Tag-arkiv: Berlinmuren

Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er i Berlin 3-4 gange om året. Hun ved ikke noget bedre end at dykke ned i nye facetter af byen, hader dens mange hundelorte og anbefaler et besøg i det gamle stasifængsel, Berlin Hohenschönhausen.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første indtryk er fra 1986. Den klassiske gymnasietur. Jeg glemmer aldrig den knugede fornemmelse, vi alle havde i maven, da vi skulle igennem grænseovergangen ved Friedrichsstrasse og vores store forundring, da vores guide i KZ-lejren lige uden for Berlin gjorde os opmærksomme, at det skam var vesttyskerne, der havde slået jøderne ihjel og ikke østtyskerne. Da vi kom tilbage, forstod vi den løsslupne stemning, der herskede i Vestberlin. Glæden over at bo på den ”rigtige” side, men også det paradoksale i at feste på Ku’Dam lige op ad mennesker, der var buret inde.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er min anden hovedstad. Jeg ved intet bedre end at glemme alt omkring mig ved at dykke ned i nye facetter af Berlin. Selvom jeg kommer i byen 3-4 gange om året, udvikler byen sig så hurtigt, at jeg altid ser noget nyt hver gang. Jeg er historienørd, og hvilken by har så meget historie som Berlin?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Friheden! Berlin er et symbol på frihed – ikke kun i forbindelse med murens fald men også fordi det er en by, hvor der plads til forskellighed. I Berlin er der ingen ”Zwangsjakke” og snærende normer.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ligesom Berlin ændrer det sig hele tiden. I lange periode var jeg mest fascineret af Mitte og Prenzlauer Berg. I dag er mit favoritområde Neukölln, hvor min bedste veninde bor, og som er en en global smeltedigel. Alle nationaliteter er repræsenteret.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
25-året for Berlinmurens fald. Den gamle ”mur-rute” var markeret med balloner og pludselig kunne man igen se helt præcist, hvor muren gik. Berlinerne valfartede langs muren og om aftenen havde jeg fornøjelsen af at høre det tyske rock-ikon Udo Lindenberg – bl.a. med sangen ”Sonderzug nach Pankow”, som handler om det gamle DDR.

Har du en yndlingscafé og/eller restaurant i Berlin?
Ständige Vertretung på Schiffbauerdamm 8. Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Tempelhofer Park. Det er jo typisk Berlin. Lufthavnen lukker, og så omdannes den til en giga-park. Mit favorithjørne er den improviserede ”schrebergarten”, hvor berlinere planter blomster i gamle fodboldstøvler og hygger sig i gamle møbler. Her får man altid en god snak med echte Berliner.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin Hohenschönhausen. Det gamle stasifængsel. Lej en cykel og kør langs den gamle mur. Gå ikke glip af rundvisningen, der foretages af gamle fanger.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
De mange hundelorte. Tyskere er altså ikke så gode til at samle op som danskere.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Lidt kækt kunne jeg jo svare Champions League-finalen i juni, hvor Bayern M forhåbentligt er med. Men mere seriøst: Jeg glæder mig til den nye udstilling om 1945 på det historiske museum på Unter den Linden. Jeg er stort set på museet hver gang, jeg er i byen. For hvor er tyskerne gode til udstillinger. Sidst så jeg én om Baader-Meinhof.

Lykke Friis

Lykke Friis, 45 år og prorektor på Københavns Universitet. Klima-, energi- og ligestillingsminister (V) 2009-2011. Er sine lærere i gymnasiet evigt taknemlig for, at hun i 1986 nåede at oplevede det delte Berlin, for “Har man én gang gået igennem ”Tränenpalast”, kan man ikke undgås at fascineres af, at Berlin i dag er én samlet by.”

Lykke Friis’ officielle Facebook-side.

 

Berlinmuren – Vidste du, at …

Den ”antifascistiske beskyttelsesmur” blev bygget

Berlinmuren_Bernauer_Strassefordi der i årene efter DDRs grundlæggelse i 1949 flygtede over tre millioner mennesker fra DDR til Vesttyskland. Alene i juli 1961 flygtede flere end 30.000. Mange flygtede over de åbne sektorgrænser i Berlin, der lå som en vestlig enklave langt inde i DDR.

Noget måtte gøres for at forhindre østtyskerne i at flygte til vesten. DDR valgte derfor at spærre Vestberlin inde bag en mur af beton, pigtråd og elektrisk hegn.

De første konstruktioner af den 45,1 kilometer lange mur langs grænsen mellem østsektoren og de tre vestsektorer begyndte natten mellem den 12. og 13. august 1961. Den ”antifascistiske beskyttelsesmur”, som DDR kaldte den, blev suppleret af en 112 kilometer lang betonmur rundt om hele Vestberlin.

Grænsen blev skarpt overvåget fra vagttårne

Berlinmuren-vagttårnDer var 302 vagttårne placeret langs Berlinmuren. Tårnene stod med cirka 250 meters mellemrun, så vagterne nemt kunne overskue arealerne mellem dem.

Nogle tårne var runde, mens andre var kantede. I dag eksisterer kun fire af disse tårne.

Et af dem står på Erna-Berger-Straße, tæt på Leipziger Platz, og det er åbent for besøgende.

Hundredevis af hunde patruljerede ved muren

Den indre tyske grænse blev ikke kun patruljeret af bevæbnede grænsevagter. Man brugte også vagthunde, som slog alarm, hvis nogen forsøgte at flygte. Alene i Berlin var omkring 480 hunde med til at vogte grænsen.

Muren havde mange ofre

Mindst 138 mennesker mistede livet under flugtforsøg eller ophold ved Berlinmuren i perioden mellem 1961 og 1989. Derudover døde mindst 251 mennesker under eller efter kontrol ved Berlinmurens checkpoints – mange af hjertestop.

Murens første offer var sandsynligvis 58-årige Ida Siekmann. Hun blev dræbt i 1961, da hun sprang fra soveværelsevinduet i sin lejlighed på tredje sal i øst ned på fortovet i vest. Hun omkom, selv om hun på forhånd havde kastet tæpper og madrasser ned på gaden for at afbøde faldet.

Det sidste offer for Muren blev 20-årige Chris Gueffroy. Han forsøgte sammen med en kammerat at flygte over Berlinmuren natten mellem den 5. og 6. februar 1989. Vagterne opdagede de to unge og åbnede ild. Chris blev skudt og dræbt, mens han med ryggen til Muren forsøgte at hjælpe sin ven over hegnet. Mere end tyve skud blev affyret.

Den berømte flygtende politimand hed Conrad

Berlinmuren-Conrad_SchumanVed Bernauer Strasse står en skulptur af en politimand iført hjelm, militærstøvler og maskinpistol, der i et spring over pigtråd tager flugten fra Østberlin til Vestberlin.

Skulpturen er en gengivelse af et af de mest berømte fotografier fra Berlinmurens første dage. Det forestiller den 19-årige Conrad Schumann, som var politimand i det østtyske Volkspolizei.

Han blev i august 1961 sendt til Bernauer Strasse, hvor grænsen mellem øst og vest endnu kun bestod af et lavt pigtrådshegn. Den unge politimand valgte efter nogen overvejelse at springe henover pigtråden og ind i vesten. Flugten blev fanget af en fotograf, og billederne gik verden rundt. Der findes også en videooptaglese:

Visse U- og S-Bahn-linjer kørte gennem ”spøgelsesstationer”

Efter delingen af Berlin fortsatte byens U-Bahn og S-Bahn-linjer med at køre – også de tre linjer, der passerede gennem Østberlin (i dag linjerne U6, U8 og den nord-sydgående S-Bahn). Stationerne i Østberlin, som disse linjer passerede, blev i Vestberlin kaldt for ”spøgelsesstationer”, for deres indgange var muret helt til. Indenfor blev platformene overvåget af bevæbnede grænsevagter, og togene kørte meget langsomt igennem spøgelsesstationerne.

På Nordbahnhof S-Bahn station kan ses en udstilling om de stærkt bevogtede spøgelsestationer. Indgang fra Gartenstrasse.

Berlinmuren blev åbnet helt uventet

om aftenen den 9. november 1989. Begivenheden blev udløst af politbureaumedlemmet Günter Schabowski under en pressekonference, som blev transmitteret direkte på tv. Et par minutter i syv om aftenen, hvor pressekonferencen var ved at være slut, læste Schabowski op fra en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement (som senere viste sig ikke være formelt vedtaget). Af hans oplæsning fremgik, at der var vedtaget en bestemmelse “der gør det muligt for enhver borger at rejse ud over DDRs grænseovergange”.

En journalist spurgte, hvornår reglen trådte i kraft, og Schabowski svarede lidt forfjamsket “ab sofort” (med det samme). Nyheden om, at “muren er åben”, bredte sig som en løbeild, og  østberlinere i tusindvis søgte til grænseovergangene i løbet af aftenen. De pressede på for, at grænsen skulle åbnes. Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse var de første til at give efter for det stigende pres. Her blev porten åbnet klokken 23.32, og efterfølgende åbnede flere grænseovergange.

Med Berlinmurens fald forsvandt fundamentet for DDR, som officielt blev opløst den 2. oktober 1990. Den 3. oktober 1990 blev Østtyskland og Vesttyskland formelt genforenet.

Der findes mange rester af Berlinmuren

Berlinmuren_Checkpoint_CharlieRundt om i Berlin findes der over 1.000 større eller mindre stykker af Muren, kontrolposter, installationer m.m. Medarbejdere fra Brandenburg Tekniske Universitet har samlet billeder fra de mange murminder og lagt dem på dette online kort.

Et af de større bevarede stykker af Berlinmuren står i Bernauer Strasse i Prenzlauer Berg. Her kan man også kigge ind i det brede stykke ingenmandsland, der også blev kaldt for ”dødsstriben”. Overfor ligger Dokumentationszentrum Berliner Mauer, hvor man fra tårnet kan kigge over muren. I dokumentationscentret – hvor der er gratis adgang – er der en udstillling med sort-hvide film, fotografier og dokumenter, der fortæller om Muren og dens menneskelige omkostninger.

East_Side_GalleryDet længste bevarede stykke af Muren er 1.316 meter langt og står i Mühlenstrasse, hvor det lægger væg til en af Berlins mest populære turistattraktioner, East Side Gallery.

Murgalleriet, der består af en lang række kunstværker malet direkte på den østlige side af Muren, blev skabt i 1990 af 118 kunstnere fra 21 lande.

Berliner Zeitung har lavet en ni minutters “flyvetur” langs muren, så man kan se forløbet i nutidige rammer. Se fx Oberbaum Brücke ved 3:42, Brandenburger Tor ved 5:03 og Mauerpark i Prenzlauer Berg ved 6:15:

Vind den nye roman Kirsebærtiden

Vind bogen KirsebærtidenPå vores Facebook-side har vi nu rundet 2.000 følgere. Det fejrer vi med en gave til tre heldige ”berlinervilde” – nemlig et eksemplar af den helt nye roman Kirsebærtiden, der tager afsæt i Berlinmurens fald.

Kirsebærtiden handler om en mand, der efter næsten 30 års landflygtighed i Danmark rejser tilbage til sin ungdomsby, Berlin, for at se sin fortid i øjnene.

Som helt ung var han i en periode i 1950’erne en lovende skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Her møder han sit livs store kærlighed i skikkelse af sin kvindelige chef, der også er ensemblets stjerne. De to har en hed kærlighedsaffære, som dog slutter brat.

Gennem alle årene i Danmark har kærlighedsmindet og hans flugt fra DDR ligget som en betændelsestilstand i hans sind. Derfor vælger han i sommeren 1991 at tage på et tredages besøg til Berlin for at genopfriske minderne og forhåbentlig endegyldigt lukke døren til fortiden.

Besøget udvikler sig dog noget anderledes, end han havde forestillet sig. Det er ikke kun fortiden, der venter ham i den forandrede by. Fremtiden byder sig også til – hvis han tør gribe muligheden for at begynde forfra.

Kirsebærtiden er en meget velskrevet, sanselig og medrivende bog. Og som Berlin-elsker bliver man ekstra grebet af handlingen, som for størstedelen af bogens vedkommende udfolder sig i Berlin i forskellige tidsaldre. Fortællingen indeholder fine beskrivelser af teaterlivet under DDR-tiden og af det liv og de frustrationer, som borgerne i Østberlin gennemlevede før og efter Murens fald.

Inspireret af Bertolt Brechts hustru

Kirsebærtiden er skrevet som en fantasi over skuespiller og teaterleder Helene Weigel, der var gift med den tyske dramatiker og systemkritiker Bertolt Brecht.

Forfatter Lis Vibeke Kristensen fik ideen til bogen under et besøg i Brechts hus i Berlin for nogle år siden. I et interview fortæller hun:

”Jeg vandrede rundt i de smukke rum, som fru Weigel havde indrettet så geniet, hun var gift med, kunne havde det bekvemt, når han arbejdede. Jeg kiggede indenfor i køkkenet, hvor hun lavede sin berømte mad, og jeg blev mere og mere interesseret i, hvad hun var for et menneske.”

”Jo mere research, jeg lavede, jo mere optaget blev jeg af to ubesvarede spørgsmål: Hvorfor blev denne kvinde i så mange år hos en notorisk utro mand? Og hvorfor blev hun i et utro system – et samfund, hvis ideologi var blevet til fraser, og som i praksis svigtede alt det, hun troede på?”

Sådan deltager du i konkurrencen:

Forlaget Modtryk har doneret tre eksemplarer af Kirsebærtiden til Vild med Berlin-læserne.

Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved denne artikel. Fortæl – kort eller langt – om dine tanker om/oplevelser med Berlinmuren og dens fald i 1989. Måske har du en god personlig historie med afsæt i Berlinmuren, som du har lyst at dele med os andre.

Kommentarfeltet finder du lige oven over billedet af bogen .

Konkurrencen løber til og med fredag den 14. marts 2014. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.

Læs mere om Kirsebærtiden:

Kirsebærtiden har fået flotte anmeldelser, som du kan læse her. På Modtryks website kan du også læse et uddrag af bogen ganske gratis.

Romanen er udgivet i februar 2014. Den er på 342 sider, koster 299,95 kroner og kan købes her.

Abonner på Vild med Berlins nyhedsbrev

Gå ikke glip af fremtidige konkurrencer, Berlin-guides og nyheder her på siden. Tilmeld dig Vild med Berlins nyhedsbrev og få besked direkte i din indbakke. Vi lover, at vi hverken overbelaster din postbakke eller udleverer din mailadresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.

 

Berlinmuren faldt i et kaos af forvirring og glæde

På 24-års-dagen for Berlinmurens fald i 1989 beretter journalist Gitte Merrild om sine egne oplevelser på den mindeværdige dag.

I dag samles nogle berlinere som altid ved Bornholmer Strasse for af mindes den historiske dag. For 24 år siden var her tæt på kaos.

Kl. 18. den 9. november blev det kundgjort på en pressekonference, at DDR lempede rejsereglerne for østtyskerne. I løbet af de kommende timer steg forvirringen til uanede højder, da det pludselig forlød, at Muren ville blive åbnet! Allerede en halv time efter begyndte østberlinere at valfarte til grænseovergangen Bornholmer Strasse og kræve udrejse. Få timer senere var menneskemængden vokset til flere tusinder berlinere, der ville ud. Nu! De var kommet for med egne øjne at se, om det var sandt, at de frit måtte krydse grænsen.

Grænsebetjentene giver efter for folkemængdens pres i Bornholmer Strasse. Muren er åbnet!

Grænsebetjentene giver efter for folkemængdens pres i Bornholmer Strasse. Muren er åbnet!

Timerne gik, og det var mørk aften, før skrækslagne grænsesoldater gav efter for presset kl. 23.30 og åbnede de strengt bevogtede porte for menneskemasserne. Til fods og i propfyldte Trabbier væltede østberlinerne vestpå og blev mødt med cola, øl, sekt og glade omfavnelser af deres vestberlinske naboer. Og midt i mylderet på den vestberlinske side stod jeg som journalist for DR’s P1 og interviewede de lamslåede, men begejstrede, østtyskere.

I gruset på den historiske plads viser denne tidslinje, at Muren blev åbnet kl. 23.30. "Wir fluten jetzt" betyder i fri oversættelse: Vi slipper floden løs. Citat fra en grænsesoldat om den flodbølge af berlinere, der pressede på for at få portene åbnet til Vestberlin.

I gruset på den historiske plads viser denne tidslinje, at Muren blev åbnet kl. 23.30. “Wir fluten jetzt” betyder i fri oversættelse: Vi slipper floden løs. Citat fra en grænsesoldat om den flodbølge af berlinere, der pressede på for at få portene åbnet til Vestberlin.

”Tager du ikke hjem igen??!”

Især husker jeg to gode venner omkring de 30 år som med hver sin cola berettede om, hvordan de var sprunget op fra sofaen, da nyhederne viste, at Muren var åbnet.

”Vi skulle da bare af sted. Jeg fik hverken slukket for tv eller for lyset. Vi for ud af døren og løb herop,” sagde den ene.

”Ja det ville vi opleve. Det er ufatteligt, ikke til at tro. Det er vanvittigt. Tænk at vi står her i Vesten,” sagde hans ven.

Jeg spurgte dem, hvad de nu ville gøre?

”Vi skal da blive her hele natten og ind og kigge i byen, så skal vi hjem igen,” sagde nummer to.

Nummer et forblev tavs. Så tavs, at hans kammerat puffede til ham for at få et svar.

”Jeg tager ikke tilbage. Vi aner ikke, om de lukker Muren igen. Jeg bliver her og søger om asyl,” kom svaret tøvende.

”Hvad gør du??! Tager du ikke hjem igen??! Jamen for fanden … (pause) … så bliver jeg her også!”

Som disse to kammerater anede ingen af os, hvad der ville hænde efter denne forrygende nat, da der gik hul på grænsen mellem øst- og vestblokken i Europa. Ville DDR rette ”fejlen”? Men alle anede, at dagen og natten ville gå over i historien som endnu en af en lang række omvæltninger i Tysklands historie.

Næste år fejrer tyskerne 25-års-jubilæum for Murens fald med brask og bram.

Artiklens forfatter Gitte Merrild  på stedet, hvor den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse er markeret med billeder og infotavler. Den officielle indvielse sted af "Platz des 9. Novembers 1989" finder sted i dag, 9. november 2013 kl. 20.30.

Indlæggets forfatter Gitte Merrild på stedet, hvor den tidligere grænseovergang i Bornholmer Strasse er markeret med billeder og infotavler. Den officielle indvielse af “Platz des 9. Novembers 1989” finder sted i dag, 9. november 2013 kl. 20.30.

East Side Gallery – 1.316 meter gribende historiefortælling

Findes East Side Gallery stadig, eller er det revet ned? Det spørgsmål fik vi for nylig på Facebook-siden Vild med Berlin.

Og ja – East Side Gallery findes stadig, selv om der det seneste års tid har været mange skriverier og spekulationer i medierne om galleriets fremtid. Mere om det senere, først skal vi lige have historien om East Side Gallery ridset op.

East Side Gallery

East Side Gallery fotograferet i april 2013.

East Side Gallery er en af de mest populære turistattraktioner i Berlin, og det med rette. Ud over at være det længste stykke af den gamle Berlinmur er East Side Gallery også en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

Det 1.316 meter lange murgalleri står i Mühlenstrasse, parallelt med floden Spree, i bydelen Friedrichshain.

East Side Gallery blev skabt i 1990, da 118 kunstnere fra 21 lande samledes i Berlin for at forvandle den tidligere utilgængelige østside af muren til et gigantisk kunstværk. Initiativet kom fra den skotske kunstner Chris MacLean, og i alt blev der malet 106 forskellige billeder.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er "Bruderkuss", der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et heftigt kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er “Bruderkuss”, der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et intenst kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Alle motiver tog afsæt i de politiske forandringer, der fandt sted i årene omkring murens fald. Kunstnerne gav helt personlige og vidt forskellige bud på atmosfæren dengang i 1989-1990. Billederne spiller på hele følelsesregistret fra vrede, angst, frustration og sorg til glæde, håb og optimisme.

East Side Gallery

Et af motiverne med titlen ”Himlen over Berlin” blev malet af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. At de blev en del af kunstnergruppen bag East Side Gallery var et tilfælde.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubert og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

På sin blog fortæller Lotte Haubart om, hvordan maleriet blev til. Hun og Karina læste om galleriet i Politiken en lørdag midt i juli 1990 og opdagede, at der ikke var nogen danske kunstnere med i projektet. De ringede sammen, og mandagen efter sad de to i toget mod Berlin med bagagen fyldt med malergrej og soveposer.

”Himlen over Berlin” er blevet malet om tre gange – sådan så det ud i 2012.

”Himlen over Berlin” er blevet malet om tre gange – sådan så det ud i 2012. Foto venligst udlånt af Karina Bjerregaard.

East Side Gallery skulle på turne og på museum

Da alle malerier stod færdige i 1990, var planen, at murgalleriet skulle fjernes inden udgangen af 1991. Herefter skulle murstykkerne på turne verden rundt og senere bortauktioneres til museer, så de kunne bevares som et minde om en af de mest skelsættende begivenheder i Europa i vores tid.

Det viste sig dog, at murstykkerne ikke kunne tåle at blive flyttet. I stedet blev galleriet fredet i 1991.

Trods fredningen opstod der i 1996 en debat om, hvorvidt East Side Gallery skulle have lov at bestå. Det fik kunstnerne til at danne foreningen ”Künstlerinitiative East Side Gallery e.V”, der stadig arbejder for at bevare galleriet på sin oprindelige beliggenhed og medvirke til sanering af motiverne. Et af foreningens mål er at få East Side Gallery på UNESCOs verdensarvliste.

East Side Gallery

Gennem årene har kunstnerne flere gange restaureret deres egne malerier, som slides af vejrliget og forurening og udsættes for grafittihærværk. Flere af billederne er malet op i helt nye udgaver i forbindelse med restaureringen. Seneste større makeover fandt sted i 2009 op til tyveårsjubilæet for murens fald.

”Himlen over Berlin” fjernet af bygherre

Det danske bidrag til East Side Gallery er – desværre for især os danskere – blevet fjernet. Murstykket med ”Himlen over Berlin” blev pillet ud af galleriet i marts 2013 under stor mediebevågenhed i både Tyskland og resten af verden. Historien er, at investoren Maik Uwe Hinkel har købt grunden bag Muren for at bygge en 63 meter høj ejendom med luksusboliger lige ned til Spree-floden.

For at få en indkørsel til ejendommens parkerings- og garageanlæg insisterede Hinkel på at lave et hul i East Side Gallery. Selv om planerne mødte massiv protest, fjernede hans folk fem elementer i muren.

East Side Gallery

”Himlen over Berlin” ”i skammekrogen” bag muren, efter at det blev fjernet i marts 2013. Bygherren har lovet af bevare de fem murstykker med det danske murmaleri

I øjeblikket skrider byggeriet af de nye luksusboliger frem. Det er endnu uvist, hvad byggeriet vil komme til at betyde for East Side Gallery i fremtiden.

Bagsiden af East Side Gallery set fra området ned mod floden Spree.

Bagsiden af East Side Gallery set fra området ned mod floden Spree.

Læs mere og se alle malerierne på East Side Gallery her.

Læs seneste nyt om luksusboligerne og murgalleriet her.