Tag-arkiv: Mit Berlin

Mit Berlin #13: Jeg beundrer berlinerne

Journalist Gitte Merrild boede i Berlin i årene lige op til og efter Murens fald. I dag er byen hendes andet hjem, og hun er i sit es, når hun kan få en hyggelig snak med de indfødte, fx i Berlins saunaer eller på en udflugt ud af byen.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i efteråret 1980 hos et kollektiv i en 7-værelses lejlighed i Kreuzberg, hvor de fyrede med kul i en enorm kakkelovn. Alle sad med trøjer på, for der var skide koldt, og de havde kun koldt vand i badeværelset. Jeg var noget beklemt ved situationen, indtil vi gik ud i byen. I forhold til København var der meget mørkt i gaderne, og der stank af kul. Det var spændende og eksotisk og lidt uhyggeligt og meget fremmed, men jeg blev hooked.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er mit andet hjem, som jeg elsker, og nogle af mine bedste venner er berlinere. Selv i dag har jeg dog altid i baghovedet, at berlinerne har tacklet helt vanvittige omvæltninger: Krige, deres by i ruiner, to diktaturer og en genforening af to tyske lande. I mine øjne gør det dem til noget særligt, at de med den bagage er så åbne, eventyrlystne og demokratiske, som den største nation i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det vilde og særlige mix af orden, eventyrlyst og frækhed. Danskere tror, at tyskere styres af ”Ordnung muss sein”, men vi har snart flere forordninger herhjemme. Jeg beundrer de indfald, som berlinerne får og fører ud i livet i hverdagen. En tomatmark midt i byen, en ny strand eller en offentlig pudekamp. Jeg tror, at de satser mere på at få tilgivelse end at bede om tilladelse, før de går i gang. De får mig til at grine og overrasker mig.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich liebe Kreuzberg! Jeg boede der i næsten seks år og kender stadig steder, hvor der ikke er turister.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Intet kan overgå oprøret i DDR og Murens fald i 1989, som jeg var øjenvidne til som journalist i byen. Det var politisk, men det var virkelig også en hel ny kultur, der dukkede op. Vi vestberlinere kastede os ud i nye udflugter østpå, og det, vi så, var som at skrue tiden 20 år tilbage. Mindre end et år senere blev to helt forskellige tyske kulturer genforenet, og det var fantastisk, at 17 millioner østtyskere fik åbnet døren til det velhavende Vesttyskland – men der var også mange hårde skæbner, fordi et land forsvandt. Nu har de levet sammen i 25 år, og de har nået meget godt. Men de skal stadig forme det nye, fælles Tyskland.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Så tager jeg min cykel med S-bahn ud af byen. Man skal kun køre en lille time for at lægge strømmen af alverdens turister bag sig. Det vrimler med søer, floder og skove omkring byen, og der er også altid en Kneipe eller Gaststätte, hvor man kan få noget godt at spise. Her er der altid mennesker, for de mange millioner berlinere elsker også udflugter. Jeg er i mit es, når jeg kan få mig en hyggelig snak med de indfødte.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at koble af i Berlins saunaer. Hele vinteren går folk i sauna en gang om ugen for at slappe af, få alle problemer svedt ud af kroppen, få saunagus og hygge sig. Man kan læse, sludre, hvile sig og selvfølgelig få noget lækkert at spise i byens mange saunaer. Nu kender man jo også til saunagus hjemme i Danmark, men det har tyskere brugt i mange år. Jeg oplevede mit første saunagus i 1988 og har været vild med det lige siden. Den sidste nye spa i Berlin er Vabali Spa i Moabit.

Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995 og var både øjenvidne til livet bag Muren og oplevede oprøret i DDR. Hun rapporterede til danske medier, da Muren faldt om ørerne på de jublende berlinere i 1989 og om genforeningen af de to tyske nationer.

Gitte holder foredrag om livet i Berlin dengang og i dag. Du kan se en beskrivelse af to foredrag her.
Hun laver også Pop-up byvandringer i Berlin på dansk og arrangerer gerne fagrejser til Berlin – se mere på hendes Facebook-side.

Gitte kan kontaktes på mail: gm@gittemerrild.dk

Mit Berlin #12: Ich bin ein Prenzlauer Berger

1 svar

Jacob Egevang udgav tidligere i år den roste e-bog ’90files Berlin’, der er en anderledes rejseguide til voksne, der rejser med børn. Han deler her ud af sine tips om bl.a. en af byens bedst placerede barer, gribende mindesmærker og en uforglemmelig guidet street art-tur.

Hvad er dit forhold til Berlin?
Berlin er et sted, hvor jeg føler mig hjemme, næsten ligesom jeg føler mig hjemme i København. De seneste knap 10 år har jeg været i Berlin omkring hver sjette til ottende uge. Jeg elsker byen året rundt og på tværs af dens vidt forskellige bydele. Der er så mange ansigter, udtryk og måder, livet leves på i Berlin, at jeg får nye impulser og ideer under hvert besøg.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin er en storby med stort S. Der er højt til loftet og dejlig langt fra væg til væg. Jeg har svært ved at komme i tanke om andre metropoler, hvor der på samme måde er den her kombination af genuin rummelighed og livgivende nysgerrighed. Ingen behøver føle sig anderledes i Berlin, og det er på forunderlig vis med til at åbne verden op. Det, synes jeg, er vildt inspirerende.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich bin ein Prenzlauer Berger. Jeg kan simpelthen ikke få nok af denne bydel; dens tilbagelænede stemning, de hundredvis af kneiper, restauranter og cafeer, LSD Viertel, Kollwitz Platz, Bötzow Viertel, Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Mauer Park om søndagen.

For mig er Prenzlauer Berg en varm og smuk oase, hvor jeg helt instinktivt bare får lyst til at nyde livet.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg glemmer aldrig den guidede tur til Berlins street art, jeg deltog i for nylig. En graffitimaler fra The Hidden Path tog os i løbet af tre timer fra Spandauer Vorstadt til Kreuzberg. Han åbnede en dør til et veltalende rum af gadens kunst, som tiltalte mig meget. Det urbane moment, de farverige signaturer og gadekunstens uudslettelige trang til at råbe op for at vække os andre, var en eminent øjenåbner i selskab med The Hidden Path.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har mange! Men jeg har for nylig ”opdaget” Monkey Bar, som ligger i Budapester Straße 40 på toppen af et hotel. Det må være en af byens bedst placerede barer, når det kommer til udsigt. Der hersker en international, men alligevel afslappet, berlineragtig loungestemning i baren, der med sit gulv til loft glasparti giver gæsterne en panoramisk udsigt over Großer Tiergarten og Zoologischer Garten.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin er en mester i mindesmærker. De fleste turister besøger Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße og Mindesmærket for Europas dræbte jøder. Det er begge gribende oplevelser, men der er to andre mindesmærker, som også har gjort stort indtryk på mig.

Det ene mindes Porajmos, som er romabetegnelsen for nazisternes udryddelse af Europas romaer og sintier. Det ligger på en eksklusiv adresse klods op ad Bundestag i Großer Tiergarten, hvilket i den grad er med til at understrege alvoren i dets budskab. Det andet ærer de homoseksuelle ofre for nazisternes forfølgelse og er ligeledes fornemt placeret i Großer Tiergarten lige over for Mindesmærket for Europas dræbte jøder.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Jeg skal helt sikkert på Tysklands Historiske Museum og se udstillingen ”1945 – Nederlag. Befrielse. Begyndelse.” i anledning af 70-året for krigens afslutning. For mig er museet en mester i formidling, og jeg har hørt og læst meget godt om den aktuelle udstilling.

Jacob Egevang, 46 år, forfatter, bl.a. af e-bogen ’90files Berlin’, der henvender sig til voksne, som rejser med børn og unge i Berlin. Derudover kommerciel tekstforfatter og kommunikationsrådgiver.

Var i Berlin første gang i 1993 på studietur som lærerstuderende. Muren var faldet få år forinden, og vi unge studerende besøgte skoler i det tidligere Østberlin for at få indsigt i den enorme omstillingsproces, de befandt sig midt i.

Er i Berlin seks til 10 gange om året og tager af og til på arbejdsophold i byen.

Mit Berlin #11: Tanker og anbefalinger fra en kender

1 svar

Lone Bech, forfatter til ”Berlin – meine Liebe”, flyttede til Berlin for mere end 20 år siden, og trods forandringer trives hun stadig fint i den liberale storby. Læs her om hendes overvejelser – og stribevis af insidertips.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Et evigt tilbagevendende spørgsmål, der gerne kommer på bordet, når vi sidder sammen i en større vennerunde. Byen er blevet mere hektisk, befolkningen vokser og er blevet mere international. Det bringer selvfølgelig en masse nye impulser til byen, men det har også nogle ikke så charmerende sider: Huslejerne stiger og stiger, det er blevet sværere at finde et betaleligt sted at bo i de områder, folk gerne vil bo i. Elskede vandhuller og andre „typiske“ berliner-institutioner må vige for luksussaneringer og kedelig gennemsnitlighed. Det kan derfor godt være lidt „anstrengende“, at byen bliver hypet så meget og er blevet „the place to be“ for party-turister og unge „kreative“. På den anden side er forandring en vigtig del af livet, og lige nu er det helt klart fint at være i byen, men det bliver spændende at se, om Berlin formår at bevare sin helt egen karakter trods boligspekulation, politisk planløshed og manglende vision for byens fremtidige gestalt. Set i det lys kan jeg godt ind imellem savne et borgerengagement, som kan noget. For alt for ofte handler de forskellige initiativer om alt for snævre temaer: min gade, mit fortov, min baggård, mit nabo-kvarter.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At det er en utroligt liberal storby med plads til individualitet – punktum.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg bor jo ved floden Spree lige på grænsen til Kreuzberg, så Kreuzberg er centrum for mit hverdagsliv i Berlin, men jeg elsker at tage rundt i byen og opleve alle de andre bydeles smukke og hæslige sider og i det hele taget opdage nye steder og aspekter af byen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Min første vinter i Berlin, kæresten var på forretningsrejse, og jeg var lidt rod- og rastløs, lige indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at få billetter til filmfestivalen Berlinale. Det lykkedes mig at få billetter til 3–4 film om dagen, og om aftenen var der jo festerne i kølvandet af festivalen, så jeg glemte alt om den kedelige vinter og var i syvende himmel i 10 dage. Det er stadig et af årets kultur-highlights for mig.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har en lille håndfuld, som altid holder: Bar Bianco, som er min lokale kaffe-dealer. Katie´s Blue Cat i Xkölln, som jeg elsker for deres scones og fantastiske kager. Ankerklause, fordi det er en klassiker, som altid holder. Derudover møder jeg gerne venner og bekendte i Lamuri, Nest og Ora (en smuk ny café i Kreuzberg).
Berlin er også blevet ramt af „foodie“-bølgen, så der er kommet rigtigt mange gode restauranter, og der er selvfølgelig gået sport i at kende den bedste nye restaurant. For blot at nævne et par: Bar Raval, Katz Orange, Nudo, Schlesisch Blau, Bosco, Lavanderia Vecchia, Neni, Spindler. Check i øvrigt: iheartberlin (en blog).

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Om sommeren er det altid forfriskende at tage en tur til Strandbar Wannsee, for der møder man vitterligt alle samfundslag. Eller hvis det skal være mere radikalt: Strandbad Plötzensee for en renvasket Wedding-feeling. Derudover er det vidunderligt at tage ud til en af de mange søer, som ligger lige uden for byens grænse: Berlin meets Brandenburg, så at sige.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at cykle ud til Dong Xuan Center i Lichtenberg for at købe asiatiske fødevarer, spise god vietnamesisk mad og i det hele taget tage en lille ferie fra Berlin. Centeret består af 5–6 store haller, fyldt til randen med shops, som handler med alt fra plasticblomster, smagløst tøj, billigt producerede sko, politisk ukorrekt legetøj, køkkengrej, ja, i det hele taget kitsch, og selvfølgelig alt, hvad hjertet kunne begære af asiatiske fødevarer. Derudover tilbyder de manicure, pedicure og – hvis man tør – en hurtig klipning til 7–8 euro. „Little Vietnam“ i Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At det sommetider føles som om, byen er ved at drukne i sin egen popularitet. Et nyt sted åbner, og 3.000 mennesker står i kø for at være med til åbningsfesten. Jeg bor tæt på Schlesisches Tor, som jo er et af byen party-epicentre. At folk kommer til Berlin for at feste igennem, er fint nok, men det er ikke okay, hvis de opfører sig som svin og glemmer, at vi andre faktisk bor her og ikke bare er statister i deres „party-film“.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Foreign Affairs – en teater-performance-festival, som løber af stablen fra slutningen af juni til midten af juli. Jeg har bl.a. købt billet til en 24-timers teaterperformance, som vist bliver lidt af en udfordring, men forhåbentligt også en åbenbaring. Derudover glæder jeg mig til Design Week og DMY International Design Festival fra 11.–14. juni og Tanz im August og selvfølgelig i det hele taget sommeren i Berlin, som er fantastisk.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt, hvad der har med mad at gøre. Nye restauranter og street food-markeder myldrer frem. Derudover befinder vi os efter sigende midt i et startup-business-boom, som tiltrækker young professionals fra hele verden. Wedding, Neukölln og sågar Charlottenburg og Wilmersdorf.

Lone Bech er cand. mag. og selvstændig PR-manager. Se mere på hjemmesiden www.hej-pr.com. Forfatter til bogen “Berlin – meine Liebe”, som udkom på Gyldendal, og som Vild med Berlin omtalte meget rosende efter udgivelsen i 2013.

Flyttede til Berlin i begyndelsen af de vilde 1990‘ere og har dermed boet i byen „i en følt evighed“. Når hun insisterer på, at hun er dansker, bliver hun gerne sat på plads af vennerne: „Hold nu op, du er da mindst 50% Berlinerin!“
Men som hun siger: „Det betyder måske heller ikke så meget, for hvem er i virkeligheden vaskeægte Berliner? Officielle kilder påstår hårdnakket, at cirka 800.000 af byens 3,3 millioner indbyggere er født og opvokset i Berlin.“

Mit Berlin #10: Det bedste ved Berlin er friheden

1 svar

Allerede som 15-årig forelskede Caroline Sølver sig hovedkuls i Berlin, og hun flyttede dertil, så snart studenterhuen var i hus. Hun blogger fra Berlin og skriver på en guidebog om byen. Og så har hun efter grundig research fundet frem til byens allerbedste döner.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Da jeg første gang kom til Berlin, havde jeg mest hørt om byen gennem tyskundervisningen i folkeskolen. Når nogle nævnte Muren, tænkte jeg: “Jamen, hvorfor kunne de ikke bare gå uden om den?”. Det var så svært for mig at forstå, hvordan det hele havde fungeret. Jeg forstod det nok ikke før, jeg selv besøgte byen under 20-års jubilæet for Murens fald. Jeg brugte fem dage i en form for historisk koma – tænk at gå rundt i en by, der bare for 20 år siden havde været delt i to.

Tænk at kunne gå rundt i en kæmpe bunker (The Story Of Berlin-museum), der for ikke særlig mange år siden blev bygget, fordi man virkelig var bange for en atomkrig. Tænk at gå rundt i gader og stræder og pludselig snuble over Stolperstein, der vidnede om, at her havde boet en jøde, der blev deporteret til et af historiens værste afsnit. At forestille sig, at byen for bare 65 år siden var sønderbombet, og at de kvinder, der var tilbage, byggede den op igen med deres bare hænder. Ud over at føle og mærke historiens vingesus på egen krop og prøve at forstå, hvad denne by har været vidne til, var det fantastiske ved Berlin også, at den på så kort tid er blevet så fantastisk på trods af, hvad den har været igennem. Det var inspirerende!

Hvad rykker i Berlin lige nu?
Lige nu er Berlin ved at åbne op efter sin vinterhi. Derfor er der dagligt udendørsarrangementer – open air-koncerter, karaoke i Mauer Park, loppemarkeder, street food-markeder (Neue Heimat, Bite Club, Markthalle 9) madmarkeder, fester i de forskellige parker, for ikke at nævne Badeschiff og det nyåbnede Haubentaucher, en udendørs pool med dertilhørende hang out-sted i RAW.

Har du en foretrukken café/restaurant i Berlin?
Jeg lever for at spise, og Berlin er et fantastisk sted at gøre dette! Jeg har meget svært ved at udvælge én yndlings, men jeg vil give nogle forskellige tips, da der nok er andre end mig, der er glade for god mad:

Caféer: De kaffe- og morgenmadsglade gør klogt i at lægge vejen forbi Silo (Friedrichshain) og Roamers (Neukölln), der begge er skønne steder. Er man ekstra glad for morgenmad, serverer California Breakfast Slam en fantastisk morgenmad serveret i ægte amerikanske størrelser.

I Berlin, hvor man finder en döner-biks på hvert hjørne, kan det være nemt at gå forkert, men jeg har gjort min research og fundet Berlins bedste af slagsen. Den findes i Friedrichshain på Simon-Dach-Straße: Dach Döner. Bestil en “Hänchen Gemüse Döner mit allen Soßen”, og din lykke er gjort! Alle venner, jeg viser stedet, er enige med mig om, at döner ikke fås bedre end her.

Generelt er det svært at gå galt i byen i Berlin, når det kommer til at spise, da her er et kæmpe udvalg af mad fra alle mulige forskellige lande og kulturer. Et par yndlingssteder er District Mot (vietnamesisk gadekøkken, stedet og indretningen i sig selv er et besøg værd), Shiso Burger (fantastiske burgere) og Fleischerei Domke (tysk mad i ægte DDR-stil til formidable priser).

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er uden tvivl den frihed, der findes i byen. På trods af tyskernes ry for at være meget ordentlige og regelrettede er Berlin som en mild version af Roskilde Festival – her er lidt grænseløst, og alt kan ske. Vil man i byen mandag aften, kan man det uden problemer. Vil man i snak med nye mennesker, er det ikke svært at finde nogle åbne, interessante mennesker. Berlin er stedet, hvor en masse kulturer mødes, og en masse forskellige typer mennesker findes, for byen har plads til alt og alle.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Mange af dem! Jeg gør en dyd ud af at opleve så meget som muligt af Berlin. Mine personlige favoritsteder i Berlin er området omkring Flutgraben. Det er en gren af Spree, der munder ud i området Kreuzberg/Treptow, hvor der direkte på floden er bygget caféer og klubber. Over for broen hertil ligger et gammelt vagttårn, så dette sted var engang ingenmandsland på DDR’s side af muren. Spis et stykke kage eller et let måltid mad på Freischwimmer.

Et andet yndlingssted i Berlin er gåturen fra Alexanderplatz langs Karl Marx Allée – en vanvittig og enorm boulevard, som DDR byggede. Det var også her, deres årlige jubilæumsmarcher fandt sted. Alleen er et par kilometer lang og giver et godt indblik i DDR’s historie og ideologi. Derfra skal man så gå ned ad Warschauer Straße, hvor man endnu kan se forladte bygninger også fra DDR-tiden. Går man længere ned, når man Warschauer Straße Station, der under murens tid var en såkaldt spøgelsesstation. I dag bliver den brugt af hundredetusindvis af mennesker dagligt. Videre fra der krydser man Oberbaumbrücke, et meget populært sted i Berlin, der også er brugt i mange filmscener. På den anden side af broen ligger Kreuzberg, hvor man kan gå på jagt på egen hånd. Dette er min egen yndlingsmåde at opleve en by på: gå og gå og gå og opleve på samme tid.

Caroline Sølver, 20 år, har boet i Berlin siden august 2013.

Caroline besøgte første gang Berlin som 15-årig og blev hurtigt så forelsket i byen, at hun på tre år besøgte byen 10 gange, inden hun forfulgte sin drøm om at være der på fuld tid. Straks efter studenterhuen var sat på hovedet, købte hun en envejsbillet til Berlin.

Har i sin tid i Berlin lavet meget forskelligt – fra personlig assistent hos en “vanvittig kunstner” og country manager for en dansk hjemmeside til at leve “det frie berliner-liv”, som hun kalder det – et liv uden fast fuldtidsjob, som mange i Berlin lever, og som gør, at byens barer og klubber er lige så fyldte en mandag aften som en fredag aften.

Carolines frie berliner-liv bruger hun på at skrive sin blog www.silverstories.dk, hvor hun fortæller om sig selv, rejser og ikke mindst Berlin. Derudover arbejder hun på en guidebog om Berlin, som hun håber at få udgivet senere på året.

Mit Berlin #9: En fantastisk kulturby med masser af muligheder

1 svar

Gader og lejligheder med højt til himlen og loftet. En by med plads til mangfoldighed. Ole Blegvad, forfatter til ”Berlindk”, har mange lovord og anbefalinger, men advarer også mod en uheldig forandring i nogle af Berlins bydele.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var i 1985, dengang Muren delte byen i Øst og Vest. På Vestsiden var der en fest illustreret med masser af graffiti på Muren og en Kurfürstendamm med ”gang i den”, mens der på DDR-siden var gråt og brunt.
Vi var fem af sted, blandt andre to af mine kammerater, den ene skuespiller, den anden teaterinstruktør. Allerede dengang var Berlin et mekka for europæisk teater, så vi var på Schaubühne am Lehniner Platz, som på det tidspunkt havde et af de meste progressive teatermennesker i form af Peter Stein. Vi så Tjekhovs ”Tre søstre” på en prøvescene langt inde i en baggård i Kreuzberg. Vi var i Philharmonien, dengang legendariske Herbert von Karajan huserede med dirigentstokken. Vi så Bachs påskeoratorium i Hans Scharouns smukke koncertsal.
Vi var også gennem Checkpoint Charlie, på éndags bustur i Østberlin. Her fremstod byen mere trist og grå. Vi var blandt andet forbi Treptower Park, hvor det enorme sovjetiske mindesmærke for Anden Verdenskrig ligger. Det er pompøst og stadig et besøg værd.
Samlet var mit først Berlin-indtryk: En fantastisk kulturby med masser af muligheder.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Jeg elsker byens storhed. De fleste lejligheder har højt til loftet. Gaderne er brede, der føles højt til himlen. Det er som om, det smitter af på befolkningen, der – for det meste – virker meget åbne og imødekommende. Det er en by med plads til forskellighed og mangfoldighed. Personligt bruger vi byens divergens til den ene dag at feste i en gammel nedlagt fabriksbygning, for næste dag at høre Mahlers 2. symfoni med Berliner Philharmonikerne.
Som bøsse opleves byen også meget frisindet og åben. Det er som om, 1920’ernes dekadente Berlin aldrig helt har forladt byen. Mange af barerne og diskotekerne har for eksempel darkrooms. Der er altid en fest at tage til. Personligt synes jeg, nogle af de alternative fester på Berghain, på Zum Schmutzigen Hobby og About:Blank er nogle af de sjove steder. Er man stadig ung, smuk og lækker, så er der også stadig gang i søndagsfesten GMF i Café Moskau. Se mere på www.siegessaeule.de.
På det mere intellektuelle og politiske plan er Berlin også en meningernes by. I modsætning til i Danmark pleaser berlinerne ikke – hverken borgerne eller politikerne. Og politikerne følger ikke bare de seneste meningsmålinger, men tør gå forrest med holdninger, der afspejler en politisk retning.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er blevet mit andet hjem. Det giver et andet forhold til en by, når man kommer her så ofte, som vi gør. Vi prøver at være her en gang om måneden.
Fra gang til gang kan vi se forandringer. Byens politikere og borgere er i konstant diskussion om, hvilken vej byen skal bevæge sig, og om den bevæger sig i den rigtige retning. Personligt synes jeg, at Berlin burde træde lidt på bremsen. For få år siden lå der en masse af strandbarer ud til Spree ved Ostbahnhof, for eksempel Bar 25 og Kater Holzig. I dag er der i stedet bygget nye luksuslejligheder og kontorpaladser ned til floden.
Gentrificeringen er kommet senere til Berlin end til mange andre europæiske storbyer. Til gengæld virker det som om, den – i nogle kvarterer – nu kommer med dobbelt hastighed.
Berlins charme består stadig af de alternative steder, de spontane fester i mærkelige baglokaler og restauranten, der ligger i tredje baggård. Jeg tror, byen skal værne om dette specielle ”trademark”, for hvis byen ikke fastholder noget af den alternative charme, vil den om få år fremstå som en hvilken som helst anden europæisk storby.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Vores lejlighed ligger i Friedrichshain. Der er festgaden Simon-Dach-Straße, Boxhagener Platz med pariserstemning, et charmerende søndagsloppemarked og RAW med klubber, klatrevæg, street food og senest en bar med swimmingpool. Tager man lidt ud af Frankfurter Allee, støder man stadig på ældre mennesker med rødder i DDR. F’hain, som berlinerne kalder det, fremstår stadig som en fin blanding af gammel øst, europæisk metropol og et sted for studerende og børnefamilier.
Neukölln – omkring Weserstraße og kanalen – er et andet af vores foretrukne områder. Her ligger mange fine cafeer og restauranter.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg synes hele tiden, at jeg bliver bombarderet med kulturoplevelser i Berlin. Jeg elsker at se Berliner Philharmonien, et af verdens bedste orkestre, i øvrigt med danske Jesper Busk Sørensen på basun.
Et tip kan være de gratis lunchkoncerter i Philharmonien tirsdag formiddag. En lille gruppe musikere fra orkestret spiller musik i foyeren. Det er absolut en tur værd.
En tur i teatret eller operaen er altid en oplevelse. Tysk scenekunst er mere ekspressionistisk end dansk teater, så man kan godt få en oplevelse ud af at gå i teatret, selvom man ikke forstår hvert et ord.
Jeg læser altid op på stykket, inden jeg tager afsted, så jeg ikke er helt blank på handlingen.
Vil man til koncert eller i teatret, skal man sørge for at købe billetter på forhånd, da der tit bliver udsolgt. En af de seneste gange jeg var afsted, lykkedes det at få en ståbillet til 5 euro til ”Die Dreigroschenoper” af Bertolt Brecht og Kurt Weill på Berliner Ensemble.
Som dansker er det i øvrigt også sjovt at tage ind at se koncerter, når danske bands spiller i Berlin. Det kan anbefales at tjekke spillestedernes programmer. Her i forsommeren spiller Mew, Rangleklods og Iceage i Berlin. Spillestederne har ofte til huse i gamle, spændende bygninger.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Den cafe, vi besøger mest, er homo-cafeen Himmelreich, der ligger lige over for vores lejlighed. Den er rigtig hyggelig både om sommeren med udeservering og indenfor om vinteren. Det er en café, der gør lidt ekstra ud af det. Hver dag ankommer dagens bartender med nyplukkede blomster, som sættes i små vaser på hvert enkelt bord.
Der er et hav af gode restauranter i Berlin. De seneste år er der dukket flere street food-steder op med god mad til billige penge. Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat i RAW er nogle af stederne. Tjek åbningstiden inden du tager derhen: top10 street food-markeder.
Der dukker også mange gode restauranter op i Neukölln. En yndlingsrestaurant er Lavanderia Vecchia. Fantastisk italiensk restaurant, hvor Berlin pludselig bliver til Firenze. Men hvis man gerne vil have, at maden i Berlin også smager af Berlin, er Max & Moritz på Oranienstraße stedet. I den smukke gamle restaurant serveres Eisbein og alt det andet ”svineri” på god gammeldaws facon.
Men det bedste råd er faktisk at gå på opdagelse på nettet og finde netop den madgenre, den restaurantstil og det økonomiske leje, der passer til dig.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Der er lige så meget ægte Berlin over at stå sammen med andre turister på Pariser Platz og kigge på Brandenburger Tor, som der er ved at på en knejpe i Kreuzberg og drikke en Hefe.
Men skal jeg have Berlin og berlinerne helt ind under huden, cykler jeg den 11 km lange tur langs Landwehrkanal fra Schlesische Straße i Kreuzberg til Tiergarten i Vestberlin. Den tur giver et fantastisk indtryk af Berlins forskellighed.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Cykelturen langs Landwehrkanal.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Det stigende narkosalg, som rykkere tættere og tættere på de steder, hvor folk er. Jeg kan bedre lide, at man opsøger dem, der sælger, hvis man vil købe stoffer.
Danskere, der synes, at der er alt for mange danskere i Berlin, og som synes, at alle andre danskere i Berlin er irriterende.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?

West Side Story på Komische Oper.
Mew i den tidligere biograf Lido.
Iceage i Binuu, et forholdsvist nyt koncertsted under Schlesisches Tor U-Bahnstation.
Udstillingen for Krigens afslutning 1945-2015.

Ole Blegvad i Komische Oper

Ole Blegvad, journalist, forfatter, foredragsholder. 52 år. Har skrevet bogen Berlindk sammen med Rasmus Funder.

Var første gang i Berlin i midten af 1980’erne. Har dækket filmfestivalen mange gange for DR siden slutningen af 1990’erne. Købte lejlighed i Friedrichshain i 2008. Er stort set i Berlin en gang om måneden og holder de fleste længere ferier i byen.

Se Vild med Berlins omtale af Berlindk.

Fra det første besøg i Berlin i 1985

E-bogsudgaven af Berlindk til iPad rummer alt fra den fysiske bog og en masse ekstra materiale, fx links til mere end 50 spændende videoer, kortmateriale og 123 lokaliteter. Den kan købes for 99 kr. via dette link:

Mit Berlin #8: Jeg har fundet mit ægte Berlin

Skriv et svar

Rasmus Therkildsen er selvstændig og bor i Neukölln med sin familie. Hans opskrift på den perfekte dag involverer en legeplads, grillmad og Tempelhofer Feld. Og han anbefaler B_Tour festival til dem, der gerne vil opleve Berlin på nye måder.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg besøgte Berlin, forstod jeg ikke, hvorfor alle folk snakkede så meget om byen. Det var i 2002, og jeg boede hos en vens forældre i kvarteret syd for Tiergarten, tæt på den nordiske ambassade. Det var flot og gabende kedeligt. Indtil om lørdagen, hvor vi hørte lyden af en fest et sted langt væk, og vi gik ud for at lede efter den.

Vi endte midt i Love Parade med 900.000 andre mennesker. Det var ikke til at se, hvor festen startede eller sluttede, og alle flyttede sig i én lang dansende bevægelse. Vi dykkede lige ind i festen, og i ren eufori hoppede jeg oven på en fyldt vandflaske, som lå på græsset, proppen fløj af og vandet sprøjtede ud over en stor rocker med lædervest og rygmærke. Jeg forventede en smertefuld gengæld. I stedet gav han mig en krammer. Derefter vidste jeg, at jeg måtte komme tilbage og opleve byen indefra.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Jeg har ledt længe efter det ægte Berlin og kan godt lide ideen om at prøve at finde det. Derfor har jeg på den gode side af 20 bøger om Berlin med guides til arkitektur, historie, litteratur, kvinder, start up-virksomheder m.m. Alle giver deres bud på det ægte Berlin, og de fleste af dem er gode. Mit ægte Berlin fandt jeg for cirka 1,5 år siden, da jeg flyttede til Neukölln mellem Hermannstrasse og Tempelhofer Feld med min familie. Vi bor i samme gade som vores søns vuggestue og har kontor i parallelgaden. Hvis jeg kan nå at hente min søn, hænge ud med vores venner på legepladsen, gå hjem og pakke en grill og spise aftensmad på Tempelhofer Feld, så har jeg ikke bare opskriften på den perfekte dag, men også det tætteste, jeg kommer på det ægte Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At stemningen omkring at få de olympiske lege til Berlin var så dårlig, at ideen blev droppet, inden den rigtig kom i gang! OL i Berlin havde været et kæmpe hit.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
I slutningen af juni er der B_Tour festival, som er en festival for alternativt guidede ture. Jeg var med som gæst sidste år og oplevede Berlin på helt nye måder. Der var mobiltelefonspil, lyddesign, guerilla-arkitektur, og på en af turene blev alle bedt om at pakke en taske med sukkerknalder, som vi skulle bruge undervejs. I år deltager jeg med min egen cykeltur, der hedder Eat the Wall og handler om at spise vilde urter, som vokser på det tidligere ingenmandsland. Det glæder jeg mig helt vildt til.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt med mad! Inden for de seneste 2-3 år er der sket en lille revolution inden for Berlins madscene: Alle bydele har fået deres eget street food-marked, og gamle markedshaller åbner igen med nye bud på, hvordan vi kan købe gode og ofte lokale fødevarer.

På Facebook var der fx et arrangement med navnet Spargel International, som skulle have fundet sted i maj i år. Ideen var, at man kunne smage asparges på ti forskellige måder, og det hele skulle finde sted i ruinerne af kurstedet Beelitz. Næsten 20.000 mennesker tilmeldte sig begivenheden, der kunne huse omtrent 3.000, så arrangørerne fik både politiet og borgmesteren på nakken og måtte aflyse. Og det handler altså bare om at spise asparges!

Selv byens natteliv er blevet en scene for kokke og madmennesker – når du ser på nogle af de mange udendørsfester, der kendetegner sommeren i Berlin, er der faktisk lige så stor fokus på, hvem som laver mad som på, hvilke dj’s der spiller.

Rasmus Therkildsen, 30 år og cand. mag. i retorik og tysk fra Københavns Universitet og Freie Universität i Berlin. Bor med sin familie i Berlin.

Sammen med hustruen, Louise, driver han firmaet Dönerkind, hvor de udvikler spil og undervisningsoplevelser til folkeskoler og gymnasieklasser, der besøger Berlin.

Mit Berlin #7: Den unikke by er truet af pænhed

1 svar

Hans første møde med Berlin var overvældende, og han finder stadig steder, hvor han suger det ægte Berlin til sig, men Erik Jensen, Politikens korrespondent, er også skeptisk over for udviklingen i byen. Her deler han rundhåndet ud af sine indtryk og anbefalinger.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var virkelig godt. Kom hertil første gang en vidunderlig og virkelig varm forårsdag i 1992 og lagde ud med at gå den historiske tur fra Charlottenburg i Vest til Øst – Strasse des 17. juni, Siegessäule, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Alexanderplatz. Så meget og så barsk historie knyttet sammen med så megen frihedsfølelse. Det var overvældende.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Lidt mere hverdagsagtigt, efter at jeg nu er berliner og bor her. Så opdager man selvfølgelig hurtigt, at Berlin er en storby som alle andre storbyer med alle de belastninger, det nu fører med. Trafik, støj, (alt for) mange mennesker, stress og jag. Byen er blevet for stor og for populær og er i nogen grad ved at drukne i turister, hvilket sammen med gentrificeringen truer med at omdanne Berlin til en ganske almindelig og ganske grim storby i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Historien er uomgængelig. Så snart jeg går ud i min egen gade, Ackerstrasse i Mitte, ned langs de gamle kirkegårde til det sted, hvor de startede med at bygge Muren et par hundrede meter herfra, suger man jo historie til sig direkte op af det i øvrigt ualmindeligt smukke fortov. Fortsætter man 200 meter mere over Bernauer Strasse og ind i Wedding, har man oplevet det delte Berlin og den forskel, der stadig er, på cirka 400 meter eller et kvarters gang. Det pudsige er, at det er i det gamle Vest, Wedding, man i dag har fornemmelsen af, at tiden står stille, og der findes sært gammeldags bodegaer, butikker og boliger, som ikke ville overleve mange sekunder i den moderne, hippe, men stadig stilfulde østlige del af gaden, hvor Berlin pludselig minder svært meget om New York.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Mitte. Fordi jeg kender det bedst. Og Köpenick, fordi mit elskede fodboldhold bor der og på grund af kvarterets charme med sin blanding af virkelig gammel historie, natur og indflydelse fra DDR-tiden med et mildt sagt forrygende mix i arkitekturen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Mange fine koncerter, senest med spanierne Concha Buika og Diego el Cigala (Berlin profiterer på musikscenen gevaldigt af, at så mange spaniere blev tvunget til at immigrere og søge job her under finanskrisen). Men sådan dybest inde i hjertet er det Stadion an der Alten Försterei, hvor stemningen og sangene ganske enkelt er dybt betagende, når 1. FC Union Berlin spiller på hjemmebane.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Det går ned ad bakke for mig. Mine to yndlingssteder er lukkede – især den helt urimelige lukning af Alt Berlin i Münzstrasse inde ved Alexanderplatz gjorde ondt. Efter 121 år blev den smukke bierstube med sine mørke træpaneler, der i øvrigt også blev Quentin Tarantinos yndlingssted, da han i Babelsberg-studierne indspillede filmen Inglorious Bastards, offer for, at bygningens ejer ville renovere. Nu er der åbnet en latterlig tøjbutik med det mest overflødige kluns i verden. For et historisk smukt værthus, der burde være beskyttet og fredet i klasse A. Hver gang jeg går forbi, har jeg lyst til at kyle en sten gennem ruden derind, men indtil videre er det lykkedes for mig at holde beherskelsen. Men en skandale og en desværre sørgeligt typisk skamplet for Berlin er det. Knapt så slemt er det vel, at stedet med det enkle navn Bodega måtte lukke på Prenzlauer Allee for at give plads til endnu en … middelmådig italiensk restaurant. Før lå her byens bedste fodboldkneipe. Nu må vi så tage til takke med Voodoo Lounge i Käthe-Niederkirschner Strasse i bunden af Prenzlauer Berg. Et herligt sted, der forbinder to ting, som jeg holder endeløst meget af: Rolling Stones og Union Berlin.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Stadion an der Alten Försterei, i hvert fald hvis vi taler det ægte , gamle Østberlin. Ellers har jeg en mystisk kærlighed til den fine Fasanenstrasse i Vest, hvor Asta Nielsen slog sine folder i sin tid. Et herligt sted at drømme sig tilbage til det dekadente, storladne og glamourøse Berlin i 1920’erne.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Ud over de nævnte steder er der smukt og hyggeligt i Alt Marzahn, en landsby, som blev opslugt af de kommunistiske højhuse i den fjerne forstad Marzahn. Selv om Marzahn får mange berlinere til at væmmes, er højhusene et besøg værd og stemningen langt bedre end rygtet.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Det har jeg vist allerede svaret på. Men kommercialiseringen, ensretningen, middelklassens magtovertagelse, de velhavende børnefamiliers udrensning af Prenzlauer Berg og nu andre kvarterer, pænheden, drabet på særkendet – de mange kunstnere, frie sjæle og bohemer, der må takke af til fordel for de hipstere, der tror, at de er kunstnere, frie sjæle osv., fordi de vader rundt i den samme håbløse uniformering og leger David Bowie, Marlene Dietrich og co. Berlin og byens politikere skal virkelig til at tage sig sammen for at passe på det unikke Berlin, for uden det er byen altså en ret grim og meget stor klat uden meget andet end historien at slå sig op på. Og så er det i øvrigt ret skandaløst, at en by, der lever så meget af turistpenge, er så dårlig til at informere og hjælpe sine gæster, der står hjælpeløse i Schönefeld-lufthavnen eller farer forvirrede rundt for at hitte den rigtige S-bahn. Så svært kan det ikke være.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Det bliver enormt spændende i juli at se, om U2 kan håndtere den ubegribeligt grimme og ucharmerende kolos, O2 Arena, og levere en god koncert i den by, hvor bandet skabte en af rockhistoriens bedste album, Achtung Baby.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Vestberlin og ellers særarrangementer og særudstillinger om afslutningen på Anden Verdenskrig og den tyske genforening …

Journalist Erik Jensen har som Europa-korrespondent for Politiken haft base i Berlin siden 1. januar 2015. De seneste fem år har han haft en kæreste i Berlin og har derfor besøgt byen igen og igen i hele og halve måneder. Han var fra 1990 tilknyttet kulturredaktionen på Politiken, fra 1995 til 2012 som musikredaktør. Fra 2012 til 2014 var han Politikens korrespondent i Spanien med base i Barcelona.

Mit Berlin #6: Jeg når aldrig at se, smage og opleve det hele

1 svar

Madblogger og kogebogsforfatter Ditte Ingemann fejrer hvert år sin fødselsdag og nytår i Berlin. Hun er især vild med området omkring Rosenthaler Platz og anbefaler bl.a. at opleve Berlin Unterwelten.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg faldt pladask for byen under mit første besøg – jeg kan godt lide stemningen i byen, og at der er så meget at udforske kulturelt. Det er en meget behagelig by med masser af muligheder for alle typer af mennesker. Derudover er jeg naturligvis meget interesseret i mad, og på den front byder Berlin også på masser af godt. Der er rigtig mange lækre restauranter, og så koster det knapt så meget som i Danmark.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg kender efterhånden Berlin rigtig godt, og jeg skal helst afsted en gang om året – Berlin er nok stedet, jeg ville flytte hen, hvis jeg skulle flytte fra København engang. Jeg når aldrig at se, smage og opleve det hele, og på trods af at jeg vender tilbage hvert år, er der altid meget nyt, som skal opleves.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg er vild med området omkring Rosenthaler Platz – det er en fed del af Prenzlauer Berg. Her har jeg boet en del gange og kender derfor området rigtig godt. Der er masser af fine hoteller, caféer, kaffebarer, og det er nemt at komme rundt.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg er ret fascineret af den tyske historie og så for nogle år tilbage en udstilling på Deutsches Historisches Museum, “Hitler und die deutschen”. Den gjorde stort indtryk på mig, og jeg husker den stadig meget tydeligt. Der er masser af gode og spændende museer i Berlin, og jeg kan bl.a. også anbefale at opleve Berlin Unterwelten.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Min favoritcafé i Berlin er Sankt Oberholz på Rosenthaler Platz. Umiddelbart tror man, det er en læsesal, da caféen altid er fyldt med arbejdende mennesker, som sidder med telefoner, iPads, hørebøffer og computere. Dette er nok på grund af deres superhurtige wifi og deres kaffe, kager og salater. Oberholz kan lidt af hvert, og jeg kommer der for at drikke kaffe, spise morgenmad eller sidde og arbejde et par timer.

Ditte Ingemann har samlet endnu flere café- og restauranttips i indlægget Min Berliner-guide på sin blog, The Food Club.

Ditte Ingemann, 34 år, er bachelor i sundhed og ernæring. Hun arbejder som selvstændig med kogebøger, madfotografi, styling og blogger på The Food Club.

Har indtil videre udgivet to kogebøger: “Salater fra The Food Club” og “Sunde søde sager”.

Ditte besøgte Berlin for første gang i 2007 – har siden været tilbage hvert år og fejrer fødselsdag og nytår i byen hvert år sammen med sin mand.

Mit Berlin #5: Berlins historie trækker mest

1 svar

Dan Reedtz har besøgt Berlin over 20 gange og følger hver gang nye spor i byens fascinerende historie. På Facebook-siden Berlin Wartourist deler han ud af sin store viden om blandt andet 2. verdenskrig og den kolde krig.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Min kærlighed til Berlin er af relativ ny dato, så jeg nåede desværre aldrig ned til den delte hovedstad. Berlin er imidlertid for mig blevet stedet, hvor jeg tager hen to-tre gange om året, oftest en uge ad gangen, for at traske omkring i byen, opsøge sporene, fordybe mig i historien, fotografere og skrive.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som historie-aficionado på det amatørmæssige plan er det, der trækker mest, naturligvis den plads og betydning, Berlin har haft i verdenshistorien: Fra Frederik den Stores prøjsiske hovedstad over Bismarcks nationale samlingsprojekt og Hitlers ”Welthauptstadt” til den kolde krigs brændpunkt.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er en stor fan af traditionel tysk mad og en Schweinehaxe på Mutter Hoppe i Rathausstrasse eller en Schnitzel på Zur Letzten Intstanz i Weisenstrasse er blandt mine favoritter. Er man mere til det italienske, og gerne vil kombinere det med lidt historie, så kan man jo besøge Mola på Wittenbergplatz, der engang hed Alois og var ejet af Hitlers halvbror.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg foreslår altid mine venner at tematisere deres oplevelser og forberede sig hjemmefra. Det kan for eksempel være, at man vil genopleve Stauffenbergs mislykkede kup den 20. juni 1944, hvor det vil være relevant at besøge Bendlerblock, Lichterfelde Kaserne og Plötzensee Fængsel.

Eller man vil gå i fodsporet af udbruddet fra Førerbunkeren den 2. maj, 1945, følgende ruten, som Brigadeführer Mohnke og hans gruppe tog: Over Mohrenstrasse og Friedrichstrasse U-Bahn, Weidendammer Brücke, Charité, Chausseestrasse og Humboldthain Flaktårn for at ende op ved Schultzheiss-bryggeriet på den gade, der i dag hedder Indira-Ghandi-Strasse.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Hvert år i september holdes der Tag des offenen Denkmals, hvor normalt utilgængelige steder åbnes for offentligheden. Det skal jeg opleve i år, og jeg sigter blandt andet på at komme ind i det, der engang var Görings domicil: Luftfartsministeriet (nu Finansministeriet) i Wilhelmstrasse.

Dan Reedtz, 64 år, med godt 40 år i marketing og technical writing bag sig. Bor i Nordjylland (men ville af og til ønske, det var Berlin).

Blogger på Facebooksiden Berlin Wartourist om Berlin med specielt fokus på 2. verdenskrig og den kolde krig og har besøgt byen +20 gange. Skriver også på en Berlin-relateret bog – men om dét projekt nogensinde afsluttes, vides endnu ikke.

Dan Reedtz i selskab med gode venner på et af hans favoritsteder i Berlin, Mutter Hoppe i Rathausstrasse.

Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad

1 svar

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er i Berlin 3-4 gange om året. Hun ved ikke noget bedre end at dykke ned i nye facetter af byen, hader dens mange hundelorte og anbefaler et besøg i det gamle stasifængsel, Berlin Hohenschönhausen.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første indtryk er fra 1986. Den klassiske gymnasietur. Jeg glemmer aldrig den knugede fornemmelse, vi alle havde i maven, da vi skulle igennem grænseovergangen ved Friedrichsstrasse og vores store forundring, da vores guide i KZ-lejren lige uden for Berlin gjorde os opmærksomme, at det skam var vesttyskerne, der havde slået jøderne ihjel og ikke østtyskerne. Da vi kom tilbage, forstod vi den løsslupne stemning, der herskede i Vestberlin. Glæden over at bo på den ”rigtige” side, men også det paradoksale i at feste på Ku’Dam lige op ad mennesker, der var buret inde.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er min anden hovedstad. Jeg ved intet bedre end at glemme alt omkring mig ved at dykke ned i nye facetter af Berlin. Selvom jeg kommer i byen 3-4 gange om året, udvikler byen sig så hurtigt, at jeg altid ser noget nyt hver gang. Jeg er historienørd, og hvilken by har så meget historie som Berlin?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Friheden! Berlin er et symbol på frihed – ikke kun i forbindelse med murens fald men også fordi det er en by, hvor der plads til forskellighed. I Berlin er der ingen ”Zwangsjakke” og snærende normer.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ligesom Berlin ændrer det sig hele tiden. I lange periode var jeg mest fascineret af Mitte og Prenzlauer Berg. I dag er mit favoritområde Neukölln, hvor min bedste veninde bor, og som er en en global smeltedigel. Alle nationaliteter er repræsenteret.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
25-året for Berlinmurens fald. Den gamle ”mur-rute” var markeret med balloner og pludselig kunne man igen se helt præcist, hvor muren gik. Berlinerne valfartede langs muren og om aftenen havde jeg fornøjelsen af at høre det tyske rock-ikon Udo Lindenberg – bl.a. med sangen ”Sonderzug nach Pankow”, som handler om det gamle DDR.

Har du en yndlingscafé og/eller restaurant i Berlin?
Ständige Vertretung på Schiffbauerdamm 8. Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Tempelhofer Park. Det er jo typisk Berlin. Lufthavnen lukker, og så omdannes den til en giga-park. Mit favorithjørne er den improviserede ”schrebergarten”, hvor berlinere planter blomster i gamle fodboldstøvler og hygger sig i gamle møbler. Her får man altid en god snak med echte Berliner.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin Hohenschönhausen. Det gamle stasifængsel. Lej en cykel og kør langs den gamle mur. Gå ikke glip af rundvisningen, der foretages af gamle fanger.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
De mange hundelorte. Tyskere er altså ikke så gode til at samle op som danskere.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Lidt kækt kunne jeg jo svare Champions League-finalen i juni, hvor Bayern M forhåbentligt er med. Men mere seriøst: Jeg glæder mig til den nye udstilling om 1945 på det historiske museum på Unter den Linden. Jeg er stort set på museet hver gang, jeg er i byen. For hvor er tyskerne gode til udstillinger. Sidst så jeg én om Baader-Meinhof.

Lykke Friis, 45 år og prorektor på Københavns Universitet. Klima-, energi- og ligestillingsminister (V) 2009-2011. Er sine lærere i gymnasiet evigt taknemlig for, at hun i 1986 nåede at oplevede det delte Berlin, for “Har man én gang gået igennem ”Tränenpalast”, kan man ikke undgås at fascineres af, at Berlin i dag er én samlet by.”

Lykke Friis’ officielle Facebook-side.