Gennem flere år har jeg fået planlagt min forårsferie i Berlin sådan, at jeg er der, mens byens over 9.000 japanske kirsebærtræer folder sig ud i al deres pragt. Førhen skete det typisk inden for de første tre uger af april, men i takt med at vejret ikke længere opfører sig “typisk”, og varmen sætter ind tidligere, rykker også blomstringen frem. I 2019 sprang de først kirsebærtræer således ud allerede i weekenden 23./24. marts.

Det er så smukt, så smukt, så smukt. Træerne står overalt. Langs gader og stræder. På byens små pladser. Og i hobetal i parker og langs kanalerne.

Kirsebærblomstringen er for mig den tid på året, hvor Berlin fremstår allersmukkest. De overvældende, lyserøde kirsebærblomster giver et utroligt klædeligt modspil til især Berlins rå, nedslidte og grafittibemalede bykvarterer, men også til byens mere velholdte gader og ejendomme.

Også historien bag Berlins mange japanske kirsebærtræer er ganske smuk. Hovedparten af træerne står der nemlig takket være en stor donation fra det japanske folk.

I 1990 fik begejstringen over murens fald den japanske tv-station TV Asahi til at igangsætte en landsdækkende indsamlingskampagne. Formålet var at samle penge til at plante japanske kirsebærtræer i og omkring Berlin som et udtryk for sympati for den tyske genforening og for at markere venskabet mellem Japan og Tyskland.

I alt blev der indsamlet mere end 140 millioner yen (cirka 1 million euro). Takket være kampagnen kunne der doneres godt 9.000 unge kirsebærtræer, som blev fløjet fra Japan til Berlin i flere omgange og gjort klar til udplantning henover de kommende år. Træerne blev hovedsageligt plantet i Berlin og delstaten Brandenburg, der ligger rundt om Berlin.

Kirsebærtræer på dødsstriberne

De første træer blev plantet i november 1990 ved Glienicker Brücke i Potsdam, som gennem årene med Berlinmuren var et markant symbol på Tysklands deling. Grænsen mellem Øst og Vest gik nemlig lige midt på broen. Glienicker Brücke er også kendt for at være stedet, hvor USA og Sovjet i tre tilfælde udvekslede spioner under den kolde krig.

Andre 1.100 kirsebærtræer blev plantet på den tidligere grænsestribe mellem Berlinmurens yder- og indermur (den såkaldte dødsstribe, hvor mange østtyskere blev skudt og dræbt under flugtforsøg) ved Teltow –Sigridshorst/Berlin-Lichterfelde. Alléen med kirsebærtræer fik i april 2012 navnet TV-Asahi-Kirschblütenallee som en hyldest til den japanske tv-station.

Plantningen af træerne foregik med støtte fra de lokale bydele i Berlin. Træerne er i stor stil plantet på de tidligere grænsestriber samt i parker, ved skoler, børnehaver, plejehjem, hospitaler og kirkegårde.

Her er flere eksempler på, hvor kirsebærtræerne står:

– I Landschaftspark Nord-Ost på den tidligere grænsestribe Lichtenberg /Brandenburg (cirka 1434 træer)

– På den tidligere grænsestribe Bornholmerstrasse/Norweger Strasse (215 træer)

– På den tidligere grænsestribe Wollankstrasse i Pankow (120 træer)

– På den tidligere grænsestribe Lohmühlenbrücke på Alt-Treptow /Neukölln (cirka 45 træer).

Kirsebærblomstringen fejres i mange lande

I Japan har kirsebærblomster (på japansk: sakura) gennem århundreder været symbolet på skønhed og livets forgængelighed, som er en grundlæggende idé i buddhismen. “Livet er smukt, men kort  – som en kirsebærblomst, der folder sig ud og daler stille mod jorden.” For japanerne fik kirsebærblomstringen ekstra betydning under 2. Verdenskrig, hvor den blev et symbol for kamikazepiloternes korte, ”skønne” liv.

De 10-12 dage i slutningen af marts/starten af april, hvor kirsebærtræerne blomstrer, er en folkefest i Japan. I disse dage valfarter folk i alle aldre til parker med kirsebærtræer og holder picnic med mad og drikke under det lyserøde blomsterflor.

Det japanske ord for at opleve kirsebærtræerne blomstre er hanami, og hanami er også blevet en populær begivenhed uden for Japan. Blandt andet i USA’s hovedstad, Washington, DC. I 1912 forærede Japan 3.000 kirsebærtræer  til USA for at markere de to landes venskab. Træerne blev plantet i Washington, hvor den første ”Cherry Blossom Festival” blev afholdt i 1935. Washingtons mange kirsebærtræer er blevet en populær turistattraktion, og hvert år afholdes National Cherry Blossom Festival, når træerne blomstrer i det tidlige forår.

I Berlin er der siden 2002 fejret Hanami under de cirka 1.100 kirsebærtræer på den tidligere grænsestribe ved Teltow –Sigridshorst/Berlin-Lichterfelde – også kendt som ”TV-Asahi-Kirschblütenallee”.

Ved Japanische Kirschblütenfest mødes berlinerne under kirsebærtræerne for at hygge sammen med mad og drikke, musik og underholdning. På festpladsen er der desuden 30-40 stande, hvor man kan købe kunsthåndværk, mad og drikke m.m. I 2019 foregår fejringen søndag den 28. april.

Også den store park Gärten der Welt markerer kirsebærblomstringen med en “Kirschblütenfest”. Det foregår i parkens japanske, kinesiske og koreanske haveområder, hvor de japanske kirsebærtræer står. Her vil der denne dag være en række kulturelle tilbud fra de tre asiatiske kulturer, bl.a. musik og teater fra optrædende i smukke originale japanske og kinesiske kostumer, kalligrafi- og tuschkunst, opvisning i forskellige kampsportsgrene m.m. I 2019 fejres kirsebærblomstringen her søndag den 14. april.

Kirsebærblomstringen fejres også i København. Her er der hvert år siden 2007 afholdt Copenhagen Sakura Festival på Langelinie, hvor der er plantet 200 japanske kirsebærtræer doneret af Andersen Institute of Bread & Life fra Hiroshima.