I anledning af 30-året for Berlinmurens fald udgiver Europaekspert Lykke Friis fredag 6. september 2019 en ny bog, hvor hun ser tilbage og gør status på begivenhederne i 1989.
Gads Forlag har doneret 3 eksemplarer af den nye bog til udlodning på Vild med Berlin. Læs herunder, hvordan du deltager i lodtrækningen.
”Selvom Europa i 2019 kæmper med blandt andet Brexit og EU-skepsis, en uforudsigelig Donald Trump og et selvbevidst Kina, burde et tilbageblik til 1989 indgyde nutidens politikere og læsere håb.” Sådan skriver Lykke Friis i ”Håbets Europa”, hvori hun pointerer, at læren fra 1989 ikke er, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv.
1989 var håbets år med Berlinmurens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central- og Østeuropa. I dag tages 1989 ofte for givet. Men året var ikke resultatet af en storpolitisk masterplan, og faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret for åben ved en fejltagelse.
På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas ”stjernestund”, troede mange, at ”historien var forbi”. 30 år efter ser situationen ganske anderledes ud. I dag tales der om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldes ikke mindst udviklingen i Kina, Rusland og Donald Trumps USA. Bogens udgangspunkt er ikke desto mindre, at 1989 fortsat bør indgyde Europas politikere og vælgere håb.
I Håbets Europa ser Lykke Friis tilbage på 1989 og gør status. Med ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og tiden før og efter det mest begivenhedsrige år i Europas nyere historie. Bogen er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2019, som har 1989 som tema.
Du kan gratis læse et uddrag af bogen her.
Om Forfatteren:
Lykke Friis
født 1969, er udenrigskorrespondent i Berlin for Berlingske, formand for Udenrigspolitisk Selskab og næstformand for tænketanken European Council on Foreign Relations.
Lykke Friis er blandt andet tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister. Hun er forfatter til en række bøger om europæisk politik med særligt fokus på Tyskland.
Læs Lykke Friis’ bidrag til serien Mit Berlin:
Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad
Vil elske at læse den bog! Nyder at Golden Days i år har det spændende årstal på programmet.
Jeg hørte om bogen på P1 idag….den må jeg bare læse
Jeg er lige gået på pension, men har kørt turistbus i 44 år og har besøgt Berlin mere end 300 gange både før og efter murens fald. Berlin har altid været min favorit by, så denne bog ville jeg gerne vinde. Murens fald betød jo at vi uden problemer kunne besøge Østberlin uden en masse restriktioner.
Får altid en grødet stemme, når jeg i mine 9 klasser i tysk fortæller om, hvordan muren faldt d. 9 nov. uden et eneste skud og historien op til med Günter Schabowskis pressemøde.
Hej.
Murens fald har for vores familie gjort, at vi købte en lejlighed i det gamle DDR, og bruger flere måneder om året på at udforske historien dernede. Berlin og dens historie er fantastisk. Europas historie er jo i mange tilfælde udsprunget fra skrivebordene i Berlin. Så en ny bog med ny inspiration ville være så fint!
En grum verden jeg kendte, forsvandt som ved et trylleslag.
Een af 3 ting, jeg aldrig vil glemme i mit liv: Kennedy mordet, Foråret i Prag og Murens fald.
Vi har valgt at være i Berlin den 9.11. Og mærke stemningen.
For 30 år siden sad vI foran TV’et og fulgte med, og det blev ikke til megen søvn den nat. Det var så stort, specielt for tyskerne; men også for resten af verdenen.
Det betyder så meget for os i DK og Europa, dejligt at muren er væk.
Kan huske, da den blev bygget og fulgte med, da den faldt. Har rejst i Berlin, da Muren stadig var og har set med forundring på den og betragtet det folk, som over en nat blev skilt fra deres kære.
Var ved muren kun kort tid efter dens fald og har siden besøgt Berlin utallige gange og fulgt med i byens stadige forvandling og udvikling.
For mig er Berlinmuren og dens fald og selvfølgelig efterfølgende Anschluß en meget vigtig del af vores historie, en historie, som aldrig må glemmes og som vi har pligt til at fortælle videre til vores efterkommere.
Jeg har været i Berlin ca. 8-9 gange. Jeg har dog aldrig været der før efter murens fald. Det er altid en fornøjelse at besøge byen, jeg/vi finder altid nye steder at udforske. Jeg er især glad for det tidligere øst-Berlin og har hvergang boet her, i nærheden af Alexander Platz. Sidste gang var for snart 5 år siden til 25 års jubilæet for murens fald, det var en kæmpe oplevelse. I år går turen derned til 30 års jubilæet, glæder mig til endnu et gensyn med byen og spændt på om det bliver en lige så dejlig oplevelse som fejringen for 5 år siden. Jeg ville elske at vinde bogen i billeder fra Berlin. ?
Den skal jeg læse den må jeg vinde
Jeg oplevede Murens fald midt i min gymnasietid, og skrev historieopgave om Tysklands samling. Det var et definerende moment for min generation. Jeg nåede i øvrigt at oplevede den tryggede atmosfære i Østberlin i 1987 inden Murens fald, og glæder mig over den positive udvikling forankret i historien menneskeligt, økonomisk og arkitektonisk bl.a. med Kongeslottets genopbygning.
Første gang jeg besøgte Berlin stod muren foran Brandenburger Tor og man kunne fra østsiden kun se muren og heller ikke komme tæt på den. Når jeg nu besøger Berlin, skal jeg altid igennem Brandeburger Tor. Det er for mig et symbol på frihed.
Elsker Berlin og kan ikke få nok. Bogen vil helt sikkert udvide min viden
Første gang jeg var i Berlin var i 1974. Det var med min tysklærer og resten af 8. Klasse. Særligt kigget ud over Potsdamer Platz, skiltet “You are now leaving the American sector” da vi skulle ind i Østberlin og ikke mindst den mærkbare anden stemning der var på den anden side. Stærke indtryk og derfor var begivenhederne i 1989 af ekstra betydning. Siden har vi besøgt Berlin mindst 2 gange om året og det kan ikke afvises at sønnens semester på Humboldt Universitet er inspireret af forældrenes oplevelser:-)
Med venner i det daværende DDR har Murens Fald betydet, at de pludselig også kunne besøge os i Danmark, hvilket var meget stort for begge parter. Min venindes far var henne og slå små stykker mur af til os, som vi fik ved første gensyn efter Murens fald. Jeg har selvfølgelig stadig mit stykke.
Muren blev sat op på min 11-års fødselsdag og har fyldt en del siden da.
At muren blev fjernet igen er et af miraklerne i mit liv. Som da mine forældre oplevede, at krigen sluttede.
Jeg har læst første kapitel i POV International. Meget inspirerende og virkelig interessant.
Jeg var i Berlin i -78 med ungdomsskolen og besøgte vores lærers moster i Øst. Det var en vild oplevelse som stadig sidder i kroppen efter måske 20 efterfølgende besøg i byen. Vores absolut ynglingsby som vi har besøgt med alle 3 unger på alle tider af året.
Jeg var i Berlin i 1992 som stor skoledreng. Jeg købte et lille stykke af Muren som enhver anden turist, men forstod ikke den monumentale historie. Som voksen har jeg besøgt Berlin flere gange og gang på gang fået afdækket lag på lag af denne verdenshistoriske perle. Jeg vil meget gerne læse Lykke Friis’ nye bog. Vh Thomas
Min familie og jeg elsker Berlin og besøger så tit vi kan. Desuden havde min farfar tilknytning i Østberlin. Så vil meget gerne eje bogen.
Murens fald betød for mig, at det begyndte at gå op for mig, hvilket regime østtyskerne havde levet under. Og at det foregik så tæt på Danmark er stadig svært at forstå.
Jeg har fulgt Muren. Sad i sofaen i Brønshøj i august 1961 og så i s/h-fjernsyn da Muren blev bygget og hverken jeg eller mine forældre kunne forstå bygningen af denne mur. Fulgte udviklingen besøgte byen første gang i 1969 og har siden været der over 50 gange. Sad i min egen sofa og så Muren bryde sammen i 1989. Så Berlin har fyldt meget i mit liv. Holder også foredrag om den.
Det var stort…og nærmest uvirkeligt!! Vi sad klistret til fjernsynsskærmen….hvad kunne det ende med?? Det skete, og vi græd og jublede med vores naboer i syd!
Jeg besøgte Berlin første gang lige inden Murens fald.
Nu fejrer jeg Nytår i “ min by”- gerne hvert år.
Berlin murens falder en fantastisk historie.
Håber jeg vinder bogen. Kan ikke få nok af Berlin.
Sidder og skriver en bog hvor Murens fald er en central pointe: Det der skete om aftenen ved Bôsebrucke oppe på Bornholmerstrasse, stadig vildt, stadig ubegribeligt. Ku godt bruge Lykke Friis bog. Hun er dygtig.
Berlin er og bliver vores andet hjem. Vi skal derned mindst 2 gange om året, og finder altid nye spændende ting fra tiden omkring murens fald . En ting vi ærgrer os over er at vi ikke kom til Berlin, mens den stadig var opdelt . Der må vi ty til bøgerne og læse om det. Berlin er den bedste storby i Europa .
Min familie og jeg elsker at være i Berlin. Når året er omme, så har jeg været i Berlin 4 gange dette år og vi skal naturligvis ned og fejre 30-året for Murens Fald.
Min datter og jeg har en plan om, at vi vil gå så langt som muligt langs muren og indtil videre har vi gået ca. 16 km.
Jeg vil elske at sidde en kølig vinteraften med slumretæppet og læse Lykkes bog.
Som tysklærer i 80’erne fulgte jeg naturligvis meget med i begivenhederne i de to tysklande. Men var også både i Vest og Østberlin med store klasser.
Jeg troede ikke det mindste på, at muren nogensinde ville falde. Det hele virkede meget fastlåst og kontrolleret. Jeg husker tydeligt, hvordan vi kørte med bus ud til Potsdamer Platz gik op på en rampe og kiggede over muren.
Herfra kunne vi også se indemurensom , som var ca. 40m fra den “rigtige” mur.Det gjorde stort indtryk også, de gange vi gik igennem den berømte/ berygtede Friedrichstrasse grænseovergang. Billedet af amerikaneren, som hvert år den 13. august ( murens opførelsesdato )kravlede op på muren og siddende på røret begyndte at hakke løs på den, brugte jeg tit i undervisningen. De mange flugtforsøg over og under muren var også spændende læsning. Historien om Peter Fechter, den meget unge murersvend som i sit forsøg på at forcere muren blev skudt, og som de østtyske bare lod ligge blødende var også grum læsning. Jeg og nogle kolleger var til 25 års jubilæet for murens fald og har allerede bestilt billetter til 30 års jubilæet.
Den fredelige revolution, som murens fald var, fortjener at blive fejret igen og igen!
Jeg ville sætte stor, stor pris på at vinde en af bøgerne. Oplevede i september ’89 en tur til Warszawa og Krakow i gymnasiet, som på det tidspunkt virkelig var bag jerntæppet. Murens fald har stor betydning for mig, så meget at jeg, sammen med min mand og et par gode venner, var i Berlin for 5 år siden til jubilæet for 25-året for “Mauerfall” – en oplevelse og fest jeg aldrig vil glemme.
Begyndte at tro på, at 3. verdenskrig alligevel ikke var nært forestående ?
Desværre nåede jeg ikke at besøge Berlin før murens fald. Men hvor skal jeg begynde…, jeg har været mange gange i Berlin, og er blevet rørt langt ind i sjælen af historiens vingesus. De mange historier, som er så svære at begribe og så vigtige at fortælle igen og igen. Jeg bliver ved med at komme, bliver aldrig færdig i Berlin. Ville nyde bogen i fulde drag…
Jeg har fulgt med i Berlins omtumlede historie lige så længe jeg kan huske d.v.s fra før muren blev opført og glædet mig lige siden det igen blev muligt at gå igennem Brandenburger Tor. Jeg vil glæde mig til at læse bogen.
Jeg er for ung til selv at kunne huske tiden før 1989, men perioden der omkring har haft stor betydning for min tysk undervisning og for mine år, hvor jeg var bosat i Berlin og hvor jeg lærte byen rigtig godt at kende. At man stadig kan se de mange spor fra før 1989 gør stort indtryk på mig hver gang jeg er i Berlin og Tyskland. Og jeg vil meget gerne lære mere herom gennem bogen.
Berlinmuren var for mig symbolet på opdelingen i Europa. Jeg var i Kina – væk fra 9.9.89 til 1.9.90 – midt i det hele faldt muren, og det var meget sparsomt, hvad vi hørte om det. Så rejste fra et Europa og kom hjem til et helt andet.
Brugte meget tid i Berlin og mange andre steder i Østeuropa i 90erne.
Var i Berlin til fejringen af 25-året for Berlinmurens fald og følte jeg endelig fik fyldt det hul i historien, som jeg havde haft siden 1989.
Tager måske derned nu i november.
Jeg har oplevet Berlin både før og efter murens fald, synes det er en fantastisk by, men lige så vigtigt har det været nu at kunne besøge gamle kulturbyer i det tidligere DDR, besøgte Weimar og Leipzig i 1974 som studerende, gensynet med disse byer, har været så spændende.
Murens fald var afgørende for resten af mit livs måde at opfatte menneske- og frihedsrettigheder på. Med en kammerat rejste jeg kort efter i en lejet bil tværs gennem Berlin (øst/vest – og muren stod endnu), videre til Prag, Budapest – og til det første frie valg i Bukarest. Jeg var yngste journalist og ret nyansat på Jyllands-Posten og interviewede andre unge mennesker fulde af håb. Det håb om frihed må ikke glemmes. Jeg selv har bidraget til, at det ikke sker uden nogen råber op, med bogen Koldfronter (.dk) fra 2017 – en spændingsroman skrevet i lyset af nye spændinger (koldfronter) mellem europæiske NATO-lande og Rusland. Rent deja vu. Lykkes bog med fortællinger gennem billeder synes som et stærkt vidnesbyrd om, at vi skal lære af historien og ikke svigte den arv, som vi har fået fra modige mennesker. Den bog må jeg eje 🙂 Vh Keld Broksø
Vi boede i Østberlin den 9. Nov, opdagede først at muren var væltet om morgenen den 10. Der var en meget spændt stemning Ingen troede rigtig på det,
Der var kø ved alle overgange, vi boede tæt på Henrich Heine Strasse og der var trabanter over alt.
Vores tid i Tyskland sluttede der. Men føler stadig meget tilknytning til Berlin. Deltager i festlighederne den 9. Nov.
Murens fald er for mig et bevis på demokratiets sejr – og hvor svært det også er at opretholde det. Det er ligeledes et symbol på vores individuelle frihed til at tænke frit og bevæge os frit over grænser.
Jeg opnåede aldrig at besøge øst før murens fald, det nærmeste var at stå ved jerntæppets pigtråd og ingenmandsland i Harzen. Til gengæld var jeg til The Wall koncerten for 30 år siden på Potsdamer Platz, som var et stort, bart grusareal.
Jeg var på studieophold i Moskva i efteråret 1989.
7. november fejredes årsdagen for “den store socialistiske oktoberrevolution” med balloner, flag, bannere, blomster, skilte og tanks… Der var fyrværkeri om aftenen, men det var for koldt at være udenfor – vi skævede til fyrværkeriet på vores lillebitte sort/hvid-tv.
8. november var temperaturen 0 grader. Inde i centrum på Den røde Plads og på hovedgaden hang der nogle enkelte røde bannere og posthuset var pyntet i gårsdagens anledning.
Den 9. november var jeg langt, langt uden for centrum for at se en fantastisk teateropsætning af “Mesteren og Margarita”. Det var mørkt. Det var frostvejr. Der var stille overalt.
10. november var en ballet-forestilling (med dansere fra SanFransisco) aflyst. Ingen vidste hvorfor.
11. november kom de første rygter os for øre: at grænsen mellem BDR og DDR var åbnet den 9. november. En vesttysk medstuderende havde opsnappet nyheden på sin transistorradio. Men vi troede i forvejen ikke på alt, hvad han sagde.
De østtyske studerende og de vesttyske studerende begyndte i de følgende dage pludselig at snakke sammen.
Jeg håber, at Murens Fald betød, at man bedre tør/turde snakke med hinanden.
(Men jeg er usikker på, om den lettelse, som Murens Fald betød, burde være ved at være afløst af frygt for/opmærksomhed over for en anden slags overvågning via iphones og internet.)
“I follow the “Moskva” – down to Gorkij Park.” – listening to the winds of change.
Jeg var i Berlin første gang i mit liv i juni 1989. Min familie var ikke meget for at tage turen med toget over til Østberlin, men jeg insisterede. Vi tog toget over, stod af ved Friedrichstrasse og stod i kø i Tränenpalast. Vi tvangsvekslede 10 østmark pr næse – jeg har stadig mine 10. Besøget i Østberlin glemmer jeg aldrig. Vi var der en søndag, og Unter den Linden var nærmest øde. Vi stod og kiggede mod Vest ved Brandenburger Tor, og vi stod åbenbart stille for længe, for en vagt bad os om at ‘bevæge os’.
Vi var glade og lettede over at vende retur til Vestberlin, men jeg var også rystet over det, jeg havde set.
Da muren faldt senere samme år, var det helt helt fantastisk at se de steder, vi havde været.
I foråret 1990 kørte jeg med min tyske kæreste til Berlin. Bare sådan. Det havde aldrig tidligere været en mulighed. Vi følte, at verden lå for vores fødder – der var ikke længere nogen grænser og mure.
Den følelse glemmer jeg aldrig – og den kommer igen, når jeg hører ‘Wind of change’ med Scorpions <3
Jeg var en ung knægt, da muren faldt, og forstod nok ikke betydningen dengang, men med årene har det været meget interessant i at se den glæde, som det skabte dengang, og følge med i udviklingen mellem øst- og Vesttyskland den dag i dag.
Krydser fingre for at være en af de heldige, da jeg tror bogen er rigtig spændende.
Jeg besøgte Berlin for første gang i mit 54 år lange liv i Påsken 2019. Jeg blev både imponeret og fascineret under dette besøg og da turen gik retur mod Danmark var det med et kæmpe ønske om at besøge Berlin igen.
Jeg voksede op med muren som en del af min bevidsthed og som et faktum. Ingen troede for alvor på at den bare en dag ville forsvinde. Da det skete gav det mig inspirationen til at alt kan lade sig gøre, verden udvikler sig faktisk. Det var stort i 1989 at kunne se sådan på den kolde krigs æra. At verden så ikke kun blev bedre, lærte jeg og alle andre sidenhen. Men alligevel.
Jeg passerede zonegrænsen, som 16 årig i julen 1960, altså før muren blev bygget. Det var med stor rædsel, jeg måtte acceptere, at min bagage blev gennemrodet og mit pas blev voldsomt undersøgt. Jeg var alene og skulle besøge en familie i Vestberlin.
September 1962 var jeg igen i Berlin, men denne gang var det en voldsommere oplevelse. Muren var jo blevet bygget i mellemtiden, så jeg måtte fra Friedrichstrasse Bahnhof videre gennem Tranenpalast, (for at komme til perronen for udlændinge) der var spejle, så grænsebetjentene kunne observere mig bagfra, uden min viden, om jeg gemte noget. Metoder som fik mig til at føle mig kriminel.
Disse oplevelser har gjort så voldsomme indtryk på mig, at tårnene trillede ned af kinderne på mig, da jeg i tv 9. november 1989, så muren blive åbnet i Berlin.
Velvidende, at jeg nu kunne gense både Øst og Vestberlin, uden den angst, jeg havde haft i mig.
Besøg senere i Tranenpalast, kan dog stadig give mig kuldegysninger.