Maks. nuttethed – om de nye isbjørneunger og et tilbageblik på superstjernen Knut

Helt særlige omstændigheder gjorde, at isbjørnen Knut fik superstjernestatus for godt 10 år siden. To andre, endnu unavngivne unger kan måske vække noget af den samme begejstring.

På samme dag, 1. december 2018, skete et sjældent fænomen to steder med blot 450 kilometers afstand. Og ingen af verdens dyrepark-reportere har tilsyneladende bemærket, at det skete samme dag. Så når du fører dig frem med denne, måske lidt nørdede viden, må du gerne lige nævne, hvor du læste det første gang:

I både Københavns Zoologiske Have og Tierpark Berlin i bydelen Lichtenberg blev der født isbjørneunger, der begge indtil videre ser ud til at trives godt.

Eisbär Tierpark Berlin 2019

Tierpark Berlins coverbillede på Facebook, 9. marts 2019

De to zoologiske haver håndterer ungerne forskelligt: I Berlin var man ret hurtig til at veje, sundhedstjekke og kønsbestemme ungen. Det skete 14. februar, og det er en hun, der på det tidspunkt vejede 8,5 kg og målte 61 cm. Indtil videre har offentligheden kun set hende på overvågningsvideo fra ”hulen” med savsmuld på gulvet, hvor hun leger med en bold eller sin mor, niårige Tonja.

Navneforslag: Hertha
Tierpark Berlin begrunder de lukkede døre med, at isbjørne i naturen bliver i deres huler sammen med ungerne frem til foråret. Meldingen lyder, at foråret i Berlin er fastsat til midt i marts. Nogen bestemt dato kendes ikke i skrivende stund, men det kan ikke vare længe.

Selv om kønnet er bestemt, har hun endnu ikke fået et navn. Det vil blive afgjort sammen med en kommende sponsor. På Facebook er der mange, der har foreslået navnet Hertha. Det kræver nok, at sponsoren skal hentes omkring fodboldklubben af samme navn.

Tilføjet 16. marts 2019: Ungen er ude!
Isbjørneungen i Berlin kom ud af hulen i går, fredag 15. marts. En slags forpremiere til den store visning for offentligheden i dag, lørdag. Her er optagelser fra begivenheden:

Tilføjet 2. april 2019: Ungens navn er Hertha!
De mange opfordringer er blevet imødekommet, og der er indgået et partnerskab med fodboldklubben Hertha BSC, skriver Berliner Morgenpost.

I Københavns Zoo vil man ikke forstyrre det søde barselsliv ved at adskille mor og barn kortvarigt. Derfor kender man endnu ikke kønnet. Til gengæld er det nuttede væsen kommet ud af hulen sammen med sin mor, der hedder Lynn. Det skete første gang om formiddagen torsdag 28. februar og var et stort tilløbsstykke.

Københavns Zoo har ikke haft en isbjørneunge i 20 år. I Tierpark Berlin fødte Tonja også en unge 7. december 2017, men den døde efter blot 28 dage. Tilbage i november 2016 fik Tonja tvillinger, hvoraf den længstlevende blev fire måneder og nåede at få navnet Fritz.

Det er ikke unormalt, at isbjørneunger enten er døde ved fødslen eller dør kort efter. Det sker for omkring halvdelen. De små unger vejer kun cirka et halvt kilo, når de bliver født, og de første uger af deres liv er en kritisk periode.

Knut, isbjørn, * 5. december 2006 – † 19. marts 2011
Den mest berømte af de senere års berlinske isbjørnebabyer er Knut, der blev født 5. december 2006 i byens anden og ældste dyrepark, Zoologischer Garten Berlin, der ligger i et hjørne af Tiergarten i det centrale Berlin. Her var det den første isbjørneunge i 33 år, men siden 1980 var der i mere eller mindre ubemærkethed født 70 isbjørneunger i Tyskland, så den store opmærksomhed har andre forklaringer.

Knut, icebear

Knut blev en verdensberømt superstjerne, her på forsiden af magasinet Vanity Fair, hhv. den tysksprogede udgave og den engelske i selskab med en anden stjerne, Leonardo DiCaprio.

Fortællingen om Knut rummer da også ingredienser til en tragedie, som ikke er for sarte børn eller store dyreelskere: En død tvillingebror, forstødt af sin mor, opflasket af en dyrepasser, der pludselig døde som kun 44-årig, mobning i isbjørneanlægget, ensomhed og pludselig død for øjnene af dyreparkens gæster i en alder af kun fire år.

Knut og dyrepasser Thomas Dörflein, maj 2007. Foto: Jean-Luc, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2904729

Nedslag i en lidt længere version af Knuts levnedsforløb ser sådan ud:

5. december 2006: Født af som den ene del af et tvillingepar, hvor den 23-årige mor afviser dem begge fra fødslen. Mor Tosca havde i øvrigt været ejet af DDR’s statscirkus, hvilket måske kan bidrage til forklaringen på den manglende, naturlige moderfølelse.

Knuts bror dør efter fire dage, og dyrepasseren Thomas Dörflein overtager pasningen af Knut. Dörflein fodrede Knut med en sutteflaske og sov angiveligt på en feltseng i buret.

Det er på dette tidspunkt, at verdens øjne bliver vendt mod Berlin Zoo. Billeder af den reelt forældreløse Knut og reservefar Dörflein dukker op i medier verden over, og kun kolde hjerter lader sig ikke smelte.

Berlin Zoo oplever en enorm fremgang i besøgstallet, efter at Knut 15 uger gammel for første gang bliver vist for offentligheden 23. marts 2007. Et sted et det angivet, at 15.000 gæster dagligt kommer og ser ”live-optrædener” med Knut og Dörflein.

22. september 2008: Thomas Dörflein dør pludseligt, kun 44 år gammel. Allerede i april havde han fået konstateret kræft, men dødsårsagen er hjertestop på grund af en blodprop.

Knut var på det tidspunkt en stor isbjørn på over 100 kg, og den fysiske kontakt mellem ham og dyrepasseren var blevet begrænset. Alligevel mente man at kunne spore tydelige tegn på, at Knut sørgede over, at Dörflein ikke længere dukkede op ved isbjørneanlægget.

Ikke alle deltog i ”Knutmania”, som den voldsomme interesse for isbjørneungen blev betegnet. Graffiti i Prenzlauer Berg, juli 2009. Foto: Lars Friis

Mobbet af mor og hendes veninder
Juli 2009: Skribenten bag dette indlæg besøger Zoologischer Garten og kan konstatere, at Knuts tiltrækning af gæster måske nok er aftaget en smule, men publikumsmagnet er han stadig, selv om han efterhånden er en stor bjørn. I hvert fald er det i første omgang nærmest umuligt at komme tæt nok på til at fotografere, da en dyrepasser i behørig afstand uden for hegnet forsøger at aktivere Knut med en stor gren, som den store, men stadig legesyge isbjørn griber efter. Senere lykkedes det dog at tage et billede af Knut, der ligger alene og hviler efter anstrengelserne.

Det isolerede isbjørn tager sig en lur , juli 2009. Foto: Lars Friis

September 2009: Knut deler anlæg med den jævnaldrende hun Giovanna, som er udlånt fra Tierpark Hellabrunn, men dyreparkernes forhåbning om, at de skal indlede en amourøs forbindelse, bliver ikke indfriet, og de skilles ad igen i juli 2010.

Oktober 2010: Forsøg på at sætte Knut sammen med andre isbjørne falder ikke så heldigt ud, og der kommer meldinger om decideret mobning. Knut er sat sammen med sin mor Tosca og to andre hunner, Nancy og Katjusha, men ifølge Bild er han bange og forsøger at gemme sig i et hjørne af indhegningen.

En video viser, hvordan Knut først ligger for sig selv, hvorefter Katjusha kommer og angriber, og Knut falder i vandet.

19. marts 2011: Knut befinder sig isoleret i anlægget, og besøgende ser ham dreje forvirret rundt om sig selv. Hans ben var begyndt at ryste og går i krampe, før han falder i vandgraven. Her bliver han fundet livløs. Knut er død, kun fire år gammel.

Den tragiske afslutning på det korte isbjørneliv ryddede forsider og førte til særtillæg i tyske aviser. Også danske aviser skrev nekrologer:

”Han var en verdensstjerne, formentlig den mest berømte berliner siden skuespillerinden Marlene Dietrich.”
Berlingske

”Så kan de godt sælge skindet i Berlin Zoo. Parkens helt store trækplaster, den nuttede isbjørn Knut er død.”
Ekstra Bladet

”Sørgende zoo-gæster satte i weekenden kærter og blomster op ved den bjørnegrotte, hvor Berlins maskot Knut i lørdags endte sine dage efter kun fire år som havens publikumsmagnet […] Knut blev et omvandrende symbol på truslerne fra en klimaforandring, der truer med at tage isbjørnenes naturlige miljø i Arktis fra dem.”
Politiken

Først i 2015 fastslog man den eksakte dødsårsag: Hjernebetændelsen anti-NMDA Receptor Encephalitis, som indtil da kun var kendt hos mennesker.

Der er rejst et Knut-mindesmærke tæt på Thomas Dörfleins grav på kirkegården “In den Kisseln” i Spandau. I Zoologischer Garten er der rejst et mindesmærke.

En udstoppet Knut blev 16. maj 2013 opstillet i Berlins naturhistoriske museum, Naturkundemuseum. I løbet af de første tre måneder blev den set af mere end 150.000 besøgende. Siden da har den udstoppede isbjørn været på turné i udlandet, men er igen tilbage på Naturkundemuseum.

Den udstoppede Knut. Foto: Alandeus – Eigenes Werk, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=25108260

 

Berlin fejrer 30-årsdagen for Murens fald

Fra 4. til 10. november 2019 fejrer Berlin 30-årsdagen for Murens fald. Det sker med en byfestival med udendørs udstillinger og en lang række arrangementer på syv historiske steder i byen.

Fortællingen om Berlins vej til revolutionen og Murens fald vil blive formidlet gennem store udendørs udstillinger med historiske fotos, film og lydinstallationer på steder, der hver især repræsenterer vigtige begivenheder i årene 1989-90. Heriblandt Alexanderplatz, Brandenburger Tor og det tidligere Stasi-hovedkvarter.

Visualisering af udstillingen på Alexanderplatz. Foto: Kulturprojekte Berlin.

På Alexanderplatz vil man fx kunne opleve ønsker, håb og krav om frihed fra de hundredetusindevis af demonstranter, der her protesterede mod det østtyske regime den 4. november 1989 – blot fem dage før Muren faldt.  På facaden af det tidligere Stasi-hovedkvarter vil man kunne se folkets krav om at afskaffe det hemmelige politi.

De syv udendørs udstillinger vil forbinde de historiske steder i form af en såkaldt “sti til revolution”, hvor besøgende kan opleve koncerter, paneldiskussioner, øjenvidneberetninger, forelæsninger, filmfremvisning og poetry slam.

Visualisering af lysshow på det genopførte Palast der Republik. Foto: Kulturprojekte Berlin

Højdepunktet på den ugelange markering af Murens fald bliver en stor og vidtfavnende musikfestival, der foregår om aftenen den 9. november. Her vil man kunne opleve både tyske og internationale kunstnere, hvis lyd eller historier på en eller anden måde er forbundet med begivenhederne i 1989-90, eller som har arbejdet for frihed og at bryde mure ned. Musikprogrammet vil spænde fra klassisk musik og jazz til rock, pop og hiphop. Det hele kulminerer i en finale, hvor den samme sang vil blive spillet samtidig på alle festivalens scener rundt om i byen.

De syv historiske steder i Berlin, hvor der vil være udendørs udstillinger og arrangementer under fejringen af 30-året for Murens fald.

Visualisering af udstillingen ved Brandenburger Tor. Foto: Kulturprojekte Berlin.

Stammtisch #5: Særlige steder i Berlin

Til Stammtisch på Berlin Bar 3. marts fortæller Teddy Petersen om at udvælge steder til bogen “111 steder i Berlin som du skal se” og om sine egne yndlingssteder.

Berlinmuren var endnu ikke to år gammel, da Teddy Petersen som teenager så den for første gang, og  i Bernauer Strasse lå der stadig blomster på fortovet. Det var en overvældende oplevelse, som han hjemvendt til Danmark viste film og billeder fra i den lokale ungdomsklub.

Berlin-fascinationen har siddet i ham lige siden, og til Vild med Berlins næste Stammtisch på Berlin Bar på Frederiksberg deler han ud af den ved blandt andet at fortælle om sine yndlingssteder og arbejdet med bogen “111 steder i Berlin som du skal se“.

Teddy Petersen er journalist, tidligere forlagschef og en stor Berlin-kender. I øjeblikket er han med til at opbygge “Berlinerluft”, der er et mødested i det centrale Århus for folk, der er vilde med Berlin.

Læs mere om Teddy Petersen i indlægget “Første gang var dramatisk og overvældende“.

Der er fri entré på Berlin Bar, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.

Hvis du er på Facebook, må du gerne markere på begivenheden her, om du har tænkt dig at komme, men deltagelse kræver i øvrigt ikke tilmelding.

Der plejer at være fyldt godt op til Stammtisch-arrangementer, og det har endnu ikke været nødvendigt at afvise nogen på grund af mangel på plads, men det er en god idé at komme i god tid, hvis man vil have en siddeplads.

Stammtisch #5 på Berlin Bar
Tidspunkt: Søndag 3. marts 2019 kl. 14
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg

Teddy Petersen

Mit Berlin #34: Det hele er vanvittigt spændende!

På gymnasieturen til Berlin oplevede Anne Bjerre Rosa både den tyske historie og det tyske sprog som kedeligt. Nu har hun boet i byen i 12 år, kalder den perfekt… og er tosset med historie. Her fortæller hun om sit forhold til Berlin og kommer med anbefalinger.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg var i Berlin, var for mange år siden med min gymnasieklasse i 1. g. Jeg kan huske, at vi boede ved Uhlandstrasse, og at vi blev i området om aftenen, da Berlin var lidt uoverskuelig for nogle unge nordjyder. Vi var af sted med mine historie- og tysklærere. Dengang syntes jeg, at tysk var det mest besværlige og irriterende sprog, der fandtes, og at historie var ufatteligt kedeligt. Nu arbejder jeg som historieunderviser i Tyskland! Ved ikke, hvad der gik galt i mit hoved på et tidspunkt, men nu synes jeg, at det hele er så vanvittigt spændende. Det er faktisk nået til et niveau, hvor mine tyske venner siger, at jeg måske ikke konstant behøver at fortælle dem om deres fortid.

En lille historie: Jeg læste en bog om Berlins hemmeligheder og fandt ud af, at parkeringspladsen bag mit daglige supermarked havde et meget specielt tag, som er taget fra grænseovergangen ved Bornholmer Strasse – den første overgang, som blev åbnet 9. november 1989 kl. 23.30. I dag fuldstændigt glemt i en baggård. Den historie var mine venner dog godt nok interesserede i.

Anne Bjerre Rosa er guide for en dansk skoleklasse på en “Dönersafari” med Dönerkind i Görlitzer Park i Kreuzberg.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg arbejder i dag mest i en bunker eller i koncentrationslejren Sachsenhausen. Det lyder for mange som mærkelige arbejdspladser, men her kan man stadig føle historien komme til live.

Jeg elsker specielt at lave ture for danske og engelske skoleelever, da eleverne så ikke skal koncentrere sig om sproget, men kun om indholdet. Da jeg selv var i Berlin med gymnasiet, havde vi en del ture på tysk, da vi jo skulle LÆRE sproget, men en koncentrationslejr er måske ikke lige stedet…

Ved Dönerkind laver vi lidt andre ture i Berlin, hvor eleverne SKAL snakke tysk, da det er henvendt til elever, men så er det ikke i en bunker eller en koncentrationslejr.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Da jeg er så historietosset, er Berlin perfekt. Hvad der er sket her i byen af vigtige begivenheder… Kejserrige, Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig med Muren, punkerne, tyrkernes indflydelse på områder som Kreuzberg og tiden i dag, hvor folk vælger at komme til Berlin pga. sjovere ting eller for at starte en start-up. Ikke mere kun død, krig og ødelæggelse.

I Berlin kan man i princippet rende rundt i pyjamas nede i Lidl, uden at nogen kigger mærkeligt på én, og der er hver aften aktiviteter/koncerter/oplevelser – tit gratis, så man kan altid finde noget, hvilket i hvert fald er anderledes end Gug i Aalborg, hvor jeg voksede op.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg har haft tre forskellige lejligheder i Berlin over de 12 år. Alle var i Prenzlauer Berg. Nu så meget nordpå, at næste gade er Pankow. Jeg er rigtig glad for mit område. Hvis jeg går nordpå, har jeg ro og grønne områder, og sydpå har jeg butikker, caféer og hyggelige barer. Jeg kender mine naboer, som kommer og låner forskellige ting og giver kage som tak.

Det er måske ikke det hippeste område, men jeg har heller ikke rigtig behov for turister, når jeg får fri fra arbejdet som guide i de mest turistede områder af Berlin.

Hvis jeg har fri, er jeg rigtig glad for områderne i yderkanten af Berlin og alle parkerne. Bürgerpark Pankow, Rehberge, Victoria Park, Treptower Park, og Gärden der Welt. Heiligensee, Tegeler See og Wannsee er også dejlige.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk?
Jeg var så heldig at blive udvalgt som “Ballonpaten” ved 25-årsdagen for Murens fald i 2014. Jeg arbejdede som hjælper ved Berlin (halv)maraton, og de havde en konkurrence, hvor man skulle skrive grunden til, at Murens fald betød noget personligt for én.

Min historie var, at uden Murens fald havde jeg aldrig mødt min søns far (østberliner) i Skotland, da jeg arbejdede der, og dermed havde jeg aldrig fået min dejlige søn. Den blev valgt, og det var en fantastisk oplevelse. Mennesker kom hen og læste sedlen med historien, og jeg faldt i snak med mange af dem om deres egne oplevelser med muren.

Ved markeringen af 25-årsdagen for Murens fald 9. november 2014

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
I Berlin bor der mennesker fra omkring 190 nationer, og det er det, som jeg elsker mest ved Berlins madscene. Kulturbrauerrei og Mauerpark har nogle gange foodtrucks. Det er ikke billigt, men jeg elsker, at man kan prøve anderledes mad i små portioner. Tyrkisk, afrikansk, japansk, koreansk osv. Der mangler måske en dansk en, men ellers et godt koncept.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
På min Stammkneipe. En rigtig østbar med Berliner Schnauze. Det føles ligesom “Cheers” (eller som jeg husker serien: “Sams bar”). Folk kender hinanden. Der bliver snakket om alt mellem himmel og jord. Hver gang jeg udvikler nye ture (specielt Østberlin-ture), snakker jeg altid med dem først.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Der er stadig mange mennesker, som ikke kender Berliner Unterwelten. Det er bestemt noget, jeg kan anbefale. Der er altid danske ture i weekenden, og det er interessant for børn fra otte år, teenagere og voksne.

Og så er jeg glad for, at jeg arbejder for eventfirmaet Übervent, hvor vi altid prøver at vise byen fra forskellige sider. Det er heldigvis blevet populært i Berlin, at man som turist/firma også kan se andre ting end TV-tårnet, Rigsdagen, Potsdamer Platz og Ku’damm. Så led efter folk, som bor i byen og kender de sjove hjørner og oplevelser. Der er efterhånden en del danskere i Berlin, der som jeg elsker at vise byen frem.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At jeg ikke længere kan finde en lejlighed, som er til at betale, hvis min lejlighed, som så mange andre i området, bliver solgt.

Anne Bjerre Rosa, født 1983, Berlin-guide og projektmanager. Har boet 12 år i Berlin.

Arbejder til dagligt i en bunker (Berliner Unterwelten) og et par gange om måneden i koncentrationslejren Sachsenhausen. Er en del af Dönerkind,  som laver undervisningsture for danske elever/studerende, og en del af eventfirmaet Übervent. Arrangerer også spontane gåture i Berlin, hvor hun lægger vægt på de personlige historier fra sine øst- og vesttyske venner og familie.

I vinterferien 2019 (uge 7 og 8) kan man møde hende forskellige steder i Berlin. Hun står desuden for en af de sjældne dansk-guidede ture i Sachsenhausen. Læs mere i Vild med Berlins vinterferieguide for 2019.

Gode bud på aktiviteter i Berlin i vinterferien 2019

Bauhaus-ekspeditioner, kunst, historiske udstillinger og rundvisninger med danske guider. Der er mange tilbud i Berlin i danskernes vinterferie.

Bauhaus 100 år
I år er der mange markeringer i Tyskland af 100-året for grundlæggelsen af den mangesidede og indflydelsesrige design- og arkitekturskole Bauhaus i 1919. Den eksisterede som skole i 14 år, heraf kun det sidste i Berlin, indtil nazisterne tvang skolen til at opløse sig selv, blandt andet fordi den af mange blev betragtet som ikke-germansk. Grundlæggeren Walter Gropius og skolens sidste leder, Ludwig Mies van der Rohe, var blandt de mange Bauhaus-arkitekter, der derefter flygtede til udlandet.

Neue Nationalgalerie. Foto: Manfred Brückels – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=9923585

Mies van der Rohe er arkitekten bag det berlinske Neue Nationalgalerie, der åbnede i 1968 og er under renovering frem til 2020. Bauhaus-Archiv fra 1979 er også ved at blive renoveret frem til 2022. Som erstatning for det er der her i jubilæumsåret mindre udstillinger i et midlertidigt Bauhaus-arkiv.

Midlertidigt Bauhaus-arkiv
Knesebeckstraße 1 – 2
Berlin-Charlottenburg.
Mandag-lørdag kl. 10-18 (gratis adgang).
www.bauhaus.de

Ældre Bauhaus-inspirerede bygninger er der ikke mange af i Berlin og omegn, men et seks sider stort Bauhaus-tema i Information 25. januar 2019 (kræver abonnement) omtaler disse tre som specielle:

  • Bundesschule i Bernau, 26 km nord for Berlin (Hannes Meyer, 1930)
  • Haus Lemke (Mies van der Rohe, 1933)
  • Kant-Garagenpalast i Kantstraße, Berlins første parkeringshus i flere etager (1929)

På hjemmesiden www.bauhaus100.de kan man finde programmet for hele Tyskland i jubilæumsåret 2019 på både engelsk og tysk.

Arne Jacobsens tankstation fra 1936 er et af de Bauhaus-inspirerede bygningsværker, som Jean Molitor har fotograferet. (Af Nichran – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=21713796)

Bauhaus-fotoudstilling i Willy Brandt Haus
I Kreuzberg er der frem til 14. marts adgang til en fotoudstilling i Willy Brandt Haus, der viser en lang række fotografier taget af berlinerfotografen Jean Molitor i hele verden. Oplev også mange af de flotte billeder på hjemmesiden “Bauhaus & Modernism Around The Globe“.

Willy Brandt Haus
Wilhelmstraße 140
10963 Berlin
Tirsdag-søndag kl. 12-18 (gratis adgang).
www.willy-brandt-haus.de/kunst-kultur/ausstellungen/bau1haus/

Ulrik Møller: Kraftwerk, 2010. Olie på træplade. 21x24cm.

Kunstudstilling med et dansk islæt
Den danske kunstmaler Ulrik Møller, der bor og har sit atelier i Berlin, er for tiden udstillingsaktuel to steder i Danmark. I Berlin kan man også se et af hans værker udstillet for tiden. Billedet ”Kraftwerk” er med på gruppeudstillingen ”Under the underground” med 44 andre berlinkunstnere. Læs mere om Ulrik Møller og hans forhold til Berlin i blogindlægget ”Jeg er den sidste kunstmaler ved Wasserturm” fra januar 2019.

Galerie Franzkowiak
Friedrichstraße 76-78
10117 Berlin
Tirsdag-lørdag kl. 14-18

Familien Collm i hjemmet i
Holsteinischen Straße, sommeren 1945. ©Familienarchiv Collm

Ny udstilling om jøders skæbne
En af de velkendte berlinske snublesten (Stolpersteine) med navne på jødiske ofre under nazismen har ført til en ny udstilling om en jødisk families skæbne. En skolelærer forskede nemlig i personen Gertrud Cohn, der blev myrdet i koncentrationslejren Treblinka. Det viste sig, at hendes barnebarn Susi faktisk overlevede forfølgelsen ved at gå under jorden i Berlin sammen med sine forældre.

Charlottenburg-Wilmersdorf Museum in Villa Oppenheim
Schloßstraße 55 / Otto-Grüneberg-Weg
14059 Berlin
Tirsdag-fredag kl. 10-17, lørdag-søndag kl. 11-17 (gratis adgang)
Læs mere her.

Fernisering hos Lower East Lab
Det danske par Helle Marietta Pedersen og Jørgen Smidstrup byder jævnligt på særlige arrangementer ved siden af deres virke som selvstændige i design- og kommunikationsfirmaet Lower East og studiet Lower East Lab i Kreuzberg. Onsdag 20. februar inviterer de til fernisering på udstillingen ”A minor Detail /Pen on Paper” med værker af den danske kunster Else Duedahl. Begivenheden er åben for alle og opslået på Facebook.

Jørgen Smidstrup har fortalt om sig selv og sit forhold til Berlin i blogindlægget ”Jeg elsker Berlins ikke-rytme!

Lower East
Waldemarstrasse 38
10999 Berlin
Fernisering: Onsdag 20. februar kl. 17.30-20
Udstillingen kan ses indtil 14. april 2019

Anne Bjerre Rosa er dansk guide i Sachsenhausen samt hos Berliner Unterwelten og Dönerkind

Ekstraordinær tur i Sachenhausen – på dansk
Koncentrationslejren Sachsenhausen, 30 km fra Berlin, har en dansk guide, Anne Bjerre Rosa, der helt ekstraordinært har sat en dansk tur på programmet i den ene af de to uger, hvor danskerne holder vinterferie. Den finder sted tirsdag 19. februar 2019 kl. 12 ved Sachsenhausens indgang, men man skal forinden tilmelde sig hos på mail: anne_rosa@yahoo.com. Turen koster 12 euro pr. person, og den bliver kun gennemført, hvis mindst 10 personer tilmelder sig.

Ekstra danske ture hos Berliner Unterwelten
Ovennævnte Anne Bjerre Rosa, der har boet i Berlin i 12 år, er også en af de flere danske guider, der arbejder for Berliner Unterwelten – guidefirmaet, der har specialiseret sig at fortælle historier fra 2. verdenskrig og den kolde krig med udgangspunkt i blandt andet underjordiske bunkere.

Man oplever stor interesse fra byens danske gæster og har for nylig udvidet antallet af danske guider fra to til fem.

I perioden 13.-18. februar 2019 er der danskguidede ture hver dag kl. 12.30. Læs mere om de forskellige ture og billetkøb på Berliner Unterweltens hjemmeside på dansk.

Ture hos Dönerkind
Firmaet Dönerkind har specialiseret sig i guidede ture for danske skoleklasser, gymnasier og højskoler, men laver også særlige ture på to timer for mindre grupper og familier, der henvender sig. De har forskellige temaer som Kreuzberg, moské-besøg, en klassisk tur ved mindesmærkerne, Prenzlauer Berg Øst-tur og en guidet tur ved Muren. Priserne begynder ved 50 euro pr. tur, men afhænger af antallet af deltagere.

Også her er det Anne Bjerre Rosa, man skal kontakte: anne_rosa@yahoo.com.

Læs mere om Anne Bjerre Rosas forhold til Berlin i indlægget “Det hele er vanvittigt spændende“.

Nicolaj Holmboe

Erfarne danske guider har åbne ture
Nicolaj Holmboe er en efterhånden temmelig erfaren herre, når det handler om guidede ture om Berlin-Muren og ”Ingenmandsland”. Han er egentlig flyttet hjem til Danmark, men har jævnligt forretningsrejser til Berlin. Det benytter han til at arrangere to åbne ture fredag 15. februar kl. 15 og lørdag 16. februar kl. 14.

Læs mere om turene samt pris, mødested og tilmelding på Facebook-siden for ”Dansk guide i Berlin”.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Lene Tymoshenko

Berlin-kenderen Lene Tymoshenko (“Berlin på vrangen”) har adskillige guidede ture hver dag fra fredag 8. februar til og med søndag den 24. februar. De tager ca. 3 timer og prisen er 15 euro for voksne, for børn under 10 år er prisen 7 euro.

Læs om Lenes ”Vinterferie-Special” på Berlin på Vrangens hjemmeside.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Berlin er en af meget børnevenlig – så tag bare børnene med på storbyferie.

Andre guider fra Vild med Berlin
Begynderguide – om alt, hvad man skal opleve første gang, man besøger Berlin

Berlin i børnehøjde – inspiration til en vellykket familieferie

10 gode og gratis oplevelser – brug i stedet mønterne til drikkepenge

Berlins bydele og kvarterer – en kort guide til byens nye gæster

Guide til Berlins kollektive trafik – U-Bahn, S-Bahn, busser og sporvogne

 

Mit Berlin #33 – Jeg er den sidste kunstmaler ved Wasserturm

Ulrik Møller er en succesfuld, dansk kunstner, der har boet i Berlin de seneste 18 år. Han ærgrer sig over de stigende priser og huslejer, der fortrænger kunstnerspirer og ødelægger det kreative miljø. Til gengæld er han vild med de lune aftener og berlinernes særlige udeliv på de brede fortove.

Hvad fik dig til at flytte til Berlin?
Jeg flyttede fra Fyn til København i 1992. Det år begyndte jeg at male. Indtil da havde jeg udelukkende lavet grafik, men jeg var blevet optaget i Kulturfabrikken – et værkstedshus, som var meget populært. I Kulturfabrikken var der ikke noget grafikværksted. Så tænkte jeg i min sædvanlige naivitet, at så begynder jeg bare at male, for det kan jeg selvfølgelig også. Det kunne jeg bare ikke. Men det danske fodboldlandshold havde vundet europamesterskabet i juni samme år. Når det kunne lade sig gøre, vidste jeg, at alt kunne lade sig gøre. Den sejr var i høj grad med til at inspirere mig.

Den stil, jeg har nu, fandt jeg i løbet af et par år. Jeg snublede ind i det. Jeg ved præcist, hvilket billede det var, hvor jeg tænkte, at der var den så. Det var et billede af Middelgrundsfortet og noget vand.

I midten af 90’erne begyndte mine malerier at komme på gallerier og blive solgt, men jeg fornemmede også, at der i Danmark var et netværk, man ikke bare kunne bryde ind i. Sidst i 90’erne var konceptkunsten på sit højeste. Jeg havde ikke gået på akademiet, malede oliemalerier med landskaber og var alt for uncool.

Så tænkte jeg, at jeg selv måtte gøre noget, hvis jeg skulle finde en vej. Jeg ville være nødt til at tage et andet sted hen og lave mit eget netværk. I første omgang tænkte jeg på London eller Berlin. Og det blev så Berlin.

Inspirationen fra Edward Hopper kommer tydeligt til udtryk i Ulrik Møllers malerier fra mindre provinsbyer. Her er det hjembyen Vester Åby på Fyn.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var heldig at få Jyllands-Postens legatlejlighed i Berlin i en måned i 1998 og igen i 2000. I anden omgang stod det klart for mig, at det var byen, jeg måtte flytte til. Mulighederne var enorme. Tusindvis af lejligheder stod tomme, og man kunne let få en fireværelses lejlighed med sildebensparket og balkon.

Det var det rene, skære Eldorado. Der var alle de her kvadratmetre, der bare stod og ventede på at blive taget i brug. Helt frem til 2006 var der 50.000 lejligheder, der stod tomme. I dag er det noget, man bare kan drømme om, for derefter kom investorfeberen. Nu er lejlighederne nogenlunde lige så dyre som i København.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Priserne er skruet helt urimeligt op. Nu opererer man kun med priser, som de mere velhavende turister kan betale. Der er restauranter, som jeg tidligere har haft stor glæde af at besøge, men som jeg nu boykotter, fordi de har skruet priserne alt for højt op. Jeg kan se i mit regnskab, at der er priser, der på et år er steget 25 procent. Og det er sket i en periode, hvor der næsten ikke har været inflation. Det betyder, at de lokale stamkunder forsvinder, og så er det kun turister, der kommer der.

Også de elendige forhold for cyklister kan være irriterende. Nogle gange har man det indtryk, at bilisterne ligefrem jager en, når man cykler. Der bliver i hvert fald ikke taget hensyn.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg føler mig hjemme her omkring Wasserturm, men jeg kan ikke sige, at jeg har et yndlingskvarter. Jeg rejser en del i forbindelse med mine udstillinger, og når jeg tager tilbage til barndomshjemmet i Vester Åby på Fyn for at hente inspiration der på egnen, men her i Berlin kommer jeg sjældent uden for det område, hvor jeg bor. Desværre måtte jeg flytte mit atelier til Wedding, så der cykler jeg dagligt til, men det er ikke et sted, jeg derudover har noget forhold til.

Jeg kan ikke engang sige, at Prenzlauer Berg er mit foretrukne kvarter, for det er indsnævret til området lige omkring Wasserturm. Her hilser jeg på og snakker med folk. Desværre er mange kreative mennesker skubbet ud af kvarteret på grund af de stigende huslejer. Jeg møder af og til en ældre tysk skulptør, der bor her endnu, og han kalder mig den sidste kunstmaler her i kvarteret.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
De gode steder vil man jo gerne holde hemmelige, så de ikke bliver overrendt af turister, hæ hæ. Men Jeg holder meget af at komme på Meierei i Kollwitzstraße, som drives af min ekskæreste Sandra. Det er et afslappet sted, hvor der serveres veltilberedte, men uprætentiøse retter til rimelige priser, blandt andet Leberkäse, Spätzle, gullasch, supper, gode pølser, ost – og havregrød.

Meierei, Kollwitzstrasse 42

Når jeg er på arbejde i mit atelier i Wedding, bruger jeg nærmest ”P” som kantine. ”P” står for ”Pfoertner”, altså portner på dansk. Stedet har et usædvanligt godt køkken, der er bredt europæisk og med rimelige priser. En daglig, velsmagende suppe koster 4,50 euro. Det ligger i Uferhallen i Wedding, som er et sted, der huser mange kunstnere. Stedet er desværre opkøbt af investorer, så det lever nok på lånt tid.

Et andet sted er den mellemøstlige Zweistrom på Danziger Strasse. Her har de en rigtig god kebab, som jeg tit køber på vej hjem fra arbejdet.

Schönhauser Allee - maleri ag Ulrik Møller

Ulrik Møllers malerier har ofte landskaber eller mennesketomme landsbyer som motiver, så dette motiv fra Schönhauser Allee i Berlin er lidt atypisk. Han har ikke malet storbymotiver i 15 år. Han siger selv, at han hurtigt bliver træt af at male alle de vinduer.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Brosten, Altbau og brede fortove. Den der summen af menneskers stemmer på de lune aftener. Temperaturen falder ikke på samme, hurtige måde som i Danmark, hvor det hele er tættere på vandet. Når jeg har været ude at rejse, bliver jeg stadigvæk helt eksalteret, når jeg vender tilbage til Berlin.

Ulrik Møller foran Wasserturm Prenzlauer BergUlrik Møller (født 1962) er en dansk kunstmaler, der er inspireret af bl.a. danske L. A. Ring og amerikanske Edward Hopper. Temaerne er moderne menneskers længsel og eksistentielle ensomhed. Han bruger vådt-i-vådt-teknikken på en særlig måde, der giver malerierne et sløret, hemmelighedsfuldt udtryk. ”Et dragende og udefinerbart rum åbner sig for os i Ulrik Møllers værker, og omslutter os som en orienteringsløs kappe. Vi bliver her bevidste om vores egen ensomhed i rummet, og en sitrende og til tider rungende stilhed rammer os,” skriver kunsten.nu i et portræt.

Ulrik Møller havde i 2017 en meget rost solo-udstilling på Brandts 13 i Odense med både malerier og videoinstallationer. På udstillingens hjemmeside kan man stadig se flere eksempler.
Det samme kan man på Ulrik Møllers egen hjemmeside.

Ulrik Møller havde i januar-februar 2019 en soloudstilling hos Galerie MøllerWitt i Århus, hvor titlen ”Love me do” spillede op til Ulrik Møllers kontemplative motiver. Husene her er fra Koldby i Thy.

Birkholms Echo på Faaborg Museum i 2019

Ulrik Møller er medkurator på en udstilling med værker af en række kunstnere, der bor og arbejder i Berlin. Den kan opleves på Faaborg Museum i perioden 14. juni-20. oktober 2019. Udgangspunktet er, at 2019 er 150-året for Faaborg-maleren Jens Birkholms fødsel. Jens Birkholm (1869-1915) boede i Berlin fra 1892-1902 og bevarede efterfølgende en tæt kontakt til byen.

Ulrik Møller er opvokset i Vester Åby kun 10 km fra Faaborg. På “Birkholms Echo” er han repræsenteret med fire malerier, og fra Berlin har han hentet yderlige seks kunstnere til udstillingen, heriblandt den danske kunstnerduo Camilla Sørensen og Greta Christensen, der arbejder sammen om spændende installationer under navnet “Vinyl -Terror & -Horror”.

Læs mere på Faaborg Museums hjemmeside.

 

Brandenburger Tor – vidste du, at …

Brandenburger Tor er et af Berlins mest ikoniske vartegn.

Brandenburger Tor er et af Berlins – og Tysklands – vigtigste og mest berømte monumenter. Den ikoniske port på Pariser Platz er typisk et af de første stop og mest populære selfie-steder for turister i Berlin.

Brandenburger Tor er den største og den sidste bevarede byport i Berlin. Den var en del af Berlins bymur og fungerede som toldsted for handlende, der ville ind og sælge deres varer i byen. Oprindeligt var der 18 byporte på Berlins gamle toldmur, som bestod fra det 18. og hen til midten af det 19. århundrede.

Den første udgave af Brandenburger Tor blev opført af den preussiske konge Friedrich Wilhelm I i 1730’erne. Porten fik sin nuværende nyklassicistiske stil i 1788-91 skabt af den tyske arkitekt Carl Gotthard Langhans, der hentede inspiration i den monumentale indgangsportal Propylæa i Athens Akropolis.

Oprindeligt blev Brandenburger Tor kaldt Fredsporten, og gudinden i hestefirspandet øverst på porten – quadrigaen – hed Eirene, der i græsk mytologi er fredsgudinde.

Brandenburger Tor er 26 meter høj, 65,5 meter bred og 11 meter dyb og har fem passager med to porthuse i siderne. Den bæres af 15 meter høje søjler i dorisk stil – i alt 12 styk. I porthusene står der store statuer af hhv. den romerske krigsgud Mars og gudinden Minerva, der er håndværkets, bystatens og visdommens beskytter. Facaden af sandsten var oprindeligt malet hvid.

Det seks meter høje hestefirspand øverst på porten – quadrigaen – blev rejst i 1793. Skulpturen er skabt af den tyske billedhugger Johann Gottfried Schadow. Quadrigaen har sin egen særlige historie. I 1806, da Napoleons hær indtog Berlin, lod den franske hærfører quadrigaen slæbe med til Paris som et krigsbytte.

Quadrigaen øverst på Brandenburger Tor. Foto: Chris Alban Hansen

Statuen kom tilbage til Berlin i 1814 efter Napoleons nederlag. Quadrigaen blev restaureret og sat tilbage på portens top, dog i et nyt design udført af arkitekten Karl Friedrich Schinkel, som bl.a. tilføjede jernkorset i kransen på gudindens lanse. Siden er skulpturen blevet omtalt som sejrsgudinden Victoria.

Brandenburger Tors midterste passage, der er bredere end de øvrige fire, var i perioden fra 1814 til 1919 forbeholdt medlemmer af den kongelige familie.

Brandenburger Tor, juni 1945.

Efter 2. Verdenskrigs ophør indgik Brandenburger Tor i den sovjetiske sektor. Porten fremstod dengang svært beskadiget efter krigens bombardementer.

I perioden 1961-1989 var adgangen gennem Brandenburger Tor spærret af Berlinmuren, der løb tæt vest om porten. I disse år var Brandenburger Tor et symbol på den delte by Berlin – og på hele Europas deling mellem øst og vest. Siden murens fald har porten genopfundet sig selv som et symbol på den tyske genforening.

Den 12. juni 1987 holdt USA’s præsident Ronald Reagan en af de mest berømte taler foran porten på den vestlige side, hvor han udfordrede den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov med ordene; ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”.

Den 22. december 1989 samledes omkring 100.000 mennesker for at markere den officielle åbning af Brandenburger Gate. Ved årsskiftet til 1990 samledes en enorm folkemængde ved porten for at fejre det første nytår som en genforenet by.

Et foto foran Brandenburger Tor er et must, når du er i Berlin. Her er det en flok modne herrer, der poserer foran Berlins ikoniske vartegn efter en vel overstået cykeltur fra Århus til den tyske hovedstad.

Fra 21. december 2000 til 3. oktober 2002 blev Brandenburger Tor renoveret gennemgribende for cirka seks millioner euro.

Brandenburger Tor og Strasse des 17. juni er samlingssted ved særlige begivenheder i Berlin med plads til over en million mennesker. Her markeres fx Genforeningsdagen den 3. oktober og nytåret, og for fodboldelskere er den ultimative folkefest den såkaldte Fanmeile, som siden 2006 har samlet millioner af mennesker foran storskærme ved porten, når det tyske fodboldlandshold forsvarer de tyske farver ved VM.

Hvert år i begyndelsen af oktober er Brandenburger Tor et af højdepunkterne i Festival of Lights, hvor den imponerende port danner lærred for et lige så imponerende lysshow.

Mit Berlin #33: Byen har en helt egen charme

Kasper Holmboe er engageret i musicalen Flashdance, der spiller i Berlin frem til jul og igen i april. Han har tidligere boet i byen og glæder sig altid til ture dertil – og til maden i KaDeWe. Her svarer han på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg lærte Berlin at kende i Murens tid. Årlige rejser til vores familie, der boede i Vestberlin, gjorde, at vi blev vant til at passere grænsen. Det ændrede dog aldrig på, at Berlin dengang havde noget spændende og måske også frygtindgydende over sig.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har i to omgange boet i Berlin, 1999 og 2003. Begge gange i cirka et år. Jeg fik aldrig slået rødder, men glæder mig dog hver gang, jeg skal til Hovedstaden. Berlin har en helt egen charme.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin rummer både det normale og lokale liv i bydelene og har samtidig international flair! Selvom Berlin er blevet en metropol, er der plads og muligheder for alle.

Gitte Hænning og Kasper Holmboe

Kasper Holmboe i samtale med Gitte Hænning, der medvirker i musicalen Flashdance. Foto: Hans Martin Koch ©

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg har set mange gode teaterforestillinger og musicals i Berlin. Byen har et helt unikt udbud. Hvis man kan lidt tysk, er der rig mulighed for at få noget ud af en tur i teatret.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Madafdelingen i KaDeWe! Det har været favoritstedet, siden jeg var barn!

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig findes der ikke noget ægte Berlin. Hver bydel har sin charme – eller ingen charme. Ødelæggelserne fra 2. Verdenskrig gjorde, at Berlin måtte finde sig selv igen. Flere bydele er præget af det multikulturelle, andre af DDR-tiden. Nogle bydele har stået stille i mange år. For mig er de alle med til at præge det måske “ægte” Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berlinerne er ikke kendt for deres venlighed. Man skal ikke regne med at blive venligt modtaget. Det er lidt irriterende!

Kasper Holmboe, født 1973. Udviklings- og kommunikationschef hos 2entertain Germany i Hamborg. Firmaet står bag opsætningen af musicalen Flashdance, der spiller i Berlin 11.-23. december 2018 og igen 16.-28. april 2019. Danske Gitte Hænning har en mindre, men central, rolle i musicalen, hvor hun har et stort sangnummer og medvirker i flere scener.

Vind billetter til Flashdance
2entertain Germany udlodder 4×2 gratis billetter til Vild med Berlins følgere, nemlig
2×2 billetter i spilleperioden 11.-23. december 2018
2×2 billetter i spilleperioden 16.-28. april 2019

OBS! Vinderne er udlodningen er fundet blandt alle deltagere på bloggens kommentarspor, Facebook eller Instagram:

Henrik Secher Nielsen (Billetter i december)
Ingrid Annette Obdrup (Billetter i december)
Anne Bjerre Rosa (Billetter i april)
Vinni Andersen (Billetter i april)

Vinderne kontaktes direkte.

Her ses Gitte Hænning under prøverne til Flashdance:

Mit Berlin #32: Jeg prøver at se Berlin med andre øjne

Bo Morell tog sine elever med til Berlin og kender byen bedre end København. I en ny bog fortæller han om de lidt oversete sider af den tyske hovedstad. I serien “Mit Berlin” kan du her læse mange af hans anbefalinger.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom i byen længe før Murens fald. Der boede jeg på hotel i Vestberlin med gymnasiehold og tog dem med over Checkpoint Charlie på en dagsekskursion, så de fik et indtryk af kontrasterne mellem bydelene: fx belysning, vedligeholdelse, varesortiment, imødekommenhed og seværdigheder, hvoraf kun det sidstnævnte talte positivt i den sovjetiske sektor.

Uden elever boede min kone og jeg på et hyggeligt hotel i Wielandstraβe, indtil vi fandt det lettere at købe en lejlighed i Prenzlauer Berg som base for alle de oplevelser, som især Østberlin kan byde på, hver gang vi er i byen.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Det siges, at Berlin er blevet til danskernes anden hovedstad. For mig nok den primære, hvor jeg færdes mere end i København og på flere måder efterhånden også kender den bedre. Når jeg om morgenen træder ud på gaden og ser ned på fjernsynstårnet, føler jeg virkelig, at det også er min by med et godt forhold til det lokale miljø, vores tyske naboer, frisøren, boghandleren, den italienske restauratør og den fliegende Zeitungs-Verkaufer, der ved, hvilken morgenavis jeg helst vil have på restauranten, aftenen før den udkommer.

Det er også en fordel at kende bookingmuligheder i teater og på museer, infrastrukturen, de kringlede regler med BVG og deres efterhånden ikke overraskende punktstrejker, men det hører jo også med til det anarkistiske Berlin, som jeg godt kan lide. I vores ejendom er der fx forbud mod husdyr, men flere beboere spadserer frejdigt gennem gården med deres hunde, uden at nogen brokker sig, og hvis man ikke får kontrolleret sit drikkevand en gang om året, loves der bål og brand og bøder, men når det så alligevel ikke bliver ordnet, går det i sig selv igen.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er blandt andet denne afslappede frihed, jeg godt kan lide, men så også især de vanvittigt mange tilbud, der findes, hver gang man kommer til byen: nye udstillinger på museer og gallerier, en alternativ rundvisning på et skummelt sted, et uopdaget kvarter, der pludselig dukker op på en cykeltur, prisniveauet og imødekommenheden. Det er svært at finde sure berlinere, især hvis man selv prøver at være lidt venlig.

Den lille flod Panke, som har givet navn til Pankow, flyder stille gennem bydelen med tilhørende cykelstier (illustration fra ”Berlin med andre øjne”)

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Det lyder banalt, men siden jeg bor i Prenzlauer Berg og er tilfreds med det, må jeg sige, at selv om det efterhånden er blevet et temmelig etableret kvarter pga. byens gentrificering og er uden de store seværdigheder, har denne bydel en rigtig god og lokal atmosfære. Man er på Alexanderplatz efter fem stoppesteder med sporvognen, 10 minutter på cykel eller med 20 minutters gang. Og så er afstandene fx til Friedrichshain, Pankow og lufthavnen i Schönefeld også overkommelige.

Pankow er blevet et af mine favoritområder med en cykeltur på Mauerweg med forårets blomstrende kirsebærtræer eller langs den lille flod Panke. Her kommer man gennem det lokale liv, og turisterne er få. Det store sovjetiske krigsmonument i Schölzer Heide, der næsten kan måle sig med det i Treptow-parken, har man helt for sig selv. I yderområderne er en tur til Potsdam, Friedrichshagen og Neu-Venedig oplagt på en forårsdag, eller hvad med den gamle sporvogn fra Rahnsdorf gennem skoven til Woltersdorfer Schleuse, som er et af udflugtsforslagene i min bog?

Med hensyn til seværdigheder er der faktisk også en række undervurderede eller oversete i Prenzlauer Berg, som man kan læse mere om.

Et tidligere Plattenbau-hus i Friedrichshain, der er blevet malet op af en spansk kunstner. Den grå DDR-tristesse er forvandlet til et muntert indslag i bybilledet (illustration fra “Berlin med andre øjne”)

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Hvad er kultur? De store kendte museer, eller det lille lokal- og brødmuseum i Pankow, hvor man får en personlig rundvisning med en frivillig medhjælper? Er det en festlig forestilling på Komisches Oper eller lirekassemanden, der spiller op til rundvisning i en af stationerne på den kommende U5-linje? Er det en cappucino på Café Einstein eller en Weiβbier på en udrangeret kabeltromle i RAW-Gelände ved Revaler Straβe?

Hvis ”kultur” er det hele, kunne jeg fx nævne Tieranatomisches Theater, som er en lidt overset arkitektonisk perle af Brandenburger Tors arkitekt Hans Langhans. Han tegnede den klassicistiske bygning til veterinærstuderende i 1790 og fik konstrueret en elevator fra kælderrummene, hvorfra man hejste dyrekadavere op til den amfiteatralske forelæsningssal. Flot restaureret med udstilling og gratis adgang.

Eller hvad med den nedlagte amerikanske radarstation på Teufelsberg, hvorfra der er fantastisk udsigt og kreativ spray-kunst? Kort sagt, Berlin med andre øjne, når man har fået nok af Kurfürstendamm og Unter den Linden, hvor der selvfølgelig også gemmer sig historier. Og så skal man jo lige huske på, at kulturen i Berlin også altid rummer en historisk fortælling.

I forskerparken Adlershof står bl.a. denne prægtige Motorenprüfstand fra 1936 til test af støjdæmpning på flyvemaskiner (illustration fra “Berlin med andre øjne”)

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Da min kone og jeg altid bestiller bord i forvejen, kan jeg vel godt røbe, at vores lokalt foretrukne restaurant er Herr Rossi i Winsstraβe. Den er overfyldt i forvejen, og akustikken er som i en garage, men sådan er de bedste spisesteder jo også i Rom.

Med hensyn til cafeer kunne jeg nævne Coffee Star i Wörther Straβe og Fritz Heyn, Heynstraβe 15 i Pankow, hvor vi gerne tager et hvil på en cykeltur nordpå. Café Bravo i Auguststraβe 69 giver en god pause i gården eller glashuset, når man er på rundtur i de omliggende gallerier. Cafeen er i sig selv bygget som et kunstværk ligesom det skæve fortov på gaden foran, der også forklares i min bog.

Retsbygningen i Littenstraβe med en kafkask labyrint af trapper, der på forhånd kan gøre en skyldig i retssystemet, men vov dig bare ind og få et herligt kig (illustration fra ”Berlin med andre øjne”)

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Næste tur til Berlin bliver heldigvis af længere varighed, for ellers når man ikke alle de muligheder, der byder sig til netop nu. Takket være gode portaler og nyhedsbreve kan meget planlægges, men der skal også være plads til improvisationer og overraskelser.

Listen er lang, og til inspiration for andre vil jeg nævne det nyåbnede Palais Populaire på Unter den Linden, hvor den tidligere Deutsche Bank Kunsthalle nu har en særudstilling med egne værker. De har en stor samling på papir, der refererer til deres forståelige interesse for pengesedler.

Bröhan Museum viser Georg Grosz, der på ekstreme måder minder om mellemkrigstidens dekadente liv i TV-serien Babylon Berlin, Berlinische Galerie udstiller kunst fra Novembergruppen 1918-1935 i anledning af 100-året for revolutionen, og Museum Barberini i Potsdam har flere parallelle udstillinger med bl.a. Nolde og DDR-kunst. Her kan et årskort hurtigt betale sig.

Men hvis kun én enkelt kulturoplevelse skal nævnes, må det være Brechts Dreigroschenoper, som det er lykkedes at skaffe billetter til på Berliner Ensemble. Som sagt er der altid nye oplevelser i vente, når turen går til Berlin.

Bo Morell (der beklager at have samme efternavn som Hitlers livlæge) er født i 1947 og bosiddende i Fredensborg, men er så meget som muligt også i Berlin, hvor han i 12 år har haft en lejlighed med sin kone Lisbeth. Han er uddannet som cand.mag. i dansk, billedkunst og design, fhv. lektor på Frederiksborg Gymnasium & HF og efter 42 års ansættelse nu pensionist.
Han har skrevet bøger om danske kunstmuseer, billedanalyse, design, østeuropæisk litteratur, lokalhistorie og er medforfatter til Berlin. Berlin (Forlaget Columbus 2001). Desuden har han været rejsearrangør for interessegrupper og talrige gymnasieklasser, der alle er blevet pisket gennem Berlin og først fik lov til at sove på vejen hjem i bussen. Nu har han fået tid til at skrive en ny og alternativ guidebog, “Berlin med andre øjne“, der netop er udkommet på Forlaget Saxo.

 

Stammtisch #4: Agenter og bedrag

Mikael Busch fortæller om sine dokumentariske bøger ”Knud og Vera” og ”Lenz” søndag 25. november 2018 kl. 14 på Berlin Bar.

Begge bøger har danskere i centrale roller i spændende historier om angiveri og spionage. Knud Wollenberger spionerede endda mod sin egen kone, der var aktiv i den østberlinske fredsbevægelse. Hun finder først ud af det to år efter Murens fald.

Mikael Buschs bøger bygger på omfattende research i bl.a. Stasis arkiver og har en undersøgende tilgang til emnet: Hvordan kan begavede unge mennesker finde på at arbejde som agenter for et undertrykkende system med omfattende overvågning?

Entréen er gratis, men støt gerne vores vært, Berlin Bar, der sælger kaffe, sodavand og øl fra mindst 16 haner og 140 forskellige flasker fra tyske brygmestre og bryggerier.

Deltagelse i begivenheden kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook-begivenheden, om du har tænkt dig at komme. Forvent ikke, at der er siddepladser til alle. Der plejer at være fyldt ganske pænt op i den hyggelige bar med berlinerstemning.

Læs om Mikael Buschs forhold til Berlin i indlægget “Med Muren i hovedet” i serien “Mit Berlin”.

Vil du være sikker på at få information om Vild med Berlins arrangementer i Hovedstadsområdet, er det en god idé at melde dig ind i Facebook-gruppen “Vild med Berlins Stammtisch i Hovedstaden”.

Stammtisch #4 på Berlin Bar
Tidspunkt: Søndag 25. november 2018 kl. 14
Sted: Berlin Bar, Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg

Mikael Busch fortæller om sine bøger ved Vild med Berlins 4. Stammtisch-arrangement