Hvor finder du den bedste kaffe, den bedste döner, den bedste veganske restaurant, den bedste genbrugsbutik og de bedste barer og natklubber i Berlin? Det og meget mere giver Caroline Sølver sine personlige anbefalinger til i sin nye guidebog Berlin Stories.
Som Berlin-elsker kan man aldrig få for mange guidebøger om Berlin. Sådan er det bare! For Berlin er en by i konstant forandring. Der dukker hele tiden nye oplevelser, seværdigheder, spisesteder og butikker op, mens andre forsvinder, hvilket hurtigt gør din seneste Berlin-guidebog en smule forældet. Byens dramatiske historie og de klassiske vartegn og mindesmærker forandrer sig naturligvis ikke. Det er så heller ikke dem, Caroline Sølver har valgt at give plads til i sin nye guidebog Berlin Stories.
”I denne guidebog vil jeg ikke skrive om alle de klassiske turistattraktioner, for jeg regner med, at du allerede har set dem eller kender til dem. Jeg vil derimod tage dig rundt i mine yndlings-bydele og berette om, hvad de har at byde på, såsom hvor man finder den bedste kaffe, den bedste döner, og hvor du skal finde de oplevelser, der ikke står i de traditionelle guidebøger”, skriver Caroline i sin bog.
Berlin Stories fokuserer på bydelene Mitte, Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg og Neukölln. Bogen er en lettilgængelig og taskevenlig guide til mere end 150 steder, seværdigheder og oplevelser i Berlin, som Caroline Sølver har udvalgt.
Ud over en lang række fristende beskrivelser af skønne caféer, restauranter og shoppingsteder giver bogen også tips til små gallerier, grønne åndehuller og steder, hvor man for alvor mærker historiens vingesus. Der er masser af ideer til nye steder at besøge for både førstegangsturisten og den mere erfarne gæst i Berlin.
Som supplement til Caroline Sølvers egne yndlingssteder har hun interviewet tre danske Berlin-kendere, der også deler nogle af deres personlige favoritsteder i Berlin. Nemlig arkitekt Sigurd Larsen, der har boet 11 år i Berlin. Journalist Liv Collatz, der har skrevet bogen ‘Berlin er’ og har boet i byen i flere omgange. Og journalist Ole Blegvad, der er forfatter til bogen ‘BerlinDK’ og ejer en ferielejlighed i Friedrichshain.
Vild med Berlin har fået lov at dele en håndfuld af Caroline Sølvers tips fra bogen:
Daluma i Mitte
Der er en vegan- og sundhedsbølge over Berlin, og denne bølge stod åbningen af Daluma i spidsen for, da de åbnede og introducerede Berlinerne for smoothiebowls. Dette sted er et paradis for veganere og sundhedsfreaks og er åbnet af to venner, der ville gøre det nemt for berlinerne at spise sundt, men samtidig godt og sjovt. Cafeen har et hav af friskpressede juices på halv-liter flasker, smoothiebowls, salater, morgenmad – og alle retterne er yderst insta-venlige.
Mrs. Robinson i Prenzlauer Berg
er en afslappet restaurant, der især er populær blandt lokale foodies. Her går alt op i en højere enhed, fra den gode stemning, de lækre naturvine og restaurantens menu i moderne bistro-stil, der er baseret på lokale produkter af høj kvalitet. De bliver serveret family style, så du kan smage en masse af de smagfulde retter.
Shakespeare and Sons + Fine Bagels i Friedrichshain
er nok et af de steder, jeg har besøgt allerflest gange i Berlin, og hvor jeg kan slå mig ned i mange timer, fordi stemningen bare er skøn. Beliggende i en tidligere østberlinsk boghandel kombinerer stedet fantastiske bagels og bagværk med et endnu mere fantastisk udvalg af engelsksprogede bøger. Er du glad for litteratur, kan du nemt købe dig fattig i det kæmpe sortiment. I cafeen skal du smage en bagel, en god kop kaffe og så skal du gøre dig selv en tjeneste at prøve deres chocolate chip cookie med sea salt, som er den bedste cookie, jeg nogensinde har smagt.
Overkill i Kreuzberg
er et mekka for sneakerfreaks. Her er et kæmpemæssigt udvalg af sneakers fra gulv til loft. Du kan både finde limited edition sneakers, der er svære at opstøve andre steder, og helt klassiske sneakers fra blandt andet Nike, Adidas, Puma og New Balance. Der findes nu to Overkill-shops, der ligger side om side, en til mænd og en til kvinder.
Körnerpark
er en skøn hemmelighed i Neukölln, nemlig en smuk slotshave, dog uden slot men med smukke trapper, et springvand og søjlegange. Der ligger et lille orangeri med cafe og galleri, og så kan du slænge dig på den fine græsplæne blandt blomsterbede.
OM FORFATTEREN Caroline Sølver er 25 år og opvokset i København. Hun er bachelor i Interkulturel Markedskommunikation fra CBS. Efter gymnasiet boede hun tre år i Berlin, hvor hun udgav sin første guidebog “Then we take Berlin”. I dag bruger hun sin tid mellem København, Berlin og New York. Hun blogger om livsstil på Silverstories.dk, freelancer inden for marketing og arbejder på også at udgive guidebøger til New York og København.
Godt gemt i Volkspark Jungfernheide i Berlin ligger en anderledes forlystelse. En klatrepark, hvor børn og voksne kan udfordre deres højdeskræk oppe under trækronerne.
Af Chris Alban Hansen og Anna Freya Lykkegren, gæsteskribenter (tekst og fotos)
Lige på grænsen mellem lufthavnen Tegel og Charlottenburg Nord gemmer Berlin på en forlystelse for både børn og voksne. Waldhochseilgarten Jungfernheide er navnet på en klatrepark i Volkspark Jungfernheide, der føles mere som en skov end en park.
Klatreparken er ikke synlig ude fra vejen, men går du ind og kigger op i træerne, opdager du pludselig firkantede platforme monteret til træstammerne. Og deroppe balancerer børn og voksne på forhindringer fra det ene træ til det næste i forskellige højder, mens vilde kaniner leder efter føde i skovbunden.
Adgangskrav: 150 cm med strakte arme
Alle over 150 cm, når man står på tæer og med armene strakt i vejret, er velkommne mod entré. Idéen er, at du får udleveret en klatresele, og du skal kunne nå op og låse dig fast i linen over dig, når du klatrer.
Du bliver naturligvis grundigt instrueret og får lov til klatre på prøvebanen 40 cm over jorden, før du slår dig løs på de virkelig udfordringer i trætoppene. Men derefter er du mere eller mindre på egen hånd.
I 2020 var der fire baner til mindre børn og ti baner til store børn og voksne. Antallet og udformningen af banerne kan variere fra år til år, da de jævnligt bygger om eller bygger nyt. Børnebanerne er lige så svære som voksenbanerne, men sikkerhedslinen sidder længere nede, så kortere arme kan nå op.
Voksenbanerne er inddelt efter sværhedsgrader med farver. Den grønne er lettest, og den sorte er sværest. Og det er ikke så meget højden, der er forskellen, som det er forhindringerne. På den grønne bane klatrer du op ad en stige til den første platform, og så går det derudaf på gyngende gangbroer og svævebaner.
Sort bane er for de trænede
På de stigende sværhedsgrader bliver forhindringerne mere ustabile, trapper er erstattet med klatrevægge, eller du må gå i armgang for at komme igennem forhindringerne. Det kræver flere besøg i klatreparken for at komme i form til den sorte bane.
Og for de fleste nybegyndere er der en overvindelse i at kaste sig ud fra en platform og stole på, at sikkerhedsudstyret holder. Det gør det heldigvis. Hver gang. Når først du har spændt dig fast på vej op ad den første trappe, så kommer du ikke ud af sikkerhedslinen, før du er igennem banen og står med fødderne på jorden igen. Og skulle du fortryde halvvejs igennem en bane på grund af angst eller udmattelse, er der trænere og reddere, der får dig sikkert ned på skovbunden igen.
Waldhochseilgarten Jungfernheide ligger uden for centrum, men der er offentlig transport hele vejen. Er du eller dine børn til en anderledes og udfordrende forlystelsespark, er det helt klart turen til en klatrepark i det nordlige Berlin værd.
Gæsteskribenterne Chris Alban Hansen og Anna Freya Lykkegren bor i Berlin med deres to børn på 7 og 5 år. Man kan være heldig at møde Anna og Chris som guider hos Berliner Unterwelten, der pga. af det begrænsede antal turister i denne coronatid desværre ikke har dansk-guidede ture for tiden.
Familien har i de seneste måneder kastet sig over farverigt tøjdesign med en butik på nettet: Color the soul. Se også deres side på Instagram.
Som alle andre blogindlæg på Vild med Berlin er heller ikke dette indlæg på nogen måde sponsoreret. Lysten til at dele vores Berlin-begejstring er det, der driver alle skribenter.
Du har nu mulighed for at vinde et eksemplar af den spritnye bog Afhopperne, der er Jesper Clemmensens tredje fortælling om koldkrigsflygtningene. Forlaget Lindhardt og Ringhof har doneret tre eksemplarer til udlodning blandt Vild med Berlins følgere. Læs hvordan du deltager længere nede i artiklen.
Jesper Clemmensen har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR. Afhopperne er hans tredje bog om koldkrigsflygtningene.
Det var forbundet med stor risiko at forsøge at flygte over jerntæppet, der efter 2. verdenskrig delte Europa i øst og vest. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for.
En skøn sommersøndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge “Seebad Ahlbeck” og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter. Dermed sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.
Jesper Clemmensens nye bog Afhopperne er en vild historie om at overleve holocaust, se det meste af sin familie blive udslettet og i 1960 på dramatisk vis flygte fra Prag og op gennem Østtyskland til friheden via Danmark.
Begge familieskæbner i bogen forsøgte under flugten at komme ud gennem Berlin, uden held. Men i 1960, cirka et år før Berlinmuren blev opført, var det muligt at rejse med færgen mellem Warnemünde og Gedser. Selvfølgelig uden mulighed for at gå i land. Færgeforbindelsen til Danmark blev alligevel familiernes vej til at undslippe kommunismen – takket været heltemodige danskere, der forhindrede færgens østtyske mandskab i at stoppe familiernes flugt.
Afhopperne er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – bl.a. Jan Rocek, der stadig lever – og omfattende research i arkiver i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande. I denne artikel fortæller Jesper Clemmensen om sit møde med 95-årige Jan Rocek.
Anmelder: ’Journalistisk historieskrivning i fornemste form’ Afhopperne har allerede fået sine første flotte anmeldelser:
“Jesper Clemmensen har skrevet sin hidtil bedste bog om flygtninge, der kom til Danmark via Østersøen … Det er journalistisk historieskrivning i fornemste form … Den står som en stele over dem, systemet bandt på mund og hånd. Men ikke ånd. Stor tak til forfatter og forlag for denne perle.” Sådan lyder det bl.a. i anmeldelsen på historie-online.dk, udgivet af Dansk Historisk Fællesråd. Læs hele anmeldelsen her.
Lolland-Falsters Folketidendes anmelder kalder bogen for “en decideret page-turner” og skriver bl.a.: “Og anden halvdel af bogen er simpelthen umulig at lægge fra sig med den accelererende spænding frem til springene ud i havnen i Gedser.”
SÅDAN DELTAGER DU I UDLODNINGEN: Læg en kommentar om, hvem du gerne vil have som rejsemakker på din næste tur til Berlin + hvad du glæder dig mest til at opleve i byen.
OM KONKURRENCEN:
Konkurrencen løber til og med tirsdag 31. marts 2020. Den foregår også på Vild med Berlins Facebook-side og Instagram-side. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra forlaget.
OM FORFATTEREN:
Jesper Clemmensen, født 1975, er uddannet journalist og har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR.
Han debuterede i 2012 med “Flugtrute Østersøen – historien om ‘den usynlige mur’ mellem DDR og Danmark under den kolde krig“. Bogen vandt prisen som Årets historiske bog 2012.
I 2017 fulgte “Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin”.
20. marts 2020 udkom “Afhopperne”.
Med udgangspunkt i sine tre dokumentariske bøger fortæller Jesper Clemmensen om Berlins rolle i historien om koldkrigsflygtningene. Det sker ved Vild med Berlins femte Stammtisch-arrangement i Århus 28. marts 2020.
OPDATERET 17. MARTS:
Den nuværende corona-krise og nye restriktioner om ikke at mødes mere end 10 personer betyder, at vi må aflyse Stammtisch med Jesper Clemmensen den 28. marts. Vi forsøger at sætte en ny dato op med Jesper på et senere tidspunkt. Pas på jer selv og hinanden.
—————————————————-
Det var forbundet med stor risiko at forsøge at flygte over jerntæppet, der efter 2. verdenskrig delte Europa i øst og vest. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for.
Jesper Clemmensen er aktuel med bogen “Afhopperne”, der handler om to tjekkoslovakiske familier, som i 1960 forsøger at flygte over jerntæppet til Danmark. Begge familier forsøger undervejs at komme ud gennem Berlin, men må opgive. Den historie og mange andre flugtskæbner fra den kolde krig bliver fortalt ved et Stammtisch-arrangement lørdag den 28. marts på Fairbar i Århus.
Jesper Clemmensen er uddannet journalist og har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR. Han debuterede i 2012 med bogen “Flugtrute Østersøen”. I 2017 fulgte “Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin”, og i marts 2020 udkommer “Afhopperne”. Ved Stammtisch-arrangementet vil det være muligt at købe og/eller få signeret Jespers bøger.
Journalisten Torben Kitaj har skrevet en bog, som er propfyldt med Berlin-indsigt. Den er glimrende, hvis man ønsker at blive klogere på den mangfoldige by og dem, der lever i den.
I bogen ”Berlinernes Berlin”, der udkom i slutningen af 2019, fortæller den tidligere TV-A-reporter og udlandsredaktør Torben Kitaj om en lang række sider af både det historiske og det moderne Berlin. Han gør det over 260 sider, mange billeder og 54 korte kapitler i et flydende sprog.
Emnerne er blandt andet Stolpersteine, Willy Brandt, kolonihaver, Schnauze, Fussbier, Fussball, Asparges, KaDeWe, litteratur og berlinernes forhold til sociale medier. Så bogen kommer vidt omkring, men som med andre af den type rejsebøger er de mest vedkommende, når de er engageret skrevet ud fra personlige interesser og ikke bare opremser fakta og pligtstof.
Fortællestemmen er ikke bare Torben Kitajs. I 19 af kapitlerne supplerer han med korte interviews med mennesker, der enten bor eller har boet i Berlin, og som alle har interessante ting at fortælle om byen. Nogle af interviewpersonerne optræder også i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: Peter Tudvad, Boris Boll-Johansen, Lene Tymoshenko, Jørgen Smidstrup, Hans Christian Post og Rasmus Therkildsen.
Skal du til Berlin i vinterferien i uge 7 eller 8? Så læs med her og få inspiration til gode oplevelser i byen – fx rundvisninger i byen med danske guider, kunstudstillinger og historiske udstillinger.
Guidede ture på dansk
“Berlin på vrangen” har åbne ture alle dage fra 7.-16. februar. Turene har titlerne
Kreuzberg / Lille Istanbul
”Under jorden” i Berlin, Jøders overlevelse under nazismen
Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
Lene Tymoshenko, der er den danske kvinde bag “Berlin på vrangen”, har boet i Berlin i 27 år. Læs om hende og hendes forhold til Berlin i indlægget “Berlinerne finder sig sgu ikke i noget“.
Unik tur med DDR-patruljebåd
Den rutinerede guide Gitte Merrild er begyndt lejlighedsvis at arrangere ture på Spree med en tidligere DDR-patruljebåd. Lørdag 15. februar har hun den næste tur i tidsrummet 9.45-12.00. Læs mere og køb billetter via begivenheden på Facebook,
Ekstra danske ture hos Berliner Unterwelten
Hos Berliner Unterwelten har man specialiseret sig i ture i de bunkere, der dels blev anvendt under 2. verdenskrig og dels bygget til brug i en evt. tilspidset situation under den kolde krig. Der er kommet flere danske guider til, bl.a. Chris Alban Hansen, der fortæller om turene i videoen herover, og der er ekstra danske ture i vinterferien.
Diverse guidede ture på gåben, cykel, bus eller med skib (tysk og engelsk)
I Berlin kan du vælge mellem et stort antal guidede ture med forskellige temaer. Fx cykelture til det ‘alternative Berlin’ eller langs den tidligere berlinmur eller en guidet vandretur rundt til nogle af byens største seværdigheder. Find en stor oversigt over guidede ture her
Du kan også tage på en privat guidet tur med en berliner, som deler ud af sin passion for byens kultur, historie, musik, madscene, arkitektur, skjulte steder m.m. Find udvalget af lokale guider på portalen With locals.
Guidede ture i Berlins rock-, pop- og clubmusik-historie finder du hos Berlin Music Tours. Herigennem kan du bl.a. få adgang til det legendariske Hansa Studio og besøge David Bowies gamle hood i Schöneberg.
Udstilling af Monet-malerier
Fra 22. februar udstilles værker af den franske impressionist Claude Monet på Museum Barberini i Potsdam. Udstillingen ’Monet. Orte’ viser diversiteten i hans kunst fra hans første værker fra 1858 til hans sene malerier fra Giverny. En del af de udstillede 110 værker er privatejede og dermed normalt utilgængelige for det almindelige publikum. Udstillingen er et resultat af et samarbejde mellem Barberini Museum og Denver Art Museum.
Museum Barberini
Humboldtstraße 5-6
14467 Potsdam
Udstillingen ‘Monet. Orte’ løber fra 22. februar til 1. juni 2020. Museet har lukket tirsdage.
Udstilling om Wilhelm og Alexander von Humboldt
Deutsches Historisches Museum viser i øjeblikket en særudstilling om de to Humboldt-brødre, Wilhelm og Alexander.
Wilhelm von Humboldt (1767-1835) var en anerkendt filosof, sprogforsker, politiker og diplomat. Han beklædte en årrække betydelige poster i den preussiske statsledelse, og han realiserede sine ideer om forskningens uafhængighed og det frie studievalg ved Friedrich-Wilhelm Universität i Berlin (grundlagt 1810), der i 1949 blev omdøbt til Humboldt Universität.
Lillebroren Alexander von Humboldt (1769-1859) var en meget betydende, farverig og aktiv naturvidenskabsmand og forskningsrejsende. En superstjerne på sin tid og senere kaldt bl.a. ”Videnskabernes Shakespeare” og ”Den nye verdens opdager”. Han ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen på, og han var også den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. Alexander von Humboldt har lagt navn til flere steder end nogen anden i verdenshistorien. Dertil kommer næsten 300 planter og mere end 100 dyrearter.
Deutsches Historisches Museum
Unter den Linden 2
10117 Berlin
Udstillingen ’Wilhelm und Alexander von Humboldt’ løber frem til 19. april 2020.
Onsdage har museet åbent til klokken 20.
Berlin Story Bunker ligger i en gammel betonbunker, der under 2. verdenskrig blev bygget som beskyttelsesrum for passagererne på den dengang store og centrale station Anhalter Bahnhof og lokale beboere.
Berlin Story Bunker – Udstilling om Hitler og nazitiden i gammel bunker
Hvordan kunne det ske? Det er det gennemgående spørgsmål i den meget seværdige og stærke udstilling om Hitler og nazitiden i Berlin Story Bunker. Hvordan blev Hitler nazist? Hvorfor støttede så mange mennesker ham? Hvorfor blev uhyrlighederne ikke stoppet før?
Udstillingen er bygget op over 30 rum i en gammel bunker fra 2. Verdenskrig. Her skildres Hitlers baggrund og hans vej mod magten, krigens forløb, dens brutalitet og vanvittige rædsler og dens afslutning. Man får også et kig ind i Hitlers førerbunker med bl.a. en rekonstruktion af hans arbejdsværelse og autentiske fotos taget af de første russere og englændere, der besøgte bunkeren efter Hitlers selvmord.
Sæt god tid af til den meget omfattende og gennemførte udstilling. Der går nemt 2,5-3 timer med at dykke ned i historien og fordøje de mange og barske fortællinger og indtryk.
Berlin Story Bunker
Schöneberger Strasse 23A
10963 Berlin (S Anhalter Bahnhof)
Udstilling om Stasi i Berlin
Det er stadig muligt at se udstillingen ‘Stasi i Berlin’ med undertitlen ‘Overvågning og undertrykkelse i øst og vest’ i det tidligere Stasi-fængsel i Hohenschönhausen. Multimedie-udstillingen viser mange interessante detaljer, der leder tankerne hen på Netflix-serien “The Americans” om sovjetiske agenter i USA. Garderobeskabe på Bahnhof Zoo blev fx brugt af Stasi til deponering af propagandamateriale og breve til kontakter i Vestberlin, og et helt hotel i Vestberlin var i nogle år drevet af Stasi-informanter. Da Muren faldt i 1989, var der 300 DDR-informanter i Vestberlin.
Udstillingen er centreret om et 170 kvadratmeter stort luftfoto af Berlin, som de besøgende går hen over udstyret med en iPad.Film, billeder og dokumenter giver mulighed for at placere DDR-tidens begivenheder i nutiden og vise helt nye sider af byen.
Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen
Genslerstrasse 66
13055 Berlin
Der er fri entré og åbent alle dage kl. 9-18.
Udstillingen ‘Stasi i Berlin’ løber frem til 31. marts 2020
Shoppingområder og loppemarkeder
Eftersom Berlin består af 12 bydele (Bezirke), har byen ikke ét centrum med butikker og centre. Hver bydel har sine egne områder med et miks af butikker, caféer og restauranter. Er du til shoppingcentre, har Berlin omkring 70 af slagsen – men som i Danmark ligner shoppingcentrene meget hinanden med stort set de samme kædebutikker.
De rigtig gode shoppingfund gør du ved at gå på opdagelse i hovedgader og sidegader i de forskellige bydele, hvor gågader og populære shoppingområder typisk ligger tæt ved de store U-Bahn- og S-Bahn-stationer.
Nogle af de store og mest populære shoppingområder i Berlin er:
Hackescher Markt – Et af Vild med Berlins favoritområder. Meget hyggelige gader med både cafeer, restauranter og masser af tøj- og skobutikker med gode og mere specielle kvalitetsmærker, heriblandt lokale brands som fx lala Berlin. Her finder du også Hackesche Höfe med otte sammenhængende baggårde med trendy butikker med design, kunsthåndværk, souvenirs m.m. Nogle af områdets gode shoppinggader er Schönhauser Strasse og Oranienburger Strasse. Området byder også på flere secondhand butikker med gode tøjmærker.
Kurfürstendamm – Berlins længste shoppinggade med et hav af mærkevarebutikker fra de mere budgetvenlige som H&M, Zara til alle de eksklusive som Louis Vuitton, Chanel osv. Jo længere, du bevæger dig ud ad Ku’Damm mod Charlottenburg, jo mere eksklusive butikker finder du i gaden.
Bikini Berlin – Et mindre og utraditionelt shoppingcenter ved Berlin Zoo i Mitte. Her finder du tøj og smykker fra upcoming designere, kunstnere og iværksættere, som tester deres koncept i pop-up butikker. På centrets førstesal finder du et madmarked med streetfood.
KaDeWe – Berlins nok mest kendte og ret eksklusive stormagasiner. Husk at besøge den legendariske delikatesseafdeling på 6. sal med masser af madbarer og specialiteter.
Alexa Shopping Center – Kæmpemæssigt center ved Alexanderplatz med bl.a. en af Berlins største Media Markt-butikker med alt til spil- og tekniknørderne.
Mall of Berlin – Stort center ved Potsdamer Platz med både eksklusive og highstreet mærker.
Kastanienalle, Oderberger Strasse og Kollwitzstrasse – Nogle af de hyggelige og kendte shoppinggader i Prenzlauer Berg.
Friedrichsstrasse – Eksklusiv shoppinggade i gåafstand fra kendte attraktioner som Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie. I Friedrichsstrasse ligger både store konceptbutikker og flere store varehuse som Galaries Lafayette og Dussmann.
Loppemarkeder – Berlin er kendt for sine utallige søndagsloppemarkeder rundt om i byen. Nogle af de mest populære finder du på Mauerpark, Boxhagener Platz og Arkonaplatz. Læs om en række af de mest populære markeder her
Få insidertips fra Berlin-kendere
I serien “Mit Berlin” kan du hente inspiration til gode spisesteder, caféer og oplevelser i Berlin. Her er nogle eksempler på anbefalinger fra de seneste bidrag i serien:
Mit Berlin #40: Her anbefaler journalist Torben Kitaj bl.a. besøg på cabaretstedet Bar Jeder Vernunft, hvor man kan opleve den gale og sjove berlinerstemning med en blanding af satire, visesang, cabaret og musik.
Mit Berlin #39. Her anbefaler 17-årige Lola Gazan bl.a. sin yndlingscafé House of Small Wonder, der både er smukt indrettet og har en interessant og anderledes menu.
Mit Berlin #38: Her anbefaler Tove Fleischer bl.a. restauranten Die StäV (Stándige Vertretung) am Schiffbauerndamm, som er indrettet i lokalerne, der tidligere husede den vesttyske repræsentation i Østberlin.
Mit Berlin #36: Her anbefaler historiker og forfatter Andreas Monrad Pedersen bl.a. et besøg i bygningskomplekset Am Flutgraben, der ligger på grænsen mellem Kreuzberg og Treptow. Oprindeligt var det et sporvognsværksted, og i DDR-tiden var det pga. by-opdelingen en del af murkomplekset. I dag fungerer stedet som et kunstnerværksted med uden- og indendørs udstillinger af de sjoveste ting, og der er et dejligt miljø omkring kanalens bredder.
Caféen Du Bonheur laver kager, der får englene til at synge, lyder et tip i serien Mit Berlin.
Mit Berlin #35: Her anbefaler rejsejournalist Regitse Cecilie Rosenvinge bl.a. besøg på caféen Du Bonheur på Brunnenstrasse, hvor de laver kager, så englene synger.
Berlinferie med børn og teenagere
Der er altid noget sjovt og spændende at tage sig til i Berlin, uanset hvor gammel man er. Et af de sikre hits for alle aldre er Museum für Naturkunde, som er et af verdens vigtigste naturhistoriske museer med en enorm samling, bl.a. store dinosauerskeletter.
Besøg i en af Berlins zoologiske haver er også et bud på en god familieaktivitet. Zoo Berlin ligger i hjertet af Berlin, mens Tierpark Berlin – Europas største dyrepark – er placeret i Friedrichsfelde i det gamle Østberlin. Begge zoologiske haver har fine lege- og familieområder. Panoramaudsigten fra Berliner Fernsehturm og besøg i glaskuplen på toppen af Reichtag plejer også at kunne imponere både store og små.
Tierpark Berlin har udover eksotiske dyr også gode legepladser og store grønne arealer.
For børn op til cirka 12 år er oplevelsesmuseet MACHmit og Labyrinth Kindermuseum populære bud på familieaktiviteter. Det samme er Rittersport Museum, hvor I kan lave jeres egne Rittersport-varianter.
Teenagere vil givetvis også synes, det er sjovt at besøge Rittersport-slaraffenlandet. Andre bud på aktiviteter med større børn og unge er søndagsloppemarkedet i Mauerpark og besøg i den tidligere lufthavn Tempelhof, hvor man kan give den gas på cykel, rulleskøjter og skateboard eller med drager i snor på de tidligere start- og landingsbaner.
Hvis vejret er til det, vil børn i alle aldre også elske at hænge ud på det alternative område Holzmarkt, der ligger lige ned til floden Spree i Friedrichshain. Her er der et hyggeligt, kreativt og afslappet miljø med caféer, restauranter og plads til leg i sandkasse, på rutsjebane eller på de grønne arealer.
Få flere tips til en vellykket Berlinferie med små og større børn i Vild med Berlins guide Berlin i børnehøjde
Flere nyttige guider fra Vild med Berlin:
Begynderguide – om alt, hvad man skal opleve første gang, man besøger Berlin
Journalist Torben Kitaj har et langvarigt og inderligt forhold til Berlin. Det har han fortalt om i bogen Berlinernes Berlin, der formidler stor glæde over mange og modsætningsfyldte sider af den skønne by. Her giver han tips og svarer på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
I august 1961 var jeg et par dage på sommerferie i Berlin med mine forældre og mine to søstre. Vi var kørt derned i bil efter at være strandet i et sommerhus i øsende regn på Bornholm.
Vi boede i et pensionat på Fasanenstrasse i Vestberlin og så kun den vestlige del af byen.
Der var meget politi og mange soldater med våben og hunde. Det viste sig, at østtyskerne var i gang med at forberede opførelsen af muren, og der var pigtråd og kontroller flere steder i byen. Vi kørte hjem og blev kontrolleret af politi et utal af gange. Det var lidt mere spændende, end jeg i mit 11-årige hoved havde forestillet mig.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg var så heldig at være udsendt af TV-Avisen til Berlin i dagene op til murens fald og kunne så rapportere om den historiske åbning af muren til de danske seere. Både før og efter 1989 var jeg i Berlin som reporter, og jeg har fulgt byen tæt i alle årene. Berlin er blevet en del af min identitet, og de seneste 12 år har jeg sammen med min kone haft en lejlighed i byen, så vi er der en del.
Berlin er for mig blevet et sindbillede både på det splittede Europa og det nye Europa og samtidig også et vindue ud til både Tyskland og det øvrige Europa. Berlin er for mig en by med plads til mange forskellige eksistenser og tilgange til livet. En mangfoldig by fyldt af modsætninger mellem nyt og gammelt og med en historie, som er lyslevende overalt i sin voldsomhed. Jeg stopper altid op ved et af de mange monumenter og tøver og tænker lidt over, hvad der er sket.
Mit favoritsted er bronzeskulpturen ved Friedrichstraße Station, hvor to grupper af jødiske børn står på en lille opsats. Den ene gruppe på to børn er på vej med Kindertransport til England reddet fra døden, den anden på fem børn er på vej til udryddelseslejrene i øst under anden verdenskrig. “Tog til livet- tog til døden”, står der på monumentet, som er et mindesmærke for de op mod to millioner børn, som blev dræbt af nazisterne.
Vores lejlighed ligger i Prenzlauer Berg i det nordøstlige Berlin. Her kom jeg før muren faldt og mødte østtyskere, som var kritiske over for DDR-regimet. Siden 1989 er kvarterets gamle huse blevet sat pænt i stand, og de gamle beboere er blevet erstattet af især mange unge børnefamilier. Det har ændret hele kvarteret radikalt, men det er stadig et meget hyggeligt og autentisk kvarter, omend lidt atypisk for Berlin.
Hvilken kulturoplevelse har gjort størst indtryk på dig?
Jeg vender altid tilbage til cabaretstedet Bar Jeder Vernunft. Det er her, man kan opleve den gale og sjove berlinerstemning med en blanding af satire, visesang, cabaret og musik. Stedet ligger i et telt oven på en parkeringskælder, men det emmer af atmosfære, fra det øjeblik man træder ind. Scenen vender ud mod en sal med borde og stole, og de velklædte tjenere serverer mad og drikke for et altid meget medlevende publikum. Lyset er dunkelt, men publikum og de optrædende er så tæt på hinanden, at man nærmest føler, at man selv er med i showet.
Har du en yndlingscafé eller bar?
Det er ikke nemt, for jeg har mange. Det kunne være den legendariske intellektuelle vest-restaurant Paris Bar i Kantstraße, som var mødestedet for de intellektuelle i Vestberlin, før muren faldt, og stadig er det. Det kunne også være SophienEck, en gammel blanding af knejpe og spisested på hjørnet af Grosse Hamburgerstraße og Sophienstraße i Mitte. Det er her, et stort krus fadøl, gerne den mørke Märkischer Landmann sammen med en tallerken med Berliner Bouletten med Bratkartoffeln og Sauerkraut kan få en til at glemme tid og sted.
Men jeg vælger alligevel Prater Biergarten længere oppe i Prenzlauer Berg, fordi de tyske ølhaver er noget helt særligt med deres langborde, fadøl og pølser og den meget ligetil og folkelige stemning. Her kan alle komme uanset pengepung, og her er der plads til hunde, børn, højrøstede typer og høj og lav.
Et godt tip til en Berlin oplevelse?
Jeg hører til dem, der godt kan lide at bevæge mig rundt i Vestberlin. Der er en atmosfære af det borgerlige og højkulturelle Berlin iblandet en stemning af gamle dage. I øst går det så stærkt, i vest er der mere ro.
En cykeltur fra centrum ned mod Potsdam bringer en igennem det grønne og blå Berlin med skove og søer. Der er mange gode muligheder for at gøre holdt. Vi standsede for et par år siden på den lille kirkegård Friedhof Stubenrauchstraße, hvor sangerinden og filmskuespilleren Marlene Dietrich ligger ved siden af sin mor i en undselig lille grav. Marlene ville hjem til Berlin efter sine mange år i udlændighed. Hun var en ægte berliner dybt ind i sjælen.
Torben Kitaj, født i 1950, journalist, tidligere TV-Avisen som reporter og redaktør. Nu freelance og forfatter til bl.a. ”Berlinernes Berlin”. På sine 260 sider formidler den stemningsfulde beskrivelser af byens mangfoldighed, fortalt med Kitajs egne ord og gennem mennesker, der færdes i byen til hverdag.
Lola Gazan har boet i Berlin siden 2005, da hun var tre år. Lige nu er hun på højskole i Danmark, og hun har ikke savnet byen én eneste gang! Hun har bidraget med mange tip til den nye udgave af Sissel-Jo Gazans Berlin-guidebog. Her svarer hun på spørgsmål i Vild med Berlins serie.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det bedste ved Berlin for mig kommer altid til at være byens diversitet. Jeg siger tit, når jeg er i andre byer eller omgivelser, at der er ingenting, der kan chokere mig længere efter at have boet i Berlin i 15 år. Fra at tage u-bahnen hjem klokken fire om natten, fra Kottbusser Tor over Alexanderplatz til Bernauer Straße, til at falde i snak med nogle af de mest absurde og spændende mennesker – Berlin har alle folk fra alle verdenshjørner og alle baggrunde at byde på.
Hånd i hånd med det elsker jeg, hvor lidt der så bliver dømt af byen kollektivt (for det meste). Ingen kigger to gange på et homoseksuelt par i latex eller folk med flere piercings, end man kan tælle, og det synes jeg er skønt.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin har virkelig meget at byde på, og det er jeg taknemmelig for. Man keder sig aldrig, hvilket selvfølgelig også har sine skyggesider. Jeg må sige, at Berlin lige nu ikke er min yndlingsby. Det er måske ikke det, I gerne vil høre – men efter at have rejst rundt, siden jeg blev student i juni, har jeg ikke savnet byen en eneste gang.
Især efter jeg er kommet på højskole i Danmark, sjovt nok, er det gået op for mig, hvor kold og sur og gnaven Berlin faktisk godt kan være. Men jeg tror nu, at det har mere noget med min personlige situation at gøre og mindre med byen selv. Det har altid været sådan med mig og Berlin – det mest op-og-ned-kærlighedsforhold nogensinde.
Det gode ved ikke at være Berlins største fan lige nu er, at når jeg kommer tilbage til den til januar, kan jeg sætte som mål at ændre på det – tage ud og nyde alt det gode, Berlin har at byde på og måske lære nogle nye folk at kende. Måske vil det ændre på min indstilling.
“Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke“. (Foto: Martijn van Exel , CC BY-SA 2.0)
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Jeg synes, at det ægte Berlin kommer ud om natten. Især Mitte, som om dagen kan virke meget homogen, meget rig og meget hvid, bliver til en skøn kulturoplevelse om natten. Jeg kender ikke noget mere “Berlin” end at drikke en øl i en Biergarten eller tage ud og danse til tekno eller små, independent bands, man aldrig har hørt om før. Det gode ved berliner nightlife er, at man aldrig ved, hvor man ender.
Spätikultur er også super “Berlin” – at sidde foran kiosker og drikke. Det lyder ikke så hyggeligt, det ved jeg godt, men hvis man er sammen med nogle mennesker, man elsker, kan jeg love jer for, at I får en god aften. Næsten alle mine aftener starter foran en kiosk. Det er lidt federe om sommeren, det indrømmer jeg, men man vænner sig til kulden om vinteren. Så, hvis man gerne vil opleve det rigtige Berlin – så skal man ud om aftenen. Plus: Alle de introverte, lidt kolde folk bliver overraskende dejlige at være sammen med, når de lige har fået nogle øller.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indryk på dig?
For tre år siden, da jeg havde en udvekslingsstudent fra Argentina, fandt hun et event i et besat hus i Köpenicker Straße. Det hedder “Køpi”, og det viser i hvert fald også det rigtige Berlin, hvis I leder efter et sted. Eventet bestod af, at squattere fra Athen var kommet for at tale med os og snakke om deres situation, og bagefter var der musik og billige bajer. Vi tog hjem tidligt den aften, men det var alligevel en aften, der altid kommer til at sidde i min hukommelse som en ægte berliner-kulturoplevelse.
Ellers er den årlige filmfestival Berlinale også noget af det skønneste, jeg ved. At komme ind i en biograf for at se en eller anden film fra Korea aller Skotland eller Sydafrika uden nogen forventninger om noget og komme ud bagefter, nogle gange fuldstændig paf over hvad man lige har set og andre gange rørt til tårer. Der bliver filmnørden inde i mig glad. Jeg kan kun anbefale at komme til Berlin i den tid, hvor der er Berlinale.
House of Small Wonder, Johannisstraße 20, 10117 Berlin
Har du en yndlingscafé/restaurant?
Jeg er her ikke så tit, som jeg godt gad, men House of Small Wonder er nok min yndlingscafé/restaurant. Den er så smukt indrettet, og menuen er interessant og anderledes. Så ligger den også lidt gemt, som jeg sætter pris på. Selvom den på en mærkelig måde er meget berliner-hipsteragtig, som jeg egentlig ikke så godt kan lide, så har den en helt anden charme. Den første House of Small Wonder ligger i Brooklyn, New York og det kan man godt mærke, når man går derind – den får én til at føle sig, som om man er et helt andet sted, hvilket kan være ret skønt engang imellem.
Uh, og The Tree på Brunnestraße! Super lære japanske nudelsupper og lækker te og mega fint indrettet!
Hvad rykker i Berlin lige nu?
Det er ikke nyt for Berlin, men for mig rykker ravekulturen meget lige nu. Jeg har mange venner, der er begyndt at gå op i teknomusik, som jo altid har haft stor indflydelse på Berlins undergrund, og det er noget af det fedeste af danse til, synes jeg selv.
Lola Gazan, født 2001, p.t. højskoleelev. Hun præsenteres med bl.a. disse ord i Sissel-Jo Gazans ”Vi elsker stadig Berlin: ”… kom til Berlin i 2005, da hun var tre år gammel, i selskab med sin eventyrlystne mor, en kuffert og en barnevogn. Nu lakker barndommen mod enden, og Arbitureksamen – studentereksamen – fra John Lennon Gymnasiet kom i hus sommeren 2019, og så begyndte en ny æra.”
Bogen udkom 7. november 2019 og rummer 65 ekstra sider i forhold til første udgave fra 2015. bl.a. i kraft af mange tips fra Lola. De er fremhævet med blå skrift og ”gør bogen ekstra velegnet til familier, der rejser sammen med deres store børn og teenagere”, som vi skrev i vores omtale.
Tove Fleischer flyttede til DDR i 1981 for at blive forenet med faderen til sit barn. Der levede hun og den familie, der snart blev til fem, frem til 1989, hvilket hun beretter medrivende om i sin bog ”Kærlighed i socialismens tid”. Her svarer hun på Vild med Berlins spørgsmål.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Mine første berlinoplevelser bestod af banegårde! Som alle rigtige storbyer har byen altid haft mange banegårde, benævnt efter de byer eller de områder, de servicerede: Stettiner Bahnhof, Frankfurter Bahnhof, Anhalter Bahnhof, Görlitzer Bahnhof, Dresdner Bahnhof og mange flere, som ikke overlevede krigen og Berlins deling.
Da jeg kom til Berlin for første gang i juli 1969, var det med nattoget fra København, Østersøekspressen, der først kørte til Ostbahnhof, hvor alle DDR-borgere skulle forlade toget, så til Bahnhof Friedrichstraße, hvor toget blev grundigt gennemsøgt, og så fortsatte det til Bahnhof Zoo i Vestberlin. Jeg var på vej til Tjekkoslovakiet, så jeg skulle kun til Ostbahnhof, der var knudepunkt for togtrafikken til alle de østeuropæiske hovedstæder.
Ostbahnhof var virkelig en knytnæve i synet på en 18-årig dansker, grim, beskidt, fyldt med uvenlige mennesker og hyldet ind i den særlige luft, som var overalt i Østeuropa – dårligt forbrændt benzin, kulos, desinfektionsmidler, sure toiletter og den særlige duft af østeuropæiske cigaretter. Perroner og ventesale var overfyldt, fordi de fleste internationale tog var forsinkede, ofte med flere timer.
Folk sad med deres pakkenelliker og papkasser og gamle kufferter omviklet med snor, og det var som at være landet i en flygtningestrøm lige efter krigen. Når et af de forsinkede tog så endelig kørte ind på en perron, blev det bestormet med en vildskab, jeg slet ikke havde tiltroet de lidt sølle udseende passagerer, bagage blev rakt ind gennem vinduerne, og der blev råbt og skreget på sprog, jeg ikke kunne identificere. Jeg var dybt fascineret!
Men mest imponerende var Bahnhof Friedrichstraße, hvor der var to afdelinger: En hvor alle de normale østberlinske S-tog havde endestation, og hvor almindelige DDR-borgere kunne færdes frit, og så en afspærret afdeling, hvor de internationale tog kørte, og hvorfra S-toget til Vestberlin udgik.
Der var sat skillevægge op mellem sporene, så når man stod i ”østafdelingen”, kunne man sagtens høre togene i ”vestafdelingen”, men man kunne ikke se dem. Hvis man skulle rejse fra øst mod vest, skulle man først forlade ”østafdelingen” og så gå ind ad en anden indgang (gennem ”Tränenpalast”), hvor der var udrejsekontrol, hvorefter man ad meget labyrintiske gange blev ledt op på ”vestperronen”.
Første gang jeg overnattede i Berlin var den 23.-25. juni 1978. Jeg havde forelsket mig i en østtysker fra Leipzig, og jeg var blevet gravid. For at vi kunne mødes, havde jeg købt en tredages rejse til Østberlin, hvor vi overnattede på det nybyggede hotel Metropol, som lå lige over for Bahnhof Friedrichstraße. Vi boede i værelse 922. Det ved jeg, fordi Stasi omhyggeligt førte protokol! Hotellet findes stadig under navnet Maritim pro Arte.
Vi brugte også senere Østberlin som mødested, inden jeg fik lov til at bosætte mig i DDR. Så boede jeg på Hotel Stadt Berlin på Alexanderplatz. Det hedder i dag Park Inn.
Tove og Klara foran Hotel Stadt Berlin i foråret 1979
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Det er en by, jeg aldrig bliver færdig med. Den rummer alt det fantastiske ved Tyskland – og alt det hæslige.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Som besøgende nyder jeg de rigtig gode offentlige infrastrukturer, som gør det nemt at komme rundt, selv om man ikke er stedkendt. Det gastronomiske niveau er højt, og man kan få meget god mad til relativt beskedne penge.
Og så er der altid et eller andet sted, hvor man ikke har været endnu. Men det bedste ved Berlin er, at byens popularitet har fået danskerne – og folk fra mange andre lande – til at interessere sig for Tyskland og det tyske sprog på en positiv måde.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Kvarteret omkring teatret Berliner Ensemble (Brechts teater) og Bahnhof Friedrichstraße. Det var her, det østberlinske kulturliv foldede sig ud med Deutsches Theater og Friedrichstadtpalast kun få hundrede meter fra Berlinmuren. Friedrichstadtpalast blev indviet i sin nuværende skikkelse i 1984 og var DDR’s største revyteater. Ingen anede, at staten kun havde få år tilbage af sin eksistens.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
At besøge Berlinerfilharmonien. Det er ikke specielt originalt, men når man som jeg næsten udelukkende hører klassisk musik, er det en absolut totaloplevelse.
Det var også tankevækkende at se udstillingen om Emil Nolde, som var på Hamburger Bahnhof i sommeren 2019. Her blev fremlagt dokumentation for, at Nolde – som for øvrigt var dansk statsborger – lige til sin død i 1956 var overbevist nazist. En dokumentation, som må have været kendt i adskillige kredse, men som man åbenbart ikke ønskede frem. Nolde iscenesatte sig selv som nazi-offer og fik hele verden til at hoppe med på det. Gør det nu hans billeder dårligere?
Tove og Holm Fleischer har boet i Århus siden 1989. Her er en selfie foran Brandenburger Tor i 2019.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Die StäV am Schiffbauerdamm. StäV står for Ständige Vertretung, hvilket var navnet på den vesttyske repræsentation i Østberlin, som blev åbnet i maj 1974. Vesttyskland anerkendte aldrig Østtyskland diplomatisk, så derfor hed det ikke en ambassade. Efter genforeningen lukkede Ständige Vertretung. I 1997, da regeringen blev flyttet fra Bonn til Berlin, åbnede to gastronomer fra Bonn restauranten ”Ständige Vertretung des Rheinlandes”, således at de mange embedsmænd, der måtte flytte med, ikke kom til at savne den lokale rhinske gastronomi.
Beliggenheden på Schiffbauerdamm er ikke specielt idyllisk, der er udsigt til bagsiden af Bahnhof Friedrichstraße og den jernbanebro, hvor S-togene mod vest kører, og som tidligere var afblændet, så man ikke kunne se dem. Det er et stort og støjende lokale, fyldt med politisk historie og masser af humor. Om sommeren kan man sidde udenfor på ”Rheinterrassen” og kigge på Spree.
Lige ved siden af ligger Berliner Republik, som også er stort, støjende og underholdende. Ligesom Berlin selv.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det ægte Berlin?
Til Berlin!
Tove Fleischer, født 1951. Studerede slaviske sprog og dansk ved universiteterne i Aarhus og Prag. Hun flyttede i 1981 til Leipzig i DDR for at leve sammen med Holm Fleischer, far til hendes datter og de to øvrige børn, de fik sammen i DDR.
1981-89 boede hun i Leipzig, hvor hun arbejdede som oversætter og lærer. I 1989 flyttede familien til Aarhus, og Tove Fleischer arbejdede indtil sin pensionering som underviser i dansk for udlændinge. I bogen “Kærlighed i socialismens tid” beretter hun om sine oplevelser og refleksioner fra tiden i DDR.
Til Vild med Berlins Stammtisch-arragementer i Århus og København fortæller danske Tove Fleischer om sine oplevelser som borger i DDR 1981-1989 og uddyber nogle af beretningerne i bogen “Kærlighed i Socialismens tid”.
Tove Fleischer er forfatter til den anmelderroste bog “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR”, der tidligere i 2019 udkom i en ny udgave. Hun flyttede i 1981 med sin lille datter fra Århus til DDR, hvor hun levede frem til 1989. I Leipzig boede nemlig faderen til barnet, DDR-borgeren Holm Fleischer, og i de efterfølgende år fik de yderligere to børn.
I “Kærlighed i socialismens tid – Et dansk liv i DDR” beretter hun om sine refleksioner over systemet og om de daglige udfordringer under de materielt set ret barske forhold.
Bogen er fyldt af medrivende og knivskarpe erindringsglimt om ikke mindst de mange modsætninger mellem DDR-styrets udmeldinger og borgernes oplevelser under “den reelt eksisterende socialisme”.
Til Vild med Berlins 3. Stammtisch-arrangement på Fairbar i Århus og 9. Stammtisch-arrangement på Berlin Bar på Frederiksberg fortæller Tove Fleischer om sine oplevelser og uddyber nogle af beretningerne i bogen.
Deltagelse i Vild med Berlins Stammtisch i Århus er gratis og kræver ikke tilmelding, men markér gerne på Facebook, om du har tænkt dig at komme.
Deltagelse på Berlin Bar på Frederiksberg kræver tilmelding. Der er i på nuværende tidspunkt ingen ledige pladser, men skriv dig på venteliste hos NemTilmeld, hvis du er interesseret.
Hvor finder du den bedste kaffe, den bedste döner, den bedste veganske restaurant, den bedste genbrugsbutik og de bedste barer og natklubber i Berlin? Det og meget mere giver Caroline Sølver sine personlige anbefalinger til i sin nye guidebog Berlin Stories.
Caroline Sølver er 25 år og opvokset i København. Hun er bachelor i Interkulturel Markedskommunikation fra CBS. Efter gymnasiet boede hun tre år i Berlin, hvor hun udgav sin første guidebog “Then we take Berlin”. I dag bruger hun sin tid mellem København, Berlin og New York. Hun blogger om livsstil på Silverstories.dk, freelancer inden for marketing og arbejder på også at udgive guidebøger til New York og København.
