Vind bogen: Der var liv, varme og humor i det grå DDR

Annette Herzog har skrevet en fremragende bog om de første 30 år af sit liv i DDR. Med både humor og alvor fortæller hun om at vokse op, uddanne sig og være ung mor i et land, hvor der ganske vist var propaganda, overvågning og undertrykkelse, men også mennesker med fællesskab og drømme om et andet liv.
Læs nederst, hvordan du kan vinde et af tre udloddede eksemplarer af bogen “Det der var – Historier fra den anden side af muren”.

Annette Herzog boede som barn i Großbeeren, hvorfra der var mindre end 20 km til det centrale Kreuzberg i Berlin. Hun boede i Bahnhofstraße, så man skulle tro, at hun og familien bare kunne gå til banegården og tage toget den korte strækning ind til storbyen. Men kort efter hendes fødsel var der rejst en mur omkring hele Vestberlin, så selv om man kunne skimte bydelens hvide højhuse, kunne man altså ikke rejse direkte dertil. Skinnerne fra banegården mod Berlin var skåret over.

Det beretter hun om i den nye erindringsbog “Det der var – Historier fra den anden side af muren”. Hun fortæller også, at man kunne godt komme til Berlin, men det krævede flere forskellige offentlige transportmidler og en stor omvej ind i Østberlin. Vestberlin forblev en hvid plet på landkortet. Også bogstaveligt talt, når man dengang kiggede på DDR’s bykort.

Regler for vestlig musik på DDR’s diskoteker

Der var ellers ifølge Herzog meget vestligt, der lokkede de unge i DDR – også selv om Vesten ifølge den statslige propaganda var ledet af onde mennesker, der stod for krig og udbytning. Vestlig musik og mode kunne myndighederne ikke holde isoleret fra DDR’s ungdom. Selv om de offentlige dansesteder ifølge reglerne højest måtte spille dekadent vestlig musik i 40 procent af et diskoteks åbningstid, så kunne alle synge med på Udo Lindenbergs ”Zonderzug nach Pankow”, for den blev hele tiden spillet på de vestberlinske radiostationer.

Samme Udo Lindenberg var med både sangen og sin direkte og meget antiautoritære henvendelse til DDR’s ”overindianer” Erich Honecker med til at gøde jorden for et spirende oprør. Meget kunne ikke siges direkte, men med blandt andet sin tøjstil kunne man signalere, at man var i opposition. Udslidt vestligt tøj kunne koste en mindre formue, fordi det var så populært i visse kredse.

Til gengæld var det billigt at bo i en kæmpestor lejlighed på 170 kvm på Kollwitplatz i Prenzlauer Berg. Huslejen var på 64 mark på et tidspunkt i 1980’erne, hvor Annette Herzog tjente 1200 mark om måneden.

Et tilbageblik fra Danmark

Hun har nu boet i København næsten lige så længe, som hun levede i DDR. Når valget i sin tid faldt på Danmark, skyldtes det især, at hun havde studeret dansk på universitetet i Greifswald. Hun flyttede hertil med familien i 1991, og på både tysk og dansk skriver hun bøger, der er udkommet på 20 sprog, primært børnebøger.

Når hun efter utallige opfordringer endelig har fået skrevet sin egen fortælling om DDR, har en af drivkræfterne blandt andet været, at hun gerne vil ”aflive den betonhårde myte om, at alt kun var kedeligt og gråt”, som hun skriver i forordet.

Det får hun gjort på fornem vis. Annette Herzog har fået venner fra DDR-tiden til at genopfriske hukommelsen, og udvekslingen af erfaringer, som bogen beskriver, og flere af forfatterens egne fortællinger vidner om et varmt, solidarisk, humoristisk og oprørsk fællesskab. Bogen føjer fine, personlige nuancer til de efterhånden mange beskrivelser af livet i DDR, og der er meget at hente for alle, der interesserer sig for denne periode i vores naboland.

Vind bogen!

I samarbejde med forlaget Colibri udlodder Vild med Berlin tre eksemplarer. Du kan vinde bogen ved herunder at svare på dette spørgsmål: Hvordan holder du humøret oppe her i coronatiden? 

Dit svar behøver altså ikke at have noget med Berlin eller Tyskland at gøre, selv om kommentarer om det nok vil blive læst med særlig interesse på denne side.

Bemærk: Vi modtager meget “spam” i vores kommentarfelter. Derfor bliver din kommentar først synlig, når vi har godkendt den.

Om udlodningen
Udlodningen løber til og med onsdag 10. marts 2021. Den foregår også på Vild med Berlins sider på Facebook og Instagram. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra forlaget Colibri, der har doneret de tre bogeksemplarer til Vild med Berlins læsere.

Bogen kan også lånes som både e-bog og lydbog på e-reolen. Lydbogen har en fin oplæser i Anne-Mette Johansen, men selvfølgelig ikke de mange interessante, historiske fotos som den trykte bog og e-bogen.

40 thoughts on “Vind bogen: Der var liv, varme og humor i det grå DDR

  1. Kirsten Gjaldbæk

    Jeg holder mail-kontakt med mine venner, der bor de steder, hvor jeg gerne vi l hen og være sammen med dem igen. Nu må vores samtaler foregå via mails.

    Svar
  2. Kim Rasmussen

    Nu blev 2020 mit første år i over 12 år uden et Berlin besøg. Så jeg ser bare frem til at kunne sætte kursen mod Berlin igen.

    Svar
  3. Annie Beck

    Jeg holder humøret oppe ved en masse udendørs aktiviteter. Alene, sammen med min mand, veninder, vennepar.
    Som tysklærer har jeg fornøjelsen af at kunne hjælpe mine børnebørn med sproget.
    Min gave til deres konfirmationer er en uge i Berlin. Kun med mig. Nummer tre står for tur til sommer, hvis der er åbent.
    Desuden har jeg lovet tre veninder at give dem en guidet tur i Berlin til august. Jeg kender byen ret godt. Er kommet der jævnligt siden 1974, altså også i DDR- tiden, og var jævnligt på besøg i Øst via Checkpoint Charlie. Til fods. En lang tur!
    De to rejser giver mig en masse energi at tænke på. Og håber, det kan lykkes.
    Bedste hilsner
    Annie Beck

    Svar
  4. Louise

    Jeg glæder mig dagligt over forårets komme og dermed forhåbentligt også en tur til Berlin, hvortil jeg rejser 1-3 gange om året 🙂

    Svar
  5. Preben

    Har stor fornøjelse af mange minder om dejlige timer i Berlin. Og glæder mig til et gensyn med Alexanderplatz, Kurfürstendstrasse, KDW og ikke mindst de mange ture mellem ubahnrns spændende stationer.

    Svar
  6. Claus Sørensen

    Jeg holder humøret oppe med ture, gode bøger og samtaler med venner. Og så øver jeg mig i at lave spændende mad, så jeg kan servicere mine gæster når der bliver åbnet op igen.

    Svar
  7. Bente Knudsen

    Jeg holder humøret oppe med daglige gåture (fin træning til en evt kommende ferie I Berlin), læsning, krydsord, brev- og mailskrivning, puslespil (hvorfor har jeg mon ikke et med motiv fra Berlin?) og så er jeg begyndt at øve det tyske på Duolingo…

    Svar
  8. Inge Nørskov

    Jeg holder humøret oppe ved at genopleve tidligere besøg i Berlin i mine scrapbøger og fotobøger

    Svar
  9. Kirsten Madsen

    Holder humøret oppe – det gør jeg da bla ved at læse spændende bøger, når tiden tillader. En husmor bliver aldrig fri for pligter..,!! Først når jeg er gået i seng og manden fortsat ser TV, har jeg fred og ro til at læse alle de gode bøger, jeg finder på nettet! Som x-tysklærer sluger jeg alt om Tyskland og specielt Berlin, da vi elsker denne storby og kommer der, så tit vi kan! Har besøgt DDR før Murens fald og det optager mig stadig meget!

    Svar
  10. Sonja Bech

    Jeg holder humøret oppe ved at se en masse tyske film på Filmstriben, “Barbara”, “ Den gyldne handske” og “ To minutters stilhed”. Som tysklærer en god mulighed for at se og høre lidt tysk i en ret ensformig hverdag med hjemmeundervisning og gåture.

    Svar
  11. Torben Jensen

    Er kommet i Berlin regelmæssigt igennem næsten 50 år. De sidste 25 år altid i Kr.Himmellfarts ferien med rovenner. I 2019 i båd til Berlin fra Danmark. Vi elsker Berlin fra vandet både i øst og vest.

    Svar
  12. Bjarne Jensen

    Jeg glæder mig til at komme til Berlin midt i april, hvor jeg og nogle venner har lejet en lejlighed.
    Da tiden for at indbetale sidste rate af lejen nærmede sig, overvejede vi at afbestille, men vi endte med at holde fast.
    Som en af vennerne sagde: “vi investerer i håb”.

    Svar
  13. Holger Noach

    Jeg glæder mig til at komme til Berlin igen
    i år blev vores årlige tur i januar ned og deltage i Berliner Seehunde årlige vinterbadedåb i Orankesee aflyst
    Til sommer er planen at køre på cykel derned
    Og foretage en tur langs muren dernede i hele sin længde.
    Og så selvfølgelig masser af cafe besøg

    Svar
  14. Mette Mollerup

    Jeg holder humøret oppe ved at gå en masse ture. Også sammen med gode venner. Og så glædes jeg over at jeg var en uge i Berlin i sommer. Det var så dejligt selvom Berlin var meget stille

    Svar
  15. Jonna Asmussen

    Ser dvd om Berlin og drømmer os tilbage til de spændende ferier vi har tilbragt i Berlin.
    Lige for tiden kører vi tit en tur., køber take away og og sidder i bilen og nyder måltidet

    Svar
  16. Maj-Britt Kaa Olsen

    Jeg har købt et klaver og nyder at have god tid til at prøve at lære at spille på det.
    Jeg får også læst langt flere bøger, end jeg plejer. Til fordel for Børns Tanter, der støtter BørneTelefonen, får jeg også strikket en del.
    Når solen skinner stiger humøret automatisk, og så gås der ture med vinkeri til alle dem, man møder.
    Familie og venner ses jeg kun sjældent med, men god kontakt via mobil og de sociale medier. Så pyt! Nu har vi klaret det i så lang tid, så klarer vi da sagtens de sidste måneder indtil alle, der ønsker det, er vaccineret. Vi går den skønne forårstid i møde, og den skal vi nyde, også selv om det måske bliver lidt sådan hver for sig.

    Svar
  17. Karsten Lund

    Vi holder humøret oppe med masser af slik og dart hjemme i stuen. Der er heldigvis lys forude så vi snart kan få vores hverdag langsomt tilbage. Og så skal vi til Berlin..

    Svar
  18. Mads

    Vi holder humøret oppe og ventetiden ud, ved at læse og se TV om Berlin, samt gennemgå alle vores fotomapper fra besøgene i byen. De dukker jo også op 20-25 gange om om året på Facebook som “minder” hvor man så 4-5-6 dage i træk bliver mindet om gode oplevelser i Berlin 🙂 Vi har allerede booket 1 ophold dernede og har hotelvoucher til yderligere 3 x3 overnatninger, der bare skal sættes dato på, når der igen åbnes op 🙂
    Vi glæder os allerede til at se Elton John dernede i september 🙂

    Svar
  19. Jytte Winther Carlsen

    Jeg har lært ar tage en dag ad gangen og glæde mig over alle de små daglige gøremål, som får lov at tage tid.
    Berlinabstinenserne er dulmet med genlæsning g af “Berlin Alexanderplatz” og nu venter Volker Kutscher “Der stumme Tod” – på tysk.

    Svar
  20. Bente Toft

    Jeg tænker på alle de spændende oplevelser, der venter i Berlin. Man bliver aldrig “færdig” med Berlin. Så holder jeg kontakt med venner i Berlin og i det øvrige Tyskland. På dr.dk ligger en række tyske serier, som trods fiktion fortæller vigtig tysk historie. Denne weekend har vi set slutningen på “Charité – et hospital i krig”.

    Svar
  21. Steen Bøtker

    Bruger naturen til at stresse af i, og så ser jeg nok lidt flere rejse videoer på youtube, end jeg plejer

    Svar
  22. Jacob Møller

    Jeg holder humøret oppe ved at ringe til venner, daglige gåture ud i det blå med min kone – og så bare at drømme os væk, bl.a. til Berlin, hvor vi holdt sommerferie for et par år siden. Den ‘genopfrisker’ vi nu ved at lave puslespil med motiver fra Berlin/Tyskland.

    Svar
    1. Anni Fanø

      Bruger mine kreative sider med strikning, så går tiden vare stærkt. Læser også rigtig meget og drømmer om når vi igen må besøge Berlin.

      Svar
  23. Peter Bilstrup Rasmussen

    Når man ikke kan komme til “svinet” så må

    jo vi lave en god schweinehaxe mit sauerkraut.

    Svar
  24. Anita

    Vi holder humøret oppe herhjemme ved at gå en masse ture og lege med vores 10 måneder gamle søn. Så hører vi tyske børnesange, så han kan vænne sig til sproget, da vi tidligere har boet 4 år i Berlin og rejser dertil flere gange om året.

    Svar
  25. Astrid

    Berlin dejlig by
    Dejlige cafeer og vidunderlige butikker og loppemarkeder
    Mauer Park loppemarked
    Forhåbentlig bliver der genåbnet til foråret

    Svar
  26. Annitta

    Vi glæder os til vores næste besøg i Berlin, hvornår det så end bliver.
    Så går vi tur hver dag og dyrker samværet i familien, med bøger, spil, samtaler, rejsedrømme og god mad.

    Svar
  27. Ella Johansen

    Sammen med en veninde har jeg de sidste 10-12 år været på en årlig tur til Berlin. Så bl.a. læsning og den danske natur er det der står på programmet nu.

    Svar
  28. Jeppe Gejr

    Mig og min familie holder humøret oppe med flere gåture, mindre skærmtid og markant mere tid med fysiske bøger største problem med det er at reolpladsen er presset til det yderste. Men det er vist et luksus problem i disse tider.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *