Forfatterarkiv: Inge Hald

Mit Berlin #13: Jeg beundrer berlinerne

Journalist Gitte Merrild boede i Berlin i årene lige op til og efter Murens fald. I dag er byen hendes andet hjem, og hun er i sit es, når hun kan få en hyggelig snak med de indfødte, fx i Berlins saunaer eller på en udflugt ud af byen.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i efteråret 1980 hos et kollektiv i en 7-værelses lejlighed i Kreuzberg, hvor de fyrede med kul i en enorm kakkelovn. Alle sad med trøjer på, for der var skide koldt, og de havde kun koldt vand i badeværelset. Jeg var noget beklemt ved situationen, indtil vi gik ud i byen. I forhold til København var der meget mørkt i gaderne, og der stank af kul. Det var spændende og eksotisk og lidt uhyggeligt og meget fremmed, men jeg blev hooked.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er mit andet hjem, som jeg elsker, og nogle af mine bedste venner er berlinere. Selv i dag har jeg dog altid i baghovedet, at berlinerne har tacklet helt vanvittige omvæltninger: Krige, deres by i ruiner, to diktaturer og en genforening af to tyske lande. I mine øjne gør det dem til noget særligt, at de med den bagage er så åbne, eventyrlystne og demokratiske, som den største nation i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det vilde og særlige mix af orden, eventyrlyst og frækhed. Danskere tror, at tyskere styres af ”Ordnung muss sein”, men vi har snart flere forordninger herhjemme. Jeg beundrer de indfald, som berlinerne får og fører ud i livet i hverdagen. En tomatmark midt i byen, en ny strand eller en offentlig pudekamp. Jeg tror, at de satser mere på at få tilgivelse end at bede om tilladelse, før de går i gang. De får mig til at grine og overrasker mig.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich liebe Kreuzberg! Jeg boede der i næsten seks år og kender stadig steder, hvor der ikke er turister.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Intet kan overgå oprøret i DDR og Murens fald i 1989, som jeg var øjenvidne til som journalist i byen. Det var politisk, men det var virkelig også en hel ny kultur, der dukkede op. Vi vestberlinere kastede os ud i nye udflugter østpå, og det, vi så, var som at skrue tiden 20 år tilbage. Mindre end et år senere blev to helt forskellige tyske kulturer genforenet, og det var fantastisk, at 17 millioner østtyskere fik åbnet døren til det velhavende Vesttyskland – men der var også mange hårde skæbner, fordi et land forsvandt. Nu har de levet sammen i 25 år, og de har nået meget godt. Men de skal stadig forme det nye, fælles Tyskland.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Så tager jeg min cykel med S-bahn ud af byen. Man skal kun køre en lille time for at lægge strømmen af alverdens turister bag sig. Det vrimler med søer, floder og skove omkring byen, og der er også altid en Kneipe eller Gaststätte, hvor man kan få noget godt at spise. Her er der altid mennesker, for de mange millioner berlinere elsker også udflugter. Jeg er i mit es, når jeg kan få mig en hyggelig snak med de indfødte.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at koble af i Berlins saunaer. Hele vinteren går folk i sauna en gang om ugen for at slappe af, få alle problemer svedt ud af kroppen, få saunagus og hygge sig. Man kan læse, sludre, hvile sig og selvfølgelig få noget lækkert at spise i byens mange saunaer. Nu kender man jo også til saunagus hjemme i Danmark, men det har tyskere brugt i mange år. Jeg oplevede mit første saunagus i 1988 og har været vild med det lige siden. Den sidste nye spa i Berlin er Vabali Spa i Moabit.

Gitte-Berlin-Muren-okt-2014Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995 og var både øjenvidne til livet bag Muren og oplevede oprøret i DDR. Hun rapporterede til danske medier, da Muren faldt om ørerne på de jublende berlinere i 1989 og om genforeningen af de to tyske nationer.

Gitte holder foredrag om livet i Berlin dengang og i dag. Du kan se en beskrivelse af to foredrag her.
Hun laver også Pop-up byvandringer i Berlin på dansk og arrangerer gerne fagrejser til Berlin – se mere på hendes Facebook-side.

Gitte kan kontaktes på mail: gm@gittemerrild.dk

Gitte-Bornholmer-2014

Mit Berlin #12: Ich bin ein Prenzlauer Berger

 Jacob Egevang udgav tidligere i år den roste e-bog ’90files Berlin’, der er en anderledes rejseguide til voksne, der rejser med børn. Han deler her ud af sine tips om bl.a. en af byens bedst placerede barer, gribende mindesmærker og en uforglemmelig guidet street art-tur. 

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin?
Berlin er et sted, hvor jeg føler mig hjemme, næsten ligesom jeg føler mig hjemme i København. De seneste knap 10 år har jeg været i Berlin omkring hver sjette til ottende uge. Jeg elsker byen året rundt og på tværs af dens vidt forskellige bydele. Der er så mange ansigter, udtryk og måder, livet leves på i Berlin, at jeg får nye impulser og ideer under hvert besøg.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin er en storby med stort S. Der er højt til loftet og dejlig langt fra væg til væg. Jeg har svært ved at komme i tanke om andre metropoler, hvor der på samme måde er den her kombination af genuin rummelighed og livgivende nysgerrighed. Ingen behøver føle sig anderledes i Berlin, og det er på forunderlig vis med til at åbne verden op. Det, synes jeg, er vildt inspirerende.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich bin ein Prenzlauer Berger. Jeg kan simpelthen ikke få nok af denne bydel; dens tilbagelænede stemning, de hundredvis af kneiper, restauranter og cafeer, LSD Viertel, Kollwitz Platz, Bötzow Viertel, Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Mauer Park om søndagen.

For mig er Prenzlauer Berg en varm og smuk oase, hvor jeg helt instinktivt bare får lyst til at nyde livet.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg glemmer aldrig den guidede tur til Berlins street art, jeg deltog i for nylig. En graffitimaler fra The Hidden Path tog os i løbet af tre timer fra Spandauer Vorstadt til Kreuzberg. Han åbnede en dør til et veltalende rum af gadens kunst, som tiltalte mig meget. Det urbane moment, de farverige signaturer og gadekunstens uudslettelige trang til at råbe op for at vække os andre, var en eminent øjenåbner i selskab med The Hidden Path.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har mange! Men jeg har for nylig ”opdaget” Monkey Bar, som ligger i Budapester Straße 40 på toppen af et hotel. Det må være en af byens bedst placerede barer, når det kommer til udsigt. Der hersker en international, men alligevel afslappet, berlineragtig loungestemning i baren, der med sit gulv til loft glasparti giver gæsterne en panoramisk udsigt over Großer Tiergarten og Zoologischer Garten.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin er en mester i mindesmærker. De fleste turister besøger Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße og Mindesmærket for Europas dræbte jøder. Det er begge gribende oplevelser, men der er to andre mindesmærker, som også har gjort stort indtryk på mig.

Det ene mindes Porajmos, som er romabetegnelsen for nazisternes udryddelse af Europas romaer og sintier. Det ligger på en eksklusiv adresse klods op ad Bundestag i Großer Tiergarten, hvilket i den grad er med til at understrege alvoren i dets budskab. Det andet ærer de homoseksuelle ofre for nazisternes forfølgelse og er ligeledes fornemt placeret i Großer Tiergarten lige over for Mindesmærket for Europas dræbte jøder.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Jeg skal helt sikkert på Tysklands Historiske Museum og se udstillingen ”1945 – Nederlag. Befrielse. Begyndelse.” i anledning af 70-året for krigens afslutning. For mig er museet en mester i formidling, og jeg har hørt og læst meget godt om den aktuelle udstilling.

Jacob_Egevang_BerlinJacob Egevang, 46 år, forfatter, bl.a. af e-bogen ’90files Berlin’, der henvender sig til voksne, som rejser med børn og unge i Berlin. Derudover kommerciel tekstforfatter og kommunikationsrådgiver.

Var i Berlin første gang i 1993 på studietur som lærerstuderende. Muren var faldet få år forinden, og vi unge studerende besøgte skoler i det tidligere Østberlin for at få indsigt i den enorme omstillingsproces, de befandt sig midt i.

Er i Berlin seks til 10 gange om året og tager af og til på arbejdsophold i byen.

Mit Berlin #10: Det bedste ved Berlin er friheden

Allerede som 15-årig forelskede Caroline Sølver sig hovedkuls i Berlin, og hun flyttede dertil, så snart studenterhuen var i hus. Hun blogger fra Berlin og skriver på en guidebog om byen. Og så har hun efter grundig research fundet frem til byens allerbedste döner.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Da jeg første gang kom til Berlin, havde jeg mest hørt om byen gennem tyskundervisningen i folkeskolen. Når nogle nævnte Muren, tænkte jeg: “Jamen, hvorfor kunne de ikke bare gå uden om den?”. Det var så svært for mig at forstå, hvordan det hele havde fungeret. Jeg forstod det nok ikke før, jeg selv besøgte byen under 20-års jubilæet for Murens fald. Jeg brugte fem dage i en form for historisk koma – tænk at gå rundt i en by, der bare for 20 år siden havde været delt i to.

Tænk at kunne gå rundt i en kæmpe bunker (The Story Of Berlin-museum), der for ikke særlig mange år siden blev bygget, fordi man virkelig var bange for en atomkrig. Tænk at gå rundt i gader og stræder og pludselig snuble over Stolperstein, der vidnede om, at her havde boet en jøde, der blev deporteret til et af historiens værste afsnit. At forestille sig, at byen for bare 65 år siden var sønderbombet, og at de kvinder, der var tilbage, byggede den op igen med deres bare hænder. Ud over at føle og mærke historiens vingesus på egen krop og prøve at forstå, hvad denne by har været vidne til, var det fantastiske ved Berlin også, at den på så kort tid er blevet så fantastisk på trods af, hvad den har været igennem. Det var inspirerende!

Hvad rykker i Berlin lige nu?
Lige nu er Berlin ved at åbne op efter sin vinterhi. Derfor er der dagligt udendørsarrangementer – open air-koncerter, karaoke i Mauer Park, loppemarkeder, street food-markeder (Neue Heimat, Bite Club, Markthalle 9) madmarkeder, fester i de forskellige parker, for ikke at nævne Badeschiff og det nyåbnede Haubentaucher, en udendørs pool med dertilhørende hang out-sted i RAW.

Har du en foretrukken café/restaurant i Berlin?
Jeg lever for at spise, og Berlin er et fantastisk sted at gøre dette! Jeg har meget svært ved at udvælge én yndlings, men jeg vil give nogle forskellige tips, da der nok er andre end mig, der er glade for god mad:

Caféer: De kaffe- og morgenmadsglade gør  klogt i at lægge vejen forbi Silo (Friedrichshain) og Roamers (Neukölln), der begge er skønne steder. Er man ekstra glad for morgenmad, serverer California Breakfast Slam en fantastisk morgenmad serveret i ægte amerikanske størrelser.

I Berlin, hvor man finder en döner-biks på hvert hjørne, kan det være nemt at gå forkert, men jeg har gjort min research og fundet Berlins bedste af slagsen. Den findes i Friedrichshain på Simon-Dach-Straße: Dach Döner. Bestil en “Hänchen Gemüse Döner mit allen Soßen”, og din lykke er gjort! Alle venner, jeg viser stedet, er enige med mig om, at döner ikke fås bedre end her.

Generelt er det svært at gå galt i byen i Berlin, når det kommer til at spise, da her er et kæmpe udvalg af mad fra alle mulige forskellige lande og kulturer. Et par yndlingssteder er District Mot (vietnamesisk gadekøkken, stedet og indretningen i sig selv er et besøg værd), Shiso Burger (fantastiske burgere) og Fleischerei Domke (tysk mad i ægte DDR-stil til formidable priser).

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er uden tvivl den frihed, der findes i byen. På trods af tyskernes ry for at være meget ordentlige og regelrettede er Berlin som en mild version af Roskilde Festival – her er lidt grænseløst, og alt kan ske. Vil man i byen mandag aften, kan man det uden problemer. Vil man i snak med nye mennesker, er det ikke svært at finde nogle åbne, interessante mennesker. Berlin er stedet, hvor en masse kulturer mødes, og en masse forskellige typer mennesker findes, for byen har plads til alt og alle.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Mange af dem! Jeg gør en dyd ud af at opleve så meget som muligt af Berlin. Mine personlige favoritsteder i Berlin er området omkring Flutgraben. Det er en gren af Spree, der munder ud i området Kreuzberg/Treptow, hvor der direkte på floden er bygget caféer og klubber. Over for broen hertil ligger et gammelt vagttårn, så dette sted var engang ingenmandsland på DDR’s side af muren. Spis et stykke kage eller et let måltid mad på Freischwimmer.

Et andet yndlingssted i Berlin er gåturen fra Alexanderplatz langs Karl Marx Allée – en vanvittig og enorm boulevard, som DDR byggede. Det var også her, deres årlige jubilæumsmarcher fandt sted. Alleen er et par kilometer lang og giver et godt indblik i DDR’s historie og ideologi. Derfra skal man så gå ned ad Warschauer Straße, hvor man endnu kan se forladte bygninger også fra DDR-tiden. Går man længere ned, når man Warschauer Straße Station, der under murens tid var en såkaldt spøgelsesstation. I dag bliver den brugt af hundredetusindvis af mennesker dagligt. Videre fra der krydser man Oberbaumbrücke, et meget populært sted i Berlin, der også er brugt i mange filmscener. På den anden side af broen ligger Kreuzberg, hvor man kan gå på jagt på egen hånd. Dette er min egen yndlingsmåde at opleve en by på: gå og gå og gå og opleve på samme tid.

1450972_10151992623337310_1245379616_nCaroline Sølver,  20 år, har boet i Berlin siden august 2013.

Caroline besøgte første gang Berlin som 15-årig og blev hurtigt så forelsket i byen, at hun på tre år besøgte byen 10 gange, inden hun forfulgte sin drøm om at være der på fuld tid. Straks efter studenterhuen var sat på hovedet, købte hun en envejsbillet til Berlin.

Har i sin tid i Berlin lavet meget forskelligt – fra personlig assistent hos en “vanvittig kunstner” og country manager for en dansk hjemmeside til at leve “det frie berliner-liv”, som hun kalder det – et liv uden fast fuldtidsjob, som mange i Berlin lever, og som gør, at byens barer og klubber er lige så fyldte en mandag aften som en fredag aften.

Carolines frie berliner-liv bruger hun på at skrive sin blog www.silverstories.dk, hvor hun fortæller om sig selv, rejser og ikke mindst Berlin. Derudover arbejder hun på en guidebog om Berlin, som hun håber at få udgivet senere på året.

Mit Berlin #8: Jeg har fundet mit ægte Berlin

Rasmus Therkildsen er selvstændig og bor i Neukölln med sin familie. Hans opskrift på den perfekte dag involverer en legeplads, grillmad og Tempelhofer Feld. Og han anbefaler B_Tour festival til dem, der gerne vil opleve Berlin på nye måder.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg besøgte Berlin, forstod jeg ikke, hvorfor alle folk snakkede så meget om byen. Det var i 2002, og jeg boede hos en vens forældre i kvarteret syd for Tiergarten, tæt på den nordiske ambassade. Det var flot og gabende kedeligt. Indtil om lørdagen, hvor vi hørte lyden af en fest et sted langt væk, og vi gik ud for at lede efter den.

Vi endte midt i Love Parade med 900.000 andre mennesker. Det var ikke til at se, hvor festen startede eller sluttede, og alle flyttede sig i én lang dansende bevægelse. Vi dykkede lige ind i festen, og i ren eufori hoppede jeg oven på en fyldt vandflaske, som lå på græsset, proppen fløj af og vandet sprøjtede ud over en stor rocker med lædervest og rygmærke. Jeg forventede en smertefuld gengæld. I stedet gav han mig en krammer. Derefter vidste jeg, at jeg måtte komme tilbage og opleve byen indefra.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Jeg har ledt længe efter det ægte Berlin og kan godt lide ideen om at prøve at finde det. Derfor har jeg på den gode side af 20 bøger om Berlin med guides til arkitektur, historie, litteratur, kvinder, start up-virksomheder m.m. Alle giver deres bud på det ægte Berlin, og de fleste af dem er gode. Mit ægte Berlin fandt jeg for cirka 1,5 år siden, da jeg flyttede til Neukölln mellem Hermannstrasse og Tempelhofer Feld med min familie. Vi bor i samme gade som vores søns vuggestue og har kontor i parallelgaden. Hvis jeg kan nå at hente min søn, hænge ud med vores venner på legepladsen, gå hjem og pakke en grill og spise aftensmad på Tempelhofer Feld, så har jeg ikke bare opskriften på den perfekte dag, men også det tætteste, jeg kommer på det ægte Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At stemningen omkring at få de olympiske lege til Berlin var så dårlig, at ideen blev droppet, inden den rigtig kom i gang! OL i Berlin havde været et kæmpe hit.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
I slutningen af juni er der B_Tour festival, som er en festival for alternativt guidede ture. Jeg var med som gæst sidste år og oplevede Berlin på helt nye måder. Der var mobiltelefonspil, lyddesign, guerilla-arkitektur, og på en af turene blev alle bedt om at pakke en taske med sukkerknalder, som vi skulle bruge undervejs. I år deltager jeg med min egen cykeltur, der hedder Eat the Wall og handler om at spise vilde urter, som vokser på det tidligere ingenmandsland. Det glæder jeg mig helt vildt til.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt med mad! Inden for de seneste 2-3 år er der sket en lille revolution inden for Berlins madscene: Alle bydele har fået deres eget street food-marked, og gamle markedshaller åbner igen med nye bud på, hvordan vi kan købe gode og ofte lokale fødevarer.

På Facebook var der fx et arrangement med navnet Spargel International, som skulle have fundet sted i maj i år. Ideen var, at man kunne smage asparges på ti forskellige måder, og det hele skulle finde sted i ruinerne af kurstedet Beelitz. Næsten 20.000 mennesker tilmeldte sig begivenheden, der kunne huse omtrent 3.000, så arrangørerne fik både politiet og borgmesteren på nakken og måtte aflyse. Og det handler altså bare om at spise asparges!

Selv byens natteliv er blevet en scene for kokke og madmennesker – når du ser på nogle af de mange udendørsfester, der kendetegner sommeren i Berlin, er der faktisk lige så stor fokus på, hvem som laver mad som på, hvilke dj’s der spiller.

Rasmus Therkildsen vild med BerlinRasmus Therkildsen, 30 år og cand. mag. i retorik og tysk fra Københavns Universitet og Freie Universität i Berlin. Bor med sin familie i Berlin.

Sammen med hustruen, Louise, driver han firmaet Dönerkind, hvor de udvikler spil og undervisningsoplevelser til folkeskoler og gymnasieklasser, der besøger Berlin.

Billede vild med Berlin fam

 

Mit Berlin #6: Jeg når aldrig at se, smage og opleve det hele

Madblogger og kogebogsforfatter Ditte Ingemann fejrer hvert år sin fødselsdag og nytår i Berlin. Hun er især vild med området omkring Rosenthaler Platz og anbefaler bl.a. at opleve Berlin Unterwelten.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg faldt pladask for byen under mit første besøg – jeg kan godt lide stemningen i byen, og at der er så meget at udforske kulturelt. Det er en meget behagelig by med masser af muligheder for alle typer af mennesker. Derudover er jeg naturligvis meget interesseret i mad, og på den front byder Berlin også på masser af godt. Der er rigtig mange lækre restauranter, og så koster det knapt så meget som i Danmark.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg kender efterhånden Berlin rigtig godt, og jeg skal helst afsted en gang om året – Berlin er nok stedet, jeg ville flytte hen, hvis jeg skulle flytte fra København engang. Jeg når aldrig at se, smage og opleve det hele, og på trods af at jeg vender tilbage hvert år, er der altid meget nyt, som skal opleves.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg er vild med området omkring Rosenthaler Platz – det er en fed del af Prenzlauer Berg. Her har jeg boet en del gange og kender derfor området rigtig godt. Der er masser af fine hoteller, caféer, kaffebarer, og det er nemt at komme rundt.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg er ret fascineret af den tyske historie og så for nogle år tilbage en udstilling på Deutsches Historisches Museum, “Hitler und die deutschen”. Den gjorde stort indtryk på mig, og jeg husker den stadig meget tydeligt. Der er masser af gode og spændende museer i Berlin, og jeg kan bl.a. også anbefale at opleve Berlin Unterwelten.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Min favoritcafé i Berlin er Sankt Oberholz på Rosenthaler Platz. Umiddelbart tror man, det er en læsesal, da caféen altid er fyldt med arbejdende mennesker, som sidder med telefoner, iPads, hørebøffer og computere. Dette er nok på grund af deres superhurtige wifi og deres kaffe, kager og salater. Oberholz kan lidt af hvert, og jeg kommer der for at drikke kaffe, spise morgenmad eller sidde og arbejde et par timer.

Ditte Ingemann har samlet endnu flere café- og restauranttips i indlægget Min Berliner-guide på sin blog, The Food Club.

SONY DSCDitte Ingemann, 34 år, er bachelor i sundhed og ernæring. Hun arbejder som selvstændig med kogebøger, madfotografi, styling og blogger på The Food Club.

Har indtil videre udgivet to kogebøger: “Salater fra The Food Club” og “Sunde søde sager”.

Ditte besøgte Berlin for første gang i 2007 – har siden været tilbage hvert år og fejrer fødselsdag og nytår i byen hvert år sammen med sin mand.

 

 

 

SONY DSC

Mit Berlin #5: Berlins historie trækker mest

Dan Reedtz har besøgt Berlin over 20 gange og følger hver gang nye spor i byens fascinerende historie. På Facebook-siden Berlin Wartourist deler han ud af sin store viden om blandt andet 2. verdenskrig og den kolde krig.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Min kærlighed til Berlin er af relativ ny dato, så jeg nåede desværre aldrig ned til den delte hovedstad. Berlin er imidlertid for mig blevet stedet, hvor jeg tager hen to-tre gange om året, oftest en uge ad gangen, for at traske omkring i byen, opsøge sporene, fordybe mig i historien, fotografere og skrive.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som historie-aficionado på det amatørmæssige plan er det, der trækker mest, naturligvis den plads og betydning, Berlin har haft i verdenshistorien: Fra Frederik den Stores prøjsiske hovedstad over Bismarcks nationale samlingsprojekt og Hitlers ”Welthauptstadt” til den kolde krigs brændpunkt.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er en stor fan af traditionel tysk mad og en Schweinehaxe på Mutter Hoppe i Rathausstrasse eller en Schnitzel på Zur Letzten Intstanz i Weisenstrasse er blandt mine favoritter. Er man mere til det italienske, og gerne vil kombinere det med lidt historie, så kan man jo besøge Mola på Wittenbergplatz, der engang hed Alois og var ejet af Hitlers halvbror.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg foreslår altid mine venner at tematisere deres oplevelser og forberede sig hjemmefra. Det kan for eksempel være, at man vil genopleve Stauffenbergs mislykkede kup den 20. juni 1944, hvor det vil være relevant at besøge Bendlerblock, Lichterfelde Kaserne og Plötzensee Fængsel.

Eller man vil gå i fodsporet af udbruddet fra Førerbunkeren den 2. maj, 1945, følgende ruten, som Brigadeführer Mohnke og hans gruppe tog: Over Mohrenstrasse og Friedrichstrasse U-Bahn, Weidendammer Brücke, Charité, Chausseestrasse og Humboldthain Flaktårn for at ende op ved Schultzheiss-bryggeriet på den gade, der i dag hedder Indira-Ghandi-Strasse.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Hvert år i september holdes der Tag des offenen Denkmals, hvor normalt utilgængelige steder åbnes for offentligheden. Det skal jeg opleve i år, og jeg sigter blandt andet på at komme ind i det, der engang var Görings domicil: Luftfartsministeriet (nu Finansministeriet) i Wilhelmstrasse.

Dan WartouristDan Reedtz, 64 år, med godt 40 år i marketing og technical writing bag sig. Bor i Nordjylland (men ville af og til ønske, det var Berlin).

Blogger på Facebooksiden Berlin Wartourist om Berlin med specielt fokus på 2. verdenskrig og den kolde krig og har besøgt byen +20 gange. Skriver også på en Berlin-relateret bog – men om dét projekt nogensinde afsluttes, vides endnu ikke.

DRE_MutterHoppeDan Reedtz i selskab med gode venner på et af hans favoritsteder i Berlin, Mutter Hoppe i Rathausstrasse.

Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er i Berlin 3-4 gange om året. Hun ved ikke noget bedre end at dykke ned i nye facetter af byen, hader dens mange hundelorte og anbefaler et besøg i det gamle stasifængsel, Berlin Hohenschönhausen.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første indtryk er fra 1986. Den klassiske gymnasietur. Jeg glemmer aldrig den knugede fornemmelse, vi alle havde i maven, da vi skulle igennem grænseovergangen ved Friedrichsstrasse og vores store forundring, da vores guide i KZ-lejren lige uden for Berlin gjorde os opmærksomme, at det skam var vesttyskerne, der havde slået jøderne ihjel og ikke østtyskerne. Da vi kom tilbage, forstod vi den løsslupne stemning, der herskede i Vestberlin. Glæden over at bo på den ”rigtige” side, men også det paradoksale i at feste på Ku’Dam lige op ad mennesker, der var buret inde.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er min anden hovedstad. Jeg ved intet bedre end at glemme alt omkring mig ved at dykke ned i nye facetter af Berlin. Selvom jeg kommer i byen 3-4 gange om året, udvikler byen sig så hurtigt, at jeg altid ser noget nyt hver gang. Jeg er historienørd, og hvilken by har så meget historie som Berlin?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Friheden! Berlin er et symbol på frihed – ikke kun i forbindelse med murens fald men også fordi det er en by, hvor der plads til forskellighed. I Berlin er der ingen ”Zwangsjakke” og snærende normer.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ligesom Berlin ændrer det sig hele tiden. I lange periode var jeg mest fascineret af Mitte og Prenzlauer Berg. I dag er mit favoritområde Neukölln, hvor min bedste veninde bor, og som er en en global smeltedigel. Alle nationaliteter er repræsenteret.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
25-året for Berlinmurens fald. Den gamle ”mur-rute” var markeret med balloner og pludselig kunne man igen se helt præcist, hvor muren gik. Berlinerne valfartede langs muren og om aftenen havde jeg fornøjelsen af at høre det tyske rock-ikon Udo Lindenberg – bl.a. med sangen ”Sonderzug nach Pankow”, som handler om det gamle DDR.

Har du en yndlingscafé og/eller restaurant i Berlin?
Ständige Vertretung på Schiffbauerdamm 8. Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Tempelhofer Park. Det er jo typisk Berlin. Lufthavnen lukker, og så omdannes den til en giga-park. Mit favorithjørne er den improviserede ”schrebergarten”, hvor berlinere planter blomster i gamle fodboldstøvler og hygger sig i gamle møbler. Her får man altid en god snak med echte Berliner.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin Hohenschönhausen. Det gamle stasifængsel. Lej en cykel og kør langs den gamle mur. Gå ikke glip af rundvisningen, der foretages af gamle fanger.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
De mange hundelorte. Tyskere er altså ikke så gode til at samle op som danskere.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Lidt kækt kunne jeg jo svare Champions League-finalen i juni, hvor Bayern M forhåbentligt er med. Men mere seriøst: Jeg glæder mig til den nye udstilling om 1945 på det historiske museum på Unter den Linden. Jeg er stort set på museet hver gang, jeg er i byen. For hvor er tyskerne gode til udstillinger. Sidst så jeg én om Baader-Meinhof.

Lykke Friis

Lykke Friis, 45 år og prorektor på Københavns Universitet. Klima-, energi- og ligestillingsminister (V) 2009-2011. Er sine lærere i gymnasiet evigt taknemlig for, at hun i 1986 nåede at oplevede det delte Berlin, for “Har man én gang gået igennem ”Tränenpalast”, kan man ikke undgås at fascineres af, at Berlin i dag er én samlet by.”

Lykke Friis’ officielle Facebook-side.

 

Historien om Berlins 9.000 japanske kirsebærtræer

Foto taget 21. april 2017 på den tidligere “dødsstribe” ved Bornholmer Strasse.

Gennem flere år har jeg fået planlagt min forårsferie i Berlin sådan, at jeg er der, mens byens over 9.000 japanske kirsebærtræer folder sig ud i al deres pragt. Førhen skete det typisk inden for de første tre uger af april, men i takt med at vejret ikke længere opfører sig “typisk”, og varmen sætter ind tidligere, rykker også blomstringen frem. I 2019 sprang de først kirsebærtræer således ud allerede i weekenden 23./24. marts.

Det er så smukt, så smukt, så smukt. Træerne står overalt. Langs gader og stræder. På byens små pladser. Og i hobetal i parker og langs kanalerne.

Kirsebærblomstringen er for mig den tid på året, hvor Berlin fremstår allersmukkest. De overvældende, lyserøde kirsebærblomster giver et utroligt klædeligt modspil til især Berlins rå, nedslidte og grafittibemalede bykvarterer, men også til byens mere velholdte gader og ejendomme.

Også historien bag Berlins mange japanske kirsebærtræer er ganske smuk. Hovedparten af træerne står der nemlig takket være en stor donation fra det japanske folk.

Berlin_japanske kirsebærtræer

Foto taget den 8. april 2014.

I 1990 fik begejstringen over murens fald den japanske tv-station TV Asahi til at igangsætte en landsdækkende indsamlingskampagne. Formålet var at samle penge til at plante japanske kirsebærtræer i og omkring Berlin som et udtryk for sympati for den tyske genforening og for at markere venskabet mellem Japan og Tyskland.

I alt blev der indsamlet mere end 140 millioner yen (cirka 1 million euro). Takket være kampagnen kunne der doneres godt 9.000 unge kirsebærtræer, som blev fløjet fra Japan til Berlin i flere omgange og gjort klar til udplantning henover de kommende år. Træerne blev hovedsageligt plantet i Berlin og delstaten Brandenburg, der ligger rundt om Berlin.

Kirsebærtræer på dødsstriberne

De første træer blev plantet i november 1990 ved Glienicker Brücke i Potsdam, som gennem årene med Berlinmuren var et markant symbol på Tysklands deling. Grænsen mellem Øst og Vest gik nemlig lige midt på broen. Glienicker Brücke er også kendt for at være stedet, hvor USA og Sovjet i tre tilfælde udvekslede spioner under den kolde krig.

Andre 1.100 kirsebærtræer blev plantet på den tidligere grænsestribe mellem Berlinmurens yder- og indermur (den såkaldte dødsstribe, hvor mange østtyskere blev skudt og dræbt under flugtforsøg) ved Teltow –Sigridshorst/Berlin-Lichterfelde. Alléen med kirsebærtræer fik i april 2012 navnet TV-Asahi-Kirschblütenallee som en hyldest til den japanske tv-station.

Plantningen af træerne foregik med støtte fra de lokale bydele i Berlin. Træerne er i stor stil plantet på de tidligere grænsestriber samt i parker, ved skoler, børnehaver, plejehjem, hospitaler og kirkegårde.

Her er flere eksempler på, hvor kirsebærtræerne står:

Foto taget 20. april 2013.

– I Landschaftspark Nord-Ost på den tidligere grænsestribe Lichtenberg /Brandenburg (cirka 1434 træer)

– På den tidligere grænsestribe Bornholmerstrasse/Norweger Strasse (215 træer)

– På den tidligere grænsestribe Wollankstrasse i Pankow (120 træer)

– På den tidligere grænsestribe Lohmühlenbrücke på Alt-Treptow /Neukölln (cirka 45 træer).

Kirsebærblomstringen fejres i mange lande

I Japan har kirsebærblomster (på japansk: sakura) gennem århundreder været symbolet på skønhed og livets forgængelighed, som er en grundlæggende idé i buddhismen. “Livet er smukt, men kort  – som en kirsebærblomst, der folder sig ud og daler stille mod jorden.” For japanerne fik kirsebærblomstringen ekstra betydning under 2. Verdenskrig, hvor den blev et symbol for kamikazepiloternes korte, ”skønne” liv.

De 10-12 dage i slutningen af marts/starten af april, hvor kirsebærtræerne blomstrer, er en folkefest i Japan. I disse dage valfarter folk i alle aldre til parker med kirsebærtræer og holder picnic med mad og drikke under det lyserøde blomsterflor.

Det japanske ord for at opleve kirsebærtræerne blomstre er hanami, og hanami er også blevet en populær begivenhed uden for Japan. Blandt andet i USA’s hovedstad, Washington, DC. I 1912 forærede Japan 3.000 kirsebærtræer  til USA for at markere de to landes venskab. Træerne blev plantet i Washington, hvor den første ”Cherry Blossom Festival” blev afholdt i 1935. Washingtons mange kirsebærtræer er blevet en populær turistattraktion, og hvert år afholdes National Cherry Blossom Festival, når træerne blomstrer i det tidlige forår.

I Berlin er der siden 2002 fejret Hanami under de cirka 1.100 kirsebærtræer på den tidligere grænsestribe ved Teltow –Sigridshorst/Berlin-Lichterfelde – også kendt som ”TV-Asahi-Kirschblütenallee”.

Ved Japanische Kirschblütenfest mødes berlinerne under kirsebærtræerne for at hygge sammen med mad og drikke, musik og underholdning. På festpladsen er der desuden 30-40 stande, hvor man kan købe kunsthåndværk, mad og drikke m.m. I 2019 foregår fejringen søndag den 28. april.

Også den store park Gärten der Welt markerer kirsebærblomstringen med en “Kirschblütenfest”. Det foregår i parkens japanske, kinesiske og koreanske haveområder, hvor de japanske kirsebærtræer står. Her vil der denne dag være en række kulturelle tilbud fra de tre asiatiske kulturer, bl.a. musik og teater fra optrædende i smukke originale japanske og kinesiske kostumer, kalligrafi- og tuschkunst, opvisning i forskellige kampsportsgrene m.m. I 2019 fejres kirsebærblomstringen her søndag den 14. april.

Kirsebærblomstringen fejres også i København. Her er der hvert år siden 2007 afholdt Copenhagen Sakura Festival på Langelinie, hvor der er plantet 200 japanske kirsebærtræer doneret af Andersen Institute of Bread & Life fra Hiroshima.

Foto taget 25. april 2017 ved Spree bag East Side Gallery i Friedrichshain.

Berlins populære döner kebab

Skærmbillede 2015-02-19 kl. 21.16.40Nok er currywursten særdeles populær i Berlin, men for mange er döneren den ultimative fastfood.

Mustafa’s Gemüse Kebap på Mehringdam har nærmest fået kultstatus som Berlins bedste dönersted – men måske har du en anden favorit?

 

5 gode råd om at købe dönere:

Vil du have den bedste döneroplevelse, er det en god ide at følge disse fem råd fra Eberhard Seidl, der er forfatter til en bog om dönerkultur:

1. Køb helst din döner der, hvor tyrkerne også spiser.
2. Køb kun i butikker med en jævn afsætning – og kun direkte fra spyddet.
3. Læg mærke til kvaliteten på kødet – undgå spyd med hakket kød.
4. Undgå alt for billige dönere. En pris på 2,50 euro og opefter borger for god kvalitet.
5. Undgå kyllingedönere, for de består (ofte) af andenklasses kalkunkød.

10344280_582024538586219_4507991075765458427_o

Selv den tyske ordensmagt står gerne i kø hos populære Mustafa’s Gemüse Kebap på Mehringdam..

Hvem opfandt döner kebab?

Döner kebab’en (frit oversat: roterende grillet kød) blev efter sigende opfundet for 300 år siden i Anatolien, da man fandt på at rette det traditionelle grillspyd op i lodret stilling.

Senere udviklede den sig til en af Tyrkiets mest kendte tallerkenretter, og i 1960’erne holdt fastfood-döneren sit indtog i de tyrkiske storbyer.

Dengang serveret i en baguette med eksempel tomatsauce, syltede agurker og grøn peber.

Hvem der opfandt den tyske variant af döner kebab, ligger hen i det uvisse. Måske var det den tyrkiske immigrant Mehmet Aygun, der fandt på at putte kebabkød og salat ind i et fladt hvedebrød, så kunderne nemmere kunne tage maden med sig. Historien fortæller, at han serverede den første döner kebab i marts 1971.

Men også den tyrkiske immigrant Kadir Nurman nævnes som ophavsmand. Om ham fortælles, at han solgte det første fladbrød med kebabkød, grøntsager og dressing fra sin bod i det vestlige Berlin i 1972.

Under alle omstændigheder er döneren blevet en megasucces. Man anslår, at der i dag er over 1.000 dönerbutikker i Berlin, så du behøver ikke lede længe efter denne specialitet.

Berlinmuren – Vidste du, at …

Den ”antifascistiske beskyttelsesvold” blev bygget
fordi der i årene efter DDRs grundlæggelse i 1949 flygtede over tre millioner mennesker fra DDR til Vesttyskland. Alene i juli 1961 flygtede flere end 30.000. Mange flygtede over de åbne sektorgrænser i Berlin, der lå som en vestlig enklave langt inde i DDR.

Noget måtte gøres for at forhindre østtyskerne i at flygte til vesten. DDR valgte derfor at spærre Vestberlin inde bag en mur af beton, pigtråd og elektrisk hegn.

De første konstruktioner af den 45,1 kilometer lange mur langs grænsen mellem østsektoren og de tre vestsektorer begyndte natten mellem den 12. og 13. august 1961. Den ”antifascistiske beskyttelsesvold” – på tysk: “Antifaschistischer Schutzwall” – som DDR kaldte den, blev suppleret af en 112 kilometer lang betonmur rundt om hele Vestberlin.

Se kortet, som er vist ovenfor, i fuld størrelse på berlin.de – de røde streger viser den ydre mur, mens de blå streger viser indre mur.

Grænsen blev skarpt overvåget fra vagttårne
Der var 302 vagttårne placeret langs Berlinmuren. Tårnene stod med cirka 250 meters mellemrun, så vagterne nemt kunne overskue arealerne mellem dem.

Nogle tårne var runde, mens andre var kantede. I dag eksisterer kun fire af disse tårne.

Et af dem står på Erna-Berger-Straße, tæt på Leipziger Platz, og det er åbent for besøgende.

Hundredevis af hunde patruljerede ved muren
Den indre tyske grænse blev ikke kun patruljeret af bevæbnede grænsevagter. Man brugte også vagthunde, som slog alarm, hvis nogen forsøgte at flygte. Alene i Berlin var omkring 480 hunde med til at vogte grænsen.

Muren havde mange ofre
Mindst 138 mennesker mistede livet under flugtforsøg eller ophold ved Berlinmuren i perioden mellem 1961 og 1989. Derudover døde mindst 251 mennesker under eller efter kontrol ved Berlinmurens checkpoints – mange af hjertestop.

Murens første offer var sandsynligvis 58-årige Ida Siekmann. Hun blev dræbt i 1961, da hun sprang fra soveværelsevinduet i sin lejlighed på tredje sal i øst ned på fortovet i vest. Hun omkom, selv om hun på forhånd havde kastet tæpper og madrasser ned på gaden for at afbøde faldet.

Det sidste offer for Muren blev 20-årige Chris Gueffroy. Han forsøgte sammen med en kammerat at flygte over Berlinmuren natten mellem den 5. og 6. februar 1989. Vagterne opdagede de to unge og åbnede ild. Chris blev skudt og dræbt, mens han med ryggen til Muren forsøgte at hjælpe sin ven over hegnet. Mere end tyve skud blev affyret.

Den berømte flygtende politimand hed Conrad
Ved Bernauer Strasse står en skulptur af en politimand iført hjelm, militærstøvler og maskinpistol, der i et spring over pigtråd tager flugten fra Østberlin til Vestberlin.

Skulpturen er en gengivelse af et af de mest berømte fotografier fra Berlinmurens første dage. Det forestiller den 19-årige Conrad Schumann, som var politimand i det østtyske Volkspolizei.

Han blev i august 1961 sendt til Bernauer Strasse, hvor grænsen mellem øst og vest endnu kun bestod af et lavt pigtrådshegn. Den unge politimand valgte efter nogen overvejelse at springe henover pigtråden og ind i vesten. Flugten blev fanget af en fotograf, og billederne gik verden rundt.

Visse U- og S-Bahn-linjer kørte gennem ”spøgelsesstationer”
Efter delingen af Berlin fortsatte byens U-Bahn og S-Bahn-linjer med at køre – også de tre linjer, der passerede gennem Østberlin (i dag linjerne U6, U8 og den nord-sydgående S-Bahn). Stationerne i Østberlin, som disse linjer passerede, blev i Vestberlin kaldt for ”spøgelsesstationer”, for deres indgange var muret helt til. Indenfor blev platformene overvåget af bevæbnede grænsevagter, og togene kørte meget langsomt igennem spøgelsesstationerne.

På Nordbahnhof S-Bahn station kan ses en udstilling om de stærkt bevogtede spøgelsestationer. Indgang fra Gartenstrasse.

Berlinmuren blev åbnet helt uventet
om aftenen den 9. november 1989. Begivenheden blev udløst af politbureaumedlemmet Günter Schabowski under en pressekonference, som blev transmitteret direkte på tv. Et par minutter i syv om aftenen, hvor pressekonferencen var ved at være slut, læste Schabowski op fra en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement (som senere viste sig ikke være formelt vedtaget). Af hans oplæsning fremgik, at der var vedtaget en bestemmelse “der gør det muligt for enhver borger at rejse ud over DDRs grænseovergange”.

En journalist spurgte, hvornår reglen trådte i kraft, og Schabowski svarede lidt forfjamsket “ab sofort” (med det samme). Nyheden om, at “muren er åben”, bredte sig som en løbeild, og  østberlinere i tusindvis søgte til grænseovergangene i løbet af aftenen. De pressede på for, at grænsen skulle åbnes. Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse var de første til at give efter for det stigende pres. Her blev porten åbnet klokken 23.32, og efterfølgende åbnede flere grænseovergange.

Med Berlinmurens fald forsvandt fundamentet for DDR, som officielt blev opløst den 2. oktober 1990. Den 3. oktober 1990 blev Østtyskland og Vesttyskland formelt genforenet.

Der findes mange rester af Berlinmuren
Rundt om i Berlin findes der over 1.000 større eller mindre stykker af Muren, kontrolposter, installationer m.m.

Et af de større bevarede stykker af Berlinmuren står i Bernauer Strasse i Prenzlauer Berg. Her kan man også kigge ind i det brede stykke ingenmandsland, der også blev kaldt for ”dødsstriben”. Overfor ligger Dokumentationszentrum Berliner Mauer, hvor man fra tårnet kan kigge over muren. I dokumentationscentret – hvor der er gratis adgang – er der en udstillling med sort-hvide film, fotografier og dokumenter, der fortæller om Muren og dens menneskelige omkostninger.

East_Side_GalleryDet længste bevarede stykke af Muren er 1.316 meter langt og står i Mühlenstrasse, hvor det lægger væg til en af Berlins mest populære turistattraktioner, East Side Gallery.

Murgalleriet, der består af en lang række kunstværker malet direkte på den østlige side af Muren, blev skabt i 1990 af 118 kunstnere fra 21 lande.

Læs også om den danske journalist Gitte Merrilds oplevelser i Berlin 9. november 1989.