Restauranter: Her spiser I den helt særlige kærestemiddag eller markerer jeres mærkedag i Berlin

Vild med Berlin har samlet en række personlige anbefalinger til restauranter i Berlin, der både leverer mad i topklasse, god service og hyggelige omgivelser.

Restaurant Oderberger ligger i rustikke lokaler, hvor der tidligere blev produceret varme og el til en badeanstalt.

Berlin har tusindvis af restauranter. I alle prisklasser, kvalitetsniveauer og med kulinarisk inspiration fra hele verden. Så når man sidder hjemme i Danmark og planlægger at bestille bord på en restaurant til fx en bryllupsdag, rund fødselsdag eller anden mærkedag, kan det virke lidt uoverskueligt at finde det helt rigtige sted. Restauranten, der både kan levere madoplevelser i topklasse, en god betjening, og hvor man føler sig godt tilpas – og som måske oven i købet kan byde på en spændende indretning og en spektakulær udsigt.

For nylig bad en af følgerne på vores Facebook-side om hjælp til at finde en god restaurant, hvor hun og hendes mand kunne fejre deres årsdag. Hendes stikord lød: ”En rigtig romantisk restaurant, hvor man gerne må være pænt påklædt”.

Opslaget gav en lang række tip til gode restaurantoplevelser. Dem har vi samlet herunder til inspiration til alle andre, der er på udkig efter en god restaurant i Berlin til en særlig lejlighed – eller bare fordi man har lyst og kan.

CHARLOTTENBURG-WILMERSDORF

Restaurant Heising
Klassisk fransk køkken. ”En tidslomme og bestemt et besøg værd, både stemningsmæssigt og et godt fransk køkken. Var der for et par år siden, hvor det ældre ægtepar opvartede og forkælede os og vores medrejsende på den bedste måde.”
www.restaurant-heising.de – Rankestrasse 32, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Nuovo Mario
Finere italiensk/Middelhavsinspireret køkken. ”Fantastisk restaurant – og så er der et teater ved siden af!”
www.nuovomario-berlin.de – Fasanenstrasse 12, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Neni Berlin
Kulinarisk mosaik af middelhavs-, persiske og østrigsk inspiration. ”En dejlig restaurant på 10. etage med udsigt over zoo. Vi var meget begejstrede. Bordbestilling obligatorisk.” www.neniberlin.de – im 25hours Hotel Bikini Berlin, Budapester Straße 40, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Hugos
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. Gourmetkøkken med tyske og regionale kvalitetsråvarer med international inspiration. Ligger på 14. etage i Hotel Inter Continental. ”Fantastisk udsigt, mad og service.”
www.hugos-restaurant.de – Budapester Strasse 2, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Grace Berlin
Moderne asiatisk-europæisk fusionskøkken. Ligger i Hotel Zoo Berlin. ”Meget smukt sted og lækker mad.”
www.Grace-Berlin.com – Kurfürstendamm 25, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Ottenthal
Har Michelin-anbefalingen Bib Gourmand 2018. Østrig-inspireret køkken, der bl.a. er kendt for sine gode wienerschnitzler. ”Pragtfuld mad og ditto vine, god stemning og pænt påklædte mennesker”.
www.ottenthal.com – Kantstrasse 153, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Brasserie Lamazére
Traditionelt fransk køkken.
www.lamazere.de – Stuttgarter Platz 18, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

Bellucci
Italiensk køkken. ”Vi havde reserveret bord her nytårsaften. Absolut et besøg værd.”
www.belluccis.de – Kurfürstendamm / Brandenburgische Str. 35, Berlin-Charlottenburg-Wilmersdorf

FRIEDRICHSHAIN

Restauranten Michelberger Hotel
Moderne, rustikt køkken baseret på økologiske og regionale sæsonvarer. ”Virkelig god mad og superhyggeligt – dog måske ikke ”all fine dining”.
www.michelbergerhotel.com – Warschauer Strasse 39-40, Berlin-Friedrichshain

Schneeweiss
Moderne tysk/østrigsk/fransk fusionskøkken. Restauranten er indrettet helt i hvidt og beliggende midt i det pulserende klub- og barområde i Friedrichshain.
www.schneeweiss-berlin.de –  Simplonstrasse 16 – Berlin-Friedrichshain

MITTE

Tim Raue
Restaurant med 2 Michelin-stjerner. Moderne asiatisk inspireret fusionskøkken. ”En virkelig god restaurant – klasse, men også dejlig casual. 2 stjerner af de fine – men mange flere stjerner fra mig”.
www.tim-raue.com – Rudi-Dutschke-Strasse 26, Berlin-Mitte

Pauly Saal
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. Moderne tysk gourmetkøkken.  Indrettet i en gammel gymnastiksal i en tidligere jødisk pigeskole. ”Jeg har holdt bryllupsdag på Pauly Saal. Meget pænt og hyggeligt sted.”
www.paulysaal.com – Auguststrasse 11-13, Berlin-Mitte

Lorenz Adlon Esszimmer
Restaurant med 2 Michelin-stjerner.  Moderne europæisk-inspireret gourmetkøkken, hvor man kan vælge at sidde i spisesalen med fine paneler og pejs eller i biblioteket. Ligger i det eksklusive historiske Hotel Adlon Kempinski ved Brandenburger Tor. ”Dyrt, men en fantastisk oplevelse.”
www.lorenzadlon-esszimmer.de – Unter den Linden 77, Berlin-Mitte

Horváth
Restaurant med 2 Michelin-stjerner. Moderne tysk gourmetkøkken.
www.restaurant-horvath.de – Paul-Lincke-Ufer 44A, Berlin-Mitte

Reinstoff
Restaurant med 2 Michelin-stjerner. Moderne tysk gourmetkøkken. Ligger i ”Edison Höfe”, historiske bygninger, hvor Tysklands første elpærer blev fremstillet for et århundrede siden. ”Super smukt og afslappet. Og maden er bare ubeskrivelig.”
www.reinstoff.eu – Schlegelstraãÿe 26c, Berlin-Mitte

Refugium
Moderne tysk gourmetkøkken. Ligger i historisk bygning med smukke barokke hvælvinger på Gendarmenmarkt. ”Super mad og super betjening”.
www.restaurant-refugium.de – Gendarmenmarkt 5, Berlin-Mitte

Rotisserie Weingrün
Moderne tysk/østrig-inspireret køkken. Tilbyder bl.a. retter med kylling og laks tilberedt på grill.
www.rotisserie-weingruen.de – Gertraudenstrasse 10, Berlin-Mitte

Rutz
Restaurant med 2 Michelin-stjerner. Moderne middelhavsinspireret gourmetkøkken.
www.rutz-restaurant.de – Chausseestrasse 8, Berlin-Mitte

PRENZLAUER BERG

Kochu Karu
Har Michelin-anbefalingen Bib Gourmand 2018. Koreansk-spansk fusionskøkken.”Det vil være et perfekt sted for en god middag for to”.
www.kochukaru.de – Eberwalderstrasse 35, Berlin-Prenzlauer Berg.

Restaurant Oderberger
Finere tysk og regionalt køkken. Ligger på tre niveauer med en samlet højde på 15 meter i det tidligere kraftvarmeværk tilhørende badeanstalt Oderberger Strasse.
www.restaurant-oderberger.berlin – Oderberger Strasse 57, Berlin-Prenzlauerberg

KREUZBERG

Nobelhart & Schmutzig
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. ”Moderne tysk kogekunst af fineste karakter”.
www.nobelhartundchnutzig.com – Friedrichstrasse 218, Berlin-Kreuzberg

Volt
Nyfortolkning af traditionelle berlinske og tyske retter. Indrettet i et gammelt elværk.
”Super mad, vin og betjening.”
www.restaurant-volt.de – Paul-Lincke-Ufer 21, Berlin-Kreuzberg

Richard
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. Moderne tysk gourmetkøkken.
www.restaurant-richard.de – Köpernicker Strasse 174, Berlin-Kreuzberg

NEUKÖLLN

Eins44
Moderne tysk sæsonkøkken. Afslappet og trendy restaurant indrettet i en industrihal, hvor der tidligere blev fremstillet essenser til likører, i den tredje gård i Otto-Reichel-Höfe.
www.eins44.com – Elbestrasse 28/29, Berlin-Neukölln

LICHTENBERG

Skykitchen
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. Moderne tysk gourmetkøkken, placeret på 12. etage designhotellet Vienna House Andel’s Berlin med en fantastisk udsigt over byen. ”Klasse oplevelse”.
www.skykitchen.berlin – Landsberger Allee 106, Berlin-Lichtenberg

POTSDAM

Restaurant Friedrich Wilhelm
Restaurant med 1 Michelin-stjerne. Moderne tysk gourmetkøkken. Placeret i en træbygning i smukke grønne omgivelser på Hotel Bayrisches Haus. “Det her er ubetinget STEDET!”
www.bayrisches-haus.de – Im Wildpark/Elisenweg 2 – Potsdam

En tanke om "Restauranter: Her spiser I den helt særlige kærestemiddag eller markerer jeres mærkedag i Berlin"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *