“Alle gastronomer, jeg kender, beklager sig over danskere, som af princip ALDRIG giver drikkepenge”. Sådan skrev PR-konsulent og forfatter Lone Bech i et indlæg på Facebook-siden Vild med Berlin for nogen tid siden. Efter at have boet i Berlin i to årtier oplever hun i stigende grad, at danskere bliver upopulære blandt berlinerne – blandt andet på grund af det med de manglende drikkepenge.

På Vild med Berlin-redaktionen er vi derfor glade for at kunne bringe et indlæg fra Heidi, p.t. bosat i den tyske hovedstad, der fortæller, hvad man bør – og ikke bør – gøre, når det kommer til drikkepenge i Berlin. Heidi skriver:

I Danmark har vi ikke den store tradition for at give drikkepenge. Derfor kan vi også godt glemme det, når vi er på ferie – eller komme i tvivl om, hvor meget det nu lige er, man bør give.

Men har du ikke styr på drikkepengekulturen – eller lader helt være med at give drikkepenge – efterlader du som dansker og gæst i byen et temmelig dårligt indtryk på berlinerne.

Derfor kommer her en guide til, hvordan du giver drikkepenge i Berlin.

Hvornår giver du drikkepenge?

Ligesom i Danmark handler det hovedsageligt om restaurationsbranchen. Har du siddet og nydt et måltid mad, kommer du ikke uden om drikkepengene. Det samme gælder, hvis du bare har fået en øl, en is eller en kop kaffe.

Køber du derimod en chinabox på en u-bahnstation eller en kop kaffe to go i en af de mange små kiosker – de såkaldte “Spätis” – gives der normalt ikke drikkepenge. Står der et glas på disken til drikkepenge, plejer jeg nu alligevel at smide eventuelle byttepenge /småmønter deri, men det er altså ikke noget must.

I Berlin vil du opleve, at der forventes drikkepenge på steder, hvor vi slet ikke er vant til det. Det er for eksempel lige så vigtigt at give lidt ekstra til taxachaufføren som til tjeneren, og hos mange frisører står der også et glas på disken med påskriften “Danke” i forventning om drikkepenge.

Hvorfor er det så vigtigt at give drikkepenge?

I Danmark skal der ofte virkelig god service eller en helt speciel oplevelse til, før vi finder drikkepengene frem. I Berlin er det anderledes, fordi servicejobs som tjener, taxachauffør eller frisør er meget dårligt betalte.

Lønnen for ansatte i eksempelvis restauranter og cafeer ligger typisk på 5-8 euro i timen. Drikkepenge er derfor et nødvendigt supplement til lønnen, hvis en tjener eller bartender skal have økonomien til at hænge sammen.

Hvor meget bør du give i drikkepenge?

Som hovedregel bør du altid give mindst 10 procent, som anses som minimumsgrænsen. 15 procent er gode drikkepenge, og 20 procent er tegn på, at du har haft en fantastisk oplevelse, som du virkelig sætter pris på.

For det meste giver det mening at runde op – får du eksempelvis en regning på 32 euro, runder du op til 35 euro. Du skal ikke være bange for at give for mange drikkepenge. Gode drikkepenge bliver ikke opfattet som pral, men vil derimod blive taget imod med stor taknemmelighed.

Hvad bør du absolut IKKE gøre, når du giver drikkepenge?

Du bør aldrig give mindre end 10 procent i drikkepenge. For få drikkepenge er faktisk næsten værre end slet ikke at give nogen, fordi det kan opfattes som en fornærmelse.

Undgå også at give de helt små mønter. 20-cents-mønterne kan til nød gå, men undgå så vidt muligt at give mindre. Helt forbudt er det at betale udelukkende med helt små mønter. De er til besvær for personalet og stort set ingenting værd, så modstå fristelsen og kom hellere af med småpengene et andet sted – der findes for eksempel slikautomater på stort set alle u- og s-bahnstationer, så du og børnene skal nok finde en måde at få de overskydende penge brugt på!

Om skribenten:

Heidi læser tysk og international virksomheds-kommunikation på Aalborg Universitet og har siden august 2013 været i praktik hos et online marketingbureau i Berlin.

At praktikken finder sted her er ikke tilfældigt – hun tilbragte i foråret 2009 et udvekslingssemester i den tyske hovedstad og blev ligesom mange andre vild med Berlin. Hun bor nu sammen med sin forlovede i bydelen Moabit.

I fritiden skriver Heidi på sin egen blog Ordene og mig, hvor hun blandt andet fortæller om sproget i Berlin.