VIND: Afhopperne af Jesper Clemmensen

Du har nu mulighed for at vinde et eksemplar af den spritnye bog Afhopperne, der er Jesper Clemmensens tredje fortælling om koldkrigsflygtningene. Forlaget Lindhardt og Ringhof har doneret tre eksemplarer til udlodning blandt Vild med Berlins følgere. Læs hvordan du deltager længere nede i artiklen.

Jesper Clemmensen har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR. Afhopperne er hans tredje bog om koldkrigsflygtningene.

Det var forbundet med stor risiko at forsøge at flygte over jerntæppet, der efter 2. verdenskrig delte Europa i øst og vest. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for.

En skøn sommersøndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge “Seebad Ahlbeck” og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter. Dermed sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.

Jesper Clemmensens nye bog Afhopperne er en vild historie om at overleve holocaust, se det meste af sin familie blive udslettet og i 1960 på dramatisk vis flygte fra Prag og op gennem Østtyskland til friheden via Danmark.

Begge familieskæbner i bogen forsøgte under flugten at komme ud gennem Berlin, uden held. Men i 1960, cirka et år før Berlinmuren blev opført, var det muligt at rejse med færgen mellem Warnemünde og Gedser. Selvfølgelig uden mulighed for at gå i land. Færgeforbindelsen til Danmark blev alligevel familiernes vej til at undslippe kommunismen – takket været heltemodige danskere, der forhindrede færgens østtyske mandskab i at stoppe familiernes flugt.

Afhopperne er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – bl.a. Jan Rocek, der stadig lever – og omfattende research i arkiver i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande. I denne artikel fortæller Jesper Clemmensen om sit møde med 95-årige Jan Rocek.

Anmelder: ’Journalistisk historieskrivning i fornemste form’
Afhopperne har allerede fået sine første flotte anmeldelser:

“Jesper Clemmensen har skrevet sin hidtil bedste bog om flygtninge, der kom til Danmark via Østersøen … Det er journalistisk historieskrivning i fornemste form … Den står som en stele over dem, systemet bandt på mund og hånd. Men ikke ånd. Stor tak til forfatter og forlag for denne perle.” Sådan lyder det bl.a. i anmeldelsen på historie-online.dk, udgivet af Dansk Historisk Fællesråd. Læs hele anmeldelsen her.

Lolland-Falsters Folketidendes anmelder kalder bogen for “en decideret page-turner” og skriver bl.a.: “Og anden halvdel af bogen er simpelthen umulig at lægge fra sig med den accelererende spænding frem til springene ud i havnen i Gedser.”

SÅDAN DELTAGER DU I UDLODNINGEN:
Læg en kommentar om, hvem du gerne vil have som rejsemakker på din næste tur til Berlin + hvad du glæder dig mest til at opleve i byen.

OM KONKURRENCEN:
Konkurrencen løber til og med tirsdag 31. marts 2020. Den foregår også på Vild med Berlins Facebook-side og Instagram-side. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra forlaget.

Jesper forfatterfotoOM FORFATTEREN:
Jesper Clemmensen, født 1975, er uddannet journalist og har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR.
Han debuterede i 2012 med “Flugtrute Østersøen – historien om ‘den usynlige mur’ mellem DDR og Danmark under den kolde krig“. Bogen vandt prisen som Årets historiske bog 2012.
I 2017 fulgte “Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin”.
20. marts 2020 udkom “Afhopperne”.

Læs Jesper Clemmensens besvarelse på en række spørgsmål i Vild med Berlins serie “Mit Berlin”.

57 thoughts on “VIND: Afhopperne af Jesper Clemmensen

  1. Jane Kjeldager Nielsen

    Min gamle mor ville så gerne opleve Berlin for første gang. Så jeg havde strikket et program sammen, hvor vi skulle besøge museer og så rundt i byen for at opleve tiden omkring muren, murens flad og jødernes histore. Turen var planlagt ti april, men nu venter vi grundet nuværende situation. Jeg glæder mig SÅ meget til at vise hende det Berlin, jeg holder så meget af.

    Svar
  2. Torben Jensen

    Jeg vil tage vores datter med, da hun aldrig har set Berlin (og jeg kan fortælle en masse historier).

    Svar
    1. Alan Kerschbaumer

      Jeg har planlagt en tur med min gode ven Martin til Berlin i maj måned. Om turen bliver til noget er jo – i skrivende stund – uvist, men jeg er sikker på, at Martin ville sætte pris på bogen, ikke mindst fordi han er historiker og af den grund er interesseret i Berlin.

      Svar
  3. Birgitte Pallesen

    Min veninde og jeg skulle have været til Berlin her i slutningen af marts. Det er desværre nu udsat til et senere tidspunkt. Vi glæder os især til at se Treptower Park, som Peter Ingemann i programmet “Størst” kaldte for sit yndlingssted i Berlin.

    Svar
    1. Marianne Bybech

      Jeg vil tage til Berlin, så snart det bliver muligt med min dejlige kæreste. Vi er 70+
      Vi vil opleve noget mere af Die Unterwelt og ellers gense en stor del af byen

      Mange hilsner
      fra Marianne

      Svar
  4. Marlon Cramers

    Jeg vil gerne på opdagelse i Kreuzberg kvarteret sammen med Tom Wium Kristensen og så vil vi gerne opsøge nogle af de omskrevne steder i de første 2 af Jespers bøger også ?

    Svar
  5. Jesper Scholkmann

    Jeg vil tage min hustru med. Hun har aldrig oplevet mange af de steder, der er berettet om i Jespers 2 første bøger

    Svar
  6. Ebbe Madsen

    Næste gang jeg rejser til Berlin, vil jeg rejse sammen med min mor. Desvære er hun død for 26 år siden, men vi gør det alligevel.

    Svar
  7. Charlotte Flindt Lund

    Jeg vil tage min veninde Anne Pedersen med. Vi rejser fast sammen hvert andet år. Vi har været i Berlin en gang, men har slet ikke nået at se det hele endnu. Vi vil gerne se DDR museet og det Olympiske stadion- check point charlie

    Svar
  8. Jesper Kjær Christiansen

    Vi skulle have været til Berlin på Torsdag, hvor vi havde lejet en lejlighed sammen med nogle af vores gode tvenner og deres børn.
    Desværre kom der en Corona epidemi i vejen, så vi må have turen til gode.
    Vi skulle have oplevet mange spændende ting bl.a.
    Chokolademuseum – Rittersport Chokoworld,
    East Side Gallery.
    Monumentet for de jødiske Holocaust ofre.
    Gedenkstätte Berliner Mauer.
    Brandenburger Tor.
    Deutsches spionagemuseum.

    Svar
  9. Mette Clausen

    Den bog vil jeg gerne vinde!
    Jeg ser frem til at tage til Berlin med min kæreste, når Corona-krisen er ovre, og der er gået lidt tid. Vi skal bl.a. se Welt der Spione ved Leipziger Platz.

    Svar
  10. Jørgen Brøndum

    Jeg vil tage min dreng på 9 år med, så han får en ide om, hvad det var hans far var villig til at kæmpe i mod, både dengang og i dag – blot med andre “våben”.
    Hvis vi skulle være så heldig at blive blandt de heldige, så ville jeg sætte pris på, at bogen var signeret; Til Frederik og hans far…

    Svar
  11. Helle

    Jeg vil rigtig gerne til Berlin med mine drenge. Vi har været i byen mange gange og opdager hver gang noget nyt og spændende. Vi vil gerne opleve nyt og spændende lige nu:-)
    Helle

    Svar
  12. Sigrid Hansen

    Jeg vil tage min søster med. Vi har begge været mange gange i Berlin, men aldrig sammen. Jeg glæder mig til at invitere hende på morgenmad i cafeteriet på øverste etage på det tekniske universitet på Ernst-Reuter-Platz. Og derefter går vi til Kreuzberg for at spise frokost i kantinen på Rathaus Kreuzberg. Begge steder god og billig mad med formidable udsigter.

    Svar
  13. Mads Andersen

    Glæder mig Inderligt til igen at kunne opleve Berlins skønne Og dejlige steder med min kæreste. ❤️

    Svar
  14. Bente Toft

    Min mand og jeg besøger byen ca. en gang om måneden under normale omstændigheder. Vi har fået nye tyske venner, som vi savner at drikke en kop kaffe med. Men hver gang skal vi gerne forbi mindestenen ved togstationen Friedrichstrasse. To grupper børn venter på toget, i hver sin retning. Det ene tog kører mod livet, det andet mod døden. Et mindesmærke som hver gang får tårerne frem.

    Svar
  15. Kirsten Kaae

    Jeg har allerede bestilt næste Berlin-rejse, og jeg skal – som de andre gange jeg har været i Berlin – rejse sammen med min veninde.
    HVIS vi kommer af sted, vil jeg denne gang gerne høre noget musik, klassisk eller opera, på et af de store musiksteder.

    Svar
  16. Bodil Stahl

    Jeg vil gerne have min søster med som rejsemakker og vi vil blandt andet meget gerne se Boros kunstsamlingen og udforske meget mere af skønne Berlin 🙂

    Svar
  17. Christina Jæger

    Drømmer om igen at komme til Berlin efter disse underlige tider! Jeg ville tage min veninde med

    Svar
  18. Berit Normann Overgård

    Ville elske at vinde! Lyder som en spændende bog.
    Jeg har planer om at fejre min 50 års fødselsdag i skønne Berlin ❤️ Vil tage min mand og to børn med. Dagen skal nydes på Bergmannstrasse, hvor vi skal spise på det hyggeligste tyrkiske sted. Et besøg på kunstmuseum eller Helmut Newton, bliver det nok også til ❤️

    Svar
  19. Annie Hansen

    Inden jeg bliver for gammel, vil jeg så hjertens gerne, nå den oplevelse, at være “turist guide” for mine 4 børnebørn mellem 7 og 12 år i den smukke og spændende by.
    Jeg vil glæde mig til, at vise dem alle de steder jeg har stiftet bekendtskab med, i løbet af de gange gennem 60 år, jeg jævnligt er kommet i den, til enhver årstid, dejlige by Berlin.

    Svar
  20. Iben Lyhne

    Det lyder som en spændende bog, jeg meget gerne vil vinde ❤️
    Sidste år i starten af april var jeg en uge alene i Berlin, hvor jeg boede i Kreuzberg.
    Allerede i januar bookede jeg en lejlighed til slut august i Prenzlauer Berg. Igen skal jeg alene afsted. Det bliver min 4. tur til Berlin. Jeg håber virkeligt, at alt er tilbage til ‘normalen’ til den tid. Dog forhåbentligt med mere eftertænksomhed, nærvær og samhørighed end før pandemien ??
    Når jeg er alene afsted, får jeg virkeligt dykket ned i stemningen af Berlin. I stedet for bare at rende rundt til turistspots. Men jeg vil meget gerne have min gode veninde Maria med på et tidspunkt. Vi fungerer lidt på samme måde, og jeg ved, jeg vil kunne smitte hende med den passion, jeg nærer for Berlin ❤️

    Svar
  21. Inge Lund

    Jeg viil gerne vinde bogen og gense Berlin – var der i 72 med gymnasiet. Vil gerne have en god veninde med. Kan især huske Brandenburger Tor og den sønderskudte kirke

    Svar
  22. Bente Skipper

    Jeg har flere gange besøgt Berling sammen med min datter og ex-svigersøn, og det vil vi meget gerne igen.

    Svar
  23. Maria Aas

    Jeg vil tage en god kollega med, der også underviser i tysk.
    Vi er vilde med Berlin, der kan man ikke komme for ofte

    Svar
  24. Dorte Nielsen

    Jeg vil tage min søn Nicolai med til Berlin. Vi har været der 2 gange tidligere og vi synes stadig at der er mange ting at se og opleve

    Svar
  25. Malene Riis

    Min kæreste og jeg skulle have været i Berlin har i starten af april. Men vi vi glæde os til at komme til den skønne spændende by på et senere tidspunkt.

    Svar
  26. Sophie Kyhn-Rasmussen

    Jeg vil rigtig gerne have min mand Dennis med❤ Vi skulle have set kirsebærtræerne ved Bornholmer strasse springe ud? Vi missede dem sidste år, da vi lige var 3 dage for tidligt på den, så i år skulle det være…. eller det skulle det så ikke alligevel??
    Derfor har vi endnu den oplevelse til gode…. Men Berlin er så fantastisk og har heldigvis mange andre fantastiske ting. F.eks. en ro tur ved Am neue see og derefter en kold fadøl i biergarden som hører til? Det skal bl.a være det vi skal opleve på vores næste tur til skønne Berlin❤

    Svar
  27. Per Mikkelsen

    Det skal være min datter og barnebarn.

    Vi var dernede da det var 25 året for murens fald; havde regnet med at komme sidste år også, men det glippede af flere grunde.

    Lige nu er vi ved at spare op til en tur når vi runder 35 år; så er barnebarnet også blevet lidt ældre og forstår mere af historien fra dengang.

    Men en bog og læse lidt om det allerede nu, ville være KANON 😉

    Svar
  28. Hanne Brandt

    Jeg vil helt klart rejse med min mand – vi har været i Berlin rigtig mange gange og elsker bare den by. Et gensyn vil være så dejligt, da det efterhånden er en del år siden vi var der sidst, så der er sikkert en masse nyt af se på…;-)

    Svar
  29. Bettina Møller-Iversen

    Jeg elsker også Berlin, den er mit helle.
    Min mand og jeg elsker at indsnuse hverdagslivet og være en del af det hele for en stund.
    Næste gang skal vi på Prinzipal Kreutzberg og se burlesque.

    Svar
  30. Ebbe Jensen

    Min rejsefælle skal opleve at sidde ved et “vandhul” på Gendarmenmarkt og læske os med en kold hvedeøl, mens vi nyder livet og Europas smukkeste plads.

    Svar
  31. Birgitte Bo

    Jeg ville tage min kæreste med og tage på guidet rundtur i Spreepark. Og så skal han have en kold hvedeøl, og vi skal spise aftensmad hos “Mutter Hoppe” tæt på Alexander Platz.

    Svar
  32. Susanne Lundberg

    Jeg vil tage min mand med til BERLIN og så vil vi spise på Kochu Karu i Prenzlauerberg

    Svar
  33. Claus Sørensen

    Jeg vil tage min gode ven Peter med. Vi var på tur sammen til Berlin første gang for 10 år siden. Vi var senest afsted sidste år, og skulle have været på endnu en tur i dette forår. Desværre kom der en epidemi i vejen. Vi satser dog på en tur til efteråret. Vi elsker at opleve den helt specielle atmosfære i denne skønne by. Jeg er meget historieinteresseret, så ingen byer er bedre for mig. Skal helst have mit årlige “fix” i form af en tur til Berlin. Hat selv besøgt Berlin flere gange siden 1990. ?

    Svar
  34. Kirsten Pedersen

    Jeg vil tage min “hønseklub” – en lille flok gamle kolleger – med og vise dem de mange gratis seværdigheder i den herlige by

    Svar
  35. Kirsten Bruhn Madsen

    Jeg vil elske at få den nye bog, så kan den forsøde denne “indelukkede” coronatid.

    Svar
  36. Jacob Broholm Møller

    Jeg vil tage Ane Møller, min kone, og vores 3 børn med. Vi var der som familie for et par år siden, og har talt om at ‘gentage’ turen. Specielt Checkpoint Charlie vil vi gerne opleve igen. Vi voksne husker det fra ‘vores unge år’, og for vores børn blev det en øjenåbner til det, de har læst om den kolde krig.

    Svar
  37. Bente Engelund Knudsen

    Jeg vil tage min veninde Lene med. Vi har planlagt et gensyn med dejlige Berlin enten i år eller 2021…

    Svar
  38. Anders Wejrup

    Min kone og jeg havde planlagt en 5-dages tur til Berlin i denne uge (uge 14, 2020), men det bliver jo nok først til efteråret at den mulighed kommer igen. Jeg vil så benytte den mellemliggende periode til at læse “Afhopperne”, som jeg er sikker på at vinde. Alt det bedste til alle. Keep up the good spirit.

    Svar
  39. Annette Klint Kofod

    Jeg vil tage min mand med igen igen. Vi skal se Stasi musset, sidst så vi
    nemlig det tidl, Stasi fængsel Hohenschönhausen.

    Svar
  40. Julie Bak Andersen

    Jeg vil tage min datter Anne-Marie på 21 år med – hun boede i Berlin 1 år fra 2018-2019, så hun kan vise mig alle de steder, hvor almindelige turister ikke kommer. Derudover vil jeg booke en af de danske guider i Berlin – det har vi gjort 2 gange tidligere med stor succes!

    Svar
  41. Maj-Brit Mølgaard

    Jeg vil tage mand og søn med til Berlin. Vi skal på en guided gåtur rundt i byen. Og vi skal også have en guided rundtur i Die Unterwelt. Og ellers bare suge byen til os.

    Svar
  42. Mariane

    Lige præcis i denne uge ville jeg under normale omstændigheder være i Berlin med 9. klasse på min skole. ØV.
    Så nu må jeg afsted på et andet tidspunkt, og jeg rejser ofte sammen med en god veninde – Anne Christine – og det gør jeg gerne igen.

    Svar
  43. Joan Petersen

    Jeg vil have min mand med til Berlin. Vi var der for første gang i vinterferien, og der er så meget, vil se. En uge var slet ikke nok ?
    Vi besøgte Hohenschönhausen, og fik et indblik i de forfærdelige forhold østtyskerne levede under.

    Svar
  44. Tanja

    Forhåbentligt ser verden så meget bedre ud, så vores tur med hele familien, 6 voksne og 3 børn, kan komme på vores planlagte efterårstur til Berlin i oktober. Vi er i Berlin minimum en gang om året og vores børn elsker at være afsted

    Svar
  45. Inge-Lise Mortensen

    Jeg vil tage min mand med, og vil gerne opleve mere af det perifere Berlin. Har mest udforsket det centrale 🙂

    Svar
  46. Conny Vestergaard

    Min mand og jeg har været mange gange i Berlin, men vi mangler stadig Die Unterwelt. Ja, og så dukker der hele tiden nye steder op, som man må se.

    Svar
  47. Morten Friis Hein

    Jeg vil tage min kone Frederikke med (og vores børn) – vi holder meget af Berlin og kommer der mindst en gang om året. Lige nu drømmen jeg om at sidde med en kaffe på Acona Platz i forårssolen med min kone og se ungerne lege ubekymret uden tanke for corona

    Svar
  48. Birger E. Mikkelsen

    Jeg vil tage min kone Ina med ud til Insel der Jugend i Treptower Park, øens Biergarten har vi besøgt mange gange på vore cykelture igennem årene. Her er skønt når der er varmt i byen, så er deres Pilsner Urquell fra tanken specielt læskende. På vej derud gør vi altid holdt ved mindesmærket for den største skibskatastrofe i DDR, den ligger lige efter havneboderne. Og så en tur rundt om “spøgelsestivoliet” – Spreepark Berlin – det har stået tomt i alt for mange år.

    Svar
  49. Mette Pedersen

    Jeg tager min mand med til Berlin?? vi mangler mange ting??. Naturhistorisk museum, zoo, fortællinger i de hemmelige tunler under byen – bare for at starte et sted???

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *