj Holmboe er en efterhånden temmelig erfaren herre, når det handler om guidede ture om Berlin-Muren og ”Ingenmandsland”. Han er egentlig flyttet hjem til Danmark, men har jævnligt forretningsrejser til Berlin. Det benytter han til at arrangere to åbne ture fredag 15. februar kl. 15 og lørdag 16. februar kl. 14.

Læs mere om turene samt pris, mødested og tilmelding på Facebook-siden for ”Dansk guide i Berlin”.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Lene Tymoshenko

Berlin-kenderen Lene Tymoshenko (“Berlin på vrangen”) har adskillige guidede ture hver dag fra fredag 8. februar til og med søndag den 24. februar. De tager ca. 3 timer og prisen er 15 euro for voksne, for børn under 10 år er prisen 7 euro.

Læs om Lenes ”Vinterferie-Special” på Berlin på Vrangens hjemmeside.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Berlin er en af meget børnevenlig – så tag bare børnene med på storbyferie.

Andre guider fra Vild med Berlin
Begynderguide – om alt, hvad man skal opleve første gang, man besøger Berlin

Berlin i børnehøjde – inspiration til en vellykket familieferie

10 gode og gratis oplevelser – brug i stedet mønterne til drikkepenge

Berlins bydele og kvarterer – en kort guide til byens nye gæster

Guide til Berlins kollektive trafik – U-Bahn, S-Bahn, busser og sporvogne

 

Stammtisch #3: Kold krig, kærlighed og propaganda

Alice Persson boede og arbejdede i Østberlin som ganske unge midt i 70’erne. Oplevelserne har hun berettet om i den velskrevne bog ”Kollega Persson”. Hun fortæller mere på Vild med Berlin og Berlin Bars 3. Stammtisch-arrangement på søndag.

Alice Persson i 1976

Alice Persson i 1976 ved sit østberlinske hjem. Søndag 16. september 2018 kl. 14 fortæller hun om sine oplevelser i DDR ved Vild med Berlins 3. Stammtisch.

Midt under den kolde krig var Alice Persson dansk nyhedsoplæser på den østtyske Radio Berlin International. Hun blev kæreste med en kollega på radioen, men efterhånden begyndte hun at tvivle på både forholdet og troen på DDR-styret.

Det var to år i midt i 70’erne, som hun har berettet om i bogen “Kollega Persson”, der udkom i 2016.

Hør hende fortælle om denne periode i sit liv ved Vild med Berlins 3. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg.

“Kollega Persson” vil være til salg til en nedsat pris.

Entréen er gratis, men støt gerne vores generøse vært, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.

Deltagelse i arrangementet kræves ikke tilmelding, men hvis du er på Facebook, så markér gerne på Facebook-begivenheden, om du har tænkt dig at komme. Sidste gang var der ret pænt fyldt op i Berlin Bar, så forvent ikke, at der er siddepladser til alle. Er interessen overvældende, kan alle måske ikke være i lokalet.

Læs mere om Alice Persson i Vild med Berlins serie “Mit Berlin”, hvorfra der også er link til Danmarks Radios flotte web-dokumentar om Alice Perssons oplevelser i Østberlin.

Stammtisch #3 på Berlin Bar
Tidspunkt: Søndag 16. september 2018 kl. 14
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg

Da Bruce Springsteen rockede ved Berlinmuren

19. juli 1988 gav Bruce Springsteen en af historiens måske vigtigste rockkoncerter, da han spillede for over 300.000 mennesker i Østberlin. En koncert, som nogle mener var indirekte medvirkende til Murens fald 16 måneder senere.

Det, der få år tidligere havde været fuldstændig utænkeligt i DDR, blev virkelighed i Østberlin en varm sommeraften i 1988: En koncert med en af verdens største rockstjerner. Den 19. juli 1988 gik Bruce Springsteen og the E Street Band på scenen på en mark i Weissensee i Østberlin, få kilometer fra Berlinmuren, og leverede et brag af en koncert foran en gigantisk, begejstret menneskemasse.
Der var solgt 160.000 billetter, men mange, mange flere mennesker strømmede til. Presset blev så stort, at myndighederne valgte at fjerne afspærringerne om koncertpladsen. Det vurderes, at over 300.000 mennesker var til koncerten. Dertil kommer de millioner af østtyskere, der fulgte en lettere forskudt transmission af koncerten på den statslige tv-kanal.

Det vurderes, at over 300.000 mennesker var til Springsteen-koncerten i Østberlin.

Et ganske særligt øjeblik indtraf under den fire timer lange koncert, da Bruce trak en lap papir frem og på gebrokkent, men forståeligt, tysk sagde:

“Es ist schön in Ost-Berlin zu sein. Ich möchte euch sagen ich bin nicht hier für oder gegen eine Regierung. Ich bin gekommen um rock’n’roll zu spielen für Ost-Berlinern in der Hoffnung dass eines Tages alle Barrieren abgerissen werden.”

(Oversat: Det er dejligt at være i Østberlin. Jeg vil sige til jer, at jeg er her ikke for eller imod en regering, jeg er kommet for at spille rock’n’roll for østberlinerne i håbet om, at alle barrierer en dag vil blive revet ned.”

For at sætte en fed streg under sin pointe spillede han herefter en coverversion af Bob Dylans store frihedssang ”Chimes of Freedom”. Hør talen (og publikums reaktioner) og sangen i videoen herunder.

Springsteens tale havde kort tid inden koncertens start skabt panik blandt de tyske arrangører. De hørte, at en af Springsteens folk spurgte, hvad ”wall” hed på tysk og tænkte, at hvis der blev sagt noget om Muren på scenen, ville de stå uden job dagen efter. Springsteens chauffør blev bedt om at tale med Springsteen, som indvilgede i at ændre ordet ”wall” til ”barrieres”. Det viste sig, at DDR-toppolitikeren Egon Krenz havde været til stede backstage og havde godkendt den endelige formulering i talen med konstateringen ”vi er også imod barrierer”.

Koncerten gav mere mod til at udfordre DDR-regimet
Bruce Springsteens lille hint til Muren og oplevelsen med at myndighederne måtte give efter for presset fra menneskemassen og fjerne afspærringerne fik indirekte betydning for den efterfølgende udvikling, der førte til Murens fald 16 måneder senere. Det fortæller øjenvidner til koncerten i bogen ”Bruce Springsteen – Rocking the wall: The Berlin concert that changed the world”, skrevet af Reuter-korrespondent Erik Kirschbaum.

Kirschbaum har interviewet omkring 60 øjenvidner. For mange af dem står øjeblikket, hvor myndighederne giver op over for presset fra menneskemassen og fjerner afspærringerne, som noget dybt symbolsk.

Et af øjenvidnerne, Cornelia Günther, fortæller, hvordan koncerten får hende til at deltage i demonstrationer for mere frihed. Hun er også med året efter, hvor en halv million samles i Østberlin få dage før grænseovergangen til Vestberlin åbnes og diktaturets tid er forbi.

”Koncerten var helt sikkert med til at give os mere mod til at gå på gaden og kræve mere frihed. Vi oplevede, at man kan opnå noget som gruppe, og at man kan udfordre regimet. Ved Springsteen-koncerten kunne vi klappe ad hans tale, uden at politiet kom,” siger hun.

Den dengang 34-årige Jörg Bencke havde rejst gennem halvdelen af DDR for at være til koncerten. Han fortæller om Springsteens tale:

“Vi hørte alle budskabet, og det var elektrificerende. Alle vidste præcis, hvad han talte om – at man skulle rive muren ned. Der har tidligere været vestlige rockstjerner på besøg i DDR. De spillede og sagde “Hallo Østberlin” eller sådan noget. Men ingen viste sådan et mod. Springsteen stod simpelthen på scenen og sagde det, alle drømte om. Det var en ubeskrivelig følelse.”

Springsteen skulle dæmpe de unges utilfredshed
Erik Kirschbaum har i sin research til bogen også dykket ned i Stasi-arkiverne. Her har han fundet dokumentation for, at koncerten var led i en kampagne med det formål at dæmpe den voksende utilfredshed blandt landets ungdom. De unge hungrede efter at opleve noget af det samme som Vestens unge. Og de var oprørte over flere hændelser i 1987, hvor politiet satte hegn op og brugte knipler og strømpistoler mod østtyskere for at forhindre dem i at komme tæt på Muren for at lytte til blandt andre David Bowie og The Eurythmics, der gav koncerter tæt på vestsiden af Muren.

For at gyde olie på vandene fik det kommunistiske partis ungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend (FDJ) derfor tilladelse til at arrangere Springsteen-koncerten. Stasifilerne fortæller også, hvordan FDJ argumenterede for at lade Springsteen spille. De pointerede over for DDR-toppen,  at Springsteen skrev “hårde og uspolerede sange om den skyggefulde side af den amerikanske virkelighed”.

Fornem stemningen og den enorme folkemængde ved koncerten i videoen herover. Det må have været en bizar oplevelse for DDR-ledelsen at høre publikum skråle med på Springsteens “Born in the USA”.

Berlin og Muren satte varige spor i Springsteen
Koncerten i 1988 har ikke kun gjort stort indtryk på østtyskerne. Den delte by og koncerten i Østberlin har også sat varige aftryk i Bruce Springsteen og hans bandmedlemmer.

Bruce besøgte Berlin første gang i 1981, hvor han gav koncert i Vestberlin på sin turne efter udgivelsen af albummet The River. I selvbiografien Born to Run fra 2016 fortæller Bruce, hvordan han og vennen og E Street-guitaristen Steven Van Zandt valgte at tage en tur til Østberlin:

”I Berlin vovede Steve og jeg os gennem Checkpoint Charlie for at tilbringe en eftermiddag i Øst. Samtlige tryksager, det være sig aviser eller blade, blev konfiskeret af de østtyske grænsevagter. Det var et andet samfund, man kunne godt mærke støvlehælen og Stasi i gaderne, og man var godt klar over, at undertrykkelsen var ægte nok.

Steve blev aldrig den samme igen. Efter vores tur i Europa blev den samme mand, der havde prædiket, at rockmusik aldrig skulle blandes sammen med politik, selv politisk aktiv, og hans egen musik blev aggressivt politisk. Kraften i den mur, der delte verden i to, dens brutale, hæslige og hypnotiserende realitet kunne ikke undervurderes. Det var en krænkelse af menneskeheden, der var noget sjofelt ved den, og når man først havde set den, hang den ved én som en lugt, man aldrig helt kunne slippe af med. Den påvirkede flere af bandets medlemmer dybt, og der lød et kollektivt lettelsens suk, da vi fortsatte til den næste by.”

Bruce Springsteen og E Street Band har aldrig før eller siden spillet for et større publikum end i Østberlin i 1988. Og de glemmer aldrig koncerten. På fotoet spiller Bruce i Horsens, juli 2016.

Om koncerten i 1988 i Østberlin, der var en del af hans Tunnel of love-turne, skriver Bruce  blandt andet i Born to run:

”Muren stod der stadig, men de første sprækker var så afgjort begyndt at vise sig i dens før så uigennemtrængelige facade. Forholdene var ikke de samme som for et årti siden. På en åben mark stod den største tilskuerskare, jeg nogensinde havde set eller spillet for, og inde fra midten af scenen kunne jeg ikke se nogen ende på den. Hjemmesyede amerikanske flag vajede i den østtyske blæst. Billetterne påstod, at vi blev præsenteret af ungkommunisterne og spillede ”støttekoncert for sandinisterne”?! Det var nyt for mig. Hele koncerten blev transmitteret af det statslige tv (endnu en overraskelse), dog med undtagelse af min korte tale om muren, som på en eller anden måde passende nok blev udeladt.

I løbet af et døgn gik jeg fra dagen før vores koncert at have kunnet svanse fuldstændig uantastet ned ad gaderne i Østberlin til at være landskendt superstjerne. Da jeg dagen efter jobbet var et smut uden for vores hotel, blev jeg omringet af hipstere, bedstemødre og alt derimellem med et ønske om en autograf. ”Ich bin ein Berliner”.

Vi holdt fest på konsulatet i Østtyskland og begav os derefter tilbage til Vestberlin og en koncert for 17.000, der på trods af vores gode vesttyske fans føltes langt mindre dramatisk end det, vi netop havde oplevet. (Rockmusik handler om indsatser. Jo højere de bliver sat, jo dybere og mere pirrende bliver situationen. I 1988 i Østtyskland var der en stemning af alt eller intet, der kun et år senere eksploderede, da den tyske befolkning væltede Berlinmuren og gjorde sig fri).”

På sin officielle hjemmeside siger Bruce Springsteen om koncerten:

“Once in a while you play a place, you play a show that ends up staying inside of you, living with you for the rest of your life. East Berlin in 1988 was certainly one of them.”

Og så faldt Muren
Berlinmuren blev som bekendt åbnet helt uventet om aftenen den 9. november 1989. Under en pressekonference fortalte politbureaumedlemmet Günter Schabowski, at der var vedtaget en bestemmelse “der gør det muligt for enhver borger at rejse ud over DDR’s grænseovergange”.

En journalist spurgte, hvornår reglen trådte i kraft, og Schabowski svarede lidt forfjamsket “ab sofort” (med det samme). Nyheden spredtes hastigt, og tusindvis af østberlinere søgte til grænseovergangene i løbet af aftenen. De pressede på for, at portene skulle åbnes.

Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse var de første til at give efter for det stigende pres. Her blev porten åbnet klokken 23.32, og efterfølgende åbnede flere grænseovergange.

BONUSINFO
I juli 1995 tog Bruce Springsteen til Berlin for at indspille videoen til sit megahit Hungry Heart. En del af videoen blev optaget ved en kort koncert sammen med et tysk band på Café Eckstein (i dag Café Butter) i Pappelalle i Prenzlauer Berg. I videoen ser man også Bruce bevæge sig rundt i Berlin, blandt andet kører han gennem Brandenburger Tor og langs Eastside Gallery.

Stammtisch #2: Om DDR-flygtninge og flugthjælpere

Dramatiske forsøg på at flygte fra DDR er temaet for Vild med Berlins 2. Stammtisch-arrangement. Jesper Clemmensen fortæller om sine dokumentariske bøger “Skyggemand” og “Flugtrute: Østersøen”.

At flygte fra DDR var forbundet med stor fare og udsigt til lange fængselsophold, hvis man blev pågrebet. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for. Også via Vestberlin, der fra 1961 til 1989 var omkranset af en mur og lukket helt inde i DDR.

Bøgerne “Flugtrute: Østersøen” (2012) og “Skyggemand” (2017) er dokumentariske beretninger om DDR-flygtninge og dem, der hjalp dem med at flygte. De er skrevet Jesper Clemmensen, som er så venlig at komme og fortælle om bøgerne og den store, forudgående research til Vild med Berlin og Berlin Bars gratis Stammtisch-arrangement 24. juni kl. 15.

Ved arrangementet vil begge bøger være til salg til en favorabel pris.

Læs mere om “Skyggemand” her og se Jesper Clemmensens besvarelse på en række spørgsmål i Vild med Berlins serie “Mit Berlin”.

Deltagelse i Stammtisch er gratis og kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook (hvis du er på Facebook), om du har tænkt dig at komme. Ved sidste Stammtisch-arrangement var der 34 deltagere, og så er der fyldt pænt op i den brede ende af hyggelige Berlin Bar. Kom derfor tidligt, hvis du vil sikre dig en god siddeplads. I ventetiden kan du eventuelt nyde en af barens 16 fadøl eller 140 forskellige flaskeøl, der alle er fremstillet af tyske brygmestre og bryggerier. Berlin Bar sælger også alkoholfrie drikke og god kaffe.

Stammtisch #2 på Berlin Bar
Tidspunkt: Søndag 24. juni 2018 kl. 15
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg

Påske 2018: Spændende ture med danske guider

Giv påsketuren til Berlin en ekstra dimension med en guidet tur, hvor en indsigtsfuld og engageret dansk guide viser rundt. Få overblikket over påskens ture her.

Anders K. Jakobsen har boet 12 år i Berlin og arbejder i dag som guide i byen.

Anders Kirkegaard Jakobsen er en rutineret guide med en solid guide-uddannelse i bagagen. Normalt arrangerer han ture for private, for institutioner og for firmaer, der besøger Berlin, men for første gang prøver han også med en enkelt åben tur i påsken.

Den har titlen “Byvandring omkring Hackescher Markt” og finder sted påskesøndag 1. april 2018. I dette område, der bærer navnet Spandauer Vorstadt, vil han fortælle om den første spontant opståede forstad uden for voldene i det gamle Berlin.

Mødested kl. 10.30 ved indgangen til Marienkirche lige over for Berlins Rådhus tæt ved Fjernsynstårnet. Anders Kirkegaard Jakobsen fortæller selv dette om turen:

“Inden for voldene hører vi lidt om det ældste Berlin og går forbi, hvor den første jødiske synagoge blev opført i Berlin. Derefter bevæger vi os uden for voldene til Spandauer Vorstadt, området omkring Hackescher Markt, og går rundt i området omkring Sophienkirche og den ældste jødiske kirkegård i Berlin. Hvem boede i området? Hvor lå “Scheunenviertel” i virkeligheden? Hvordan så området ud under DDR-regimet?

Få nærmere indblik i et af Berlins mest spændende og populære områder, der er en skatkiste af spændende historier fra middelalder til i dag. Ud over bydelens historie bliver turen også en historie om jøder i Berlin.”

Tilmelding hos Anders Kirkegaard Jakobsen enten telefonisk, 0049 176 3807 9802, eller på hans mailadresse jakobsenanders@yahoo.dk. Turen er også opslået som en begivenhed på Facebook. Læs mere om Anders i blogindlægget: “Jeg bliver aldrig træt af at fortælle om Berlin

Lene Tymoshenko (Berlin På Vrangen) guider på åbne ture dagligt i  i perioden fredag 23. marts til og med påskedag 2. april 2018. Emnerne er:

  • Hvad gemmer forstaden?
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • På sporet af Berlinmuren
  • Under jorden i Berlin – Jøders overlevelse under nazismen
  • Neuköllns mange ansigter”
  • ”Kreuzberg / Lille Istanbul

Læs mere om turene på Berlin På Vrangens hjemmeside. Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Nicolaj Holmboe har to ture med titlen ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” fredag 30. marts kl. 10 og lørdag 31. marts kl. 15. Om indholdet skriver Nicolaj selv:
“Turen følger Muren og den gamle grænse i Bernauer Straße, hvor der er flere dokumenterede flugttunneler. I stifter bekendtskab med personlige historie og skæbner – herunder forskellige flugtforsøg.
Jeg forsøger at skabe billeder af, hvordan en helt almindelig gade blev forvandlet til “ingenmandsland”. I får et indblik i, hvordan en række banegårde i Østberlin blev lukket for passagerer, men hvor der alligevel kørte tog – de såkaldte spøgelsesbanegårde. Vi skal selvfølgelig også se den del af Muren, der er bevaret som mindesmærke.”

Nicolaj Holmboe er på Facebook med siden “Dansk Guide I Berlin“. Læs mere om ham i blogindlægget ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Skyggemand hjalp borgere i Østberlin ud i friheden

Jesper Clemmensen har skrevet en medrivende fortælling om, hvordan flugthjælpere på opfindsom og dramatisk vis fik indespærrede DDR-borgere ud af landet i årene efter, at Muren var rejst. I flere passager er den dokumentariske beretning spændende som en krimi.

Jesper Clemmensens Skyggemand om flugthjælpere i den kolde krigs BerlinGravede tunneller, forfalskede pas og skjulte rum i ombyggede biler. Det var nogle af metoderne, når mennesker skulle smugles ud af DDR, der i 28 år var skarpt adskilt fra det frie Vesteuropa ved hjælp af en mur, pigtråd og grænsesoldater med skarpladte våben. I alle årene var der borgere, der forsøgte at flygte.

Mange af dem benyttede sig af mere eller mindre anonyme flugthjælpere, der bravt kæmpede for at være mere kreative end Stasi. Den østtyske, såkaldte statssikkerhedstjeneste opsporede nemlig adskillige flugtveje, og flugthjælperne måtte hele tiden forsøge at være et skridt foran.

Skyggemands fortælling var gemt i 45 år
En af flugthjælperne var Dietrich Rohrbeck, som er hovedperson i Jesper Clemmensens nye bog ”Skyggemand”. Forfatteren kom i kontakt med Dietrich Rohrbeck i forbindelse med en foredragsturné i anledning af sin forrige bog ”Flugtrute Østersøen”. Det viste sig, at Dietrich Rohrbeck i 45 år havde gemt på sin historie om hjælp til mere end 50 flygtende østberlinere – og Jesper Clemmensen blev straks interesseret.

Som i ”Flugtrute Østersøen” er der også i den nye bog et link til Danmark. Rigtig mange af de flygtende kom nemlig til Vesttyskland via overfarten Rostock-Gedser, og adskillige danskere bidrog i indsatsen for de flygtende. DDR var hermetisk lukket i 1961, efter at Berlinmuren var blevet rejst, og Dietrich Rohrbeck studerede på det tidspunkt i Vestberlin, men besøgte jævnligt sin danske kæreste på Falster. I hulrummet i hans Mercedes var der plads til en person, der ikke var for høj eller tyk og heller ikke led af klaustrofobi.

Omfattende research
I andre tilfælde og i samarbejde med andre flugthjælpere hjalp han flygtninge til Vesten via gravede tunneller eller falske pas. På et tidspunkt var Dietrich Rohrbeck meget tæt på at blive afsløret af den danske journalist Flemming Sørensen, der var agent for Stasi. Af frygt for at blive arresteret af Stasi fik flugthjælperen et nyt pas i et andet navn. Han undlod også i en længere periode at befinde sig på landjorden i DDR og rejste i stedet med fly mellem Hamborg og Berlin.

En omfattende research, brug af Stasi-arkivet og samtaler med involverede ligger bag den velskrevne fortælling over 368 sider. Visse episoder er spændende som en krimi. Dietrich Rohrbecks rolle sluttede, da han flyttede til Danmark i 1965. Han er i dag 81 år, og først for seks år siden begyndte han at snakke om begivenhederne igen.

– Det var jo et overstået kapitel, fortæller han i dette indslag til TV Øst, hvor han også giver denne forklaring på bogens titel, der henviser til opfattelsen af ham hos de folk, han hjalp:

– De har altid sagt: “Han var ligesom en skygge for os, Skyggemanden”. Jeg dukkede jo op, gemte dem i bilen, kørte over, læssede dem ud og gav dem nogle instrukser. Og når de vendte sig om, var jeg allerede væk igen.

Se også Jesper Clemmensen svare på fem spørgsmål om sit forhold til Berlin i serien “Mit Berlin”:

Mit Berlin #26: Byen sænker pulsen og tænder for de store følelser

Mit Berlin #26: Byen sænker pulsen og tænder for de store følelser

Jesper Clemmensen har nu skrevet to bøger om DDR-flygtninge og deres hjælpere. Den seneste handler især om Berlin, som han besøger flere gange om året for at nyde den uhøjtidelige atmosfære midt i verdenshistoriens centrum. Her svarer han på fem spørgsmål om sit forhold til byen.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Alvor. Og den helt konkrete fornemmelse af en delt by med en farlig grænse. Lang ventetid ved kontrolområdet i Østberlin, mens vagterne fjernede lofterne i toget og gennemlyste hulrummene. Udenfor snusede schæferhunde rundt under vognene, og indenfor tjekkede en mand i uniform vores helt nye pas. Mit første stempel i mit første pas blev et DDR-stempel. Det var i pinsen, 1989. Vi skulle til fodboldstævne i Tiergarten. Vores træner fortalte os, at vagterne ledte efter flygtninge. Flygtninge? Hvorfor? Så fortsatte vi til Vestberlin og spillede kampe på indhegnet kunstgræs. Vi tabte vist nok dem alle. Jeg var indkvarteret hos Sven, som var enebarn. Hans far havde en stor Mercedes, der stod i en parkeringskælder. Kenneth boede hos nogle tyrkere, der ville ham det bedste og derfor serverede pommes frites til morgenmad. Vi andre var dybt misundelige. Berlin var en kæmpe oplevelse for os lollandske fodbolddrenge. På Potsdamer Platz kiggede vi ind i ingenmandsland, fik taget gruppebilleder foran Muren og købte fodboldflag i souvenirbiksen. Fire år senere købte jeg et stykke af Muren – angiveligt et stykke af Muren – samme sted.Foran Berlinmuren i 1989

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At du i det ene øjeblik slapper af i en uhøjtidelig atmosfære og i det næste befinder dig et sted, hvor vigtig verdenshistorie har udspillet sig. Berlin kan både sænke min puls og tænde for de store følelser. Oveni det kommer, at byen er helt utrolig børnevenlig – den perfekte metropol til en familieferie.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
”Kreuzkölln”. Måske også fordi, det er det seneste sted, hvor jeg er gået på opdagelse. Et virkelig spraglet stykke Berlin. I forbindelse med researchen til min bog om flugthjælperne gik jeg en del rundt i Kreuzberg og Neukölln, langs kanalen. Skøn stemning på sommeraftenerne, hvor de lokale trækker ud til forskellige aktiviteter. Når vejret er godt, kan jeg også sagtens tilbringe en hel aften på græsset, ude for enden af landingsbanen på Tempelhof – det ærgrer mig, at jeg aldrig nåede take off eller landing i THF, inden den lukkede.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg aflægger næsten altid et besøg på Ständige Vertretung ved Friedrichstrasse. Her kommer en skønsom blanding af embedsfolk med opsmøgede skjorteærmer og turister i regnfrakker. Stedet har en forfærdelig akustik og virker ret hektisk, men vinder på sit traditionelle tyske køkken, Kölsch-øllene og de utallige fotos fra nyere, tysk historie, der fylder væggene.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Sidste år besøgte jeg for første gang det kæmpestore sovjetiske mindesmærke ved Treptower Park. Det blev en ret stærk og bevægende påmindelse om, at russerne også ofrede stort i kampen mod Hitlers rædselsregime. Og alligevel efterlod stedet en sær bismag, fordi du vandrer rundt i Stalin-citater og med bevidstheden om, at kommunisterne kun i kort tid var good guys. Mindesmærket Plötzensee ligger et godt stykke fra alfarvej i Berlin, men er bestemt også et besøg værd. Her henrettede nazisterne mange af deres modstandere, og omfanget af uhyrlighederne fortælles med overvældende effekt. Det bliver hurtigt konkret, når du står ved jernsvellen i det lille rum, hvor diktaturets fjender blev stranguleret. Hvis tiden er til det, kan det godt betale sig at køre et stykke udenfor byen for at besøge Wandlitz. Derude – i en skovudstykning og afskærmet fra den almindelige befolkning – boede DDR-spidserne indtil Murens fald. Villaerne er i dag rekreationsboliger, men der er fri adgang til området. Wandlitz er en interessant tilføjelse, når du har været i Hohenschönhausen, på Stasi- og DDR-museet.

Jesper Clemmensen, forfatter til Skyggemand om DDR-flygtninge og deres hjælpereJesper Clemmensen, født 1975, er uddannet journalist. Opvokset på Lolland-Falster, bosiddende på Amager.

Forfatter til de dokumentariske bøger ”Flugtrute: Østersøen” (2012) om DDR-flygtninge og ”Skyggemand” (2017) om danske og vestberlinske flugthjælpere.

Han arbejder til daglig som tv-tilrettelægger, pt. på DR. Kommer til Berlin to-tre gange om året.

 

GUIDE: 10 gode og gratis oplevelser i Berlin

Berlin har været centrum i Europas historie ad flere omgange og deler gavmildt ud af sine erfaringer. Her er 10 spændende museer og mindesteder om både Hitler-perioden, Muren og den kolde krig, som du kan besøge ganske gratis.

1. Alltag in der DDR
Et nyt og moderne museum om hverdagen i DDR, der i november 2013 åbnede med en permanent udstilling i Kulturbrauerei, Prenzlauer Berg, 100 meter fra U-bahnstationen Eberswalder.

Her kan du se en Trabant med telt på taget, som på et tidspunkt var højeste mode blandt DDR-borgere på campingtur, og du kan opleve mange andre sider af hverdagslivet, som de kommer til udtryk i såvel afsavn, undertrykkelse og overvågning som kammeratskab og den stille modstand.

Udstillingen er både meget større og mere interessant end det ofte tætproppede DDR-museum i Karl Liebknecht Straße, hvor entrébilletten koster 8,50 euro.

TIP: Bemærk, at indgangen ligger i Knaackstraße, tæt på Danziger Straße, så du undgår at gå unødigt rundt om og inden for i Kulturbrauerei for at finde museet.

WWW
https://www.hdg.de/museum-in-der-kulturbrauerei/

Adresse
Museum in der Kulturbrauerei
Knaackstraße 97
10435 Berlin

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-18
Torsdag dog åbent til kl. 20
Mandag lukket

2. Tränenpalast
Tårer ved modtagelse af venner fra Vesten. Tårer ved afsked med tvangsudviste. Tårer ved adskillelse fra sine kære …

Ud over rejselyst og trang til nye oplevelser kan banegårde symbolisere mere vemodige følelser. Tränenpalast (Tårepaladset) gør det i udpræget grad. Tilbygningen ved stationen i Friedrichstrasse blev opført i 1962 for at adskille almindelige lokale rejsende fra personer, der rejste mellem DDR og Vesten. Den monumentale tilbygning stod tom i mange år efter Murens fald, men siden 14. september 2011 har den rummet den permanente udstilling ”Alltag der deutschen Teilung” om stedet og tiden med Muren.

Man kan sagtens bruge et par timer i Tränenpalast på at fornemme den kolde stemning i grænsevagternes bokse, passene, læse de mange vidnesbyrd og se videoer. Eller man kan tage mindre ”snapse” ad flere omgange, for entreen er gratis. Overtøj og bagage opmagasineres også helt gratis, og personalet er venligt og imødekommende.

WWW
https://www.hdg.de/traenenpalast/

Adresse
Tränenpalast
Reichstagufer 17
10117 Berlin

Åbningstider
Tirsdag-fredag: Kl. 9–19
Lørdag, søndag og helligdage: Kl. 10–18
Lukket mandag

3. Dokumentationscentret vedr. Muren i Bernauerstrasse
Her finder du det sidste stykke af Berlinmuren, hvor både den ydre og den indre mur er bevaret. Her er både det såkaldte ingenmandsland og vagttårn. I det åbne landskab langs Bernauer Straße er der mange informative fotos og tekster, og en særlig mindetavle viser de mange, der døde i forsøget på at flygte over Muren. Det hele er gratis – og sæt god tid af til besøget, for der er masser at fordybe sig i.

I årene 1961-1989 var området genstand for nogle af de mest spektakulære scener, der udspillede sig i det delte Berlin. Her var der gravet flugttunneler, flygtende sprang ud af vinduer, adskilte familier kunne have øjenkontakt og vinke til hinanden, DDR-grænsebetjenten Conrad Schumann sprang over pigtrådshegnet, og adskillige af de 139 omkomne ved flugtforsøg endte deres liv her.

Et nyt besøgscentrum på hjørnet Bernauer Straße/Gartenstraße stod færdigt i 2010. Her er der endnu flere informationer og en velassorteret boghandel.

WWW
http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/en/

Adresse
Besucherzentrum der Gedenkstätte Berliner Mauer
Bernauer Straße 119, 13355 Berlin

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-18
Mandag lukket

4. Gleis 17 Memorial
Næsten 56.000 berlinske jøder blev deporteret til koncentrationslejre i perioden 1941-1945, heraf mange til direkte udslettelse. De fleste af dem blev sendt med tog fra spor 17 på S-togsstationen i Grunewald. Her indviede man på Auschwitz-dagen (27. januar) i 1998 et af Berlins stærkeste mindesmærker til minde om jødeforfølgelsen.

Gleis 17 Memorial er tidligere blevet omtalt i et indlæg på Vild Med Berlin, læs mere her.

Adresse
Am Bahnhof Grunewald
14193 Berlin

Altid åbent

5. Alliierten Museum
Museet dokumenterer USA’s, Englands og Frankrigs engagement i Berlin efter 2. Verdenskrig. Det har både en permanent og skiftende udstillinger over længere tid, så der er rig mulighed for at opleve dem flere gange, hvilket kan være en udmærket idé, for der er mange detaljer at fordybe sig i.

Det gør sig i høj grad gældende for den aktuelle, midlertidige udstilling, der fortsætter frem til 28. januar 2018. Her har man på fantasifuld vis fundet 100 objekter, der er udstillet, og gennem hvilke man beretter små historier om Berlins nøglerolle under den kolde krig.

WWW
http://www.alliiertenmuseum.de/

Adresse
Clayallee 135
14195 Berlin

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-18
Mandag lukket

6. Topographie des Terrors
Et stort dokumentationscentrum åbnede i 2010 i en helt ny udstillingsbygning, hvor der er vide muligheder for at få indsigt i de nazistiske forbrydelser. Stedet er ikke tilfældigt, for blandt andet Gestapo havde sit hovedkvarter her i Niederkirchnerstrasse. Mange informative plancher beretter på tysk og engelsk og fortæller historien på en meget indlevende måde.

I en lang, udendørs arkade kan man kronologisk følge den tiltagende undertrykkelse i Nazityskland med et kort afsnit om Muren og DDR. Arkaden er overdækket og overskuelig. Det sidste er meget praktisk, hvis man er i selskab med historieinteresserede, men måske lidt tålmodige teenagere.

WWW
http://www.topographie.de/

Adresse
Topographie des Terrors
Niederkirchnerstraße 8
10963 Berlin

Åbningstider
Dagligt kl. 10-20
Udendørs indtil det bliver mørkt, dog senest kl. 20

7. Museet under ”Denkmal für die ermordeten Juden Europas” (“Holocaust Denkmal”)
Næsten alle turister i Berlin har vel set det markante mindesmærke med 2.711 betonpiller tæt ved Brandenburger Tor, men kun en lille del af dem tager turen ned i det 800 kvadratmeter store, underjordiske informationscenter, hvor man kan følge jødernes og andre forfulgtes skæbne under nazistyret. Her fortælles udvalgte familiers gribende livsforløb, der efterlader et knugende indtryk.

Et grundigt sikkerhedstjek kan til tider betyder en ret lang kø, men man kommer som regel hurtigt frem til indgangen. Derefter bestemmer man selv tempoet, men sæt tid af til dvæle og “debriefe” lidt til sidst, inden du igen bevæger dig op i den travle by.

WWW
https://www.holocaust-denkmal-berlin.de/

Adresse
Cora-Berliner-Straße 1
10117 Berlin

Åbningstider
April-September: Tirsdag-søndag kl. 10-20
Oktober-Marts: Tirsdag-søndag kl. 10-19
Mandag lukket

8. Kuplen over Reichstag
Kuplen over det tyske parlament blev indviet i 1999 og er gratis at besøge, For at undgå at stå lang tid i kø er det en god idé at melde sin ankomst på forhånd. Det gør du via dette link – når dit besøg er registreret, modtager du en mail med en bekræftelse af dit mødetidspunkt. Med den i hånden kan du gå til en indgang ved siden af den lange kø med ikke-forhåndstilmeldte besøgende. Fra den store, spektakulære glaskuppel har du en forrygende udsigt over Berlin.


9. Museum Blindenwerkstatt Otto Weidt

På værkstedet i det centrale Berlin i den i dag rå, hyggelige baggård i Rosenthaler Straße fremstillede fabrikanten Otto Weidt koste og børster under krigen med hjælp fra primært blinde og døve.

Forskellige livshistorier fortæller om Otto Weidts bestræbelser på at beskytte sine jødiske arbejdere fra forfølgelse og deportation. Nogle skjulesteder var indrettet i et baglokale i det nuværende museum. Det er en historie, der på mange måder minder om Schindlers i Krakow.

WWW
https://www.museum-blindenwerkstatt.de/

Adresse
Rosenthaler Straße 39,
10178 Berlin

Åbningstider
Hver dag kl. 10-20

10. Gedenkstätte Deutscher Widerstand
En udstilling over tre etager, der fortæller om den interne, tyske modstand mod nazisternes terror. Den åbnede oprindeligt i 1968, men er ad flere omgange udvidet og fornyet. Sin nuværende form fik den i januar 2018, hvor den blev udvidet med det meste af en etage, der under titlen “Stille Helden” fortæller om de mange mennesker, der med livet som indsats forsøgte at hjælpe de forfulgte jøder under naziregimet. (“Stille Helden” lå indtil oktober 2017 i en mindre udgave i samme baggård som Blindenwerkstatt Otto Weidt).

Modstandsgrupper mod Hitler havde mange forskellige udgangspunkter, bl.a. kristne, jødiske, idealistiske, intellektuelle, socialistiske og kommunistiske. På udstillingen er der fyldige omtaler af modstandsgrupperne Die Rote Kapelle, Weiße Rose og flere mindre kendte som fx Swing-Jugend, – en oppositionel ungdomskultur, der afgrænsede sig til Hitlerjugend ved i al hemmelighed at dyrke amerikansk-engelsk musik og livsstil.

Gedenkstätte Deutscher Widerstand ligger i bygningskomplekset Bendlerblock, hvor henrettelsen af seks af officererne bag attentatforsøget mod Hitler den 20. juli 1944 fandt sted. Gaden hed Bendlerstraße indtil 1955, hvor den fik navnet Stauffenbergstraße efter hovedmanden, Claus Schenk Graf von Stauffenberg. I gården er der en statue og en mindeplade med teksten:

“Hier starben für Deutschland
am 20. Juli 1944
Generaloberst Ludwig Beck
General der Infanterie Friedrich Olbricht
Oberst Claus Schenk Graf von Stauffenberg
Oberst Albrecht Ritter Mertz von Quirnheim
Oberleutnant Werner von Haeften”

Både den permanente udstilling og de skiftende særudstillinger lægger op til fordybelse i billeder, dokumenter og tekster på både tysk og engelsk. Gratis entré gør det heldigvis tillokkende at vende tilbage med jævne mellemrum.

Særudstillinger på Gedenkstätte Deutscher Widerstand

Ud over den permanente udstilling viser Gedenkstätte Deutscher Widerstand hele tiden skiftende særudstillinger. Se en oversigt her.

WWW
https://www.gdw-berlin.de/home/

Adresse
Gedenkstätte Deutscher Widerstand
Stauffenbergstraße 13-14
10785 Berlin-Mitte

Åbningstider
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9-18
Torsdag kl. 9-20
Weekend og Helligdage kl. 10-18
Lukket 24.-26. december, 31. december samt 1. januar.

Og så en ekstra gratis mulighed med en månedlig gratis-dag:

11. Märkisches Museum (kun gratis entré 1. onsdag i hver måned)
Der er planer om en omfattende omstilling af det lidt bedagede museum, der i 2020 skal ombygges til et mere moderne bymuseum. Den permanente udstilling bærer præg af, at den trænger til en opdatering, men frem til 2020 vil museet byde på skiftende udstillinger om forskellige emner.

Den aktuelle “Berlin 1937”, der vises frem til 14. januar 2018, er et meget interessant indblik i livet i Berlin i året, der blev kaldt nazitidens “stille år”. Det var året efter De Olympiske Lege i Berlin, og det var året før tiltag, der skruede ekstra op for jødeforfølgelser og krigsforberedelser.

“Netop derfor egner året sig perfekt til at tegne et billede af, hvordan nazistisk ideologi og praksis på hverdagsplan sivede ned i alle aspekter af det private og offentlige liv i den metropol, som nazisterne ellers hadede,” skriver dagbladet Informations korrespondent Mathias Sonne i en glimrende omtale.

WWW
https://www.stadtmuseum.de/maerkisches-museum

Adresse
Am Köllnischen Park 5
10179 Berlin

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 10-20
Gratis entré 1. onsdag i hver måned. På andre dage betaler man 6 euro i entré.