Mikael Busch fortæller om sine dokumentariske bøger ”Knud og Vera” og ”Lenz” søndag 25. november 2018 kl. 14 på Berlin Bar.
Begge bøger har danskere i centrale roller i spændende historier om angiveri og spionage. Knud Wollenberger spionerede endda mod sin egen kone, der var aktiv i den østberlinske fredsbevægelse. Hun finder først ud af det to år efter Murens fald.
Mikael Buschs bøger bygger på omfattende research i bl.a. Stasis arkiver og har en undersøgende tilgang til emnet: Hvordan kan begavede unge mennesker finde på at arbejde som agenter for et undertrykkende system med omfattende overvågning?
Entréen er gratis, men støt gerne vores vært, Berlin Bar, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.
Deltagelse i begivenheden kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook-begivenheden, om du har tænkt dig at komme. Forvent ikke, at der er siddepladser til alle. Der plejer at være fyldt ganske pænt op i den hyggelige bar med berlinerstemning.
Vil du være sikker på at få information om Vild med Berlins arrangementer i Hovedstadsområdet, er det en god idé at melde dig ind i Facebook-gruppen “Vild med Berlins Stammtisch i Hovedstaden”.
Stammtisch #4 på Berlin Bar Tidspunkt: Søndag 25. november 2018 kl. 14
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg
Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins 4. Stammtisch-arrangement
Overvejer du at holde jul eller nytår i Berlin? Så tjek denne stribe anbefalinger af gode restauranter, der tidligere har holdt åbent på decembers store højtider, og andre tips fra følgere af Vild med Berlins side på Facebook.
(Indlæg er senest opdateret med restauranttips den 9. december 2019)
Hvor går vi hen og spiser i Berlin juleaften? Hvem kan anbefale en god restaurant, der holder åbent nytårsaften? Hvor oplever man bedst fyrværkeriet og festen nytårsaften i Berlin? Variationer af disse spørgsmål er her sidst på året lige så sikre i mailboksen hos Vild med Berlin som amen i kirken.
Herunder har vi samlet nogle af de anbefalinger og tips, der er kommet, når vi har slået spørgsmålene op på Vild med Berlins Facebook-side. Restauranterne er for det meste afprøvet nytårsaften, men hvis ellers de har åbent juleaften, kan anbefalingerne jo lige så godt gælde der.
Tjek selv på restauranternes hjemmeside eller via mail at de rent faktisk også holder åbent jul og nytår i år. Det er en god ide at bestille bord på forhånd – gerne i rigtig god tid. Mange tyskere spiser selv ude juleaften og nytårsaften, så der er rift om pladserne de gode steder.
Se de anbefalede restauranter nederst i dette indlæg.
Der er i øvrigt også kommet et par gode råd i almindelighed vedrørende nytårsaften i Berlin. Rigtig mange berlinere går på restaurant den aften, og endnu flere kommer til det store nytårsshow ved Brandenburger Tor.
”Kæmpe opbud af politi. Alt omkring Brandenburger Tor er spærret af. Vi var der ca. kl. 19.30, og det var umuligt at komme ind. Men mange festlige mennesker og flot fyrværkeri,” skrev Dorte Lander Andersen, da vi bad om de berlinervildes erfaringer.
Og Peter Vogt kom med en anbefaling: ”Hvis man gerne vil være på første række ved Brandenburger Tor, så skal man være igennem inden kl. 15.30. Efter kl. 16.00 er der fyldt op. Der må ikke medbringes drikkevarer. Husk varmt fodtøj.”
Foto: Rasmus Funder
Udsigt til fyrværkeri?
Hvor er de bedste steder at se fyrværkeri? Måske kan du blive inspireret af en oversigt fra ”Mit Vergnügen”.
Om åbningstider i Berlin jul og nytår
I Berlin er den 24. og den 31. december almindelige arbejdsdage, hvor butikkerne også holder åbent. Det gælder dog IKKE, hvis datoerne falder på søndage – så holder butikkerne lukket.
I Berlin må butikkerne nemlig kun holde søndagsåbent på bestemte søndage om året, og søndag i forbindelse med jul og nytår er normalt ikke blandt disse datoer.
Typisk holder butikkerne dog kun åbent til først på eftermiddagen den 24. og 31. december – tjek evt. åbningstider på butikker og centres hjemmesider.
Har du brug for at købe dagligvarer i Berlin på søndage, hvor butikkerne holder lukket, så kan du gøre det i supermarkeder på byens større banegårde, som godt må holde søndagsåbent hele året.
Alliierten Museum i Dahlem har fri entré og åbent både julehelligdagene og 1. januar.
Museernes åbningstider
Det er lidt vanskeligere at danne sig et overblik over museernes åbningsdage omkring jul og nytår, fordi mange af dem ikke har en fast oplysning om det på deres hjemmesider. En stikprøve tyder på, at de holder lukket 24. og 31. december, men til gengæld har åbent i julehelligdagene 25. og 26. december samt nytårsdag 1. januar,
I stedet for at ligge og glo på skihop i Garmisch-Partenkirchen i tv kunne det måske være et interessant alternativ at bruge årets første dag på et besøg på fx DDR-museet i Prenzlauer Berg eller Alliierten Museum i Dahlem, som er to af de museer, der har åbent denne dag.
De Berlinervilde anbefaler disse restauranter (i tilfældig orden):
Restaurant Alvis
Albrechtstrasse 8
10117 Berlin https://www.alvis-restaurant.de
Vi fejrede nytårsaften for et år siden (i 2018) på Restaurant Alvis. Det var super godt! Tip fra Frank Jensen.
Bellucci https://belluccis.de
Brandenburgische Str. 35
Ecke Kurfürstendamm
10707 Berlin
Perfekt til en romantisk nytårsmiddag. Tip fra Christina Grejs Stobberup.
A Mano http://www.amano-ristorante.de/
Strausberger Platz 2
10243 Berlin
“A Mano” på Strausberger Platz serverer den skønneste nytårsmiddag og gode italienske vine. – Anbefalet af Susanne Borring Bak
Ach! Nico! Ach! http://www.achnikoach.de
Kurfürstendamm 97-98
10709 Berlin Græsk restaurant på Kurfurstendamm 97-98. God mad, bla, græske specialiteter, hurtig og venlig betjening. Tip fra Carsten K. Olsen
Restaurant PILA http://www.restaurant-pila.de
Weinstrasse 11
10249 Berlin Restaurant PILA – Kleines DDR Museum – rigtig god og grundig tysk mad – mange arrangementer – meget speciel oplevelse – se deres hjemmeside – (PILA er forkortelsen af den østtyske ungdomsorganisation Pioneer Lager). Tip fra Carsten K. Olsen.
Solar https://www.solarberlin.com
Stresemannstrasse 76
10963 Berlin “Solar” i Stressemannstraße er super – og udsigten fra 16. etage er fantastisk?(Der er lounge/bar på 17. etage. Tip fra Niels Overgaard.
Bellucci https://belluccis.de
Kurfürstendamm/Brandenburgische Strasse 35
10707 Berlin
Virkelig lækker italiensk restaurant. Tip fra Dorthe K. Andersen.
Ottenthal www.ottenthal.com
Kantstrasse 153
10623 Berlin En lille østrisk restaurant med den bedste service, de ligger nr. 1 på top 15 over bedste wienerschnitzel i Berlin, vi har været der en del gange, og kommer gerne igen – HUSK at bestille bord, der er altid fuld booket??velbekomme??????. Tip fra Martin S. Petersen og fra Dorte Kildsgaard.
Zur Letzten Instanz https://zurletzteninstanz.com/de/
Waisenstrasse 14-16
10179 Berlin
Spiste her nytårsaften 2014, og det var – som altid – super og en rigtig god stemning. OBS. Jeg havde bestilt bord et halvt år i forvejen 🙂 Tip fra Dan Reedtz.
Restaurant Paaris Moskau https://paris-moskau.de
Alt-Moabit 141
10557 Berlin
Anbefaling fra Åse Jensen.
Rises Delicacies www.risesdelicacies.com Veteranenstrasse 25
10119 Berlin Jeg spiste julemiddag påRises Delicaciespå Veteranen Str. sidste år (2018). En skøn ægte græsk delicatesseforretning & restaurant, hvor ejer, kok og madnørd Vasiliki brænder for ægte social dining, serverer og fortæller entusiastisk om autentisk græsk mad. Absolut anbefalelsesværdigt! Tip fra Peter Halskov.
Petrocelli http://petrocelli.de
Kurfürstendamm 36
10719 Berlin Min datter har holdt nytår- middag her flere gange med veninder. Savigny Platz ved KuDam. Tip fra Inge Eklund.
Luardi Berlin
https://www.luardi-berlin.de
Kantstrasse 60
10627 Berlin
Et besøg værd. Italiensk – lækker mad, rimelige priser, god service og hyggeligt. Tip fra Jonas Kjær.
Ganymed http://ganymed-brasserie.de/le-restaurant/
Schiffbauerdamm 5
10117 Berlin
Ganymed! – Christina Madsen (i et svar til en, der skal fejre nytår alene i Berlin, og som ledte specielt efter et godt sted for voksne).
Solf Sauna http://www.solfsauna.de/
Bundesallee 187
10717 Berlin
Vi har et par år holdt nytår i Solf Sauna – et wellness sted, som ligger øverst i et højhus med en fantastisk udsigt over Berlin. En fordel er, at man ikke behøver at tænke på festtøj. En badekåbe er rigelig. Aftenen igennem er der forskellige saunagus. Der var et rigtig godt tag selv-bord med i prisen, som var ca. 400 kr. eksklusiv drikkevarer for fire år siden, da vi var der sidst. Der kommer mange stamgæster så jeg tror ikke de reklamerer særlig meget med det – Lars Eriksen.
Heising http://www.restaurant-heising.de/Restaurant_Heising/Willkommen.html
Rankestraße 32
10789 Berlin
7 retters menu hos Heising – fransk restaurant – Frank Jönsson
En tidligere anbefaling af restaurantens franske køkken lød sådan her på Vild med Berlins Facebookside:
”En tidslomme og bestemt et besøg værd, både stemningsmæssigt og et godt fransk køkken. Var der for et par år siden, hvor det ældre ægtepar opvartede og forkælede os og vores medrejsende på den bedste måde.”
Clärchens Ballhaus https://www.ballhaus.de/en/startseite.html
Auguststraße 24
10117 Berlin
Clärchens Ballhaus med mad, fest og dans til DJ og levende musik, fantastisk stemning i skønt, gammelt dansehus for alle aldre, unge, halvgamle og gamle ??? Køb billetterne online i god tid ? Vi fejrede nytår der sidste år, og det var perfekt. Anbefalet af Lotte Rosgård
Nytårsmiddag på Michelberger Hotel www.michelbergerhotel.com
Warschauer Strasse 39-40
10243 Berlin-Friedrichshain
Kulturbrauerei http://www.silvester-kulturbrauerei.de/en
Knaackstraße 97
10435 Berlin
Var her sidste år … Og i år igen. Kanon fest. Anbefalet af Preben Højlund Olsen
Nytårsmiddag på Wein-Bar Lars Rutz www.rutz-restaurant.de
Chausseestrasse 8
10115 Berlin-Mitte
Den særlige kærestemiddag
Et tidligere blogindlæg satte fokus på, hvor man kan nyde den romantiske middag i Berlin. Bliver du inspireret af oversigten, er det måske værd at undersøge, om der skulle være åbent – og et ledigt bord – jule- eller nytårsaften. Se indlægget:
”Her spiser I den helt særlige kærestemiddag eller markerer jeres mærkedag i Berlin”
Er du/I interesseret i at deltage i en af Berlins større nytårsfester, som fx inkluderer middag, musik og/eller et show eller en musical – eller fx fejre nytår om bord på et skib på Spree, så kan du finde en oversigt over nytårsfester på byens officielle hjemmeside: https://www.berlin.de/clubs-und-party/silvester/
Efter en pause på næsten 20 år bor danske Alice Rose igen i Berlin, hvor hun lever af musikken. Hun stortrives i byen, selv om hun ser nogle bekymrende tendenser og er meget irriteret over den voldsomme biltrafik. Læs mere om hendes meninger og årstidsaktuelle anbefalinger i hendes svar på Vild med Berlins spørgsmål.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom til Berlin første gang i 1995. Det var i januar. Jeg ankom med nattoget fra København og kom ind i et S-Bahn-tog. Der sad en række kvinder med samme slags frakke, samme slags afblegede hår og guldøreringe. Jeg blev meget overrasket og tænkte: ”Sådan nogle kvinder har vi ikke i Danmark”. Det var jo få år efter Murens fald, og jeg kunne mærke, at der var en helt anden mentalitet.
I samme uge blev gamle DDR-gadeskilte skiftet ud i et forsøg på at få øst til at se ud som vest. Man begyndte også at skifte Ampelmann-trafiklysene ud. Det blev der et ramaskrig over, og det blev heldigvis forhindret.
Med de meget brede gader opfattede jeg Berlin som Europas New York. Jeg opholdt mig mest omkring Prenzlauer Berg, hvor bygningerne var forfaldne på en meget smuk måde. Der havde jeg min første lejlighed i Oderberger Strasse.
Jeg var 19 år og havde lyst til at komme ud og opleve verden. Når det blev Berlin, skyldtes det, at jeg ikke havde ret mange penge, at jeg talte folkeskoletysk, og at det ikke var langt fra København. I første omgang blev jeg der i halvandet år.
Alice Rose på Kollwitzplatz
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
I 2016 flyttede jeg tilbage til Berlin igen. I dag er næsten alle bygninger renoverede. Alligevel synes jeg, at den store forskel i forhold til tidligere er, at man ikke dengang havde internet, og mobiltelefonen var ikke særligt udbredt. Folk skrev beskeder til hinanden på dørene, enten direkte på træet eller med små sedler. Man var meget afhængig af sit nærmiljø, hvor man i dag nemmere kan finde rundt og kommunikere med hinanden.
I 1995 var byen heller ikke så international, og der var ikke heller ikke de der fest-kvarterer. Jeg boede en overgang i Simon Dach Strasse i Friedrichshain, og den gade var helt anderledes dengang. Der var kun en købmand, som solgte ”falsches Lachs”. Der var en meget øde og forladt atmosfære. I dag er det en festgade, hvor de fleste går på bar eller ud at spise.
Jeg synes, at der både er positive og negative sider ved udviklingen. På den ene side er det jo dejligt, at der er så mange fortovscafeer og steder, man kan sidde og hygge sig. Men den lokale kolorit har det med at forsvinde i alt det turistede, når det bliver den samme slags turisthalløj, som man har i alle mulige andre storbyer.
Men jeg kan stadigvæk rigtig godt lide Berlin. Både det grimme og det skønne. Det er vanskeligt at adskille. Byen er, som den er – og altid i en rivende udvikling. Det vil den blive ved med at være, tror jeg.
Jeg bryder mig ikke om, at velhavende mennesker flytter til byen og kræver, at den skal være pæn og reguleret. Det er jo netop friheden til at kunne gøre nogle skæve og skøre ting, der gør byen speciel. Det kræver rum til nogle folk, der ikke vil leve på den gængse måde. Byen har været billig at bo og leve i, og den er ved at blive dyrere. Det betyder, at mange kunstnere og andre kreative ikke længere har råd til at leve her. At en skæv lille butik ikke længere kan åbne nede på hjørnet. Markedskræfterne maser de skæve, innovative og sjove initiativer. Den udvikling går ret stærkt lige nu.
Der er nogle få personer, der vil have, at Berlin skal være ordentlig og regelmæssig som resten af det tyske samfund. Der er for eksempel en velhavende person, der er flyttet ind i nærheden af Mauerpark. Han vil have stoppet al gøgl og musik på stedet. Han går personligt rundt sammen med politiet og sørger for, at det bliver uddelt bøder til musikere og gadehandlere, og man kan jo spørge sig selv, hvorfor én person skal have lov til at ødelægge det for rigtig mange.
Ved East Side Gallery
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Der er en meget aktiv singer-songwriter-scene i Berlin, og der er mange åbne scener. Dem finder man ikke altid så nemt på nettet. Et eksempel er Kindl Stuben på Sonnenallee i Neukölln.
Hver søndag fra kl. 19.30 kan man komme og spille to-tre numre. Det gør rigtig mange fra hele verden, ofte også nogle danskere.
Kindl Stuben er også en typisk Berlin-knejpe med god, gammeldags tysk mad, fx Spätzle og bondesalat. Det er også vegetarisk eller vegansk, og de har en god ingefærøl, som de selv står og laver.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Lige nu bor jeg i Warschauer Strasse, men hvis jeg frit kunne vælge, ville jeg foretrække det område, man kalder Kreuzkølln. Gerne i det hyggelige kvarter omkring kanalen ved Kiehlufer. Det er helt klart mit yndlingskvarter. Området er meget grønt og urbant, samtidig med at det er industrielt og roligt. Der er noget rigtig Vest-Berlin-flair over det.
I Mauerpark dengang, hvor det stadig var muligt at optræde der om søndagen uden at få en bøde.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Bilerne! Tyskland er bilens land, og man er tydeligvis fuldstændig blind for, hvor dødsensfarlig biltrafikken er, og hvor meget den forurener og støjer. Vi får stress af det. Der burde være et loft over, hvor mange biler der kan være i en by. Jeg er sikker på, at det også har en negativ betydning for menneskers mentale helbred, når man sidder der i hver sin blikdåse i tæt trafik.
Hvis jeg gik ind i politik, ville jeg have mindre biltrafik som programpunkt.
Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Det er generelt smadderhyggeligt bare at gå rundt i gaderne, især her i oktober, hvor vejret stadig er godt. Der er mange, der spiller gademusik, og der er loppemarkeder og andre markeder. Tirsdag og fredag er der tyrkisk marked i Kreuzberg. Det er helt vildt hyggeligt.
Og så er der det på Kollwitzplatz om torsdagen og om lørdagen. Der spiller jeg også selv, med min harpe, når jeg har mulighed for det. Jeg har også spillet i Mauerpark om søndagen, men nu kommer Ordnungsamt i civil og siger, at man ikke må, og hvis de ser én igen, får man en bøde. Også selv om man som jeg spiller stille musik. Det er kun ham, der arrangerer karaoke, der kan få en tilladelse til at spille i Mauerpark.
Alice Rose, født 1975. Dansk musikalkymist, sangskriver, gademusiker, danser, DJ, poet og improvisationskunstner med instrumenter, trommemaskiner, sampler og violin.
I første omgang boede hun i Berlin i halvandet år 1995-1996. Derefter har hun blandt andet boet i Prag, Amsterdam, Köln og siden 2016 igen i Berlin.
Da hun vendte tilbage til byen, troede hun, at hun ville komme til at udfolde sig som DJ og musiker inden for club-musikken, da hun allerede havde en fod indenfor. Det modsatte blev dog tilfældet. Hun begyndte at træffe på folk-musikere, spillede på gaden for at tjene til dagen og vejen, til bryllupper, i Bierhaller, til moderne dans og yogafester og åbne scener.
Hun er aktiv udøvende inden for avantgarde, indie-pop, folk, tech, house og electronica, med stor fokus på sangskrivning. Hun har udgivet fem albums i eget navn samt en lang række EP’er og singler.
Hun udsender 9. november 2018 et nyt album ” ”What To Do In The Rain”, der betegnes som ”et blødt, harmonisk, ambient, råt og gennemført album, hvor 12 sange væver sig ind i hinanden og skaber et fuldendt værk.” Albummet er udelukkende spillet i hånden med akustiske instrumenter, køkkengryder, en gammel synthesizer og på en lille hip-hop-tromme-sampler. Det er skabt helt uden computerstyring og mastreret på båndmaskine.
Nummeret ”Berlin Is For Dreamers” havde videopremiere 29. september. Se videoen herunder.
Alice Persson boede og arbejdede i Østberlin som ganske unge midt i 70’erne. Oplevelserne har hun berettet om i den velskrevne bog ”Kollega Persson”. Hun fortæller mere på Vild med Berlin og Berlin Bars 3. Stammtisch-arrangement på søndag.
Alice Persson i 1976 ved sit østberlinske hjem. Søndag 16. september 2018 kl. 14 fortæller hun om sine oplevelser i DDR ved Vild med Berlins 3. Stammtisch.
Midt under den kolde krig var Alice Persson dansk nyhedsoplæser på den østtyske Radio Berlin International. Hun blev kæreste med en kollega på radioen, men efterhånden begyndte hun at tvivle på både forholdet og troen på DDR-styret.
Det var to år i midt i 70’erne, som hun har berettet om i bogen “Kollega Persson”, der udkom i 2016.
Hør hende fortælle om denne periode i sit liv ved Vild med Berlins 3. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg.
“Kollega Persson” vil være til salg til en nedsat pris.
Entréen er gratis, men støt gerne vores generøse vært, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.
Deltagelse i arrangementet kræves ikke tilmelding, men hvis du er på Facebook, så markér gerne på Facebook-begivenheden, om du har tænkt dig at komme. Sidste gang var der ret pænt fyldt op i Berlin Bar, så forvent ikke, at der er siddepladser til alle. Er interessen overvældende, kan alle måske ikke være i lokalet.
Lysfest, nye udstillinger og danske guider, der viser rundt. Der er suppleret godt op med oplevelser inden for kultur og historie, når danskerne i stort tal tager til Berlin i skolernes efterårsferie.
Oktober er måneden med næstflest danske gæster i Berlin, og det skyldes jo først og fremmest de danske skolers efterårsferie i uge 42. Her er en række tilbud, der måske kan lokke nogle af de besøgende. Vi begynder med de åbne ture, som danske guider har slået op i uge 42.
Anders K. Jakobsen fortæller om Karl-Marx-Allee og Alexanderplatz
Normalt er han guide for lukkede selskaber, der besøger Berlin, men en sjælden gang laver Anders Kirkegaard Jakobsen også åbne ture. Det er tilfældet onsdag 17. oktober kl. 14. Emnet er Østberlins ikoniske Karl-Marx-Allee og Alexanderplatz, som begge rummer mange spændende historier. Mødested: Frankfurter Tor ved HUMANA-genbrugsforretningen.
Pris 10,- euro per deltager.
Varighed: 2 timer.
Tilmelding: Tlf. 0049 176 3807 9802 eller jakobsenanders@yahoo.dk
Fire pop up-ture og skræddersyede tilbud fra Gitte Merrild
Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995, hvor hun var på pletten og rapporterede til danske medier, da Muren faldt i 1989. Forinden oplevede hun også livet bag Muren og oprøret i DDR, og hun fulgte processen frem mod genforeningen af de to Tysklande og tiden derefter.
Denne vigtige epoke i Europas historie danner en væsentlig klangbund i hendes såkaldte pop up-ture, men der indgår også andre emner. I uge 42 her i 2018 har hun planlagt fire pop up-ture for børn og voksne. Som noget helt nyt har hun også et tilbud om, at du selv kan skræddersy sin tur i perioden 9.-20. oktober 2018.
Lene Tymoshenko arrangerer åbne ture hver dag i efterårsferien 2018.
Lene Tymoshenko fortæller om husbesættere og meget mere
Lene Tymoshenko har boet i Berlin i 26 år, og i sit firma “Berlin på Vrangen” arrangerer hun både bestilte og åbne ture året rundt. En del af turene handler om tiden med husbesættelser og den store alternative scene i Berlin efter Murens fald, som hun selv var en del af, men hun har også andre ture, der bl.a. handler om jøder i Nazi-tiden og tiden med det delte Berlin.
Hun har åbne ture hver eneste dag i efterårsferien, fra fredag 12. oktober til søndag 21. oktober. De varer 2-3 timer. En enkelt tur under navnet “Hvad gemmer forstaden” lørdag 13. oktober varer 4 timer. Læs mere på hendes hjemmeside.
Palsta i Schillerkiez serverer “enkel mad med velsmag”.
Ny vinbar med dansk køkkenchef
Og når vi nu er ved det dansk-berlinske, er det på sin plads at nævne, at det kulinariske Berlin i august blev beriget med en ny vinbar, Palsta, der ud over vin serverer “nordisk comfort food“, som ifølge den danske køkkenchef Filip Søndergaard også kan beskrives som “enkel god mad med velsmag”.
Spreeradios madanmelder Per Meurling har besøgt restauranten og giver den fem stjerner med ordene “Skandinavisch in Berlin essen … Riesen Potenzial!”
“Palsta” ligger på den østlige kant til det store, grønne område Tempelhofer Feld, hvor der landede fly indtil 2006. Navnet skulle betyde kolonihave på finsk, hvilket har den årsag, at ejeren er fra Finland. Der er åbent onsdag-søndag kl. 15-23.30. Lukket mandag-tirsdag. Se også Palstas Facebook-side.
Fredag og lørdag er det en god idé at bestille bord.
Palsta Wine Bar
Oderstraße 52
12049 Berlin
Tlf. +49 176 66697542
Festival of Lights kan opleves på Pariser Platz, men også mange andre steder i Berlin 5.-14. oktober 2018
Gå ikke glip af den gigantiske lysfest
Tager du til Berlin senest i den første weekend i efterårsferien, hvilket er i uge 41, kan du lige nå de sidste dage af “Festival of Lights”, som slutter søndag 14. oktober. Det er stor kunst, malet med lys på mange forskellige bygninger og pladser i det centrale Berlin.
På begivenhedens hjemmeside kan du downloade et kort over de bygninger og pladser, der er en del af lysfestivalen og se billeder fra tidligere års Festival of Lights. Du kan også downloade to forslag til gåruter, der leder dig forbi nogle af de flotteste lysoplevelser.
Der er også en række muligheder for guidede ture rundt i lysfestivalen. Du kan både købe guidede ture til fods, med bus, med bus kombineret med skib, med cykeltaxi, med limousine – ja, du kan sågar stige op i en luftballon og beundre lysfesten fra oven – eller du kan tage med på et fællesløb gennem den oplyste by. Vil du være sikker på at få tid til at snuppe gode billeder undervejs, kan du tage på en Fotosafari-bustur. Fotosafari-turen varer i alt tre timer med pænt lange fotostop undervejs ved nogle af de flotteste lysoplevelser, fx ved Humboldt-Universität, Staatsoper, Bebelplatz, Berliner Dom og Brandenburger Tor.
Fotoudstilling med dansk islæt I den anden ende af efterårsferien, nemlig fra fredag 19. oktober (fernisering kl. 19) til lørdag 20. oktober er der en fotoudstilling, “False Front”, hvor to unge danskere, der studerer fotografi på 3. semester på Berliner Technische Kunsthochschule, er repræsenteret. De to er Lærke Lauesen og Natascha Christina Petersen. Sidstnævnte fortæller om udstillingen:
– False Front er en udstilling kurateret af 13 fotografer, bosat i Berlin. Temaet for udstillingen er “Superficial”, og hver kunstner vil med forskellige tilgange til fotografiet og dets genre udforske konceptet “Superficial”. Politiske konflikter i Finland vil blive diskuteret, overflader vil blive udforsket, og psykiske facader vil blive udtrykt.
Lørdag kan udstillingen ses indtil kl. 22. Den vises på Glogauair, Glogauerstr. 16, 10999 Berlin. Læs mere på begivenhedens Facebook-side.
Ny udstilling på den nordiske ambassade Der er ikke noget dansk over den nye udstilling “Arkitektur og landskab i Norge” i Felleshuset på den nordiske ambassade. Her drejer det sig om et berlinsk-norsk samarbejde, idet der er udstillet store og fantastisk smukke fotografier af den berlinske fotograf Ken Schluchtmann. Han har taget billeder af moderne arkitektur i den storslåede norske natur: Bygninger, vandrestier og udsigtspunkter. Udstillingens billeder er kurateret af Janike Kampevold Larsen, professor ved Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo (AHO). Læs mere om udstillingen her (Bemærk, at tilmelding kun var nødvendig ved ferniseringen, 5. oktober).
Der er gratis adgang til Felleshuset, og et besøg kan fint kombineres med frokost i ambassadens udmærkede kantine, hvortil offentligheden har adgang fra kl. 13 (når ambassadefolkenes frokostpause er forbi) og frem til kl. 15.
Gedenkstätte Deutscher Widerstand er fornyet Det store udstillingssted i Stauffenbergstraße, der dokumenterer den interne, tyske modstand mod nazisternes terror, er her i 2018 blevet udvidet med det meste af en etage. Under titlen “Stille Helden” fortæller den om de mange mennesker, der med livet som indsats forsøgte at hjælpe forfulgte jøder under naziregimet. “Stille Helden” lå indtil oktober 2017 i en mindre udgave i Rosenthaler Straße.
Hele Gedenkstätte Deutscher Widerstand er generelt et spændende sted, der er opdateret med den nyere forskning og med billeder, dokumenter og tekst lægger op til fordybelse. Absolut er (gen)besøg værd!
Berlin med børn
Er du i Berlin med mindre børn, kan du finde inspiration i indlægget “Berlin i børnehøjde”.
Læs Zitty og TIP Berlin
Vil man være helt opdateret med aktuelle begivenheder i Berlin, er det en god idé at bruge et par euro på købe magasinerne Zitty eller Tip Berlin. Fra Danmark kan man for 2,99 euro erhverve sig pdf-udgaverne her:
OBS! Omtalen af det gigantiske installationsprojekt “Dau Freiheit” er blevet slettet, fordi det er aflyst pga. manglende tilladelser fra myndighederne!
Efter genforeningen var Berlin en smuk og ramponeret by med uanede muligheder. Bystyret havde desværre ingen forståelse for den historisk betingede diversitet, der var byens afgørende kvalitet, mener filmdokumentaristen og postdoc ved SDU, Hans Christian Post. Det har han blandt andet dokumenteret med en film om Alexanderplatz. Hans Christian Post svarer her på spørgsmål i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første egentlige ophold i Berlin fandt sted i juli 1990. Sammen med to venner havde jeg spontant forladt en større flok venner i Sydfrankrig for med blot en tandbørste i baglommen at rejse med toget til Berlin og opleve Roger Waters opførelse af ”The Wall”. Jeg husker tydeligt, hvordan det var at ankomme ved Bahnhof Zoo, gå forbi Gedächtniskirche, videre langs Tiergarten og hen til den umådeligt store og ubebyggede Potsdamer Platz.
Alt jeg så, vakte genklang indeni. Frø, som jeg i årevis havde båret rundt på, begyndte pludselig at spire. Her mødte jeg den på en gang smukke og ramponerede modernitet og modernisme, som jeg otte år forinden havde stiftet bekendtskab med i Christiane F.-filmen, og som jeg senere som voksen har forsøgt at indfange i mine skriverier og film; og her oplevede jeg for første gang, hvordan det især er i arkitekturen, at vi fornemmer historiens vingesus.
Det blev en magisk aften. Ikke så meget på grund af koncerten, men på grund af den stemning af utrolige muligheder og uanet frihed, som hele tiden lå i luften. Det var, som om vi stod i et stort og varmt helle. Her så vi for første gang helt tydeligt, at den Kolde Krig var afsluttet, og at en ny tid var under opsejling. Præcis som Berlin med den endnu tomme Potsdamer Platz havde alle muligheder i verden for at blive en ny og bedre by, havde vi alle muligheder i verden for at skabe en ny og bedre fremtid for alle.
Sådan føltes det i det mindste.
Efter koncerten drog vi tilbage til Bahnhof Zoo, hvor vi sammen med titusindvis af andre koncertgængere sov trygt og godt på banegårdens gulv (også hvad det angår, var der en særlig rummelighed i byen den aften), inden vi om morgenen tog toget tilbage til Frankrig.
Fra den sidste koncert i Palast der Republik under Zwischennützung i 2005. Hans Christian Post optrådte (som sanger) med sit daværende band, Christiania.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
I dag er Berlin mit andet hjem. Og længe var byen mit første hjem. Jeg studerede og arbejdede hernede fra 2002 til 2009 og havde egentlig tænkt, at det skulle være os to for evigt. Men i 0’erne kradsede krisen slemt. Arbejdsløshedstallene lå konstant på omkring 20 procent. Og selvom jeg havde held til at finde arbejde, bl.a. i dokumentarfilmbranchen, var lønnen i reglen så lav, at det ikke syntes holdbart i længden.
Men selvom 0’erne var kriseprægede, står de stadig som en lysende tid for mig. Det var et årti, hvor verden syntes at have glemt Berlin. 90’ernes eufori var overstået, det ventede økonomiske boom var udeblevet, og pengefolkene søgte derfor andre steder hen. Umiddelbart lyder det ikke så godt. Men den manglende interesse fra kapitalens side betød, at byen blev et nærmest uforskammet billigt og rummeligt helle for kunstnere, kulturelle iværksættere samt studerende. Lønningerne skrabede muligvis bunden, men da huslejeniveauet samtidig lå langt under niveauet i andre storbyer, og der var tomme bygninger nok at gøre brug af, var følelsen, at det hele nok skulle gå alligevel. Den rigelige plads, der dengang var i byen, og den tydelige mangel på stress, som fulgte heraf, er blevet en vigtig reference i mit liv.
Da jeg i dag er tysk gift og fortsat arbejder flittigt med filmfolk hernede, har jeg heldigvis opretholdt den nære relation til byen. Og jeg må konstatere, at Berlin stadig udgør et slags helle for mig. Det er her, jeg tager hen, når jeg vil fordybe mig i noget eller omvendt holde fri fra noget. Og selvom Berlin har forandret sig voldsomt siden 0’erne, og i dag døjer med boligmangel og stigende huslejer, er der stadig højere til loftet her end i fx København.
Fra premieren på filmen “Whose City?” under Achtung Berlin-festivalen i Berlin i 2018
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Jeg er mest irriteret over, at Berlin ikke har taget ordentlig vare på den rigdom af arkitekturhistorie og nye, uanede urbane muligheder, som byen stod med i 1990. Med et i vid udstrækning ubebygget centrum og en stor portefølje af bygninger og grundstykker havde byens myndigheder en unik chance for igen at gøre Berlin til en førende arkitekturby. Men i stedet for at gribe denne mulighed og lancere en ny toneangivende bevægelse, som fx Weimartidens Bauhaus-skole, valgte byen at vende tilbage til Kejsertidens by-ideal og i samme nu rense ud i det eksisterende bybillede ved blandt andet at nedrive utallige bygningsværker fra DDR-tiden.
I 90’erne og 0’erne havde de siddende myndigheder så godt som ingen forståelse for, at Berlins afgørende kvalitet var den historisk betingede byrumlige diversitet. Turister og tilflyttere kom netop til byen for at opleve tomrummene, ruinerne og det massive sammenrend af bygninger fra forskellige perioder og forskellige regimer. Her kunne de se og mærke historien. Ikke blot Berlins og Tysklands historie, men hele verdens historie.
Det er således ikke helt forkert at sige, at det kaotiske, det ufærdige, det ødelagte, fragmenteringen – grimheden, om man vil – var byens vigtigste aktiv. Og kiggede man grundigt nok efter, var der masser af skønhed at finde midt i det såkaldt grimme.
Den berlinske bankskandale i 2001 har bidraget yderligere til miseren på byudviklingsområdet. Skandalen har genereret en milliardgæld, som man siden har forsøgt at indfri ved bl.a. at sælge ud af byens store beholdning af bygninger og grundstykker. Dette har i sidste ende betydet, at det i dag primært er private aktører og stærke økonomiske interesser, som definerer bygge- og boligpolitikken. Ingen vovede eksperimenter og ingen billige boliger som i Weimartiden og efterkrigstiden. Kun umådeligt kedelige, pseudo-klassicistiske etageejendomme for spekulanter og velhavere.
Fra en berlinsk fotoautomat, 2005
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Kreuzberg, hvor jeg boede fra 2002 til 2004, har altid været mit foretrukne kvarter. Når jeg er i Berlin i dag, bor jeg ganske vist i Neukölln, i det dejlige Schillerkiez ved Tempelhofer Feld. Men det er i Kreuzberg, at jeg finder præcis det mix – socialt, kulturelt, gastronomisk, arkitektonisk og stemningsmæssigt – som jeg trives i.
I Kreuzberg ligger det ramponerede og stadig socialt belastede Kottbusser Tor, hvor jeg går hen, når jeg vil have mig en god Döner eller blot vil opleve Vest-Berlin i sine bedst bevarede 70’er-klæder. Når jeg med lige dele forundring og fascination betragter pladsens monsterhuse og forsøger at læse en eller anden tidsånd ud af dem, synes i hvert fald en ting klart: dengang var det ikke kun i øst, at mørket og indelukketheden herskede.
Men ellers forbinder jeg især Kreuzberg med lys og rummelighed. Blot et stenkast fra Kottbusser Tor ligger Oranienstraße, Dresdener Straße og mange andre fine handels- og cafégader, hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer til en overkommelig pris, og hvor man – i modsætning til fx Prenzlauer Berg – endnu kan færdes uden at skulle tænke alt for meget på, om man nu fik det rigtige look med ud af døren.
Har du en yndlingscafé?
Det første år, jeg boede i Berlin, var Einstein Café på Friedrichstraße min foretrukne café. Men da jeg snart blev træt af at cykle hele vejen fra Kreuzberg til Mitte blot for at få dagens kaffeskud, gjorde jeg i stedet Bateau Ivre på Oranienstraße i Kreuzberg til førstevalg. Og det er caféen med dens dejligt blandede klientel og tilpas stærke café latte sådan set stadig. Med mindre jeg virkelig vil have en kaffeoplevelse, der siger spar to. Så cykler jeg hen til DoubleEye-caféen på Akazienstraße i Schöneberg, hvor pokaler fra store barista-konkurrencer straks gør det klart, at der her venter en kaffeoplevelse ud over det sædvanlige.
Hans Christian Post (født 1971) er post.doc. ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. Fra Københavns Universitet har han en kandidat og ph.d. i Moderne Kultur & Kulturformidling, og han er desuden bachelor i Litteraturvidenskab og Almen Etnologi.
Han er forfatter til bogen “Berlins Alexanderplatz mellem opbrud og erindring“, der i 2014 udkom på Syddansk Universitetsforlag, og i 2015 var der premiere på hans film “Last Exit Alexanderplatz” om idékonkurrencen for Berlins Alexanderplatz i 1993. Den tyske arkitekt Hans Kollhoff vandt konkurrencen med et radikalt forslag om at opføre 13 højhustårne og forvandle området til et Manhattan-lignende forretningsdistrikt. Med i konkurrencen var også Daniel Libeskind, der i Berlin er kendt for det jødiske museum.
“Last Exit Alexanderplatz” kan ses gratis på Filmstriben, hvis man logger ind med sit lånerkort. Her er en trailer (uden de danske tekster):
19. juli 1988 gav Bruce Springsteen en af historiens måske vigtigste rockkoncerter, da han spillede for over 300.000 mennesker i Østberlin. En koncert, som nogle mener var indirekte medvirkende til Murens fald 16 måneder senere.
Det, der få år tidligere havde været fuldstændig utænkeligt i DDR, blev virkelighed i Østberlin en varm sommeraften i 1988: En koncert med en af verdens største rockstjerner. Den 19. juli 1988 gik Bruce Springsteen og the E Street Band på scenen på en mark i Weissensee i Østberlin, få kilometer fra Berlinmuren, og leverede et brag af en koncert foran en gigantisk, begejstret menneskemasse. Der var solgt 160.000 billetter, men mange, mange flere mennesker strømmede til. Presset blev så stort, at myndighederne valgte at fjerne afspærringerne om koncertpladsen. Det vurderes, at over 300.000 mennesker var til koncerten. Dertil kommer de millioner af østtyskere, der fulgte en lettere forskudt transmission af koncerten på den statslige tv-kanal.
Det vurderes, at over 300.000 mennesker var til Springsteen-koncerten i Østberlin.
Et ganske særligt øjeblik indtraf under den fire timer lange koncert, da Bruce trak en lap papir frem og på gebrokkent, men forståeligt, tysk sagde:
“Es ist schön in Ost-Berlin zu sein. Ich möchte euch sagen ich bin nicht hier für oder gegen eine Regierung. Ich bin gekommen um rock’n’roll zu spielen für Ost-Berlinern in der Hoffnung dass eines Tages alle Barrieren abgerissen werden.”
(Oversat: Det er dejligt at være i Østberlin. Jeg vil sige til jer, at jeg er her ikke for eller imod en regering, jeg er kommet for at spille rock’n’roll for østberlinerne i håbet om, at alle barrierer en dag vil blive revet ned.”
For at sætte en fed streg under sin pointe spillede han herefter en coverversion af Bob Dylans store frihedssang ”Chimes of Freedom”. Hør talen (og publikums reaktioner) og sangen i videoen herunder.
Springsteens tale havde kort tid inden koncertens start skabt panik blandt de tyske arrangører. De hørte, at en af Springsteens folk spurgte, hvad ”wall” hed på tysk og tænkte, at hvis der blev sagt noget om Muren på scenen, ville de stå uden job dagen efter. Springsteens chauffør blev bedt om at tale med Springsteen, som indvilgede i at ændre ordet ”wall” til ”barrieres”. Det viste sig, at DDR-toppolitikeren Egon Krenz havde været til stede backstage og havde godkendt den endelige formulering i talen med konstateringen ”vi er også imod barrierer”.
Koncerten gav mere mod til at udfordre DDR-regimet Bruce Springsteens lille hint til Muren og oplevelsen med at myndighederne måtte give efter for presset fra menneskemassen og fjerne afspærringerne fik indirekte betydning for den efterfølgende udvikling, der førte til Murens fald 16 måneder senere. Det fortæller øjenvidner til koncerten i bogen ”Bruce Springsteen – Rocking the wall: The Berlin concert that changed the world”, skrevet af Reuter-korrespondent Erik Kirschbaum.
Kirschbaum har interviewet omkring 60 øjenvidner. For mange af dem står øjeblikket, hvor myndighederne giver op over for presset fra menneskemassen og fjerner afspærringerne, som noget dybt symbolsk.
Et af øjenvidnerne, Cornelia Günther, fortæller, hvordan koncerten får hende til at deltage i demonstrationer for mere frihed. Hun er også med året efter, hvor en halv million samles i Østberlin få dage før grænseovergangen til Vestberlin åbnes og diktaturets tid er forbi.
”Koncerten var helt sikkert med til at give os mere mod til at gå på gaden og kræve mere frihed. Vi oplevede, at man kan opnå noget som gruppe, og at man kan udfordre regimet. Ved Springsteen-koncerten kunne vi klappe ad hans tale, uden at politiet kom,” siger hun.
Den dengang 34-årige Jörg Bencke havde rejst gennem halvdelen af DDR for at være til koncerten. Han fortæller om Springsteens tale:
“Vi hørte alle budskabet, og det var elektrificerende. Alle vidste præcis, hvad han talte om – at man skulle rive muren ned. Der har tidligere været vestlige rockstjerner på besøg i DDR. De spillede og sagde “Hallo Østberlin” eller sådan noget. Men ingen viste sådan et mod. Springsteen stod simpelthen på scenen og sagde det, alle drømte om. Det var en ubeskrivelig følelse.”
Springsteen skulle dæmpe de unges utilfredshed Erik Kirschbaum har i sin research til bogen også dykket ned i Stasi-arkiverne. Her har han fundet dokumentation for, at koncerten var led i en kampagne med det formål at dæmpe den voksende utilfredshed blandt landets ungdom. De unge hungrede efter at opleve noget af det samme som Vestens unge. Og de var oprørte over flere hændelser i 1987, hvor politiet satte hegn op og brugte knipler og strømpistoler mod østtyskere for at forhindre dem i at komme tæt på Muren for at lytte til blandt andre David Bowie og The Eurythmics, der gav koncerter tæt på vestsiden af Muren.
For at gyde olie på vandene fik det kommunistiske partis ungdomsorganisation Freie Deutsche Jugend (FDJ) derfor tilladelse til at arrangere Springsteen-koncerten. Stasifilerne fortæller også, hvordan FDJ argumenterede for at lade Springsteen spille. De pointerede over for DDR-toppen, at Springsteen skrev “hårde og uspolerede sange om den skyggefulde side af den amerikanske virkelighed”.
Fornem stemningen og den enorme folkemængde ved koncerten i videoen herover. Det må have været en bizar oplevelse for DDR-ledelsen at høre publikum skråle med på Springsteens “Born in the USA”.
Berlin og Muren satte varige spor i Springsteen
Koncerten i 1988 har ikke kun gjort stort indtryk på østtyskerne. Den delte by og koncerten i Østberlin har også sat varige aftryk i Bruce Springsteen og hans bandmedlemmer.
Bruce besøgte Berlin første gang i 1981, hvor han gav koncert i Vestberlin på sin turne efter udgivelsen af albummet The River. I selvbiografien Born to Run fra 2016 fortæller Bruce, hvordan han og vennen og E Street-guitaristen Steven Van Zandt valgte at tage en tur til Østberlin:
”I Berlin vovede Steve og jeg os gennem Checkpoint Charlie for at tilbringe en eftermiddag i Øst. Samtlige tryksager, det være sig aviser eller blade, blev konfiskeret af de østtyske grænsevagter. Det var et andet samfund, man kunne godt mærke støvlehælen og Stasi i gaderne, og man var godt klar over, at undertrykkelsen var ægte nok.
Steve blev aldrig den samme igen. Efter vores tur i Europa blev den samme mand, der havde prædiket, at rockmusik aldrig skulle blandes sammen med politik, selv politisk aktiv, og hans egen musik blev aggressivt politisk. Kraften i den mur, der delte verden i to, dens brutale, hæslige og hypnotiserende realitet kunne ikke undervurderes. Det var en krænkelse af menneskeheden, der var noget sjofelt ved den, og når man først havde set den, hang den ved én som en lugt, man aldrig helt kunne slippe af med. Den påvirkede flere af bandets medlemmer dybt, og der lød et kollektivt lettelsens suk, da vi fortsatte til den næste by.”
Bruce Springsteen og E Street Band har aldrig før eller siden spillet for et større publikum end i Østberlin i 1988. Og de glemmer aldrig koncerten. På fotoet spiller Bruce i Horsens, juli 2016.
Om koncerten i 1988 i Østberlin, der var en del af hans Tunnel of love-turne, skriver Bruce blandt andet i Born to run:
”Muren stod der stadig, men de første sprækker var så afgjort begyndt at vise sig i dens før så uigennemtrængelige facade. Forholdene var ikke de samme som for et årti siden. På en åben mark stod den største tilskuerskare, jeg nogensinde havde set eller spillet for, og inde fra midten af scenen kunne jeg ikke se nogen ende på den. Hjemmesyede amerikanske flag vajede i den østtyske blæst. Billetterne påstod, at vi blev præsenteret af ungkommunisterne og spillede ”støttekoncert for sandinisterne”?! Det var nyt for mig. Hele koncerten blev transmitteret af det statslige tv (endnu en overraskelse), dog med undtagelse af min korte tale om muren, som på en eller anden måde passende nok blev udeladt.
I løbet af et døgn gik jeg fra dagen før vores koncert at have kunnet svanse fuldstændig uantastet ned ad gaderne i Østberlin til at være landskendt superstjerne. Da jeg dagen efter jobbet var et smut uden for vores hotel, blev jeg omringet af hipstere, bedstemødre og alt derimellem med et ønske om en autograf. ”Ich bin ein Berliner”.
Vi holdt fest på konsulatet i Østtyskland og begav os derefter tilbage til Vestberlin og en koncert for 17.000, der på trods af vores gode vesttyske fans føltes langt mindre dramatisk end det, vi netop havde oplevet. (Rockmusik handler om indsatser. Jo højere de bliver sat, jo dybere og mere pirrende bliver situationen. I 1988 i Østtyskland var der en stemning af alt eller intet, der kun et år senere eksploderede, da den tyske befolkning væltede Berlinmuren og gjorde sig fri).”
På sin officielle hjemmeside siger Bruce Springsteen om koncerten:
“Once in a while you play a place, you play a show that ends up staying inside of you, living with you for the rest of your life. East Berlin in 1988 was certainly one of them.”
Og så faldt Muren Berlinmuren blev som bekendt åbnet helt uventet om aftenen den 9. november 1989. Under en pressekonference fortalte politbureaumedlemmet Günter Schabowski, at der var vedtaget en bestemmelse “der gør det muligt for enhver borger at rejse ud over DDR’s grænseovergange”.
En journalist spurgte, hvornår reglen trådte i kraft, og Schabowski svarede lidt forfjamsket “ab sofort” (med det samme). Nyheden spredtes hastigt, og tusindvis af østberlinere søgte til grænseovergangene i løbet af aftenen. De pressede på for, at portene skulle åbnes.
Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse var de første til at give efter for det stigende pres. Her blev porten åbnet klokken 23.32, og efterfølgende åbnede flere grænseovergange.
BONUSINFO I juli 1995 tog Bruce Springsteen til Berlin for at indspille videoen til sit megahit Hungry Heart. En del af videoen blev optaget ved en kort koncert sammen med et tysk band på Café Eckstein (i dag Café Butter) i Pappelalle i Prenzlauer Berg. I videoen ser man også Bruce bevæge sig rundt i Berlin, blandt andet kører han gennem Brandenburger Tor og langs Eastside Gallery.
Pak pølser, grill og badetøj og tag på tur i Volkspark Humboldthain. Parken ligger kun 11 minutter væk med U-Bahn fra Alexanderplatz, og her er oplevelser nok til en hel dag for både børn og voksne.
Der er parker overalt i Berlin, men kun få er en komplet udendørsoplevelse som Volkspark Humboldthain i bydelen Gesundbrunnen.
Den nordlige indgang over jernbanen er en bro med et karakteristisk rødt hegn. (Foto: Chris Alban Hansen)
Parken åbnede oprindeligt i 1876 som en pendant til Volkspark Friedrichshain og havde dengang Berlins første legeplads. Intet er dog som i gamle dage – på godt og ondt.
Om vinteren bliver bunkeren under flaktårnet brugt til at huse flagermus. (Foto: Chris Alban Hansen)
Under Anden Verdenskrig inddrog det tyske militær parken og brugte den som militæranlæg. Nazisterne byggede blandt andet to såkaldte flaktårne, hvor radarer skannede luften for de allieredes bombefly og signalerede til antiluftkanonerne om at skyde dem ned.
Det ene af de to tårne blev sprængt i luften ved krigens afslutning, mens det andet frit kan bestiges. Der er både trapper og en sti derop, så alle kan få et glimt af panoramaudsigten over det nordlige og østlige Berlin fra tårnets top.
Et eventyrligt blomsterhav Krigen tog hårdt på Volkspark Humboldthain, og parken blev fuldstændig genopbygget i efterkrigstiden. Den oprindelige legeplads findes ikke længere, men der er kommet nye til. Blandt andet en byggelegeplads, som primært er til større børn, der kan klatre højt og ikke er bange for splintre i fingrene.
Er du til nogle finere sanseindtryk, så start din tur i parken fra indgangen overfor Gesundbrunnen Station. Her bliver du først mødt af skråninger med hundredvis af rododendroner i lilla, gule og røde nuancer.
Indgangen overfor Gesundbrunnen station er farvestrålende med de mange rododendroner. (Foto: Chris Alban Hansen)
Bagved skråningerne stod den oprindelige Himmelfartskirke. Efter krigen blev den revet ned, og i stedet blev der anlagt en rosenhave i samme geometri som kirken. Her gror og blomstrer flere end 15.000 roser i 70 sorter, og for enden af rosenhaven kan du gå en eventyrlig tur i pergolaen, hvor blåregn hænger som en lysende aura over dit hoved.
Pergolaen i rosenhaven ser næsten magisk ud, når blåregnen blomstrer. (Foto: Chris Alban Hansen
Rosenhaven er pæn og velplejet, og fornemmelsen af folkets park kommer først, når man træder længere ind i Volkspark Humboldthain. Det er herinde, du finder legepladserne og den store plæne.
Tag en dukkert i sommerbadet Plænen er midtpunkt for fri aktivitet. Nogle spiller bold, andre slikker sol, og så er dem, der har taget engangsgrillen med, tændt op og frister alle os andre med duften af grillpølser.
Den store plæne kan både bruges til afslapning, grill og boldspil. (Foto: Chris Alban Hansen
Bliver den bagende sol for meget, huser Volkspark Humboldthain også en lille skov, hvor træernes skygge er nådefuld, når luften er over 25 grader. Har du badetøjet med, kan du også blive svalet af i sommerbadet.
Det koster en billet, og så har du adgang til en stor swimmingpool med vandrutsjebane og masser af plads ved siden af vandet til at lade solen tørre dråberne efter svømmeturen. Poolen har et indhegnet område, hvor selv de mindste kan bunde.
Hvis du mangler noget Det er nemt at komme til Volkspark Humboldthain. Gesundbrunnen Station er knudepunkt for både S-Bahn, U-Bahn og flere buslinjer. Og skulle du mangle badetøj, grillpølser eller solcreme, så ligger indkøbscentret Gesundbrunnen Center med flere butikker og supermarkeder lige ved siden af stationen.
Der er både sti og trapper til tårnets top, men flaktårnet bliver også flittigt besteget af urban climbers. (Foto: Chris Alban Hansen)
En størknet lavasten er udstillet i parken. Det fremgår ingen steder fra hvilken vulkan, stenen stammer fra.
Indlægget er skrevet af Chris Alban Hansen, der bor i Berlin sammen med sin hustru og deres to børn på 5 og 3 år. På Instagram kan man følge flere af hans indtryk fra livet i Berlin: https://www.instagram.com/chrisalbanhansen/
Dramatiske forsøg på at flygte fra DDR er temaet for Vild med Berlins 2. Stammtisch-arrangement. Jesper Clemmensen fortæller om sine dokumentariske bøger “Skyggemand” og “Flugtrute: Østersøen”.
At flygte fra DDR var forbundet med stor fare og udsigt til lange fængselsophold, hvis man blev pågrebet. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for. Også via Vestberlin, der fra 1961 til 1989 var omkranset af en mur og lukket helt inde i DDR.
Bøgerne “Flugtrute: Østersøen” (2012) og “Skyggemand” (2017) er dokumentariske beretninger om DDR-flygtninge og dem, der hjalp dem med at flygte. De er skrevet Jesper Clemmensen, som er så venlig at komme og fortælle om bøgerne og den store, forudgående research til Vild med Berlin og Berlin Bars gratis Stammtisch-arrangement 24. juni kl. 15.
Ved arrangementet vil begge bøger være til salg til en favorabel pris.
Deltagelse i Stammtisch er gratis og kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook (hvis du er på Facebook), om du har tænkt dig at komme. Ved sidste Stammtisch-arrangement var der 34 deltagere, og så er der fyldt pænt op i den brede ende af hyggelige Berlin Bar. Kom derfor tidligt, hvis du vil sikre dig en god siddeplads. I ventetiden kan du eventuelt nyde en af barens 16 fadøl eller 140 forskellige flaskeøl, der alle er fremstillet af tyske brygmestre og bryggerier. Berlin Bar sælger også alkoholfrie drikke og god kaffe.
Stammtisch #2 på Berlin Bar Tidspunkt: Søndag 24. juni 2018 kl. 15
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg
Danskernes fascination af den tyske hovedstad ser ud til at dale. For andet år i træk har der været en nedgang i antallet af danskeres overnatninger på byens hoteller og hostels. Air Berlins konkurs kan være en del af forklaringen.
Ifølge den officielle turiststatistisk var der i 2017 et stort fald i antallet af danske turister i Berlin. I forhold til 2016 havde danskerne ni procent færre overnatninger i byen, og sammenholdt med et lille fald året forinden er det mere end hver 10. danske overnatning, der er forsvundet på to år.
Berlins popularitet blandt ikke-tyskere ser generelt ud til at have toppet. Mens der i løbet af de seneste ti år har været tale om næsten en fordobling af udenlandske turister, faldt antallet af udenlandske overnatninger for første gang i nyere tid med en procent i 2017.
Der er tale om den officielle registrering af overnatninger på hoteller, hostels og campingpladser. Gæsteovernatninger via fx Airbnb og i private lejligheder registreres ikke på samme måde. Men snarere end en forskydning til flere af denne type private overnatninger finder de berlinske turistmyndigheder forklaringen i Air Berlins konkurs i 2017. Den er af Visit Berlin-chefen Burkhard Kieker betegnet som en prop for tilførslen af turister.
Straks efter konkursen i oktober sidste år blev der registreret væsentlig færre flypassagerer i Berlins to lufthavne, og en turistattraktion som Friedrichstadt-Palast solgte 20 procent færre billetter i november og december, rapporterer Berliner Morgenpost.
Tre pladser ned på ranglisten
I forhold til indbyggertal er danskernes stadig det ikke-tyske folkefærd, der er mest tilbøjelig til at overnatte i Berlin, men det relativt store fald i antallet af danske overnatninger betyder, at Danmark rykker nedad på ranglisten over det totale antal gæster, som hvert land årligt sender til Berlin. Trods Danmarks lidenhed lå vi i 2014 på en femteplads, men siden er vi blevet overhalet af først Spanien og derefter af Frankrig. Sidste år var det så Schweiz, der rykkede foran, så Danmark nu er på en 8. plads.
Med til billedet hører, at berlinske cafeer, restauranter og hoteller foreløbig ikke har oplevet voldsomme nedgangstider. Antallet af turister i byen fortsætter nemlig med at vokse og er også samlet set gået lidt frem fra 2016 til 2017. Det skyldes, at antallet af indenlandske gæster, altså borgere fra andre dele af Tyskland, er steget lidt mere end faldet i antallet af gæster fra udlandet, så der samlet set er en lille fremgang på en kvart procent.
