Vind Berlindk med personlige beretninger og tips om Berlin

BerlindkDen 3. juni udkommer bogen Berlindk med beretninger fra 11 danske kulturpersonligheder, der har levet og arbejdet i Berlin og er blevet præget af byen. Blandt fortællerne er skuespiller Thure Lindhardt, Duné-forsanger Matthias Kolstrup, håndboldspiller Torsten Laen og billedkunstner Kirstine Roepstorff.

Berlindk tager dig blandt andet med bag kulisserne i Berliner Philharmonien, til eksklusiv fest under filmfestivalen og bag muren i DDR. Du får masser af ny viden om byens historie og kulturliv samt en række personlige tips til gode spisesteder, alternative udflugtsmål og hippe klubber.

Bag den utroligt velskrevne og lækkert designede bog står kulturjournalist Ole Blegvad og grafisk designer Rasmus Funder. De har begge besøgt Berlin et utal af gange og har sammen ejet en lejlighed i Friedrichshain siden 2008.

Vind et eksemplar af Berlindk

Forlaget People’s Press har doneret tre eksemplarer af Berlindk, som udloddes her på siden.

Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved dette indlæg. Fortæl – kort eller langt – om din bedste oplevelse i Berlin. Kommentarfeltet finder du lige under indlæggets overskrift.

Konkurrencen løber til og med den 14. juni 2013. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.

Læs mere om Berlindk på bogens Facebook-side

Få Vild med Berlins nyhedsbrev

Vil du have direkte besked om fremtidige konkurrencer og nye indlæg på Vild med Berlin, så meld dig til vores nyhedsbrev. Vi lover, at vi hverken overbelaster din indbakke eller udleverer din mail-adresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.

Vild med Berlin har også en Facebook-side, hvor der er masser af hurtige og aktuelle tip og god inspiration fra både os og andre ”berlinervilde”.

 

Related posts:

63 tanker om "Vind Berlindk med personlige beretninger og tips om Berlin"

  1. Henrik Moberg Jessen

    Berlin er den fedeste by jeg kender! Stemningen er altid rar i Berlin og personligt har jeg aldrig oplevet noget dårligt de gange, jeg har været der. Mauer Park er et must om søndagen, med det mest fantastiske marked og udendørs karaoke!

    Svar
    1. Søren Bundgaard

      Nefertite

      Så har jeg endeligt set hende. Mit evige “unfinished business” i Berlin. Dronning Nefertite! Alle har set billeder af hende. Jeg har i årevis glædet mig til at se hende rigtigt. Man skal meget igennem i Neues Museum af “gammelt ragelse” før man får lov til at finde hende. Men så er der også dækket op! I et kuppelrum a la Pantheon i Rom står hun i sin montre midt i rummet – alene! Der er ikke særligt mange mennesker, og de, der er her, virker meget ærbødige. Det er heller ikke hver dag, man kigger en underskøn dronning i øjnene! Hun er spinkel, nærmest skrøbelig. Fantastiske halslinier, der bærer hovedet med Øvre og Nedre Egyptens krone, der fortil danner en nærmest naturlig overgang ned over pande og næseryg. Fra siden ørerne, der er så naturtro, at man kan fornemme lyset trænge igennem de fine linier. Øjnene er de mest medtagne, men det gør mindre. Mennesket er den eneste art på planeten, der viser det hvide i øjnene. Den signalværdi, det har, er nok til at fornemme og forstå hendes blik! Næsen, hagen, kindbenene og læber, hun lige her til morgen har linet op med sikker hånd! Sådan ser hun på mig, lyslevende med 3400 år imellem os. Ingen andre end kunstneren og hans nærmeste kreds har nogensinde set hende i Egypten. Hun blev fundet i kunstnerens værksted, fremstillet efter helt nye principper for form og farver. Hun og hendes mand, Amenhotep IV repræsenterer “love and peace” generationen i Egyptens kongerække! De byggede en ny regeringsby, indførte monoteisme omkring solguden Athon og udstak nye retningslinier for billedkunsten. Den rektangulære, stilistiske skulderstilling set forfra, vinkelret på profil og underkrop, blev erstattet af en mere naturalistisk afbildning (undtagen i hieroglyffer). Og kongen tog navneforandring og kaldte sig for Akhnaton.
      Det var forsøgt en 3-4 generationer tidligere: Dronning Hatshepsut og hendes søn, tronfølgeren ville også stække det økonomisk stærke præsteskab ved at indføre en monoteistiske religion. Man sætter sig ikke ustraffet op imod de økonomiske bagmænd! Tronfølgeren blev kuppet, symbolsk henrettet og en “nobody” indsat som tronfølger. (Ret nøjagtigt som det skete i 1963 i Dallas, Texas). Dengang i Egypten overlevede den styrtede tronarving, fordi han havde set det komme. Derfor havde han givet sig selv titlen: “Kongens Herold”. Hvis man så meget som rørte sådan en, blev man forbandet i dette og det næste liv. Derfra stammer udtrykket “Don’t kill the messenger”! Mange år senere blev denne detroniserede egyptiske tronfølger leder af et andet folk: Hebræerne! Han kaldte sig derefter Moses.
      Akhnaton og Nefertite havde heller ikke held til at reformere samfundet. De blev væltet og erstattet af en general, der var udpeget af præsteskabet. Deres nye by med dens kunstskatte blev ødelagt, og Nefertites buste blev begravet for eftertiden. Indtil en arkæologs våde drøm gik i opfyldelse!

      Søren

      Svar
  2. Thea

    Berlin er en fantastisk by, som jeg har besøgt tre gange. Sidste gang var med pigerne i min familie – min mor og mine to søstre, og Berlin skabte de mest fantastiske rammer for en god ferie med god mad, fede oplevelser og grineflip på grineflip. Jeg kan derfor ikke pege én enkelt ting ud, for hver eneste dag oplevede vi noget nyt, der var hele turen værd.

    Derfor er min bedste oplevelse i Berlin hele den tur, vi havde sammen, hvor Berlin simpelthen skabte de bedste rammer for en perfekt ferie.

    Svar
  3. Diana L A Laursen

    Jeg vil give mine varmeste anbefalinger og opfordre til at tilbringe en skøn søndag i Mauerpark. Her finder man både det skønneste marked med alt hvad hjertet begærer, samt en vidunderlig grøn park, hvor det er muligt at slå sig ned på et tæppe, lytte til forskellig musikanter eller bare lege. Dette sted er indbegrebet af den stemning, som jeg elsker Berlin så meget for….

    Svar
  4. Eva Harboe

    En af de (utallige) dejlige oplevelser (som lærer) i Berlin, var, da jeg havde en gymnasieklasse med til Berlin et koldt forår. Pigerne havde ikke varmt nok tøj med!! Vi tog til “Garage” på Ahornstrasse 2 – et mega-kæmpemarked med genbrugstøj, hvor man kunne fylde en sort sæk med tøj – for ingen penge: alt fra fjerboaer over støvler til læderjakker!!!!! Der gik en hel formiddag med at vælge ud og klæde sig på,- og hvor så eleverne festlige ud – i deres gamle, nye varme tøj!!!!

    Svar
  5. Jytte Johnsen

    I Pankow, på Schön Holzerwrg ligger den skønnet park og legeplads, hvor mine unger og jeg har tilbragt mange dkønne timer, da de var små 🙂

    Svar
  6. Helle Højholdt

    Uhh, jeg vil gerne på turisttur i Berlin! Alle mine besøg foregår i løb midt på hovedfærdselsårerne, mens byen klapper af os, så vi gennemfører Berlin halvmarathon. Jeg kan ruten udenad og ligeså Kurfüstendam. Men resten af byen? Jeg får brug for den dejlige bog:-)

    Svar
  7. Baris Citirikkaya

    Berlin er en livlig og en af de mest multi byer i Europe – multi-kulturel, multi-politisk, multi-arkitektonisk, multi-køkkener, multi-musisk etc. De steder, hvor jeg alle mest oplever denne multisme er Kreuzberg-Friedrichshain, fra Frankfurter Tor til Kottbusser Tor. Disse døre åbner op for en fantastisk verden!

    Svar
  8. Malte Ibsen

    Berlin er min hjemby. Neukölln mit kvarter, hvor jeg lever og bor. Berlin er bedst på en varm og fugtig sommerdag, hvor regn og torden trænger sig på. Trods risiko for våde sko i floderne langs fortovet og gennemsvedte skjorter i dampen fra den hede asfalt, er gaden alligevel fyldt med liv og mennesker, der kun søger ly, hvis regnen bliver kraftig nok. Særligt en weekend, hvor alle gør sig klar til en lang sommernat.

    Svar
  9. Lene Grimm Hansen

    Har netop tilbragt en forlænget pinse i BERLIN, med nogle venner. Vi lejede cykler og kom på den måde virkelig rundt og se en hel masse. Dejlig cykelby med mange cykelstier. Det kan varmt anbefales. Helt sikkert ikke vores sidste tur til BERLIN

    Svar
  10. Sigrid Hansen

    Løb Berlin Marathon sidste år. Alle, der gennemfører får en medalje, og jeg var så glad for min, at da jeg efter løbet skulle ind og købe kage hos en bager ved Hackescher Markt selvfølgelig havde den hængende om halsen. Bagerjomfruen udbrød på flydende engelsk ved synet af mig og min medalje: “Did you win the marathon?” Jeg måtte storgrinende skuffe hende ved at sige, at jeg vist fik i omegnen af 12.345. plads. Hun grinede heldigvis også og gav mig en kop kaffe på husets regning. Skal også løbe i år og skal helt bestemt besøge den samme bager igen efter løbet. Så krydser jeg bare fingre for, at hun er på arbejde den 29. september og kan lykønske mig med, at jeg forhåbentlig er endt i top 10.000.

    Svar
  11. Anne Bjerre Rosa

    Jeg har efterhaanden boet 6aar i Berlin og finder stadig nye fantastiske steder! Viktoriapark i X-berg er dejlig hele aaret rundt. Der har man en god udsigt over Berlin og om sommeren kan man pjaske i vandet med foedderne ved vandfaldet. I Marzahn ligger gärten der welt som er en STOR have. Der er den kinesiske have, den koreanske, den kristne, etc og ved cafeen kan man spise dejlige kinesiske dampbroed. Mht aftenliv ligger der en meget speciel klub som hedder Bassy Klub ved senefelder platz, hvor der i oevrigt ogsaa ligger en super italiensk restaurant “Due Forni”. Der spilles musik fra omkring 50érne til 70érne i Bassy Klub og menneskerne er helt nede paa jorden. Sidst jeg var der spillede et russisk ska-band som var helt super.

    Svar
  12. Bjarne Riis Jørgensen

    Berlin kan ses på alle måder. På cykel langs den skyggefulde Panke-kanal til Būrgerpark i Pankow. I sporvogn til slusen i Woltersdorf eller med færge til Pfaueninsel ved Wannsee. På 1. sal i TXL-bussen gennem turistseværdighederne eller på dækket af turbådene gennem Spree og Landwehrkanal. I tog til agurkerne i Spreewald eller til bords med agurk i Prater. Endelig kan Berlin osse spadseres gennem parkerne. Bilen lader jeg blive hjemme i Danmark.

    Svar
  13. Lars Sørensen

    Berlin er en fed by for store og små, mit yndlings distrikt er nok Kreuzberg. Multikukturelt og farverigt, og Bergmannstrasse hvor man kan spise sig gennem store dele af verdenen og stadig møde op i morgenkåbe til en morgen kaffe hvis man er i den dovne ende. Vi er en familie der har haft mange gode, sjove, spændende oplevelser i Berlin og kunne tælle mange op, en kunne være da jeg tog min store seje teenage datter i Grusselbunkeren, der var ikke noget der kunne imponere hende. Vi stod udenfor og ventede mens skoleklasser med store unger med frygt i øjnene gik ind og kom ud. Vi endte i en lille gruppe med tre tyske teenagere der alle zusammen skulle holdes i hånd, mens vi gik ind i gruens dyb, min datter er stadigvæk sej, og nu har hun holdt hånd med sine gamle far og tre ukendte tyske teenagere der også var ret så bekymrede….

    Svar
  14. Kirsten Pedersen

    Een af de dejlige oplevelser jeg havde i Berlin var een af de første gange jeg besøgte byen med elever og lærere på en studietur. Vi boede tæt på Simon Dachstrasse hvor vi nød den dejligste aften og god etnisk mad. Tæt på ligger Cassopeia med skøre graffiti vægge og aktiviteter for byens unge og musik der gjorde aftenen til en fantastisk aften. 1. Maj nu her i 2013 i Kreutzberg var som at komme tilbage til de gode gamle 70’er, sikken en folkefest..

    Svar
  15. Britta M. Hansen

    Om lidt over en måned tager jeg til Berlin for 4 gang, og derfor har jeg allerede en del gode oplevelser og minder fra Berlin. Jeg har spist fødselsdagsmiddag i Fernsehturm, danset med min bedste veninde og glade tyskere i Clärchens Ballhaus, talt med en ældre taxachauffør om livet i DDR osv. Men mit bedste minde fra Berlin, er fra december 2011, hvor min søn, der dengang var 4 år gammel, og jeg var på juletur. Vi hygger på Friedrichstrasse, da min søn pludselig lægger sig på maven, kysser fortovet og siger “Jeg elsker jorden og Berlin”.
    Jeg vil blive meget glad for at vinde og læse en bog om verdens bedste by.

    Svar
  16. Michael Frederiksen

    Hej. Jeg har desværre kun været i Berlin to gange, men min bedste oplevelse er også en lidt blandet oplevelse. Vi var i BERLIN i oktober halv ferie, halv arbejde. Der sker så desværre det at vores søn på et år bliver syg med astma. Vi ender så med at skulle på hospitalet, og det viser sig så at min søn og kone skal indlægges, og jeg kan selvfølgelig ikke sove hos dem. Så jeg skal med s-bahn ( 41 ) tilbage til hotellet. Så nu bliver vores ferie lidt anderledes. Jeg er utrolig dårlig til sprog men er fast besluttede på at en lille indlæggelse da ikke skal ødelægge ferien helt, så om morgen tager jeg på hospitalet og om efter middagen suser jeg rundt i BERLIN med u-bahn. Og får set en masse, og om aften er det tilbage på hospitalet og besøg familien. Det var en utrolig stor oplevelse at opleve Berlin på egen hånd, for slet ikke at snakke om hvor lærerigt det var for mig. Nå men familie blev udskreven så vi kunne nå vores tog hjem. Pga den lille oplevelse gik vi og glip af en del i Berlin, men vi vender tilbage til efteråret, og så håber jeg på at gøre det til en årlig tur, for man kan vist ikke rigtig blive træt af berlin. Det var min berlin historie.

    Bedst hilsen

    Michael

    Svar
  17. Charlotte Brandt

    Alene det, at folk har klikket videre til denne side r en indikation af, at man har en interesse i og for Berlin – der går lidt længere ned i sjælen end blot en overfladisk gennemsnitlig shoppingtur og besigtigelse af murens stumper. Og som alle gode og aktive turister ved, så kan man ikke leve af kærlighed, Curry Wurst und kildevand, når man traver berlin tynd, men har brug for noget ordentlig forplejning. Og her r der virkelig hjælp at hente hos Adnan i Schlütterstraße – sidevej til Ku’damn. Her kan man få seriøs beslutningskvalme, når man sidder med menukortet og tjeneren diskret banker pennen mod blokken … Skal det være svampe risotto, pasta med trøffel, stegt kalvelever, Berlins mest uovertrufne tynde pizzaer med salami picante eller … Ja, livet består som sagt af at vælge!
    Omgivelserne r heller ikke kedelige. Stedet vrimler med labre chicks, som har været en tur forbi klinikken Botox to Go, og de ser virkelig godt ud. Og hvis man r til labre biler, kan man nyde den konstante strøm af Lamborghinier, Aston Martin, Bentley og Ferrarrier, der lusker rundt!
    Have fun und Guten Appetit!

    Svar
  18. Sofie Lehrmann

    Berlin er på få år blevet min anden hjemby. Jeg er afhængig af alt hvad Berlin giver mig, og hver eneste gang jeg kommer ind på Hovedbanegården med toget i Berlin rammes min krop af en ro, som intet andet sted giver. Jeg føler mig fri, fantasifuld og inspireret. Jeg elsker at udforske byen, besøge mine små yndlingsteder eller bare lege turist, alt mens dette er indrammet i historie og kultur – som kun Berlin kan.

    Svar
  19. Bodil Rasmussen

    Berlin. Absolut favoritten af storbye. Har oplevet byen i kulde og sne og i varme og sol, og hver gang en kæmpe oplevelse. Byens enestående historie, dens kunst og skulpturer på næsten hvert gadehjørne, parker og Spree eller Landwehrkanal. Tempelhof en varm sommerdag med grill, cykler, skatere og boldspil. Kaffe på en café (bare for at få varmen) Snublesten og Eastside-gallery. Bernauer- eller Wilhelmstrasse, Berlin i bil, bus, sporvogn, U- eller S-bahn, på cykel eller gåben. Den bedste oplevelse er hver gang – for der bliver ved med at komme nyt på listen over steder, vi lige mangler at se, efter hvert besøg.

    Svar
  20. Birgitte Dahl

    Ser frem til at læse bogen, Berlin er en fantastisk spændende by på rigtig mange områder, kulturelt, historisk, arkitektonisk – der synes bare at dukke endnu mere op man vil vide og opleve jo mere man besøger den!

    Svar
  21. Teddy Petersen

    At bogen udkommer på min fødselsdag, må give et ekstra lod!
    Min bedste oplevelse – der vil jeg nok lede mellem dem, der ikke var planlagte, men dukkede op. Ellers kunne det jo være VM i fyrværkeri på Olympia Stadion eller nytårsaftener på 17.juni-alleen eller… Men jeg tror det skal være det teaterbesøg, der blev udløst af en flyer, der lå et sted: En amerikansk mandlig skuespiller, der optrådte som Marlene Dietrich – i smoking! Med et lille dygtigt og charmerende cabaretband. Ude i en beboelsesejendom, som jeg ikke længere husker, hvor lå – oppe under tager over 5. sal, op ad en bagtrappe, billet ved et lille bord på trappeafsatsen, hvor to ret udstafferede, flotte kvinder var ved at betale. Var det…? Ja, det var to transvestitter, og dem var der flere af, da vi kom ind under spærrene og fik en forestilling, der næsten fysisk bragte os tilbage til Berlin i 20´erne! Det var enestående og berlinsk og helt skønt. Og de er jo noget af det, Berlin kan. Der var også ham den tidligere østtyske mesterbokser, der sang Jaques Brel sange – på fransk – men det er en anden historie.

    Svar
  22. Bjarne Jensen

    Det er en svær opgave at kåre den bedste oplevelse, men en af de rigtig gode har været at leje cykler i Berlin. Turen fra Brandenburger Tor ud mod Charlottenburg er ganske fremragende, og det samme gælder en udflugt på to hjul langs Spree.

    Svar
  23. Birgitta Schõndorf

    Berlin er byen som jeg altid føler mig hjemme i. Jeg har haft mange gode Berlin oplevelser.
    Man bliver ”ein Schwein in Berlein”:
    En af oplevelserne var en aften med Florian, en japansk pige, en brasiliansk dreng og mig. Vi startet festen i en af de hyggelige vinbarer som var midlertidig opstået i en af de Berlinske lejligheder. Atmosfæren var intim, musikken var levende og vinen var kold. Vi endte på en af undergrundsklubberne der vi rullet os i støvet om kap med de berlinske hunde. Musikken var vild og vi smed skoene mens vi fire danset rundt i lokalet. Næste morgen kom jeg løbende til en forsinket aftale jeg havde lavet med det jødiske museum som den gang var under opbygning. Folket på tegnestuen jeg arbejdet for stod smilende og ventet på mig. Gudskelov var vores guide også forsinket. En uforglemmelig aften i Berlin.
    Jeg vil altid blive svin i Berlin;-)

    Svar
  24. Lise Andersen

    Jeg er egentlig ikke så vild med storbyer, men må indrømme, at BERLIN har taget mig med storm! Jeg besøgte byen for første gang sidste sommer, sammen med familien, så vi var rundt alle de steder, man skal besøge. Og også det lille DDR-museum, som dog kræver et vist niveau af tysk eller engelsk 😉 Vi fik smagt Doener Kebab, Currywurst, Praetzeln osv. Det skønneste ved BERLIN er, at byen har ALT: en utroligt spændende historie, de mange kontraster mellem gammelt og nyt, noget for enhver alder og interesse – og ikke mindst byens lunge, Tiergarten. Og nå ja, så ligger den jo ikke ret langt fra DK 😀

    Svar
  25. Dorthe Hasselgren

    Berlin er så fyldt med spændende oplevelser og interessante steder. Mit højdepunkt på min anden tur til Berlin var at besøge Kreuzberg området med sjove butikker, bla. den lille lakridsbutik, små hyggelige cafeer, og så absolut det tyrkiske marked, hvor Frederik Konradsen spillede 🙂 🙂 🙂

    Svar
  26. Helle Jung

    Berlin er bare skøn – og cementerer endda venskaber: Har haft en af de bedste ferier med en kær veninde i byen, også i kraft af de mange seværdigheder og aktiviteter vi begge var interesseret i.

    Svar
  27. charlotte mørck

    Den nedlagte militærlufthavn Gatow – vest for Berlin – gennem Spandau – er et besøg værd. Her er der udstillet en lang række interessante flyvemaskiner, som hver især har spillet en rolle op gennem den tyske historie.
    I en periode var lufthavnen bestyret af englænderne.
    Her er der udstillet Pershing 2-raketter – og både vest og øst-fly er repræsenteret i samlingen.
    Vi var der midt på dagen og der kan være meget varmt på asfalten mmelm bygningerne midt på sommeren. men et meget spændende sted for alle aldre og med masser af plads!

    Svar
  28. Sidsel Abrahamsen

    Min bedste oplevelse i berlin var da jeg var dernede med min efterskole, Ådalen. Det var en følelse af frihed, forår, kreativ stemning, smukke ting på loppemarkeder, små musik butikker, lækker mad og ikke mindst var det med mine aller bedste venner i hele verden. Det var sammen med de mennesker jeg havde brugt et år på at lære at kende, både på godt og ondt. Det var en fantastisk tur!
    Jeg er faldet fuldstændigt pladask og lige på snuden for berlin og kan ikke vente med at vende tilbage!

    Svar
  29. Gunilla Heick

    Berlin har haft en særlig plads i mit hjerte helt fra jeg besøgte byen første gang i december 1969 – den første jul jeg fejrede langt væk fra familien! Gennem 70-erne og 80-erne kom jeg der mange gange for at besøge venner – faktisk kender jeg Berlin bedst MED muren. En helt speciel oplevelse var da jeg deltog i den allersidste Jugendweihe i det østlige Berlin, efter at muren allerede var faldet. Men de små pionerer bar stadigvæk rødt halstørklæde og fik hver en rød rose i ‘konfirmationsgave’.

    Svar
  30. Mette Busk Sørensen

    Åh, jeg elsker, at man vader rundt i historien i Berlin! Den er allestedsnærværende og in-your-face i denne fantastiske by, der formår at sætte alting i perspektiv.

    Svar
  31. Andreas Østergaard

    Da jeg var 12 år gammel flyttede min søster til Berlin. Hun boede der i cirka et år, og under det år var jeg der nede og besøge hende 8 gange. Jeg husker hver gang som noget nyt og spændende. For vi var der både under julen hvor hele Berlin lever op i julestemning, og om sommeren hvor der er små sjove markeder over det hele.

    Men mit bedste minde fra Berlin, var sidste gang jeg var i Berlin. Det var sammen med hele min efterskole. Turen var fyldt med gode oplevelser, men det sjoveste og det som nok beskriver Berlin bedst, var en dag hvor mig og to af mine venner sad på hotellet og ikke rigtigt vidste hvad vi skulle lave. Vi besluttede os for bare at begynde at gå, uden at vide hvor vi gik hen. Efter kort tid kom vi til et lille område vi ikke havde været i før, og som jeg ikke husker hvad hedder. Her sad vi og spiste is, og efter det udforskede vi de må sjove forretninger der også lå i området.

    Jeg synes virkelig Berlin er en af de mest spændende og kulturfyldte byer jeg har været i. Og jeg drømmer også selv om at flytte til Berlin, når jeg lige bliver lidt ældre 🙂

    Svar
  32. Bo Utoft

    Nu bor vi jo i Spandau og her kan man bare få den bedste döner i hele Berlin. Så skulle man komme på disse kanter, som trods alt er en gammel bydel med ca. 220.000 indbyggere og som blev indlemmet i Berlin i 1920, så besøg Balli Imbiss i Moritsstr. Her er dönerne med rødkål. Og så smager de bare super godt.

    Prøv selv. Bo

    Svar
  33. Peter Frantsen

    Mit bedste minde fra Berlin er fra en tur, som jeg havde med nogle gode venner i 2009. Vi gik en aftentur henad Bernauer Straße, hvor vi mødte en ældre mand ved nogle historiske infotavler og faldt i snak med ham. Han fortalte hjerteskærende og dramatisk om året 1961, hvor Berlinmuren påbegyndtes. En dag havde han talt med sin bror og dennes kæreste om morgenen inden de skulle på arbejde i Vest-Berlin og da de om aftenen kom hjem fra arbejde, var deres familier blevet adskilt pga murbyggeriet!!! Han oplyste, at han først havde fået lov til at se sin bror og svigerinde 25 år senere til deres sølvbryllup! At møde denne ældre mand og tale med ham, lytte til hans historie, personificerede fuldstændigt, hvad vi havde læst og set i tv om dette menneskefjendske, såkaldte demokrati!

    Svar
  34. Jan Dyberg

    MUR-MUSEET I BERNAUERSTRASSE
    For mange år siden besøgte min kæreste og jeg mur-museet på Bernauer Strasse. Jeg tror, at museet var relativt ny-etableret dengang og ikke ligefrem overrendt. Nu er det udvidet til at være et helt dokumentationscenter, kan jeg se på nette.
    Besøget gjorde et stort indtryk på mig. Dels var der fortsat et par hundrede meter mur tilbage – stort set uden grafitti(!). Og der var fortsat det tomme ingenmands-land på den østlige side af muren – bl.a. hvor den store kirke var sprængt bort. Meget “autentisk” og rammende at stå lige ved siden af. Også lidt mærkeligt at være stort set alene på stedet, når der nu havde været så meget run på murstykker i centrum af Berlin.
    Inden for i museet husker jeg især den store samling af lydklip fra tiden omkring murens opførelse og efterfølgende. Det var lydklip med folk, der var flygtet. Folk, der havde forsøgt at flygte. Øjenvidner. Og folk, der blev afskåret fra familie og venner på den anden side. Folk, der berettede om venner, der i flugtforsøget sad fast i pigtråd eller blev anholdt og nogle skudt af grænsevagter. Lydklippene var ekstremt nærværende og bragte mig på tættest mulige måde tilbage til tiden omkring det dramatiske skridt, som murens opførelse var.

    Nu kan jeg som sagt se på nettet, at museet er udbygget rigtig meget, så det vil stå øverst på min todo-liste næste gang, jeg er i Berlin (og det har jeg ikke været i al for laaaang tid ;0)

    Svar
  35. Steen

    Jeg besøgte Berlin lige før og lige efter muren faldt. Især sidste gang var det en meget stor oplevelse. Jeg var “onkel”/rejse guide for en gruppe af Rotary Udvekslingsstudenter fra hele verden. Turen varede omkring 3 uger og vi havde forberedt den hjemmefra med en masse forskellige musik indslag til de forskellige steder vi nu kom til undervejs. Og selvfølgelig skulle det være Pink Floyd – The Wall. Jeg tror ikke der var nogen i bussen der ikke havde gåsehud, da musikken startede og muren dukkede frem.

    Svar
  36. Dorte Østergaard

    Berlin er for mig en fantastisk blanding af gammelt og nyt, historie og kultur – og så dejlige parker og luft under vingerne. Og at opdage miljøet i Hackesche Höfe – et besøg værd:-)

    Svar
  37. Lea Enslev

    For seks år siden var 5 20-årige piger i en gammel bil med fuld fart på autobahn. Sådan kom jeg første gang til Berlin, da jeg endnu ikke kendte byen. Vi boede på hostel omkring Oranienburger Tor, og da vi ikke kendte meget til byens gode steder, så måtte vi tage den på gefühl, og det var bestemt ikke nogen dårlig idé. Allerede første aften fandt vi Tacheles (som jeg først for 1 måned siden har fundet ud af hvad hedder), det grafittimalede kunsthus med bar og udsigt til en dejlig have, hvor der var spredt sand ud over gården, der var gøglere, hængekøjer og barbeque. Det endte med at vi denne aften pendlede fra Tacheles til gårdhaven og dernæst til salsa-klubben ved siden af, som også havde udgang til denne gård. Når vi havde fået varmen i kinderne til al det salsa, gik vi uden for med en mojito. Det var jo genialt. Vi kom vist også igen aftenen efter 🙂 Fem dage efter skulle vi videre på roadtrip. Efter en tur på loppemarked fandt vi et kassettebånd med Eurythmics, som vi kunne bruge til vores tur til Prag. Vi havde kun det ene bånd med os hele vejen og hjem igen til DK, så vi har efterhånden et ret godt kendskab til Eurythmics, og det kan det retrofyldte loppemarked snildt tage æren for. Seks år efter har jeg været i Berlin ca. 8 gange, og her i juli tager jeg til byen en helt måned for at holde sommerferie. Og jeg glæder mig!

    Svar
  38. Lotte

    Jeg boede i Berlin indtil for nylig, og må indrømme da jeg først kom havde jeg svært ved at se det skønne i byen. En måneds tid efter ankomst fik jeg et nyt sted at bo og på vej hjem på gåben efter at have underskrevet den nye lejekontrakt, gik jeg mellem Merringdamm og Hermanplatz med musik i ørene, grønne træer og sugede alle små detaljer til mig. Bl.a. en gammel forretning, med et bevaret skilt der lignede noget fra før krigen, en taxa-køreskole for VIP’s og et grønt område med den fineste legeplads og et væld af fine biler. Den dag begyndte jeg at kunne se det skønne, fantastiske i Berlin og det ville ikke gøre mig noget at vende tilbage.

    Svar
  39. Christian

    Jeg er kommet til side 234 i en tysk tekst om Nürnbergprocessen. Under mig ligger et lunt tæppe og ovenover mig skinner solen fra en skyfri himmel. Det er ekstremt fristende at gå over i den nærmeste Spätkauf og købe en kold Berliner Kindl. Men det duer ikke. Jeg mangler stadig 49 sider før jeg kan tillade mig at holde fri.
    I Volkspark Friedrichshain, hvor jeg naivt troede, at jeg kunne få læst til eksamen i mit tyske fag om retssager efter anden verdenskrig, ligger jeg og kæmper. Jeg kæmper mod fristelsen. For rundt omkring mig sidder folk i klynger og drikker kolde øl, griller varme pølser og spiller fodbold, kaster med frisbee eller jonglerer med kegler. Jeg læser videre. 48 sider tilbage… 47… Men vent – en Berliner koster jo kun 1,20 – det er altså under 10 kr! Nej – jeg bliver nødt til at fortsætte.
    Sådan går hele eftermiddagen, og selvom fristelsen er uudholdelig, får jeg læst de mange sider om de 24 nazister, der blev dømt for deres gerninger under tiden med det tredje rige. Og da jeg lige har læst det aller sidste tyske ord, sker der noget magisk: Lyden af en svedig trommerytme, iørefaldende guitarspil og en smuk, kvindelig stemme, brager igennem. Folk rejser sig op og går nærmest samlet hen mod bandet, der – uden jeg har opdaget det, har opstillet deres instrumenter 20-30 meter fra mig. Jeg hiver fat i min mobil og ringer til min gode ven og studiekammerat. “Michael! I bliver nødt til at komme! Der er et band, der impulsivt spiller i parken og det lyder vildt fedt! Jeg henter øl, og så kan vi drikke øl og spise aftensmad herhenne!”.
    20 minutter efter kommer mine to studiekammerater – den ene fra Danmark, den anden fra Finland. Vi drikker den ene kolde Berliner efter den anden og nyder livemusik, sommervejr og frihed. Senere på aftenen overtager en DJ og omdanner den lille del af parken til vild, impulsiv technofest. Da klokken er 12 kommer en flink politimand og siger, at nu går den ikke længere, og jeg tager med mine venner ud og får en øl på hyggelig bar i nærheden.
    ________________________________________________________________
    Dette er bare én ud af utallige oplevelser, som jeg var så heldig at få, det halve år jeg var på udveksling. For Berlin er byen hvor alt kan ske – og hvor alt sker. Da jeg boede dig, havde jeg den bedste tid i mit liv, og hver gang jeg har besøgt byen efterfølgende, har jeg fået nye fantastiske oplevelser. Denne sommer skal jeg derned i fem dage sammen med min kæreste, der aldrig har været i Berlin før. Så jeg håber, jeg vinder Berlindk, så hun kan forberede sig på hvad der venter. Og så vi kan få tips til steder, som jeg ikke har været. Og nåeh ja – så jeg kan læse andres spændende beretninger og drømme mig tilbage til en fantastisk tid.
    De bedste hilsener, Christian.

    Svar
  40. Emil

    Selvom det kan virke kliché-agtigt, så er der en ting, som jeg altid vender tilbage til, både for tidsfordriv og af ren nødvendighed: Berlins S-Bahn. Skellet mellem øst og vest tager mig hver gang, ligesom der også er en ironisk idyl i kontrasten mellem det overpolerede område ved Bellevue og de grå betonblokke ved Jannowitzbrücke. S-bahnens rute indfanger perfekt de mange kontraster, der er i byen.

    Svar
  41. Klaus Dreyer

    En veninde fra Berlin fortalte mig, at berlinerne selv har alt for travlt til at opleve byen. Så er man taknemlig for at være dansker, for der er rigtig meget at gå glip af. Dog har jeg erfaret, at ikke alle berlinere har lige travlt, ikke mindst de lidt “skæve” eksistenser.
    På en fotoopgave mødte jeg en punker, som med hendes sorte læder, lilla hår og piercinger ikke umiddelbart virkede særlig venligt anlagt, men efter en halv gåtur i Tiergarten var fordommende forduftet i solen, og jeg var en halv livshistorie og et par billeder rigere. Inviteret til aftenens fest blev jeg også, på trods af at hun ikke selv kunne komme. Det havde hun trods alt for travlt til.

    Svar
  42. Emma

    BERLIN!
    Jeg har rejst mange steder i verden, men i ingen anden storby er jeg blevet så forelsket i som jeg blev og er i Berlin. Mit første møde med Berlin var et smukt forår, hvor alt i byen blomstrede. I Prenzlauerberg hvor vi boede, var der ikke én gade, hvor træerne ikke blomstrede og hvor man kunne tage et hvil fra den smukke forårs sol. Det forår i Berlin var præget af blomstrende træer, friske asparges og lokale som med et tog i mod. Min begejstring er ikke dalet siden, jeg har nu været i Berlin 3 gange, og når studenterhuen er i hus, om et par uger er jeg den er der smuttet afsted mod den mangfoldige by.

    Svar
  43. Svend Larsen

    For mig er Berlin en helt fantastisk by, som jeg flyttede til for ca. 3 måneder siden. Det er en spændende by, der byder på mangt og meget… Jeg går tit en tur med mit kamera, og oplever altid noget nyt. Men det bedste for mig er, at bare man går rundt hjørnet og 2 gader ned, så finder man en rolig og idyllisk lille park eller et kvarter, der fuldstændig tager dig væk fra storbyens larm, stress og jag… Elsker denne by, der er så fuld af kultur, fest & farver, multikulturelle steder og ro/fordybelse…Ja der er jo ALT her, og så har jeg kun oplevet en brøkdel.. Glæder mig til at læse bogen, så jeg kan lærer nye steder at besøge/opleve.

    Svar
  44. Marianne

    Lejrskole med behandlingshjembørn ca år 2002. Besøg i Grusselkabinettet og panik i Ubahn. Fed by 🙂

    Svar
  45. jette R

    Berlin …. man bliver aldrig færdig …
    var der første gang på camping i murens skygge i 1971 med mine forældre, – min far var meget historisk interesseret, – og havde lagt et program på begge sider af muren, – så vi blev ganske stakåndede …. og mer nysgerrige …

    Har været der adskillige gange siden, – boede på BB i det gamle Østberlin i eftersommeren 1990, – hvor der stadig var 2 valutaer ….. surrealistisk ….

    Senest havde jeg mine 3 teenage-drenge med på sommertur i 2011 – og må medgive en tidligere kommentar: Svømmebadet bag det Olympiske stadion er en oase for en turist.

    Glæder mig til næste tur, – uanset rejseselskabet..
    Jette

    Svar
  46. Christine Aagaard

    Hej!

    Jeg flyttede til Berlin i foråret, da jeg ville på opdagelse i byen! De første måneder gik jeg rundt i byens gade og inhalerede indtryk, mangfoldighed og åbenhed byen har. Jeg valgte at gå på sprogkursus for at udvide mit tyske ordforråd og grammatik. Jeg valgte at gå i den danske kirke til netværk og jeg valgte at tilføje diverse apps fx “vild med Berlin”
    Nu har jeg job i Berlin og prøver at lege en berlinerin:)
    Jeg glæder mig til denne årstid med søndage i mauerpark, indkøb på de af de utallige markeder, landboard skate på tempelhof, bade i Wannsee og suse afsted på cykel rundt i byen.

    Svar
  47. Jane Tobberup

    Fabelagtig by, som man bare aldrig får for meget af. Elsker Berlins mangfoldighed, der er opstået fra ruinerne af verdenskrigens hærgen. At byen måtte genopbygges, deles og genforenes op gennem forrige århundrede, har gjort, at byen ikke har et decideret centrum, men består af mange skønne bydele med hver deres charme og historie.
    Som familie kommer vi ofte i Berlin, og har bl.a. haft vores Brasilianske udvekslingsstudent med. Hun var vældig begejstret. Forstår hende fuldt ud. Byen er afslappet og uhøjtidelig. Let at finde rundt i og byens beboere er venlige og tålmodige, trods alle os turister!! 😉
    Vil fremhæve det tidligere Stasi-fængsel, Hohenschönhausen, http://www.stiftung-hsh.de/ som en af de store oplevelser. Stedets guider, er mennesker, der selv har været politiske fanger på stedet. Tankevækkende oplevelse!!
    Og det russiske krigsmindesmærke i Treptovwer Park, er et imponerende sted, der også bør aflægges et visit.

    Svar
  48. Janus Hillgaard

    (Gen)opdagede Berlin i sidste uge efter konference i byen. Nu er ferien bestemt. Og bogen skal med.

    Svar
  49. Birgitte Castberg

    Elsker Berlin. Små hyggelige cafeer , lækre restauranter , shop amok i designer tøj, festlige drinks i nattelivet. Alt er billigere og mere intens end feks København. Som turist er man velkommen og der er trygt at færdes selv om natten.
    Et must for en kærestetur er et besøg på baren på toppen af europa centret. Fantastisk sted.

    Svar
  50. Anne Louise

    Berlin er en mutikulturel smeltedigel med uudtømmelige tilbud til de åbensindede. Hver bydel har sin charme og man oplever at kunne rejse rundt mellem flere byer på én gang. Jeg bliver aldrig færdig med Berlin. Bedste oplevelse…..med spise sted må være restaurant Transit i Rosenthalerstrasse 68. Thai og indonesisk tapas. Fantastiske råvare, veltillavet og billigt i stemningsfuldt lokale. God fornøjelse!

    Svar
  51. Pernille Tillisch

    Jeg har været i Berlin mange gange. For et par år siden var jeg der første gang med mine døtre og det var en stor oplevelse. At få lov at se det kendte med deres øjne, og at opleve det nye med dem. Vi skal afsted igen i år hele familien og alle glæder sig. En bog om andres oplevelser vil være en stor inspiration.

    Svar
  52. Jan Lund Pedersen

    Jeg har ikke været i Berlin de sidste 10 år! Men min kone og jeg samt vores bedste venner skal afsted ultimo juni. Pigerne ved ikke hvor vi skal hen, det er en bryllupsdags gave (2 par gift samme dag). Jeg vil overraske pigerne med en anderledes tur gennem Berlin. Derfor bliver Berlin.dk vores guide gennem metropolen. Jeg har dog ikke bogen endnu.

    Svar
  53. Andreas Laursen

    Netop hjemvendt fra et tre måneders praktikophold – og første besøg i Berlin siden barndommen lige efter murens fald – er det svært at nævne den ene ting, som gjorde én forelsket i denne metropol af konstant forvandring.

    Mine tre måneder har været fyldt med sjove, spændende og seværdige oplevelser såvel på jobbet som i fritiden, og sikke da Berlin ændrer og åbner sig, når solen titter frem. Fra marts i hvid sne til sol og sommer i april og så efterfulgt forårsregn i maj. Og apropos sol ,så vil jeg fremhæve denne tid af året, som det der gjorde Berlin helt speciel for mig. Glem (ikke) alt om historien, arkitekturen, parkerne og Spree-flodens dejlige snorren igennem byen.

    Men for mig vil jeg nævne byens liv – altså bylivet som i nattelivet, som ikke bare kan kaldes nattelivet – da berlinerne starter festen sent, men til gengæld fortsætter langt ud på morgenen, nærmere formiddagen eller rent faktisk eftermiddagen. En tur på Berghain sent på natten – hvis man da er så heldig at komme ind – hvorefter man så danser og hygger sig og lever sig ind i byens magnetiske strøm af liv indtil de sene morgentimer, hvor man først opdager at klokken er mange, når persinnerne åbnes på klem, så solen og udsigten til Metro sant O2-arenaen dukker frem.

    Berghain er special, men kommer man ikke ind, er mulighederne for en bytur mange andre. Mine bedste og mest specielle aftener har været dem, hvor man pludselig overvejer om man skal tage hjem, da klokken nærmer sig middag – om det så har været på en club eller et værtshus (eller begge dele).

    Da er det tid til at vende hjemad, medmindre vejret er godt – og Berlin har fyret op for nogle af sine elektroniske DJ’s til et Open Air-arrangement langs Spree-floden hen af eftermiddagen. Er der noget bedre end en eftermiddagsfest i solskin, hvor man glemmer, at Berlin ikke har nogen strand(fest). Ergo behøver det ikke at være nat for at nyde Berlins byliv – du kan joine en strandfest i eftermiddagssolen, eller du kan tage på Berghain søndag eftermiddag, når du har været en tur på loppemarked i Mauer Park, da festen fra lørdag aften alligevel først slutter med de bedste DJ’s, når festen dør ud om mandagen…

    Svar
  54. Martin Olesen

    En god BERLIN-oplevelse: lej en cykel og kør ud af byen langs Spree på Kreuzberg-siden. Dejligt folkelig langs floden og du kan slutte ude i det forladte Tivoli, som godt nok er afspærret, men hvor man får en fantastisk oplevelse af gammelt tivoliudstyr, bl.a. Det store pariserhjul som knirker i vinden. Kør rundt om tivoliet og kryds evt. Floden på tilbageturen og oplev også lidt af Friedrichshain …

    Svar
  55. Nana

    Jeg har virkelig haft nogle gode ture til berlin har været der to gange på sommer og jule ferie, det var virkelig fedt 🙂

    Svar
  56. Susanne Lassen

    Skønne Berlin… min bedste oplevelse – hidtil – havde jeg da, jeg i 1998 var på 5 ugers sprogophold. Jeg blev indlogeret privat hos en dejlig flippet kvinde i en gammel og meget lidt moderne lejlighed på Prenzlauerberg. Jeg husker især badeværelset, hvor forfaldet var camoufleret på smukkeste vis, ved at en af kvindens venner, der var teatermaler, havde udsmykket det som et græsk tempel. Der var selvfølgelig et kæmpe badekar og masser af stearinlys i høje stager. Det var før renoveringsbølgen skyllede hen over bydelen, og det var et både slidt, vildt og skævt kvarter med et væld af små cafeer og madsteder. En evig duft af etnisk mad og altid en skøn blanding af alle musikstile.
    Efter en uges ophold meddelte min husvært mig, at nu tog hun på nogle ugers fjeldvandring i Østrig, så hvis jeg gad vande blomsterne… og jeg kunne for resten bare bruge hendes cykel og ellers føle mig hjemme.
    Derefter fulgte en af de varmeste og længste hedebølger i mange år. Jeg oplevede mit livs første Love Parade, flirtede med saxofonspilleren på broen bag Berliner Dom og trillede byen rundt på den gamle cykel. Min husvært så jeg ikke mere til, og den skønne gamle lejlighed i Müllhauserstrasse er sikkert for længst blevet moderniseret. Men kærligheden til Berlin er intakt, og jeg kommer der stadig mindst en gang om året.

    Svar
  57. Pingback: Berlindk på vej til Jette, Lea og Michael | Vild med Berlin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *