Forfatterarkiv: Lars Friis

Mit Berlin #15: Efter nogle dage i byen begynder jeg at drømme på berlinsk

1 svar

Hosea Dutschke blev født i Berlin i 1968, men få år efter et skudattentat på hans far, studenterlederen Rudi Dutschske, slog familien sig ned i Århus, hvor kun Hosea Dutschke er blevet boende. Når han jævnligt besøger sin mor og bror i fødebyen, er Fjernsynstårnet, Treptower Park og den italienske restaurant i Rudi-Dutschke-Strasse blandt de steder, han vender tilbage til.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Tæt og tidligt. Jeg besøger Berlin flere gange årligt. Jeg er født på hospitalet Walfriede i Berlin i 1968. Min far blev skudt på Kurfürstendamm i 1968 og blev i 1979 begravet ved den smukke kirke i Dahlem Dorf, hvor præsterne gjorde oprør mod nazisterne.
Efter store politiske og juridiske kampe ligger Rudi-Dutschke-Strasse, så den støder op til hjørnet ved Check Point Charlie. Rudi-Dutschke-Strasse og Alex-Springer-Strasse støder op mod hinanden. Studenterlederen, der bekæmpede den højreorienterede pressemogul og vice versa. Min bror og jeg har kaldt hjørnet ”Ecke der Versöhnung”.
Min mor og bror med familie bor i Friedrichshain.
Og når jeg har været i byen i nogle dage, begynder jeg at drømme på berlinsk.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Igennem et helt liv er der Fjernsynstårnet. Jeg skal op og nyde Berlin fra oven og helst en gang om året. Altid i restauranten og så bare kigge, snuse, mærke at man drejer rundt, følge flyene, s-togene, der bugter sig, og hele Berlin i 360 grader.
Som barn var det en helt særlig fornøjelse. Ikke mindst at opleve DDR-bureaukratiet og en kommunistisk planlægning og fryden ved, at elevatoren suste mod himmelen.

Har du en yndlingscafe og/eller -restaurant i Berlin?
Der er mange, og de er billige, og de flytter sig, så jeg følger min brors råd. Men at spise på den italienske restaurant Sale e Tabacchi i Rudi-Dutschke-Strasse i TAZ-huset er skønt. Og til frokost sidder der en række mere eller mindre venstreorienterede journalister og redder verden.
Og så er der naturligvis Zur Kleinen Markthalle i Kreuzberg, hvor kyllingerne får mine indre organer til at synge.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første ti sider i turistguiden?
Treptower Park har jeg en særlig forkærlighed for, men også den jødiske kirkegård midt i Berlin. Treptower Park er russisk, brutal, voldsom og alligevel smuk og poetisk, når efterårsbladene daler ned på mindesmærket for de faldne russiske soldater.
Og når man nu er i Treptower Park, er der ikke langt til Øst-Berlins zoologiske have, hvor rovdyrhuset, parken og dyrenes græsningsenge er enorme, og hvor Stasi fulgte i hælene på os og tog hemmelige billeder, når vi spiste dryppende grillstegt kylling, men kun kunne få et stykke meget tynd serviet til.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berliner Schnauze, når den viser sig fra sin mest uhøflige side. Og at man bygger et nyt slot, som en tro kopi af det gamle midt i Berlin. Spild af penge. Milliarder. Tag dog ud til Slot Sanssouci og Neues Palais og den skønne muslingesal. Og synd at man ikke længere kan opleve Palast der Republik og det absurde DDR-systems højborg for såkaldt demokrati.

Hosea Dutschke er 47 år og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Hans far Rudi Dutschke (1940-1979) var berlinsk studenterleder. Han voksede op i DDR, men flygtede i 1961 til Vestberlin. 11. april 1968, da sønnen var tre måneder gammel, blev Rudi Dutschke udsat for et skudattentat fra en mand, der angiveligt skulle være motiveret af Springer-pressens hetz mod tyske venstreorienterede. Juleaftensdag i 1979 døde han i Århus af senfølger af attentatet.
Læs mere om Rudi Dutschke på dansk wikipedia.

Efter at familien Dutschke havde slået sig ned i Århus i 1971, var den jævnligt på besøg i Berlin. Her var Stasi meget aktiv i overvågningen af “Quelle”, som var Rudi Dutschkes Stasi-kodeord. Da Stasi-arkivet blev åbnet, fandt man blandt andet billeder af Rudi og Hosea Dutschke fra en augustdag i 1973. Siden 1990 har en mindetavle markeret stedet på Kurfürstendamm, hvor Rudi Dutschke blev udsat for et skudattentat i 1968.

Mit Berlin #14: Kulturtilbud lokkede mig til Berlin

2 svar

Det store kulturelle udbud fik i 2007 Peter Tophøj til at flytte til Berlin, hvor han nu har sin dagligdag og arbejder for byens tilflyttere og gæster i forskellige sammenhænge. Her er hans anbefalinger af blandt andet oplevelser, cafeer, kvarterer og udflugter i det grønne.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var allerede begejstret, inden mit første rigtige ophold i byen, som var i sommeren 2004. Studiekammerater og venner havde talt i rosende toner om denne fantastiske by, som bare skulle opleves. Jeg landede i Schönefeld en sen aftentime i juni. Jeg husker intet fra flyveturen, men turen med U7 fra Rudow til Kreuzberg husker jeg endnu. EM-slutrunden var i fuld gang, og det var en by i fodboldekstase. Jeg besøgte mange public viewing-arrangementer, som fandt sted i forbindelse med slutrunden og var dybt fascineret over bredden af byens kulturelle udbud, selv når det drejede sig om fodboldarrangementer. Sådan er det stadigvæk. Berlin er og bliver en sand fornøjelse for fodboldentusiaster, når der spilles slutrunder.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Det er her, mit liv med familie og arbejde udspiller sig, så det er temmelig hverdagsagtigt. Da jeg som tyskstuderende flyttede til Berlin i 2007, var det for at gøre brug af byens mange kulturelle tilbud. Jeg gik dengang ofte i Philharmonien uden at bestille billet på forhånd, og ikke sjældent kunne jeg få en uafhentet billet til en yderst fordelagtig pris. Når jeg går i Philharmonien i dag, er billetten bestilt på forhånd, og Mahlers symfonier er ofte udskiftet med børne- eller familiekoncerter. Det samme gør sig forresten gældende i forbindelse med teaterbesøg: Schaubühne må ofte vige pladsen for dukketeateropførelser i Wuhlheide – et rekreativt område i Østberlin – eller på et af de nærliggende teatre i Friedrichshain, hvor vi bor.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg må indrømme, at jeg er begejstret for Mitte. Særligt gaderne omkring Gendarmenmarkt og pladsen i sig selv – som efter min mening er Berlins smukkeste – hører til blandt mine absolutte yndlingsområder i byen. Jeg bliver heller aldrig træt af en tur ned ad Unter den Linden, også selv om den til tider kan være et trafikalt helvede og visse steder består af store byggepladser. Denne boulevard emmer simpelthen af historie.
Af lokalpatriotiske grunde vil jeg også lige nævne Friedrichshain, som med halvøen Stralau byder på et skønt område for dem, som sætter pris på en gåtur i rolige omgivelser. Fra Friedrichshain er der i øvrigt heller ikke langt til Rummelsburger Bucht eller Treptower Park, som begge er yndede udflugtsmål for friedrichshainerne.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er som så mange andre stor fan af byens street food-markeder med veltillavet mad til fornuftige priser. Her vil jeg fremhæve Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat på RAW-området i Friedrichshain.
Når det drejer sig om caféer og barer er jeg temmelig troløs. Jeg er glad for at prøve nye steder, men jeg vil dog fremhæve caféen Five Elephant i Kreuzberg, som umiddelbart minder om så mange andre caféer i Berlin, men serverer en virkelig velsmagende kaffe og en uovertruffen cheesecake, når den altså ikke smager af køleskab, for det sker nemlig af og til.
Jeg føler mig altid i gode hænder på Rivabar i Mitte og på Saphire Bar i Prenzlauer Berg.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
BVG (Berlins sporveje) har udgivet en fin lille serie bestående af 14-15 pjecer med tips til mange alternative udflugter, som man ikke lige finder i gængse turistguides. Serien har navnet “Mit der BVG ins Grüne” og bærer, som navnet antyder, præg af ture til naturskønne områder i udkanten af byen.
I pjecerne findes der fine oversigtskort og mange billeder. Man kan altså sagtens have fornøjelse af dem uden at være en ørn til tysk. Pjecerne findes i de større BVG-butikker og er gratis. Det er også muligt at downloade serien fra BVG’s hjemmeside på følgende adresse http://www.bvg.de/de/service/berlin-erleben/ausflugstipps

Peter Tophøj

Peter Tophøj er 34 år og cand. mag. i tysk fra Københavns Universitet. Han bor i Berlin sammen med sin tyske kæreste og datter på tre år. Har boet i byen siden 2007. Han hjælper tilflyttere fra hele verden til rette i Berlin med sit firma top relocation. Desuden er han medstifter af Berlinassistenten, som ud over at arrangere studie- og fagrejser fungerer som personlig assistent for danske turister, der måtte have brug for akut hjælp på rejsen til Berlin.

Mit Berlin #11: Tanker og anbefalinger fra en kender

1 svar

Lone Bech, forfatter til ”Berlin – meine Liebe”, flyttede til Berlin for mere end 20 år siden, og trods forandringer trives hun stadig fint i den liberale storby. Læs her om hendes overvejelser – og stribevis af insidertips.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Et evigt tilbagevendende spørgsmål, der gerne kommer på bordet, når vi sidder sammen i en større vennerunde. Byen er blevet mere hektisk, befolkningen vokser og er blevet mere international. Det bringer selvfølgelig en masse nye impulser til byen, men det har også nogle ikke så charmerende sider: Huslejerne stiger og stiger, det er blevet sværere at finde et betaleligt sted at bo i de områder, folk gerne vil bo i. Elskede vandhuller og andre „typiske“ berliner-institutioner må vige for luksussaneringer og kedelig gennemsnitlighed. Det kan derfor godt være lidt „anstrengende“, at byen bliver hypet så meget og er blevet „the place to be“ for party-turister og unge „kreative“. På den anden side er forandring en vigtig del af livet, og lige nu er det helt klart fint at være i byen, men det bliver spændende at se, om Berlin formår at bevare sin helt egen karakter trods boligspekulation, politisk planløshed og manglende vision for byens fremtidige gestalt. Set i det lys kan jeg godt ind imellem savne et borgerengagement, som kan noget. For alt for ofte handler de forskellige initiativer om alt for snævre temaer: min gade, mit fortov, min baggård, mit nabo-kvarter.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At det er en utroligt liberal storby med plads til individualitet – punktum.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg bor jo ved floden Spree lige på grænsen til Kreuzberg, så Kreuzberg er centrum for mit hverdagsliv i Berlin, men jeg elsker at tage rundt i byen og opleve alle de andre bydeles smukke og hæslige sider og i det hele taget opdage nye steder og aspekter af byen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Min første vinter i Berlin, kæresten var på forretningsrejse, og jeg var lidt rod- og rastløs, lige indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at få billetter til filmfestivalen Berlinale. Det lykkedes mig at få billetter til 3–4 film om dagen, og om aftenen var der jo festerne i kølvandet af festivalen, så jeg glemte alt om den kedelige vinter og var i syvende himmel i 10 dage. Det er stadig et af årets kultur-highlights for mig.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har en lille håndfuld, som altid holder: Bar Bianco, som er min lokale kaffe-dealer. Katie´s Blue Cat i Xkölln, som jeg elsker for deres scones og fantastiske kager. Ankerklause, fordi det er en klassiker, som altid holder. Derudover møder jeg gerne venner og bekendte i Lamuri, Nest og Ora (en smuk ny café i Kreuzberg).
Berlin er også blevet ramt af „foodie“-bølgen, så der er kommet rigtigt mange gode restauranter, og der er selvfølgelig gået sport i at kende den bedste nye restaurant. For blot at nævne et par: Bar Raval, Katz Orange, Nudo, Schlesisch Blau, Bosco, Lavanderia Vecchia, Neni, Spindler. Check i øvrigt: iheartberlin (en blog).

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Om sommeren er det altid forfriskende at tage en tur til Strandbar Wannsee, for der møder man vitterligt alle samfundslag. Eller hvis det skal være mere radikalt: Strandbad Plötzensee for en renvasket Wedding-feeling. Derudover er det vidunderligt at tage ud til en af de mange søer, som ligger lige uden for byens grænse: Berlin meets Brandenburg, så at sige.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at cykle ud til Dong Xuan Center i Lichtenberg for at købe asiatiske fødevarer, spise god vietnamesisk mad og i det hele taget tage en lille ferie fra Berlin. Centeret består af 5–6 store haller, fyldt til randen med shops, som handler med alt fra plasticblomster, smagløst tøj, billigt producerede sko, politisk ukorrekt legetøj, køkkengrej, ja, i det hele taget kitsch, og selvfølgelig alt, hvad hjertet kunne begære af asiatiske fødevarer. Derudover tilbyder de manicure, pedicure og – hvis man tør – en hurtig klipning til 7–8 euro. „Little Vietnam“ i Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At det sommetider føles som om, byen er ved at drukne i sin egen popularitet. Et nyt sted åbner, og 3.000 mennesker står i kø for at være med til åbningsfesten. Jeg bor tæt på Schlesisches Tor, som jo er et af byen party-epicentre. At folk kommer til Berlin for at feste igennem, er fint nok, men det er ikke okay, hvis de opfører sig som svin og glemmer, at vi andre faktisk bor her og ikke bare er statister i deres „party-film“.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Foreign Affairs – en teater-performance-festival, som løber af stablen fra slutningen af juni til midten af juli. Jeg har bl.a. købt billet til en 24-timers teaterperformance, som vist bliver lidt af en udfordring, men forhåbentligt også en åbenbaring. Derudover glæder jeg mig til Design Week og DMY International Design Festival fra 11.–14. juni og Tanz im August og selvfølgelig i det hele taget sommeren i Berlin, som er fantastisk.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt, hvad der har med mad at gøre. Nye restauranter og street food-markeder myldrer frem. Derudover befinder vi os efter sigende midt i et startup-business-boom, som tiltrækker young professionals fra hele verden. Wedding, Neukölln og sågar Charlottenburg og Wilmersdorf.

Lone Bech er cand. mag. og selvstændig PR-manager. Se mere på hjemmesiden www.hej-pr.com. Forfatter til bogen “Berlin – meine Liebe”, som udkom på Gyldendal, og som Vild med Berlin omtalte meget rosende efter udgivelsen i 2013.

Flyttede til Berlin i begyndelsen af de vilde 1990‘ere og har dermed boet i byen „i en følt evighed“. Når hun insisterer på, at hun er dansker, bliver hun gerne sat på plads af vennerne: „Hold nu op, du er da mindst 50% Berlinerin!“
Men som hun siger: „Det betyder måske heller ikke så meget, for hvem er i virkeligheden vaskeægte Berliner? Officielle kilder påstår hårdnakket, at cirka 800.000 af byens 3,3 millioner indbyggere er født og opvokset i Berlin.“

Mit Berlin #9: En fantastisk kulturby med masser af muligheder

1 svar

Gader og lejligheder med højt til himlen og loftet. En by med plads til mangfoldighed. Ole Blegvad, forfatter til ”Berlindk”, har mange lovord og anbefalinger, men advarer også mod en uheldig forandring i nogle af Berlins bydele.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var i 1985, dengang Muren delte byen i Øst og Vest. På Vestsiden var der en fest illustreret med masser af graffiti på Muren og en Kurfürstendamm med ”gang i den”, mens der på DDR-siden var gråt og brunt.
Vi var fem af sted, blandt andre to af mine kammerater, den ene skuespiller, den anden teaterinstruktør. Allerede dengang var Berlin et mekka for europæisk teater, så vi var på Schaubühne am Lehniner Platz, som på det tidspunkt havde et af de meste progressive teatermennesker i form af Peter Stein. Vi så Tjekhovs ”Tre søstre” på en prøvescene langt inde i en baggård i Kreuzberg. Vi var i Philharmonien, dengang legendariske Herbert von Karajan huserede med dirigentstokken. Vi så Bachs påskeoratorium i Hans Scharouns smukke koncertsal.
Vi var også gennem Checkpoint Charlie, på éndags bustur i Østberlin. Her fremstod byen mere trist og grå. Vi var blandt andet forbi Treptower Park, hvor det enorme sovjetiske mindesmærke for Anden Verdenskrig ligger. Det er pompøst og stadig et besøg værd.
Samlet var mit først Berlin-indtryk: En fantastisk kulturby med masser af muligheder.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Jeg elsker byens storhed. De fleste lejligheder har højt til loftet. Gaderne er brede, der føles højt til himlen. Det er som om, det smitter af på befolkningen, der – for det meste – virker meget åbne og imødekommende. Det er en by med plads til forskellighed og mangfoldighed. Personligt bruger vi byens divergens til den ene dag at feste i en gammel nedlagt fabriksbygning, for næste dag at høre Mahlers 2. symfoni med Berliner Philharmonikerne.
Som bøsse opleves byen også meget frisindet og åben. Det er som om, 1920’ernes dekadente Berlin aldrig helt har forladt byen. Mange af barerne og diskotekerne har for eksempel darkrooms. Der er altid en fest at tage til. Personligt synes jeg, nogle af de alternative fester på Berghain, på Zum Schmutzigen Hobby og About:Blank er nogle af de sjove steder. Er man stadig ung, smuk og lækker, så er der også stadig gang i søndagsfesten GMF i Café Moskau. Se mere på www.siegessaeule.de.
På det mere intellektuelle og politiske plan er Berlin også en meningernes by. I modsætning til i Danmark pleaser berlinerne ikke – hverken borgerne eller politikerne. Og politikerne følger ikke bare de seneste meningsmålinger, men tør gå forrest med holdninger, der afspejler en politisk retning.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er blevet mit andet hjem. Det giver et andet forhold til en by, når man kommer her så ofte, som vi gør. Vi prøver at være her en gang om måneden.
Fra gang til gang kan vi se forandringer. Byens politikere og borgere er i konstant diskussion om, hvilken vej byen skal bevæge sig, og om den bevæger sig i den rigtige retning. Personligt synes jeg, at Berlin burde træde lidt på bremsen. For få år siden lå der en masse af strandbarer ud til Spree ved Ostbahnhof, for eksempel Bar 25 og Kater Holzig. I dag er der i stedet bygget nye luksuslejligheder og kontorpaladser ned til floden.
Gentrificeringen er kommet senere til Berlin end til mange andre europæiske storbyer. Til gengæld virker det som om, den – i nogle kvarterer – nu kommer med dobbelt hastighed.
Berlins charme består stadig af de alternative steder, de spontane fester i mærkelige baglokaler og restauranten, der ligger i tredje baggård. Jeg tror, byen skal værne om dette specielle ”trademark”, for hvis byen ikke fastholder noget af den alternative charme, vil den om få år fremstå som en hvilken som helst anden europæisk storby.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Vores lejlighed ligger i Friedrichshain. Der er festgaden Simon-Dach-Straße, Boxhagener Platz med pariserstemning, et charmerende søndagsloppemarked og RAW med klubber, klatrevæg, street food og senest en bar med swimmingpool. Tager man lidt ud af Frankfurter Allee, støder man stadig på ældre mennesker med rødder i DDR. F’hain, som berlinerne kalder det, fremstår stadig som en fin blanding af gammel øst, europæisk metropol og et sted for studerende og børnefamilier.
Neukölln – omkring Weserstraße og kanalen – er et andet af vores foretrukne områder. Her ligger mange fine cafeer og restauranter.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg synes hele tiden, at jeg bliver bombarderet med kulturoplevelser i Berlin. Jeg elsker at se Berliner Philharmonien, et af verdens bedste orkestre, i øvrigt med danske Jesper Busk Sørensen på basun.
Et tip kan være de gratis lunchkoncerter i Philharmonien tirsdag formiddag. En lille gruppe musikere fra orkestret spiller musik i foyeren. Det er absolut en tur værd.
En tur i teatret eller operaen er altid en oplevelse. Tysk scenekunst er mere ekspressionistisk end dansk teater, så man kan godt få en oplevelse ud af at gå i teatret, selvom man ikke forstår hvert et ord.
Jeg læser altid op på stykket, inden jeg tager afsted, så jeg ikke er helt blank på handlingen.
Vil man til koncert eller i teatret, skal man sørge for at købe billetter på forhånd, da der tit bliver udsolgt. En af de seneste gange jeg var afsted, lykkedes det at få en ståbillet til 5 euro til ”Die Dreigroschenoper” af Bertolt Brecht og Kurt Weill på Berliner Ensemble.
Som dansker er det i øvrigt også sjovt at tage ind at se koncerter, når danske bands spiller i Berlin. Det kan anbefales at tjekke spillestedernes programmer. Her i forsommeren spiller Mew, Rangleklods og Iceage i Berlin. Spillestederne har ofte til huse i gamle, spændende bygninger.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Den cafe, vi besøger mest, er homo-cafeen Himmelreich, der ligger lige over for vores lejlighed. Den er rigtig hyggelig både om sommeren med udeservering og indenfor om vinteren. Det er en café, der gør lidt ekstra ud af det. Hver dag ankommer dagens bartender med nyplukkede blomster, som sættes i små vaser på hvert enkelt bord.
Der er et hav af gode restauranter i Berlin. De seneste år er der dukket flere street food-steder op med god mad til billige penge. Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat i RAW er nogle af stederne. Tjek åbningstiden inden du tager derhen: top10 street food-markeder.
Der dukker også mange gode restauranter op i Neukölln. En yndlingsrestaurant er Lavanderia Vecchia. Fantastisk italiensk restaurant, hvor Berlin pludselig bliver til Firenze. Men hvis man gerne vil have, at maden i Berlin også smager af Berlin, er Max & Moritz på Oranienstraße stedet. I den smukke gamle restaurant serveres Eisbein og alt det andet ”svineri” på god gammeldaws facon.
Men det bedste råd er faktisk at gå på opdagelse på nettet og finde netop den madgenre, den restaurantstil og det økonomiske leje, der passer til dig.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Der er lige så meget ægte Berlin over at stå sammen med andre turister på Pariser Platz og kigge på Brandenburger Tor, som der er ved at på en knejpe i Kreuzberg og drikke en Hefe.
Men skal jeg have Berlin og berlinerne helt ind under huden, cykler jeg den 11 km lange tur langs Landwehrkanal fra Schlesische Straße i Kreuzberg til Tiergarten i Vestberlin. Den tur giver et fantastisk indtryk af Berlins forskellighed.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Cykelturen langs Landwehrkanal.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Det stigende narkosalg, som rykkere tættere og tættere på de steder, hvor folk er. Jeg kan bedre lide, at man opsøger dem, der sælger, hvis man vil købe stoffer.
Danskere, der synes, at der er alt for mange danskere i Berlin, og som synes, at alle andre danskere i Berlin er irriterende.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?

West Side Story på Komische Oper.
Mew i den tidligere biograf Lido.
Iceage i Binuu, et forholdsvist nyt koncertsted under Schlesisches Tor U-Bahnstation.
Udstillingen for Krigens afslutning 1945-2015.

Ole Blegvad i Komische Oper

Ole Blegvad, journalist, forfatter, foredragsholder. 52 år. Har skrevet bogen Berlindk sammen med Rasmus Funder.

Var første gang i Berlin i midten af 1980’erne. Har dækket filmfestivalen mange gange for DR siden slutningen af 1990’erne. Købte lejlighed i Friedrichshain i 2008. Er stort set i Berlin en gang om måneden og holder de fleste længere ferier i byen.

Se Vild med Berlins omtale af Berlindk.

Fra det første besøg i Berlin i 1985

E-bogsudgaven af Berlindk til iPad rummer alt fra den fysiske bog og en masse ekstra materiale, fx links til mere end 50 spændende videoer, kortmateriale og 123 lokaliteter. Den kan købes for 99 kr. via dette link:

Mit Berlin #7: Den unikke by er truet af pænhed

1 svar

Hans første møde med Berlin var overvældende, og han finder stadig steder, hvor han suger det ægte Berlin til sig, men Erik Jensen, Politikens korrespondent, er også skeptisk over for udviklingen i byen. Her deler han rundhåndet ud af sine indtryk og anbefalinger.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var virkelig godt. Kom hertil første gang en vidunderlig og virkelig varm forårsdag i 1992 og lagde ud med at gå den historiske tur fra Charlottenburg i Vest til Øst – Strasse des 17. juni, Siegessäule, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Alexanderplatz. Så meget og så barsk historie knyttet sammen med så megen frihedsfølelse. Det var overvældende.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Lidt mere hverdagsagtigt, efter at jeg nu er berliner og bor her. Så opdager man selvfølgelig hurtigt, at Berlin er en storby som alle andre storbyer med alle de belastninger, det nu fører med. Trafik, støj, (alt for) mange mennesker, stress og jag. Byen er blevet for stor og for populær og er i nogen grad ved at drukne i turister, hvilket sammen med gentrificeringen truer med at omdanne Berlin til en ganske almindelig og ganske grim storby i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Historien er uomgængelig. Så snart jeg går ud i min egen gade, Ackerstrasse i Mitte, ned langs de gamle kirkegårde til det sted, hvor de startede med at bygge Muren et par hundrede meter herfra, suger man jo historie til sig direkte op af det i øvrigt ualmindeligt smukke fortov. Fortsætter man 200 meter mere over Bernauer Strasse og ind i Wedding, har man oplevet det delte Berlin og den forskel, der stadig er, på cirka 400 meter eller et kvarters gang. Det pudsige er, at det er i det gamle Vest, Wedding, man i dag har fornemmelsen af, at tiden står stille, og der findes sært gammeldags bodegaer, butikker og boliger, som ikke ville overleve mange sekunder i den moderne, hippe, men stadig stilfulde østlige del af gaden, hvor Berlin pludselig minder svært meget om New York.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Mitte. Fordi jeg kender det bedst. Og Köpenick, fordi mit elskede fodboldhold bor der og på grund af kvarterets charme med sin blanding af virkelig gammel historie, natur og indflydelse fra DDR-tiden med et mildt sagt forrygende mix i arkitekturen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Mange fine koncerter, senest med spanierne Concha Buika og Diego el Cigala (Berlin profiterer på musikscenen gevaldigt af, at så mange spaniere blev tvunget til at immigrere og søge job her under finanskrisen). Men sådan dybest inde i hjertet er det Stadion an der Alten Försterei, hvor stemningen og sangene ganske enkelt er dybt betagende, når 1. FC Union Berlin spiller på hjemmebane.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Det går ned ad bakke for mig. Mine to yndlingssteder er lukkede – især den helt urimelige lukning af Alt Berlin i Münzstrasse inde ved Alexanderplatz gjorde ondt. Efter 121 år blev den smukke bierstube med sine mørke træpaneler, der i øvrigt også blev Quentin Tarantinos yndlingssted, da han i Babelsberg-studierne indspillede filmen Inglorious Bastards, offer for, at bygningens ejer ville renovere. Nu er der åbnet en latterlig tøjbutik med det mest overflødige kluns i verden. For et historisk smukt værthus, der burde være beskyttet og fredet i klasse A. Hver gang jeg går forbi, har jeg lyst til at kyle en sten gennem ruden derind, men indtil videre er det lykkedes for mig at holde beherskelsen. Men en skandale og en desværre sørgeligt typisk skamplet for Berlin er det. Knapt så slemt er det vel, at stedet med det enkle navn Bodega måtte lukke på Prenzlauer Allee for at give plads til endnu en … middelmådig italiensk restaurant. Før lå her byens bedste fodboldkneipe. Nu må vi så tage til takke med Voodoo Lounge i Käthe-Niederkirschner Strasse i bunden af Prenzlauer Berg. Et herligt sted, der forbinder to ting, som jeg holder endeløst meget af: Rolling Stones og Union Berlin.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Stadion an der Alten Försterei, i hvert fald hvis vi taler det ægte , gamle Østberlin. Ellers har jeg en mystisk kærlighed til den fine Fasanenstrasse i Vest, hvor Asta Nielsen slog sine folder i sin tid. Et herligt sted at drømme sig tilbage til det dekadente, storladne og glamourøse Berlin i 1920’erne.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Ud over de nævnte steder er der smukt og hyggeligt i Alt Marzahn, en landsby, som blev opslugt af de kommunistiske højhuse i den fjerne forstad Marzahn. Selv om Marzahn får mange berlinere til at væmmes, er højhusene et besøg værd og stemningen langt bedre end rygtet.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Det har jeg vist allerede svaret på. Men kommercialiseringen, ensretningen, middelklassens magtovertagelse, de velhavende børnefamiliers udrensning af Prenzlauer Berg og nu andre kvarterer, pænheden, drabet på særkendet – de mange kunstnere, frie sjæle og bohemer, der må takke af til fordel for de hipstere, der tror, at de er kunstnere, frie sjæle osv., fordi de vader rundt i den samme håbløse uniformering og leger David Bowie, Marlene Dietrich og co. Berlin og byens politikere skal virkelig til at tage sig sammen for at passe på det unikke Berlin, for uden det er byen altså en ret grim og meget stor klat uden meget andet end historien at slå sig op på. Og så er det i øvrigt ret skandaløst, at en by, der lever så meget af turistpenge, er så dårlig til at informere og hjælpe sine gæster, der står hjælpeløse i Schönefeld-lufthavnen eller farer forvirrede rundt for at hitte den rigtige S-bahn. Så svært kan det ikke være.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Det bliver enormt spændende i juli at se, om U2 kan håndtere den ubegribeligt grimme og ucharmerende kolos, O2 Arena, og levere en god koncert i den by, hvor bandet skabte en af rockhistoriens bedste album, Achtung Baby.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Vestberlin og ellers særarrangementer og særudstillinger om afslutningen på Anden Verdenskrig og den tyske genforening …

Journalist Erik Jensen har som Europa-korrespondent for Politiken haft base i Berlin siden 1. januar 2015. De seneste fem år har han haft en kæreste i Berlin og har derfor besøgt byen igen og igen i hele og halve måneder. Han var fra 1990 tilknyttet kulturredaktionen på Politiken, fra 1995 til 2012 som musikredaktør. Fra 2012 til 2014 var han Politikens korrespondent i Spanien med base i Barcelona.

Et markant mindesmærke fylder 10 år

Skriv et svar

”Mindesmærket for Europas myrdede jøder” i hjertet af Berlin blev indviet 10. maj 2005. I sin åbningstale viderebragte forbundsdagspræsidenten sit håb om, hvordan monumentet ville blive modtaget. Det fortjener en gentagelse her ti år senere.

Denkmal für die ermordeten Juden Europas

“Mindesmærket for Europas myrdede jøder” fotograferet ved nedgangen til det underjordiske dokumentationscenter med Tiergarten i baggrunden

”I dag åbner vi et mindesmærke, der minder os om Nazitysklands værste og mest rædselsvækkende forbrydelser: Forsøget på at tilintetgøre et helt folk. Dette monument er dedikeret til de myrdede jøder i Europa.”

Sådan indledte forbundsdagspræsident Wolfgang Thierse sin tale 10. maj 2005 ved åbningen af ”Denkmal für die ermordeten Juden Europas” (”Mindesmærket for Europas myrdede jøder”) tæt på Brandenburger Tor. Han tilføjede, at ingen anden nation nogensinde har påtaget sig at bygge et monument til minde om nationens forbrydelser midt i sin egen hovedstad, og at det derfor var forståeligt, at der var kommet en strøm af indvendinger i løbet af de 17 år, fra ideen til mindesmærket blev præsenteret allerede før Murens fald, til monumentet stod færdigt i 2005.

Beslutningen om placeringen i det tidligere ingenmandsland mellem Øst- og Vestberlin – tæt ved Brandenburger Tor – blev taget i 1999 som en af de sidste vedtagelser i den gamle forbundsdag i Bonn.

Begynd besøget under jorden
Som kunst er den amerikanske arkitekt Peter Eisenmans værk åbent for fortolkning. Det er nærliggende at sammenligne de 2.711 betonsteler fordelt på 19.000 kvadratmeter med kister eller gravsten. Mellem stelerne er der gange i en bredde på 0,95 cm. Det er så smalt, at man kun kan gå der en og en, og mellem de højeste af stelerne er det muligt at føle sig ret alene, selv om der ofte er mange turister på stedet.

I sin åbningstale anbefalede forbundspræsidenten, at man som gæst begynder sit besøg i det underjordiske dokumentationscenter i den østligste ende, dvs. længst væk fra Tiergarten, og derefter går alene mellem stelerne og tænker over de indtryk, som besøget efterlader.

Vil man ned i dokumentationscentret, skal man væbne sig med tålmodighed eller finde et tidspunkt uden al for megen kødannelse, for sikkerhedskontrollen er en lufthavn værdig, og der lukkes ikke så mange besøgende ind ad gangen. Det er ikke for sarte sjæle eller alt for små børn at blive vidne til nazisternes tiltagende fornedrelse af jøder og anderledes tænkende, som lige efter sikkerhedskontrollen vises i en lang billedfrise.

En formaning om plads til forskellighed uden frygt
De færreste forbliver upåvirkede af det efterfølgende møde med ansigter og navne på de jøder, der er fotograferet ved familiefester eller i gang med hverdagsagtige udfoldelser i tiden forud for Hitlers magtovertagelse, eller før forfølgelsen ramte dem. Deres skæbne bliver blandt andet fortalt gennem de overlevedes stemmer, og man kan have svært ved at løsrive sig fra de gribende beretninger. Den mest detaljerede leveres af den berlinske jøde Walter Frankenstein, men hvis man vil hele interviewet igennem, må det nok tages i mindre bidder, for det varer i ni timer.

Wolfgang Thierse sluttede sin tale ved åbningen i 2005 med at udtrykke en forhåbning om, at mindesmærket kan være en formaning – i særdeleshed til de unge – om den forpligtelse, vi har til at skabe en kultur af menneskelighed, anerkendelse og tolerance i et samfund, hvor vi uden frygt kan være forskellige.

Åbningstider
Man kan gå rundt mellem de 2.711 steler døgnet rundt. Dokumentationscentrets åbningstider varierer efter års- og højtider. I sommerhalvåret er der åbent kl. 10-20, men man skal ikke gøre sig håb om at komme ind, hvis man ankommer senere end en time før lukketid. Entréen er gratis, men for nogle få euro kan man deltage i en guidet rundvisning. Læs mere på mindesmærkets hjemmeside.

Mit Berlin #3: Berlin vil altid være mit hjem

1 svar

Den 26-årige sanger i bandet Duné, Mattias Kolstrup, boede i Berlin i fem definerende år. Han elsker at vende tilbage til festens by, nyde en utraditionel burger eller en Döner – eller bare en øl i Görlitzer Park.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg boede i Berlin fra jeg var 20 til 25. Det var nogle helt igennem definerende år i mit liv. Derfor vil byen altid stå mit hjerte meget nært. Jeg har mange gode venner i byen og elsker at besøge dem dernede. Berlin vil altid være et hjem for mig.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin for første gang tilbage i midten af 90’erne med min familie. Jeg kan huske, at jeg synes det hele var meget ødelagt, og at byens rige og blodige historie var enormt fascinerende.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er stemningen. Jeg elsker den afslappede atmosfære og den spraglede befolkning. Det skal opleves.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
På klub. Som ung er Berlin frem for alt festens by. På klubberne møder du høj som lav. Skæve, høje og fulde.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Der er en del, men sidst jeg var dernede blev jeg anbefalet ”Saigon Street Kitchen.” Det er ikke just traditionel tysk mad, men de har Berlins bedste utraditionelle burgere. En Döner med alles Gemüse und extra Zwiebeln på Döner Dach (Simon-Dach-Strasse) er ikke til at komme uden om. Specielt ikke for dem, der skal lugte din ånde bagefter. Ellers bare nyde en øl i Görlitzer Park på en varm forårsdag.

Dune-pressefoto-udsnit Mattias Kolstrup, født 1988, er forsanger i bandet Duné. Boede fra 2009 til 2014 midt mellem Prenzlauer Berg og Friedrichshain, med øvelokale i forstaden Marzahn, hvor der i DDR-tiden blev bygget 3.000 ens lejligheder, og som Mattias Tolstrup betegner som “gråt i gråt” og “virkelig grimt”. Om sit forhold til Berlin er han tidligere blevet interviewet til en udsendelsesrække på DR om danskere i Berlin og sammen med en stribe andre kultur-personer til bogen Berlindk.

Her taler han om det fascinerende ved “de miljøer, der vokser ud af nedslidte bygninger”, bl.a. RAW-Gelände ved stationen Warschauer Strasse, hvor der stadig her i 2015 er spille- og spisesteder, barer, klubber, klatrevæg, skaterbane og hverdagsmorgen-rave-party, selv om den private investor er begyndt at lufte andre ideer for det tidligere værkstedsområde for de tyske jernbaner.

Den trykte udgave af Berlindk omtalte vi meget rosende her på vildmedberlin.dk, da den udkom i 2013. E-bogsudgaven til iPad rummer alt fra den fysiske bog og en masse ekstra materiale, fx links til mere end 50 spændende videoer, kortmateriale og 123 lokaliteter. Den kan købes for 99 kr. via dette link:

Foto fra bogen Berlindk: Mattias Kolstrup ved klaveret på et af sine alternative udflugtsmål, det forladte sanatorium Heilstätte Grabowsee. (Foto: Rasmus Funder ©)

Mit Berlin #2: Berlin er fotogen som bare pokker!

Skriv et svar

Fotografen Klaus Holsting er i Berlin tre-fire gange om året. Han bruger kameraet til åbne og forstå byen og dens historie, men anbefaler også en pause i naturen, som kan nås med S-Bahn.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Med en skolekammerat tog jeg som 13-årig toget gennem DDR til Berlin i midt-70’erne for at besøge hans onkel, der var politibetjent i Vestberlin. Det var selve rejsen, der gjorde størst indtryk. De mange grænsekontroller, hele toget blev endevendt flere gange undervejs med hunde og spejle, de bryske grænsesoldater bladrede vores Anders And-blade igennem med et fnys, inden vi temmelig beklemte fik lov at trille over grænsen og ind til Bahnhof Zoo i Vestberlin.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Til august afholder jeg et fotokursus i Berlin. Det bliver intenst og sjovt, der er intet redskab, der er bedre end kameraet til at åbne og forstå en by. Vi skal fotografere fra morgen til aften og udnytte byens endeløse muligheder og enorme diversitet. Der er ingen by, jeg hellere ville gøre det i, jeg glæder mig rigtig meget!

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Byens utrolige historie er i særklasse spændende. Selv efter mange års jævnlige besøg opdager jeg hver gang lommer af ukendte dramaer, man kan dykke ned i. Berlin er samtidig enestående åben over for sine gæster. Jeg føler mig velkommen fra det øjeblik, jeg ankommer, på en måde, man ikke oplever andre steder i Europa. Og den er fotogen som bare pokker. Det til sammen gør byen til noget særligt.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Hver gang jeg er i byen, spadserer jeg en lang tur i en af de mange skove eller rundt om en af søerne, der ligger uden for byen. En god ven har ligefrem et menukort med gode velafprøvede gåture, som jeg frit kan vælge fra. Så tager vi gerne S-bahn derud og går 15-18 km. Halvvejs støder vi tilfældigt på en hyggelig skovrestaurant, hvor vi snupper lidt frokost, og hvad dertil hører. Grunewald og Tegeler See er gode steder, men også Schwielowsee ved Potsdam er værd at gå efter.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Den nye Hauptbahnhof er et sted, jeg lige må forbi, hver gang jeg er i byen. Jeg har noget med banegårde, og denne her slår altså alle andre. Sporene, der krydser hinanden på forskellige niveauer. Der er hele tiden små kig ned på andre etager og perroner, hvor det vrimler med mennesker i alle retninger. Her eksploderer storbyen. Det er en nydelse for øjne, der kan lide at blive brugt.

Klaus Holsting, 53 år, er fotograf og har været det i næsten 30 år, bl.a. ved Information og Politiken. Han har flere gange vundet priser. Bor i København og har en part i en lille lejlighed i Wedding, som han besøger tre-fire gange om året. Han drømmer om at vågne op en morgen og tale fejlfrit tysk.

I august afvikler Klaus Holsting to fotokurser á fem dage, hvor Berlin indtages, og hvor man får mulighed for at komme tæt på berlinere, man normalt ikke ville møde – og endda fotografere dem. Læs mere på Klaus Holstings hjemmeside.

Mit Berlin #1: Berlin har fascinerende meget at byde på

1 svar

Selv efter seks år med bopæl i byen er journalist og fagrejsearrangør Mathias Irminger Sonne imponeret over Berlins store udbud inden for kultur, historie, fest og gastronomi. Her svarer han som den første i Vild med Berlins nye serie, ”Mit Berlin”.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har to små børn med min tyske kæreste, så mine veje rundt i byen er meget præget af gentagelse – med Tempelhofer Feld som et af de fantastiske omdrejningspunkter. Men uanset om jeg er ude i et journalistisk ærinde, om jeg arrangerer fagrejser, eller om jeg af sted privat, så bliver jeg helt vildt fascineret af, hvor meget Berlin har at byde på: Kultur, historie, fest og efterhånden også kulinarisk. Men også i forhold til fx forskning, medier, byudvikling og det politiske/ lobbymæssige landskab bliver Berlin mere og mere til Tysklands centrum og Europas hovedstad. Så i dag er Berlin mest af alt én stor faglig legeplads for mig, hvor jeg oven i hatten kan vade rundt i kulturelle oplevelser på højeste plan. Hvad mere kan man ønske sig?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Frihed. Trods et tungt bureaukrati oplever jeg en stor frihed. Jeg lavede engang en artikel om reglerne for fortovscafeer i Berlin og København. Her var de ved at falde bagover ved de berlinske myndigheder, da de hørte, hvor meget man ikke må i København. Selvom 1990’ernes wild-west-mauerfall-stemning langsomt er ved at fordufte, så er her stadig masser af frirum og en stemning af bare at prøve ting af og se, hvor længe festen holder.

Hvad irriterer dig ved Berlin?
Det ny Berlinerslot. Og at vi valgberlinere er så forkælede og alligevel brokker os i ét væk over gentrificering, huslejestigninger og turister. Vil vi være en verdensby eller en nostalgisk tilstand?

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Ha – selv 25 år efter genforeningen er der stadig intet i Berlin, der findes i ental. Men det mest ægte Berlin, jeg kender, må være nede ved min frisør, der knævrer fanden et øre af med berlinsk dialekt og tyrkisk accent og i øvrigt klipper ret sløjt selv efter 30 år i faget. Ellers parkfodbold bag Rigsdagsbygningen eller at cykle på opdagelse i uophidsende områder af fx Tempelhof eller Schöneberg. Eller at opleve de mange byplanmæssige eksperimenter som Gropius-Stadt, Siemens-Stadt eller Karl-Marx-Alllee. Radikale tanker bygget i mursten, sehr berlinerisch.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
I sommerhalvåret er jeg tosset med at gå i Biergarten og få Flammkuchen og fadøl. Hvis man er af sted med børn, er Jockels Biergarten i Kreuzberg et herligt sted, til at se fodbold og feste er Golgatha på toppen, mens Schönbrunn i Volkspark Friedrichshain har en herligt afsondret atmosfære og østtysk flair på den lækre måde.

Mathias Irminger Sonne, journalist og fagrejsearrangør i Berlin, født 1977, vokset op i Silkeborg, cand.mag. i tysk og filosofi fra RUC og Universität Potsdam ved Berlin.
Var i Berlin første gang i 1990, studerede her i 2001-2002 og har boet her fast siden 2009. Skriver fra Berlin/ Tyskland for en række skandinaviske dag- og især fagblade.

Læs mere på Mathias Irminger Sonnes hjemmeside: http://www.mathias-sonne.com/

Berlin-begejstringen bare stiger og stiger

Skriv et svar

Danskernes trang til at besøge den tyske hovedstad voksede igen i 2014. På otte år er danskernes registrerede overnatninger i Berlin mere end fordoblet.

Danskere tilbragte i 2014 tilsammen 660.770 nætter på berlinske hoteller og hostels, viser den nyeste statistik fra “Amt für Statistik Berlin-Brandenburg”. Dermed konsoliderer vi os som den meste Berlin-begejstrede befolkning i hele verden, når vi lige ser bort fra de indenlandske gæster fra det øvrige Tyskland.

Danskerne er mest vilde med Berlin, når man sammenligner antallet af turister med indbyggertallet i de lande, de kommer fra. Foto: Klaus Holsting (c)

Når man sammenligner antallet af turister med indbyggertallet i de lande, turisterne kommer fra, viser statistikken, at danskerne er det folkefærd, der er mest vild med Berlin. Foto: Klaus Holsting (c)

Væksten i danskernes overnatninger er på 3,6 procent, hvilket er lidt mindre end stigningen sidste år, men kurven er uafbrudt gået opad siden 2006, hvor byens turisme-statistik for første gang blev offentlig tilgængelig via internet. I 2006 var der 325.795 danske overnatninger i Berlin, så i dag bliver der altså registreret mere end dobbelt så mange i den officielle statistik.

Og der er vel at mærke tale om de officielle registreringer. Mange danske gæster i byen bor som bekendt i private lejemål under deres ophold, og disse overnatninger indgår ikke i byens statistik.

I sammenligning med de øvrige lande, der i stort tal er afsender af turister til Berlin, markerer Danmark sig på en klar førsteplads, når man tager højde for indbyggertallet i de forskellige lande. 119 overnatninger pr. 1.000 indbyggere blev det til i 2014 – med et stort spring ned til de efterfølgende lande i denne statistik.