“Land i datid” – en fængende fortælling om Stasi, om Berlin og om at finde sig selv

KONKURRENCE: Vild med Berlin udlodder 3 eksemplarer af ”Land i datid”, der udkommer 8. april 2016. Romanen er skrevet af den anmelderroste forfatter Jesper Bugge Kold.

Konkurrencen om de 3 eksemplarer af "Land i datid" slutter lørdag den 9. april 2016.

Konkurrencen om de 3 eksemplarer af “Land i datid” slutter lørdag den 9. april 2016.

”Land i datid” er svær at slippe, når man først er kommet i gang med den. Anmelderen her havde egentlig besluttet at læse romanen i nogle stræk henover påsken. I stedet blev andre planer droppet, så bogen kunne læses færdig på én og samme dag. Bedre anbefaling kan en bog vel egentlig ikke få.

”Land i datid” er en særdeles fængende roman, fortalt i et veloplagt sprog. Bogen handler om 30-årige Andreas fra København, der rejser til Berlin for at blive klogere på sin biologiske far, som han aldrig har kendt. Faderen er blevet myrdet og har testamenteret sin lejlighed og værdier til sin ukendte søn i Danmark.

Andreas’ rejse til Berlin er også en flugt fra hans universitetsspeciale, som han ikke kan tage sig sammen til at gøre færdigt, og en kæreste, som har droppet ham. For ham bliver Berlin en mulighed for at genopfinde sig selv, viske tavlen ren og starte forfra.

I Berlin møder Andreas sin tyske kusine Bea, som hjælper ham med at dykke ned i hans fars baggrund. Det bliver en overraskende rejse, der byder på barsk viden om faderens virke for Stasi, om løgne, magtmisbrug og forbrydelser, der er blevet fortiet og fortrængt.

Fortællingen foregår i flere spor, hvor man skiftevis følger Andreas, hans biologiske far, Peter, samt en tredje central person i handlingen. Historien strækker sig tilbage til 1975, hvor østtyske Peter og danske Elisabeth mødes på en partiskole i DDR. Hun rejser hjem til Danmark med hans barn i maven. Vi følger den tro partisoldat Peter avancere i Stasi og får indblik i både mentaliteten og arbejdsmetoderne i den østtyske efterretningstjeneste. Vi følger Peter – både på jobbet og privat – helt frem til 2006, hvor han bliver myrdet.

BYGGER PÅ OMFATTENDE RESEARCH
”Land i datid” bygger på et stort researcharbejde. Forfatter Jesper Bugge Kold har haft adgang til Stasis arkiver og har fået hjælp fra en af Danmarks førende Stasi-eksperter. Han har desuden interviewet flere tidligere ungkommunister, der var på DDR-partiskole i 1970’erne.

Det grundige researcharbejde fornemmes tydeligt i bogen. Det samme gør forfatterens gode kendskab til Berlin – bl.a. med følgende rammende beskrivelse af den tyske hovedstad:

“Flere steder er Berlin en slidt kælling med få pløkker i munden. Andre steder en pralende playboy, en midaldrende mand med læderkvaster på skoene, en dyr håndtaske på høje hæle eller en firkantet bodybuilder. Hun er punker, hun er yuppie, cool og det stik modsatte på samme tid. Hun er ren og velduftende, men sidegaderne trænger til et bad, en hårvask og et sæt rent tøj”.

 VIND ET EKSEMPLAR AF ”LAND I DATID”
Turbine Forlaget har doneret 3 eksemplarer af ”Land i datid” til en konkurrence blandt Vild med Berlins læsere.

Du deltager ved at lægge en kommentar med dit bud på, hvor i Berlin man bedst oplever historiens vingesus.  

Konkurrencen løber til og med lørdag den 9. april 2016. Vinderne vil blive kontaktet direkte og deres navne vil efterfølgende blive offentliggjort på Vild med Berlin-bloggen og den tilhørende Facebookside.

KORT OM FORFATTEREN
Jesper Bugge Kold (født 1972) har arbejdet som journalist og arbejder nu som bibliotekar. Han debuterede i 2014 med romanen Vintermænd, der handler om naziregimets forråelse og om grænsen mellem det onde og det gode. Bogen fik forrygende anmeldelser og blev nomineret til BogForums Debutantpris.

Siden har det amerikanske forlag AmazonCrossing købt verdensrettighederne til såvel “Vintermænd” som til den nye “Land i datid”. “Vintermænd” lå primo marts 2016 nummer et på bestsellerlisten inden for krig- og historisk litteratur og fiktion.

Related posts:

43 tanker om "“Land i datid” – en fængende fortælling om Stasi, om Berlin og om at finde sig selv"

  1. Laila Saaugaard Hejlskov

    Der hvor jeg mærkede historiens vingesus, det var da vi var på Bornholmerstraße, ved broen, så plancher med før og ved Berlinmurens fald.
    Nu skal vi afsted og vise vores 3 drenge byen, som har så meget historisk at byde på.

    Svar
  2. Sigrid Hansen

    Selv om det ikke vidner om den store fantasi, mærker jeg altid historiens største vingesus ved Brandenburger Tor. Jeg er jævnligt i Berlin og løber så – ved ok vejr – en tur til Brandenburger Tor tidligt om morgenen. To gange har der ikke været andre end mig, og så bliver jeg nærmest helt flyvende af det vingesus. Følelesen kommer jeg ikke i nærheden af, hvis jeg kommer forbi stedet på de tidspunkter, hvor der er fyldt med turister (som jeg jo også selv er).

    Svar
  3. Julie Pedersen

    Olympia Stadion – at gå rundt der giver både suset af stormagt og af den ligeså forfærdelige bagside af Hitlers ide om det 3.rige.

    Svar
  4. Anne Bæk

    Et mere koldt og alvorligt vingesus, fik jeg første gang jeg var i Berlin og var på guided tur ved Stasi fængslet. At gå rundt der i de gamle celler og få fortalt alt fra afhørigsmetoder og se stedet funktion. Særligt husker jeg, vi fol at vide, ved tilfælde af vi skulle få brug for lægeassistance i det gamle øst, ville der være chance for at blive tilset af en læge, der var ansat der. Dér følte jeg mig lile og overvældet af hvor tæt en så brutal og hård del af den berlinske historie stadig er.

    Svar
  5. Trine Frandsen

    En gåtur i Berlin med synet nedad. Mange steder finder man stolpersteine, som vidner om de mange jøder, der blev deporteret under krigen.
    En tur til Bernauer Str. giver en et indblik i opdelingen af Berlin på meget tydelig vis.
    Man kan også tage en tram længere ind i det gamle øst og bare se sig omkring. Så virker opdelingen ikke så langt væk alligevel….

    Svar
  6. Peter Tanbæk Nielsen

    Et fantastisk sted, som ikke så mange kender til, er det gigantiske russiske mindesmærke i Treptower Park. Bestemt et besøg værd, hvis man vil lidt udenfor den mainstream fortælling om Berlin 🙂

    Svar
  7. Søren Bredahl

    Man oplever historiens vingesus over hele Berlin tænker jeg men meget i det tidligere Østberlin f.eks. hvis man vælger at overnatte i “Schlafen in Spätlauf” i Choriner Straße. Det cafemiljø som udspiller sig på gadehjørnerne her må have været sådan i mange mange år. Et dejligt at opleve Berlins historiske puls på gadeplan tænker jeg. Kh. Søren Bredahl

    Svar
  8. Diana Gillmeister

    Ved Brandenburger Tor. Jeg mindes de russiske soldater med maskinpistoler som stod der ved mine besøg som barn.
    Som skræmte os børn fordi vi sad på hegnet og det måtte vi ikke. De sagde noget vi ikke forstod men kropssproget var tydeligt og vi kom hurtigt ned.
    Fantastisk at se at der nu ikke er hegn om.

    Svar
  9. Louise

    Jeg glæder mig til mit første besøg i Berlin, skal 4 dage afsted om 14 dage. Skal helt sikkert ud og mærke historien.

    Svar
  10. Lone

    Efter udvidelsen af Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse, synes jeg at man her får en fornemmelse af hvordan en helt almindelig gade med boligblokke blev forvandlet under delingen af byen.

    Svar
  11. Kirsten Boel

    At se stasifængslet i Hohenschoenhausen giver et stærkt indtryk af tiden under DDR, og vide at hele området var hemmeligt og derfor kun en blank plet på et normalt kort…

    Svar
  12. Jane T

    At besøge Hohenschönhausen og blive vist rundt af en, der selv havde været politisk fange der, og som fortalte sin egen historie. Dén sad!!!
    Købte hans bog om oplevelsen. (På tysk)

    Svar
  13. Simon Smidt Jensen

    Min største historiske oplevelse i Berlin var, da jeg blev vist rundt i Hohenschønhausen af en tidligere fange, Mike, som i øvrigt taler dansk. Hans største ønske efter murens fald var at besøge Danmark og lære dansk. Han gjorde et stort indtryk på mig, for vi er jævnaldrende. Mens jeg var ung, hvor jeg levede livet og uddannede mig, så sad han det meste af tiden i fængsel i DDR.

    Svar
  14. Karin Thomsen

    Når man står på toppen af historien – på toppen af Reichstag – med udsigt over den by, der i sig selv ér et historisk vingesus.

    Svar
  15. Tanja Rasmussen

    Det lyder måske som en floskel, men jeg synes at selve Berlin, er indbegrebet af historiens vingesus. Uanset hvor i Berlin man bevæger sig, er der monumenter fra krigen, mindeplader for myrdede jøder, mindeplader for hjælpende tyskere, der med livet som indsats gav husly, murens løb gennem hele byen, måden hvorpå Berlin ikke har gamle bygninger efter de voldsomme bombardamenter i slutningen af krigen.
    Skulle jeg alligevel vælge et sted, er Potzdamer Platz med det enorme Sony Center og stykkerne er muren en fantastisk historisk kontrast…

    Svar
  16. Birgitte

    Man vader jo rundt i historie i Berlin, men noget af det der har gjort størst indtryk på mig er historisk museum. Et usædvanlig godt museum, der følger tysk historie op igennem tiden og gør en så meget klogere på baggrunden for de seneste store begivenheder som f.eks. Murens fald.

    Svar
  17. Find Greve

    Gå en ude på Tempelhof, mærk hvordan flyene er kommet under blokaden, samtidig med at skatere har indtaget landingsbanen og Hitler lettet for at skue sit syge system

    Svar
  18. Marianne P

    Jeg er også kæmpe fan af Tempelhof, bygninger der bare aldrig ender, landingsbaner så langt øjet rækker og så lige en Biergarten til at slutte turen af med.

    Svar
  19. Nana Carstensen

    Ved at stå hvor Berlinmuren var…fornemme de spændinger der var…min bror var i Berlin lige efter murens fald og det var stort

    Svar
  20. Marianne Øfjord

    Jeg har været i Berlin flere gange, det er en fantastisk by ?
    Historiens vingesus mærker jeg nok ved frihedens symbol, Tyskland og Berlins gamle vartegn, Brandenburger Tor.
    Også Rigsdagsbygningen og Checkpoint Charlie er et besøg værd.
    Jeg var meget begejstret for Jesper Bugges sidste bog, og krydser fingre for at være heldig at vinde den nye ?

    Svar
  21. Steen Karstensen

    Området ved Chekpoint Charlie hvor vi var meget tæt på krig. To supermagters tank holdende mindre en 100 meter fra hinanden.
    Ellers er snublesten nogen der altid rammer mig

    Svar
  22. Berit

    Jeg har endnu tilgodeser selv at opleve Berlin, men udfra forskellige film/dokumentarudsendelser, vil jeg sige Brandeburger Tor.

    Svar
  23. Deborah

    Det er ganske umuligt at vælge, Checkpoint Charlie (det fantastiske museum lige ved), Jørdernes mindesmærke Brandenburger Tor, muren og meget mere. Fantastisk by, som jeg forhåbentlig skal opleve igen.

    Svar
  24. Per Mikkelsen

    To forskellige steder.

    Det ene er det gamle Stasi hovedkvarter. At gå rundt dér og se, hvad der egentlig skete. Allerbedst en tur fra før det blev renoveret. Før da havde man et par etager mere at byde på.

    Det andet sted er ved East side Gallery.
    Find stedet hvor to danske piger har malet “Himlen over Berlin”. Og vid, at de to piger tog rejsen til Berlin spontant, stort set uden en krone på lommen, malede i Trabi-damp, boede på gulvet hos en østtysk studerende.
    Og vid, at de blev udvalgt til at “overleve” da dele af muren blev revet ned.

    Disse to får én til at tænke over livet en ekstra gang 😉

    Svar
  25. Caroline

    Et besøg i Hohenschönhausen, hvor gamle indsatte viser rundt og fortæller om deres frygtindgydende oplevelser, der for egentlig ganske få år tilbage fandt sted præcis der. Man kan endda stadig risikere at spørge folk om vej i samme område, der siger, at de ikke ved, hvor fængslet ligger. Om det er fordi, de er pinlige, fordi de arbejdede der, eller fordi de stadig støtter DDR vides ikke. Tilbage i DDR-tiden vidste de fleste ikke, at der lå et fængsel her – det var en Stasi-sag og fængslet var ikke på noget kort, og når nye indsatte skulle køres der ud, var en af torturmetoderne ofte at køre de arresterede rundt i mørke biler i timevis, så de til sidst ikke havde nogen som helst idé om, hvor de var. Psykisk terror var måden, Stasi torturede deres indsatte og borgere på.

    Svar
  26. anette jumcher

    Gedankstatte Berliner Mauer – så husker man tiden før 1989 og giver et levende billede for ens børn på tiden med muren

    Svar
  27. Kirsten Gjaldbæk

    Når jeg står på banegården Friedrichstrasse, kigger jeg hver gang op mod vinduerne i gavlen under den buede hvælving, og så synes jeg stadig at se soldaterne med maskingeværer, der stod på vagt der, mens byen stadig var delt. Og så behøver man blot at gå ned i udstillingsrummene i “Tränepalast” lige uden for stationen for med gysen at genopleve nervøsiteten for kontrollerne dengang før November 1989!

    Svar
  28. Claus Willumsen

    Der er et mange mindeværdige steder.

    Neue Wache på Unter den Linden gør indtryk. Det er lidt overset, men både arkitektonisk og historisk, er det et fint mindesmærke, der rummer mere end sejren over Napoleon.

    Både Deutsches Technikmuseum Berlin ved tidligere Anhalter Bahnhof og selve områdetomkring med de gamle bygninger er jeg begejstret for!

    Svar
  29. Mette Clausen

    Det er jo nærmest umuligt at vælge et enkelt sted i skønne Berlin.
    Jeg er gentagende gange vendt tilbage til Hohenschönhausen. Der mærker jeg i høj grad historiens vingesus! At blive vist rundt i fængslet og høre tidligere STASI-fangers beretninger, gør et ubeskriveligt indtryk. Selve rundturene kan være meget forskellige.
    Også kz-lejren Sachsenhausen-Oranienburg fortjener at blive nævnt.

    Svar
  30. Marianne Juhl

    Jeg kan desværre ikke give mit besyv med her da jeg endnu har tilgode at komme til Berlin. Min kæreste og jeg har planer om at sommerferien skal gå til Berlin så jeg følger spændt folks indlæg om Berlin. Bogen lyder vildt god så kan håbe på lidt held selvom jeg ikke lige kan komme med Berlin guldkorn

    Svar
  31. Tanita la Cour

    Historiens vingesus rammer mig mange steder i Berlin – alt efter hvilken del af historien, der tænkes på. En tur ad Unter den Linden forbi Dom, Historisches Museum og universitet fortæller om tidligere tiders pragt, ligesom Charlottenburg eller Brandenburger Tor. Helt modsat er der også noget fascinerende over en tur til Stasi Hauptquatier eller fængslet. Min evige favorit er dog Reichtag, hvor nyt møder gammelt og den smukke arkitektur stadig har skudhuller, der viser historien om alle de historier, der er forgået lige der

    Svar
  32. Kis Lund

    Bernauerstrasse, da jeg talte med tidligerer beboere, som gerne fortæller om “dengang”. At se stolpersteine sætter tankerne i gang og historiens vingesus mærkes tydeligt. En tur rundt i byen til fods, med tram eller bus, der får man hurtigt vingesuset at mærke…..

    Svar
  33. Anette Due

    På Trabant museet ved Checkpoint Charlie. Det er et fantastisk lille museum, hvor der virkelig er noget at komme efter. Rigtig god film om Trabantens historie også.

    Svar
  34. Maj-Britt Milsted

    GEDENKSTÄTTE PLÖTZENSEE – NAZISTERNES HENRETTELSESPLADS I BERLIN

    Vi har en lejlighed i Berlin i bydelen Moabit. Tæt på en fin badesø, (som i sig selv er et besøg værd) ligger dette lille museum i forbindelse med fængslet. Det er en ubeskrivelig stemning man kommer i ved et besøg her. Nazisterne henrettede i tusindvis og mange af deres egne blev henrettede få dage før krigens slutning. Man kan læse flere af de henrettedes histore i montre på museet. Virkelig grumt og historisk vingesus. Og ikke et sted der er overrendt. Vi har hver gang haft det helt for os selv. Og det gør stemningen endnu mere forstemmende.

    Fra 1933 til 1945 blev næsten 3.000 mennesker henrettet i Plötzensee fængslet i Berlin. I dag kan cellerne og et lille dokumentationszentrum besøges.
    I 1945 besluttede de allierede, at Plötzensee fortsat skulle være fængsel for unge lovovertrædere. Plötzensee omfatter stadig en fængselssygeafdeling.

    I 1951 besluttede senatet i Berlin at opføre et mindesmærke i Plötzensee. Arkitekt Bruno Grimmek fik opgaven. Mindesmærket er officielt indviet den 14. september 1952. Siden da har Plötzensee blevet et sted for tavs erindring mindes alle ofrene for det nationalsocialistiske diktatur.

    Svar
  35. Theresa Willer

    Berlin er fuld af historisk vingesus – men særligt tankevækkende er det at stå på Bernauer Str. og kigge op mod husfacaderne, og forestille sig alle de mennesker som adskilt af muren kun måtte vinke til familie og venner på den anden side. Samme sted kan man se portrætterne af alle de frihedselskende mennesker, som aldrig nåede over (eller under) muren i live, dét er et intenst vingesus!

    Svar
  36. Annette Pedersen

    Berlin er så fuld af historie, at vi er nød til at besøge byen 3 gange om året . Vi elsker alt ved den, og har svært ved at fremhæve noget specielt .
    Tag dertil og oplev vingesuset ?

    Svar
  37. Vibeke Jespersen

    Jeg tænker at Mindesmærket for dræbte jøder – er et monument som bringer os tæt på historien vingesus. På en gang er det stort/storslået og samtidig enkelt og moderne. Det bringer fortid og nutid sammen. En erindring om en grufuld fortid, samtidig en nutidig påmindelse om at vi skal kunne rumme at vi mennesker er forskellige.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *