Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er i Berlin 3-4 gange om året. Hun ved ikke noget bedre end at dykke ned i nye facetter af byen, hader dens mange hundelorte og anbefaler et besøg i det gamle stasifængsel, Berlin Hohenschönhausen.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første indtryk er fra 1986. Den klassiske gymnasietur. Jeg glemmer aldrig den knugede fornemmelse, vi alle havde i maven, da vi skulle igennem grænseovergangen ved Friedrichsstrasse og vores store forundring, da vores guide i KZ-lejren lige uden for Berlin gjorde os opmærksomme, at det skam var vesttyskerne, der havde slået jøderne ihjel og ikke østtyskerne. Da vi kom tilbage, forstod vi den løsslupne stemning, der herskede i Vestberlin. Glæden over at bo på den ”rigtige” side, men også det paradoksale i at feste på Ku’Dam lige op ad mennesker, der var buret inde.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er min anden hovedstad. Jeg ved intet bedre end at glemme alt omkring mig ved at dykke ned i nye facetter af Berlin. Selvom jeg kommer i byen 3-4 gange om året, udvikler byen sig så hurtigt, at jeg altid ser noget nyt hver gang. Jeg er historienørd, og hvilken by har så meget historie som Berlin?
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Friheden! Berlin er et symbol på frihed – ikke kun i forbindelse med murens fald men også fordi det er en by, hvor der plads til forskellighed. I Berlin er der ingen ”Zwangsjakke” og snærende normer.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ligesom Berlin ændrer det sig hele tiden. I lange periode var jeg mest fascineret af Mitte og Prenzlauer Berg. I dag er mit favoritområde Neukölln, hvor min bedste veninde bor, og som er en en global smeltedigel. Alle nationaliteter er repræsenteret.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
25-året for Berlinmurens fald. Den gamle ”mur-rute” var markeret med balloner og pludselig kunne man igen se helt præcist, hvor muren gik. Berlinerne valfartede langs muren og om aftenen havde jeg fornøjelsen af at høre det tyske rock-ikon Udo Lindenberg – bl.a. med sangen ”Sonderzug nach Pankow”, som handler om det gamle DDR.
Har du en yndlingscafé og/eller restaurant i Berlin?
Ständige Vertretung på Schiffbauerdamm 8. Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Tempelhofer Park. Det er jo typisk Berlin. Lufthavnen lukker, og så omdannes den til en giga-park. Mit favorithjørne er den improviserede ”schrebergarten”, hvor berlinere planter blomster i gamle fodboldstøvler og hygger sig i gamle møbler. Her får man altid en god snak med echte Berliner.
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin Hohenschönhausen. Det gamle stasifængsel. Lej en cykel og kør langs den gamle mur. Gå ikke glip af rundvisningen, der foretages af gamle fanger.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
De mange hundelorte. Tyskere er altså ikke så gode til at samle op som danskere.
Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Lidt kækt kunne jeg jo svare Champions League-finalen i juni, hvor Bayern M forhåbentligt er med. Men mere seriøst: Jeg glæder mig til den nye udstilling om 1945 på det historiske museum på Unter den Linden. Jeg er stort set på museet hver gang, jeg er i byen. For hvor er tyskerne gode til udstillinger. Sidst så jeg én om Baader-Meinhof.
Lykke Friis, 45 år og prorektor på Københavns Universitet. Klima-, energi- og ligestillingsminister (V) 2009-2011. Er sine lærere i gymnasiet evigt taknemlig for, at hun i 1986 nåede at oplevede det delte Berlin, for “Har man én gang gået igennem ”Tränenpalast”, kan man ikke undgås at fascineres af, at Berlin i dag er én samlet by.”
Lykke Friis’ officielle Facebook-side.
Pingback: Madguide: Berlin-kendernes personlige favoritter | Vild med Berlin