Kasper Holmboe er engageret i musicalen Flashdance, der spiller i Berlin frem til jul og igen i april. Han har tidligere boet i byen og glæder sig altid til ture dertil – og til maden i KaDeWe. Her svarer han på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg lærte Berlin at kende i Murens tid. Årlige rejser til vores familie, der boede i Vestberlin, gjorde, at vi blev vant til at passere grænsen. Det ændrede dog aldrig på, at Berlin dengang havde noget spændende og måske også frygtindgydende over sig.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har i to omgange boet i Berlin, 1999 og 2003. Begge gange i cirka et år. Jeg fik aldrig slået rødder, men glæder mig dog hver gang, jeg skal til Hovedstaden. Berlin har en helt egen charme.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin rummer både det normale og lokale liv i bydelene og har samtidig international flair! Selvom Berlin er blevet en metropol, er der plads og muligheder for alle.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg har set mange gode teaterforestillinger og musicals i Berlin. Byen har et helt unikt udbud. Hvis man kan lidt tysk, er der rig mulighed for at få noget ud af en tur i teatret.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Madafdelingen i KaDeWe! Det har været favoritstedet, siden jeg var barn!
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig findes der ikke noget ægte Berlin. Hver bydel har sin charme – eller ingen charme. Ødelæggelserne fra 2. Verdenskrig gjorde, at Berlin måtte finde sig selv igen. Flere bydele er præget af det multikulturelle, andre af DDR-tiden. Nogle bydele har stået stille i mange år. For mig er de alle med til at præge det måske “ægte” Berlin.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berlinerne er ikke kendt for deres venlighed. Man skal ikke regne med at blive venligt modtaget. Det er lidt irriterende!
Kasper Holmboe, født 1973. Udviklings- og kommunikationschef hos 2entertain Germany i Hamborg. Firmaet står bag opsætningen af musicalen Flashdance, der spiller i Berlin 11.-23. december 2018 og igen 16.-28. april 2019. Danske Gitte Hænning har en mindre, men central, rolle i musicalen, hvor hun har et stort sangnummer og medvirker i flere scener.
Vind billetter til Flashdance
2entertain Germany udlodder 4×2 gratis billetter til Vild med Berlins følgere, nemlig
2×2 billetter i spilleperioden 11.-23. december 2018
2×2 billetter i spilleperioden 16.-28. april 2019
OBS! Vinderne er udlodningen er fundet blandt alle deltagere på bloggens kommentarspor, Facebook eller Instagram:
Henrik Secher Nielsen (Billetter i december)
Ingrid Annette Obdrup (Billetter i december)
Anne Bjerre Rosa (Billetter i april)
Vinni Andersen (Billetter i april)
Vinderne kontaktes direkte.
Her ses Gitte Hænning under prøverne til Flashdance:
Overvejer du at holde jul eller nytår i Berlin? Så tjek denne stribe anbefalinger af gode restauranter, der tidligere har holdt åbent på decembers store højtider, og andre tips fra følgere af Vild med Berlins side på Facebook.
(Indlæg er senest opdateret med restauranttips den 9. december 2019)
Hvor går vi hen og spiser i Berlin juleaften? Hvem kan anbefale en god restaurant, der holder åbent nytårsaften? Hvor oplever man bedst fyrværkeriet og festen nytårsaften i Berlin? Variationer af disse spørgsmål er her sidst på året lige så sikre i mailboksen hos Vild med Berlin som amen i kirken.
Herunder har vi samlet nogle af de anbefalinger og tips, der er kommet, når vi har slået spørgsmålene op på Vild med Berlins Facebook-side. Restauranterne er for det meste afprøvet nytårsaften, men hvis ellers de har åbent juleaften, kan anbefalingerne jo lige så godt gælde der.
Tjek selv på restauranternes hjemmeside eller via mail at de rent faktisk også holder åbent jul og nytår i år. Det er en god ide at bestille bord på forhånd – gerne i rigtig god tid. Mange tyskere spiser selv ude juleaften og nytårsaften, så der er rift om pladserne de gode steder.
Se de anbefalede restauranter nederst i dette indlæg.
Der er i øvrigt også kommet et par gode råd i almindelighed vedrørende nytårsaften i Berlin. Rigtig mange berlinere går på restaurant den aften, og endnu flere kommer til det store nytårsshow ved Brandenburger Tor.
”Kæmpe opbud af politi. Alt omkring Brandenburger Tor er spærret af. Vi var der ca. kl. 19.30, og det var umuligt at komme ind. Men mange festlige mennesker og flot fyrværkeri,” skrev Dorte Lander Andersen, da vi bad om de berlinervildes erfaringer.
Og Peter Vogt kom med en anbefaling: ”Hvis man gerne vil være på første række ved Brandenburger Tor, så skal man være igennem inden kl. 15.30. Efter kl. 16.00 er der fyldt op. Der må ikke medbringes drikkevarer. Husk varmt fodtøj.”
Foto: Rasmus Funder
Udsigt til fyrværkeri?
Hvor er de bedste steder at se fyrværkeri? Måske kan du blive inspireret af en oversigt fra ”Mit Vergnügen”.
Om åbningstider i Berlin jul og nytår
I Berlin er den 24. og den 31. december almindelige arbejdsdage, hvor butikkerne også holder åbent. Det gælder dog IKKE, hvis datoerne falder på søndage – så holder butikkerne lukket.
I Berlin må butikkerne nemlig kun holde søndagsåbent på bestemte søndage om året, og søndag i forbindelse med jul og nytår er normalt ikke blandt disse datoer.
Typisk holder butikkerne dog kun åbent til først på eftermiddagen den 24. og 31. december – tjek evt. åbningstider på butikker og centres hjemmesider.
Har du brug for at købe dagligvarer i Berlin på søndage, hvor butikkerne holder lukket, så kan du gøre det i supermarkeder på byens større banegårde, som godt må holde søndagsåbent hele året.
Alliierten Museum i Dahlem har fri entré og åbent både julehelligdagene og 1. januar.
Museernes åbningstider
Det er lidt vanskeligere at danne sig et overblik over museernes åbningsdage omkring jul og nytår, fordi mange af dem ikke har en fast oplysning om det på deres hjemmesider. En stikprøve tyder på, at de holder lukket 24. og 31. december, men til gengæld har åbent i julehelligdagene 25. og 26. december samt nytårsdag 1. januar,
I stedet for at ligge og glo på skihop i Garmisch-Partenkirchen i tv kunne det måske være et interessant alternativ at bruge årets første dag på et besøg på fx DDR-museet i Prenzlauer Berg eller Alliierten Museum i Dahlem, som er to af de museer, der har åbent denne dag.
De Berlinervilde anbefaler disse restauranter (i tilfældig orden):
Restaurant Alvis
Albrechtstrasse 8
10117 Berlin https://www.alvis-restaurant.de
Vi fejrede nytårsaften for et år siden (i 2018) på Restaurant Alvis. Det var super godt! Tip fra Frank Jensen.
Bellucci https://belluccis.de
Brandenburgische Str. 35
Ecke Kurfürstendamm
10707 Berlin
Perfekt til en romantisk nytårsmiddag. Tip fra Christina Grejs Stobberup.
A Mano http://www.amano-ristorante.de/
Strausberger Platz 2
10243 Berlin
“A Mano” på Strausberger Platz serverer den skønneste nytårsmiddag og gode italienske vine. – Anbefalet af Susanne Borring Bak
Ach! Nico! Ach! http://www.achnikoach.de
Kurfürstendamm 97-98
10709 Berlin Græsk restaurant på Kurfurstendamm 97-98. God mad, bla, græske specialiteter, hurtig og venlig betjening. Tip fra Carsten K. Olsen
Restaurant PILA http://www.restaurant-pila.de
Weinstrasse 11
10249 Berlin Restaurant PILA – Kleines DDR Museum – rigtig god og grundig tysk mad – mange arrangementer – meget speciel oplevelse – se deres hjemmeside – (PILA er forkortelsen af den østtyske ungdomsorganisation Pioneer Lager). Tip fra Carsten K. Olsen.
Solar https://www.solarberlin.com
Stresemannstrasse 76
10963 Berlin “Solar” i Stressemannstraße er super – og udsigten fra 16. etage er fantastisk?(Der er lounge/bar på 17. etage. Tip fra Niels Overgaard.
Bellucci https://belluccis.de
Kurfürstendamm/Brandenburgische Strasse 35
10707 Berlin
Virkelig lækker italiensk restaurant. Tip fra Dorthe K. Andersen.
Ottenthal www.ottenthal.com
Kantstrasse 153
10623 Berlin En lille østrisk restaurant med den bedste service, de ligger nr. 1 på top 15 over bedste wienerschnitzel i Berlin, vi har været der en del gange, og kommer gerne igen – HUSK at bestille bord, der er altid fuld booket??velbekomme??????. Tip fra Martin S. Petersen og fra Dorte Kildsgaard.
Zur Letzten Instanz https://zurletzteninstanz.com/de/
Waisenstrasse 14-16
10179 Berlin
Spiste her nytårsaften 2014, og det var – som altid – super og en rigtig god stemning. OBS. Jeg havde bestilt bord et halvt år i forvejen 🙂 Tip fra Dan Reedtz.
Restaurant Paaris Moskau https://paris-moskau.de
Alt-Moabit 141
10557 Berlin
Anbefaling fra Åse Jensen.
Rises Delicacies www.risesdelicacies.com Veteranenstrasse 25
10119 Berlin Jeg spiste julemiddag påRises Delicaciespå Veteranen Str. sidste år (2018). En skøn ægte græsk delicatesseforretning & restaurant, hvor ejer, kok og madnørd Vasiliki brænder for ægte social dining, serverer og fortæller entusiastisk om autentisk græsk mad. Absolut anbefalelsesværdigt! Tip fra Peter Halskov.
Petrocelli http://petrocelli.de
Kurfürstendamm 36
10719 Berlin Min datter har holdt nytår- middag her flere gange med veninder. Savigny Platz ved KuDam. Tip fra Inge Eklund.
Luardi Berlin
https://www.luardi-berlin.de
Kantstrasse 60
10627 Berlin
Et besøg værd. Italiensk – lækker mad, rimelige priser, god service og hyggeligt. Tip fra Jonas Kjær.
Ganymed http://ganymed-brasserie.de/le-restaurant/
Schiffbauerdamm 5
10117 Berlin
Ganymed! – Christina Madsen (i et svar til en, der skal fejre nytår alene i Berlin, og som ledte specielt efter et godt sted for voksne).
Solf Sauna http://www.solfsauna.de/
Bundesallee 187
10717 Berlin
Vi har et par år holdt nytår i Solf Sauna – et wellness sted, som ligger øverst i et højhus med en fantastisk udsigt over Berlin. En fordel er, at man ikke behøver at tænke på festtøj. En badekåbe er rigelig. Aftenen igennem er der forskellige saunagus. Der var et rigtig godt tag selv-bord med i prisen, som var ca. 400 kr. eksklusiv drikkevarer for fire år siden, da vi var der sidst. Der kommer mange stamgæster så jeg tror ikke de reklamerer særlig meget med det – Lars Eriksen.
Heising http://www.restaurant-heising.de/Restaurant_Heising/Willkommen.html
Rankestraße 32
10789 Berlin
7 retters menu hos Heising – fransk restaurant – Frank Jönsson
En tidligere anbefaling af restaurantens franske køkken lød sådan her på Vild med Berlins Facebookside:
”En tidslomme og bestemt et besøg værd, både stemningsmæssigt og et godt fransk køkken. Var der for et par år siden, hvor det ældre ægtepar opvartede og forkælede os og vores medrejsende på den bedste måde.”
Clärchens Ballhaus https://www.ballhaus.de/en/startseite.html
Auguststraße 24
10117 Berlin
Clärchens Ballhaus med mad, fest og dans til DJ og levende musik, fantastisk stemning i skønt, gammelt dansehus for alle aldre, unge, halvgamle og gamle ??? Køb billetterne online i god tid ? Vi fejrede nytår der sidste år, og det var perfekt. Anbefalet af Lotte Rosgård
Nytårsmiddag på Michelberger Hotel www.michelbergerhotel.com
Warschauer Strasse 39-40
10243 Berlin-Friedrichshain
Kulturbrauerei http://www.silvester-kulturbrauerei.de/en
Knaackstraße 97
10435 Berlin
Var her sidste år … Og i år igen. Kanon fest. Anbefalet af Preben Højlund Olsen
Nytårsmiddag på Wein-Bar Lars Rutz www.rutz-restaurant.de
Chausseestrasse 8
10115 Berlin-Mitte
Den særlige kærestemiddag
Et tidligere blogindlæg satte fokus på, hvor man kan nyde den romantiske middag i Berlin. Bliver du inspireret af oversigten, er det måske værd at undersøge, om der skulle være åbent – og et ledigt bord – jule- eller nytårsaften. Se indlægget:
”Her spiser I den helt særlige kærestemiddag eller markerer jeres mærkedag i Berlin”
Er du/I interesseret i at deltage i en af Berlins større nytårsfester, som fx inkluderer middag, musik og/eller et show eller en musical – eller fx fejre nytår om bord på et skib på Spree, så kan du finde en oversigt over nytårsfester på byens officielle hjemmeside: https://www.berlin.de/clubs-und-party/silvester/
Efter en pause på næsten 20 år bor danske Alice Rose igen i Berlin, hvor hun lever af musikken. Hun stortrives i byen, selv om hun ser nogle bekymrende tendenser og er meget irriteret over den voldsomme biltrafik. Læs mere om hendes meninger og årstidsaktuelle anbefalinger i hendes svar på Vild med Berlins spørgsmål.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg kom til Berlin første gang i 1995. Det var i januar. Jeg ankom med nattoget fra København og kom ind i et S-Bahn-tog. Der sad en række kvinder med samme slags frakke, samme slags afblegede hår og guldøreringe. Jeg blev meget overrasket og tænkte: ”Sådan nogle kvinder har vi ikke i Danmark”. Det var jo få år efter Murens fald, og jeg kunne mærke, at der var en helt anden mentalitet.
I samme uge blev gamle DDR-gadeskilte skiftet ud i et forsøg på at få øst til at se ud som vest. Man begyndte også at skifte Ampelmann-trafiklysene ud. Det blev der et ramaskrig over, og det blev heldigvis forhindret.
Med de meget brede gader opfattede jeg Berlin som Europas New York. Jeg opholdt mig mest omkring Prenzlauer Berg, hvor bygningerne var forfaldne på en meget smuk måde. Der havde jeg min første lejlighed i Oderberger Strasse.
Jeg var 19 år og havde lyst til at komme ud og opleve verden. Når det blev Berlin, skyldtes det, at jeg ikke havde ret mange penge, at jeg talte folkeskoletysk, og at det ikke var langt fra København. I første omgang blev jeg der i halvandet år.
Alice Rose på Kollwitzplatz
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
I 2016 flyttede jeg tilbage til Berlin igen. I dag er næsten alle bygninger renoverede. Alligevel synes jeg, at den store forskel i forhold til tidligere er, at man ikke dengang havde internet, og mobiltelefonen var ikke særligt udbredt. Folk skrev beskeder til hinanden på dørene, enten direkte på træet eller med små sedler. Man var meget afhængig af sit nærmiljø, hvor man i dag nemmere kan finde rundt og kommunikere med hinanden.
I 1995 var byen heller ikke så international, og der var ikke heller ikke de der fest-kvarterer. Jeg boede en overgang i Simon Dach Strasse i Friedrichshain, og den gade var helt anderledes dengang. Der var kun en købmand, som solgte ”falsches Lachs”. Der var en meget øde og forladt atmosfære. I dag er det en festgade, hvor de fleste går på bar eller ud at spise.
Jeg synes, at der både er positive og negative sider ved udviklingen. På den ene side er det jo dejligt, at der er så mange fortovscafeer og steder, man kan sidde og hygge sig. Men den lokale kolorit har det med at forsvinde i alt det turistede, når det bliver den samme slags turisthalløj, som man har i alle mulige andre storbyer.
Men jeg kan stadigvæk rigtig godt lide Berlin. Både det grimme og det skønne. Det er vanskeligt at adskille. Byen er, som den er – og altid i en rivende udvikling. Det vil den blive ved med at være, tror jeg.
Jeg bryder mig ikke om, at velhavende mennesker flytter til byen og kræver, at den skal være pæn og reguleret. Det er jo netop friheden til at kunne gøre nogle skæve og skøre ting, der gør byen speciel. Det kræver rum til nogle folk, der ikke vil leve på den gængse måde. Byen har været billig at bo og leve i, og den er ved at blive dyrere. Det betyder, at mange kunstnere og andre kreative ikke længere har råd til at leve her. At en skæv lille butik ikke længere kan åbne nede på hjørnet. Markedskræfterne maser de skæve, innovative og sjove initiativer. Den udvikling går ret stærkt lige nu.
Der er nogle få personer, der vil have, at Berlin skal være ordentlig og regelmæssig som resten af det tyske samfund. Der er for eksempel en velhavende person, der er flyttet ind i nærheden af Mauerpark. Han vil have stoppet al gøgl og musik på stedet. Han går personligt rundt sammen med politiet og sørger for, at det bliver uddelt bøder til musikere og gadehandlere, og man kan jo spørge sig selv, hvorfor én person skal have lov til at ødelægge det for rigtig mange.
Ved East Side Gallery
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Der er en meget aktiv singer-songwriter-scene i Berlin, og der er mange åbne scener. Dem finder man ikke altid så nemt på nettet. Et eksempel er Kindl Stuben på Sonnenallee i Neukölln.
Hver søndag fra kl. 19.30 kan man komme og spille to-tre numre. Det gør rigtig mange fra hele verden, ofte også nogle danskere.
Kindl Stuben er også en typisk Berlin-knejpe med god, gammeldags tysk mad, fx Spätzle og bondesalat. Det er også vegetarisk eller vegansk, og de har en god ingefærøl, som de selv står og laver.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Lige nu bor jeg i Warschauer Strasse, men hvis jeg frit kunne vælge, ville jeg foretrække det område, man kalder Kreuzkølln. Gerne i det hyggelige kvarter omkring kanalen ved Kiehlufer. Det er helt klart mit yndlingskvarter. Området er meget grønt og urbant, samtidig med at det er industrielt og roligt. Der er noget rigtig Vest-Berlin-flair over det.
I Mauerpark dengang, hvor det stadig var muligt at optræde der om søndagen uden at få en bøde.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Bilerne! Tyskland er bilens land, og man er tydeligvis fuldstændig blind for, hvor dødsensfarlig biltrafikken er, og hvor meget den forurener og støjer. Vi får stress af det. Der burde være et loft over, hvor mange biler der kan være i en by. Jeg er sikker på, at det også har en negativ betydning for menneskers mentale helbred, når man sidder der i hver sin blikdåse i tæt trafik.
Hvis jeg gik ind i politik, ville jeg have mindre biltrafik som programpunkt.
Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Det er generelt smadderhyggeligt bare at gå rundt i gaderne, især her i oktober, hvor vejret stadig er godt. Der er mange, der spiller gademusik, og der er loppemarkeder og andre markeder. Tirsdag og fredag er der tyrkisk marked i Kreuzberg. Det er helt vildt hyggeligt.
Og så er der det på Kollwitzplatz om torsdagen og om lørdagen. Der spiller jeg også selv, med min harpe, når jeg har mulighed for det. Jeg har også spillet i Mauerpark om søndagen, men nu kommer Ordnungsamt i civil og siger, at man ikke må, og hvis de ser én igen, får man en bøde. Også selv om man som jeg spiller stille musik. Det er kun ham, der arrangerer karaoke, der kan få en tilladelse til at spille i Mauerpark.
Alice Rose, født 1975. Dansk musikalkymist, sangskriver, gademusiker, danser, DJ, poet og improvisationskunstner med instrumenter, trommemaskiner, sampler og violin.
I første omgang boede hun i Berlin i halvandet år 1995-1996. Derefter har hun blandt andet boet i Prag, Amsterdam, Köln og siden 2016 igen i Berlin.
Da hun vendte tilbage til byen, troede hun, at hun ville komme til at udfolde sig som DJ og musiker inden for club-musikken, da hun allerede havde en fod indenfor. Det modsatte blev dog tilfældet. Hun begyndte at træffe på folk-musikere, spillede på gaden for at tjene til dagen og vejen, til bryllupper, i Bierhaller, til moderne dans og yogafester og åbne scener.
Hun er aktiv udøvende inden for avantgarde, indie-pop, folk, tech, house og electronica, med stor fokus på sangskrivning. Hun har udgivet fem albums i eget navn samt en lang række EP’er og singler.
Hun udsender 9. november 2018 et nyt album ” ”What To Do In The Rain”, der betegnes som ”et blødt, harmonisk, ambient, råt og gennemført album, hvor 12 sange væver sig ind i hinanden og skaber et fuldendt værk.” Albummet er udelukkende spillet i hånden med akustiske instrumenter, køkkengryder, en gammel synthesizer og på en lille hip-hop-tromme-sampler. Det er skabt helt uden computerstyring og mastreret på båndmaskine.
Nummeret ”Berlin Is For Dreamers” havde videopremiere 29. september. Se videoen herunder.
Pak pølser, grill og badetøj og tag på tur i Volkspark Humboldthain. Parken ligger kun 11 minutter væk med U-Bahn fra Alexanderplatz, og her er oplevelser nok til en hel dag for både børn og voksne.
Der er parker overalt i Berlin, men kun få er en komplet udendørsoplevelse som Volkspark Humboldthain i bydelen Gesundbrunnen.
Den nordlige indgang over jernbanen er en bro med et karakteristisk rødt hegn. (Foto: Chris Alban Hansen)
Parken åbnede oprindeligt i 1876 som en pendant til Volkspark Friedrichshain og havde dengang Berlins første legeplads. Intet er dog som i gamle dage – på godt og ondt.
Om vinteren bliver bunkeren under flaktårnet brugt til at huse flagermus. (Foto: Chris Alban Hansen)
Under Anden Verdenskrig inddrog det tyske militær parken og brugte den som militæranlæg. Nazisterne byggede blandt andet to såkaldte flaktårne, hvor radarer skannede luften for de allieredes bombefly og signalerede til antiluftkanonerne om at skyde dem ned.
Det ene af de to tårne blev sprængt i luften ved krigens afslutning, mens det andet frit kan bestiges. Der er både trapper og en sti derop, så alle kan få et glimt af panoramaudsigten over det nordlige og østlige Berlin fra tårnets top.
Et eventyrligt blomsterhav Krigen tog hårdt på Volkspark Humboldthain, og parken blev fuldstændig genopbygget i efterkrigstiden. Den oprindelige legeplads findes ikke længere, men der er kommet nye til. Blandt andet en byggelegeplads, som primært er til større børn, der kan klatre højt og ikke er bange for splintre i fingrene.
Er du til nogle finere sanseindtryk, så start din tur i parken fra indgangen overfor Gesundbrunnen Station. Her bliver du først mødt af skråninger med hundredvis af rododendroner i lilla, gule og røde nuancer.
Indgangen overfor Gesundbrunnen station er farvestrålende med de mange rododendroner. (Foto: Chris Alban Hansen)
Bagved skråningerne stod den oprindelige Himmelfartskirke. Efter krigen blev den revet ned, og i stedet blev der anlagt en rosenhave i samme geometri som kirken. Her gror og blomstrer flere end 15.000 roser i 70 sorter, og for enden af rosenhaven kan du gå en eventyrlig tur i pergolaen, hvor blåregn hænger som en lysende aura over dit hoved.
Pergolaen i rosenhaven ser næsten magisk ud, når blåregnen blomstrer. (Foto: Chris Alban Hansen
Rosenhaven er pæn og velplejet, og fornemmelsen af folkets park kommer først, når man træder længere ind i Volkspark Humboldthain. Det er herinde, du finder legepladserne og den store plæne.
Tag en dukkert i sommerbadet Plænen er midtpunkt for fri aktivitet. Nogle spiller bold, andre slikker sol, og så er dem, der har taget engangsgrillen med, tændt op og frister alle os andre med duften af grillpølser.
Den store plæne kan både bruges til afslapning, grill og boldspil. (Foto: Chris Alban Hansen
Bliver den bagende sol for meget, huser Volkspark Humboldthain også en lille skov, hvor træernes skygge er nådefuld, når luften er over 25 grader. Har du badetøjet med, kan du også blive svalet af i sommerbadet.
Det koster en billet, og så har du adgang til en stor swimmingpool med vandrutsjebane og masser af plads ved siden af vandet til at lade solen tørre dråberne efter svømmeturen. Poolen har et indhegnet område, hvor selv de mindste kan bunde.
Hvis du mangler noget Det er nemt at komme til Volkspark Humboldthain. Gesundbrunnen Station er knudepunkt for både S-Bahn, U-Bahn og flere buslinjer. Og skulle du mangle badetøj, grillpølser eller solcreme, så ligger indkøbscentret Gesundbrunnen Center med flere butikker og supermarkeder lige ved siden af stationen.
Der er både sti og trapper til tårnets top, men flaktårnet bliver også flittigt besteget af urban climbers. (Foto: Chris Alban Hansen)
En størknet lavasten er udstillet i parken. Det fremgår ingen steder fra hvilken vulkan, stenen stammer fra.
Indlægget er skrevet af Chris Alban Hansen, der bor i Berlin sammen med sin hustru og deres to børn på 5 og 3 år. På Instagram kan man følge flere af hans indtryk fra livet i Berlin: https://www.instagram.com/chrisalbanhansen/
Danskernes fascination af den tyske hovedstad ser ud til at dale. For andet år i træk har der været en nedgang i antallet af danskeres overnatninger på byens hoteller og hostels. Air Berlins konkurs kan være en del af forklaringen.
Ifølge den officielle turiststatistisk var der i 2017 et stort fald i antallet af danske turister i Berlin. I forhold til 2016 havde danskerne ni procent færre overnatninger i byen, og sammenholdt med et lille fald året forinden er det mere end hver 10. danske overnatning, der er forsvundet på to år.
Berlins popularitet blandt ikke-tyskere ser generelt ud til at have toppet. Mens der i løbet af de seneste ti år har været tale om næsten en fordobling af udenlandske turister, faldt antallet af udenlandske overnatninger for første gang i nyere tid med en procent i 2017.
Der er tale om den officielle registrering af overnatninger på hoteller, hostels og campingpladser. Gæsteovernatninger via fx Airbnb og i private lejligheder registreres ikke på samme måde. Men snarere end en forskydning til flere af denne type private overnatninger finder de berlinske turistmyndigheder forklaringen i Air Berlins konkurs i 2017. Den er af Visit Berlin-chefen Burkhard Kieker betegnet som en prop for tilførslen af turister.
Straks efter konkursen i oktober sidste år blev der registreret væsentlig færre flypassagerer i Berlins to lufthavne, og en turistattraktion som Friedrichstadt-Palast solgte 20 procent færre billetter i november og december, rapporterer Berliner Morgenpost.
Tre pladser ned på ranglisten
I forhold til indbyggertal er danskernes stadig det ikke-tyske folkefærd, der er mest tilbøjelig til at overnatte i Berlin, men det relativt store fald i antallet af danske overnatninger betyder, at Danmark rykker nedad på ranglisten over det totale antal gæster, som hvert land årligt sender til Berlin. Trods Danmarks lidenhed lå vi i 2014 på en femteplads, men siden er vi blevet overhalet af først Spanien og derefter af Frankrig. Sidste år var det så Schweiz, der rykkede foran, så Danmark nu er på en 8. plads.
Med til billedet hører, at berlinske cafeer, restauranter og hoteller foreløbig ikke har oplevet voldsomme nedgangstider. Antallet af turister i byen fortsætter nemlig med at vokse og er også samlet set gået lidt frem fra 2016 til 2017. Det skyldes, at antallet af indenlandske gæster, altså borgere fra andre dele af Tyskland, er steget lidt mere end faldet i antallet af gæster fra udlandet, så der samlet set er en lille fremgang på en kvart procent.
Efter 12 år i Berlin har Anders K. Jakobsen et indgående kendskab til byen, hvor han i dag arbejder som en populær guide. Her fortæller han om sin passion for byen og deler tips til bl.a. Berlins bedste fish’n’chips-sted og til utraditionelle oplevelser i byen.
Hvad var dit første indtryk af Berlin? Jeg kom til Berlin første gang i 1984 som 19-årig sammen med en kammerat. Vi gik med vores rygsække op ad Karl-Marx-Allee, hvor der var liv i gaden og varer i butikkerne, hvilket undrede os. Vi havde jo hørt om varemangel.
Derudover var Østberlin især grå mennesker, grå soldater og grå bygninger. Vi så måske også selv noget besynderlige ud. Jeg havde knaldrødt halvlangt hår, klippet så det så ud som David Bowies frisure på coveret til ”Low”, skriggrønne bukser og overdelen fra en gammel damespadseredragt fra 50’erne.
Jeg husker specielt vores besøg i Fjernsynstårnet. Vi sad i restauranten, hvor gulvet kører rundt. Selvfølgelig drak vi russisk champagne, vi havde jo vekslet sort. Kaviar kunne vi desværre ikke få. Der var et par vesttyske endagsbesøgende og en østtysk familie. Og så var der de sovjetiske officerer, vi hele tiden forsøgte at få øjenkontakt med. Som vi sad der i vores underlige kulørte tøj, må de vel nærmest have troet, vi var sindssyge. Der skete ikke noget.
Senere, på bøssebaren Mocca-Bar, som findes den dag i dag, men nu under navnet Besenkammer-Bar, var der en mand, som var meget interesseret i, at vi skulle sende Levi’s-cowboybukser ned til ham. Men da vi så forklarede, at cowboybukser for ”new-romantics” var totalt tabu, gik der med vores gebrokne tysk kludder i kommunikationen.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag? I dag har jeg boet 12 år i Berlin sammen med min mand Morten. Det startede med, at vi skulle prøve at bo et år i Berlin, og nu er der som et knips med fingrene gået 12 år.
Det stod klart fra start af, at jeg med min humanistiske uddannelse (jeg er cand. theol.) ville have svært ved at få et rimeligt betalt arbejde. Så jeg valgte at forsøge mig som guide.
Jeg holder meget af Berlin, som jeg betragter som min arbejdsplads. Her er højt til loftet og så mange lag af historie, så mange fortællinger og spændende kvarterer, at jeg aldrig bliver træt af at formidle min viden om Berlin.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne? Kreuzberg. Her bor jeg, her lever jeg, her føler jeg mig hjemme.
Kreuzberg er et manifest over uafhængighed, individualitet og kunstnerisk kreativitet. Her mødes alle mulige typer med hr. og fru Berlin og hr. og fru Tyrkiet og alle turisterne, der for længst har ”opdaget” området. Men gudskelov er Kreuzberg stadigvæk sig selv, og bydelen har en rig historie: Her blev for eksempel den første funktionsdygtige elektroniske computer opfundet. Så er der også selve ”bjerget” Kreuzberg i Victoriapark. Det er et fantastisk monument til minde om Prøjsens sejre over Napoleon. Det er placeret over en kunstig, hvælvet grotte, hvor der lever flagermus, og på sydsiden gror der vinplanter.
Den kendte Oranienstrasse er stadig stort set den samme gade som for 15 år siden. Og selvom en anden af de kendte gader, Bergmannstrasse, har forandret sig og er blevet gentrificeret, som man siger, er gaden stadigvæk en af mine yndlingsgader med markedshallen, de små butikker, cafeer og restauranter.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin? For tiden er jeg ret glad for den gamle markedshal i Moabit, Arminius-Markthalle. Jeg kan efter en guidetur tage derhen blot for at slappe af. Sammen med min gode italienske veninde Simonetta spiser jeg ofte hos ”italieneren” i markedshallen, pasta med muslinger og lammekød med rosmarinkartofler. Der finder man også Berlins bedste Fish’n’chips-sted. Hvis man kommer ved frokosttid på en hverdag, kan man opleve håndværkere, pensionister og alle de ”ægte berlinere”, der handler ind og spiser ved en af madboderne.
Der er også en bedeautomat, der ligner en gammeldags fotoautomat. Man går ind i automaten og sætter sig, trækker forhænget for, kaster en mønt i og vælger mellem for eksempel buddhistisk, katolsk eller muslimsk bøn.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin? Jeg tager toget eller sporvognen ud til en af de landsbyer, der nu er blevet en del af stor-Berlin, men hvor der kommer få turister. Det kan være Alt-Mariendorf, Lichtenberg eller Wittenau. Rundt om den gamle landsbykirke og stationen er der butikker, restauranter og en berliner-knejpe, hvor indbyggerne mødes. Her er en unik stemning – også selv om jeg ikke selv maser på og går ind i værtshuset, for jeg vil ikke sidde der og være turist og iagttager.
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden? Da jeg som guide holder meget af specialføringer, har jeg efterhånden haft en del utraditionelle ture: For eksempel en sporvognstur til Marzahn i det tidligere Østberlin, hvor man undervejs kan gøre holdt ved de store vietnamesiske Dong Xuan-markedshaller.
Når man kommer til Marzahn, skal man søge ned til den oprindelige landsby Dorf Marzahn. Kirken og de gamle huse omkring landsbyens gamle fællesområde er stadigvæk bevaret. De gamle landbrugsredskaber er efterladt efter landbyens sidste høst i 1977 og ligger nu i en indhegning, og på en bakkekam står den genopførte gamle mølle. Hos landsbyens slagter kan man – med udsigt til en absurd udsmykning – nyde traditionelle berlinske retter som bouletten (frikadeller) med rødkål og schnitzel med agurkesalat.
Hele landsbyen er tæt omringet af de mange højhuse, der tilsammen udgjorde DDR-regimets største byggeprojekt. De står som gigantiske kulisser, der overskygger den gamle landsby og på godt og ondt illustrerer den kommunistiske utopi om et nyt og bedre liv.
Ikke langt fra Dorf Marzahn kan man besøge Gärten der Welt, en park med haveanlæg fra forskellige steder i verden, blandt andre en japansk, en engelsk, en kinesisk og en indonesisk have. Fra Gärten der Welt er det muligt at tage en svævebane til Kienberg, et ”bjerg” med en udsigtsplatform, hvor man fra oven kan se ud over hele området.
Anders K. Jakobsen har boet 12 år i Berlin og arbejder i dag som guide i byen.
Anders K. Jakobsen (født 1965) er cand. theol. fra Københavns Universitet. I Berlin har han taget en særuddannelse på halvandet år som guide med speciale i Berlin. Derudover er han officiel guide i Sachsenhausen-koncentrationslejren, han guider på Olympia-Stadion, og han har licens til at guide på Berlins statslige museer.
Anders guider og tilrettelægger ture for private, for institutioner og for firmaer, der besøger Berlin. Du kan få inspiration til ture på hans hjemmeside, men derudover tilrettelægger han gerne skræddersyede og individuelle ture, der passer lige netop til dig og din gruppe: www.andersguideberlin.de
Anne Lubbe og hendes familie rykkede til Berlin for halvandet år siden. De nyder hverdagslivet i Friedrichshain og byens mangfoldighed af oplevelser. Hun har også et par anbefalinger til både børn og voksne.
Hvad var dit første indtryk af Berlin? Det var som barn kort efter Murens fald. Jeg husker det som stort og spændende med tydelige spor af den fysiske deling af øst og vest, der gjorde indtryk. Min far og hans halvbror voksede op i hver deres del af Tyskland, så som barn havde jeg en ret håndgribelig forståelse af øst-vest problematikken. Det var også en ret turistet oplevelse, hvor vi boede tæt på Kurfürstendamm og så de klassiske sights, så på den måde var mit første indtryk meget forskelligt fra det Berlin, jeg oplever i min hverdag i dag.
Øst-vest skellet lever dog stadig, selv i den generation, der faktisk er født efter Murens fald. Det kan være små ting, som hvordan man siger klokken. Eksempelvis hedder 15.45 “viertel vor vier” på vesttysk og “dreiviertel vier” på østtysk.
Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er for mig både hjemlig-tysk (jeg er opvokset i Nordtyskland) og samtidig overraskende international. Mange steder i Friedrichshains caféer og restauranter taler de ansatte knap nok tysk. På min arbejdsplads som kommunikationsansvarlig i Right People Group er vores hovedsprog også engelsk, fordi vores team er fra seks forskellige nationer, og i vores boligkarré er beboersammensætningen endnu mere mangfoldig.
Det er fedt, og jeg kan godt forstå, at Berlin er et trækplaster for Europas unge – der er spændende karrieremuligheder – ikke mindst inden for tech-branchen – og mulighed for en høj livskvalitet på grund af det rige udbud af oplevelser, en afslappet stemning og et lavt prisniveau.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Et stort indtryk – i hvert fald på mine drenge på 3 og 6 – gør den kæmpe dinosaur på Naturhistorisches Museum.
For mit eget vedkommende var Teufelsberg en stor oplevelse. ”Djævlebjerget” er en 120 meter høj kunstig bakke i den vestlige del af Berlin, hvorfra man i den kolde krig aflyttede fjenden mod øst. I dag kan man komme op i den nedlagte aflytningspost, som giver et vildt ekko og skue ud over Grunewald. Man kan også se en udstilling om historikken bag og ikke mindst en masse grafittikunst.
Har du en yndlingscafe og/eller -restaurant i Berlin?
Berlin har jo et absurd antal billige restaurationer, så man har virkelig ”die Qual der Wahl”. Vi spiser meget mere ude, end vi gjorde i Danmark – også fordi det er så afslappet, at man ikke får koldsved af at have børn med. Jeg er glad for koreansk mad, som man mærkeligt nok ikke finder så meget i Danmark, og kan anbefale det lille sted Seoul Kitchen på Warschauer Strasse. Her kan man kan få en god Bibimbap (en koreansk hverdagsklassiker) eller grille direkte ved bordet. Deres sushi er også lækker, men husk at bestille bord – stedet er lille og populært.
Bagefter kan man tage en drink eller kaffe lidt længere oppe ad gaden i den chillede lounge på Michelberger Hotel, som for øvrigt også har en god restaurant med fokus på lokale og økologiske råvarer. Hvis det skal være finere cuisine, så prøv Michelin-restauranten Richard på Köpenicker Strasse.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig er der ikke ét ægte Berlin. Det er en del af charmen ved byen, at den er så alsidig, og at man har forskellige byer i byen. Berlin spreder sig over et stort areal, og i praksis lever berlinere livet meget i deres eget hood eller ”Kiez”.
For mit vedkommende er det Friedrichshain, og jeg elsker de små gader omkring Boxhagener Platz, hvor der er masser af caféer, butikker og restauranter af den ukommercielle slags. Lørdag er der marked og søndag loppemarked, som giver ekstra liv, og som børnefamilie er det oplagt at få en god baristakaffe på en bænk, mens børnene leger på trælegepladsen midt på Boxi.
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Hvis man gerne vil lidt ud af byen, så tag mod øst til Treptower Park, hvor det pompøse, sovjetiske mindesmærke helt sikkert er et besøg værd. Parken ligger helt ned til Spree, hvor der er madboder, mulighed for at hoppe på diverse havnerundfarter eller leje sin egen båd lidt længere ude.
Her kan man også gå over broen til ”Insel der Liebe” eller fortsætte helt ud til Spreepark, Østberlins svar på Bakken, som p.t. ligger øde hen, næsten som i en gyserfilm.
En guidet tur i den nu nedlagte Tempelhof lufthavn er også en oplevelse, hvis man interesserer sig for historie og/eller arkitektur. Bagefter kan man tage ud på Tempelhofer Feld, der efter sigende er Europas største park.
Ankomsthallen i den nedlagte lufthavn Tempelhof
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Når man har boet i København i mange år, er det svært at være glad for Berlins cykelforhold. Nettet af cykelstier er meget langt fra sømløst, og de andre trafikanter er stadig ikke vant til at tage hensyn til de tohjulede. Det er en nervepirrende oplevelse, ikke mindst når man cykler med børn.
Hvad Berlin (i hvert fald Friedrichshain og Kreuzberg) ikke har i cykelinfrastruktur, har byen til gengæld i hundelort på fortovene, så Vorsicht!
Hvad “rykker” i Berlin lige nu? Holzmarkt er et fedt sted med mange initiativer. I december var der fx julemarked, og der er netop åbnet en musikskole. Holzmarkt ligger meget tæt på Ostbahnhof og er oplagt at kombinere med et kig på murkunstværkerne ved East Side Gallery. Det ligger lige ned til Spree og har den der afslappede Berlin-stemning, som får pulsen ned og hyggen op. Stedet er vokset over de sidste mange år, men åbnede først officielt i maj 2017. Det er et hyggeligt sted for både børn og voksne og byder på alt fra trampolinspring, pizza og børnekoncerter til yogatimer og vinbutik.
Anne Lubbe har boet i Berlin siden august 2016, hvor hun sammen med sin mand og to børn flyttede fra København til Friedrichshain og forlod Udenrigsministeriet i København til fordel for en stilling som kommunikationsansvarlig i freelance-IT-konsulenthuset Right People Group.
Right People er oprindelig et dansk konsulenthus, men har valgt Berlin som base for en europæisk satsning. P.t. har virksomheden medarbejdere fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig, der alle arbejder fra kontoret i Berlin.
Anne er opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig, men har boet studeret og arbejdet i Århus, Paris og København, siden hun blev student fra Duborg Skolen i 1998.
Jørgen Smidstrup bruger mange – og modsætningsfyldte – tillægsord, når han beskriver det mangfoldige Berlin, hvor han har boet og arbejdet de seneste seks år. Hans svar på Vild med Berlins spørgsmål rummer stribevis af anbefalinger.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det bedste er, at byen er så stor, at der bor så mange mennesker i den, mange forskellige, skønne mennesker. At byen er smuk, livlig, kreativ, innovativ og grøn samtidig med, at den er larmende, grim, underlig og gammeldags. Jeg elsker, at berlinerne bruger byen, også når de er blevet ældre. At man stadig går på café, på restaurant og til koncerter, selv om man har passeret de 60 år – og at man kan blive betjent af tjenere, der er ældre end en selv.
Jeg elsker Berlins rytme – eller ikke-rytme! Det er som om, den aldrig er helt konstant. Man kan gøre hvad man vil, stort set på alle tider af døgnet. Det er meget inspirerende for mig. Jeg kan stå tidligt op for at arbejde, jeg kan arbejde til sent, jeg kan få frühstück på en kaffebar indtil klokken 18, jeg kan holde pauser og bruge byens åndehuller, når jeg vil – og jeg kan gå på restaurant kl. 23.30 og få et godt måltid mad, hvis det passer min rytme lige netop den dag.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Det er Kreuzberg, har boet her de sidste seks år. Først i Bergmannkiez og nu i SO36. To meget forskellige dele af Kreuzberg. Det blev mit ’hood’ ved en tilfældighed. Syntes egentlig, at det var lidt skramlet, lidt utilnærmeligt, ikke særligt charmerende, da jeg flyttede hertil, og det er vel på mange måder sandt … Men Kreuzberg vokser på én, og der er utroligt mange søde mennesker her.
Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Den allerstørste oplevelse var en Tom Waits-koncert i Theater des Westens, lang tid før jeg flyttede til byen. Det var magisk! Siden har utallige kunstudstillinger som fx William Kentridge på Martin Gropius Bau, David Bowie og Olafur Eliasson på samme sted, mange besøg på den private kunstsamling Sammlung Hoffmann, utallige besøg i Bauhaus-Archiv, fede fotoudstillinger fx Sebastiao Salgado, Anton Corbijn eller Josef Koudelka på C/O Berlin, blændende jazz-koncerter på især A-Trane, print-udstillinger hos Supalife Kiosk, udstillinger i me collectors room og meget mere gjort livet i byen til en fest.
Har du en yndlingsrestaurant i Berlin?
Jamen, jeg har jo en masse – de fleste er italienske. Det er der, hvor jeg føler mig hjemme og godt tilpas, fx hos Maselli, Lamuri, Osteria Sippi, Der Goldene Hahn, Gallina Vineria Bar, alle i Kreuzberg, Salumeria da Pino i Charlottenburg, La Premiatta Ditta og Muret la Barba i Mitte. Har fornylig også fundet en vidunderlig italiensk restaurant i Friedrichshain: Da Dino.
Når det skal være andet end italiensk, så bliver det ofte den lokale franske Chez Michel, ligeledes franske Le Saint Amour, vietnamesiske Miss Saigon, katalanske Mariona og selvfølgelig Big Stuff Smoked BBQ i Markthalle Neun – og min yndlings-sent-om-aftenen-restaurant er Gorgonzola Club i Kreuzberg. Maden er ok, stemningen skøn og den selvfølgelige attitude fra mama, når man træder ind ad døren sent og spørger om et bord, er lige min stil.
Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Mit ’ægte’ Berlin er en dag uden dagsorden. En lørdag, hvor kæresten og jeg sætter os på cyklen midt på formiddagen, helst i solskin, og først kommer hjem meget sent på aftenen eller kommer hjem lidt før med en indkøbspose med friske grøntsager, en hel kanin, et glas frisk sennep og en god flaske Spätburgunder og laver mad til os selv og måske et par gæster, vi har inviteret undervejs på turen.
På turen har vi sikkert først besøgt kaffebaren Kiezeklein og så videre til farmer-markedet på Südstern, kafferisteriet Blaue Bohne i Friedrichshain, markedet i Markthalle Neun, talt med venner, producenter og forhandlere, siddet på en bænk i en af byens mange skønne parker og talt sammen. Det kunne være Tempelhof, Gleisdreieck eller kirkegården ved Bergmannstrasse – og nok også været forbi en vinbar. Det kunne være Not Only Riesling, Suff i Markthalle Neun, Gallina Vineria lige over for markedet, Altrovine i Grimmstrasse eller Otto Rink i Dresdener Strasse.
Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Hmmm. Altså jeg elsker Berlin! Det irriterer mig, at priserne stiger så meget. Det gør mig ked af det, at huslejepriserne ryger i vejret, som de gør lige nu. Jeg kan mærke, at det begynder at gå ud over det kreative og det umiddelbare – den spontane iværksætter-energi får en hård medfart for tiden. Flere steder må lukke igen, fordi huslejen stiger, og de små kreative business-ideer får derfor ikke så lang tid til at slå rødder og senere blomstre.
Det bekymrer mig, hvad det gør ved den kunst- og kulturscene, ved den mad- og start-up-scene, der i så høj grad præger byen og trækker spændende, idé-rige og virkelystne mennesker til byen.
Både som privatpersoner og når vi arrangerer ture for gæster og besøgende i Berlin, har vi et princip om ’give something back’. Vi bruger ikke bare byen – hvis vi bliver fascineret eller inspireret, hvis vi bliver glædeligt overrasket over noget, hvis vi føler at vi får noget – forsøger vi altid at give mindst det samme tilbage. At deltage og bidrage, at sætte os ind i sammenhænge, at forsøge at inspirere ’tilbage’ igen.
Når jeg oplever, at byens besøgende, byens turister bare bruger byen uden at bidrage eller gå i dialog – og efterlader de lokale med en dårlig oplevelse og en hovedrysten, irriterer det mig meget.
Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Jeg glæder mig helt vildt til koncerter med Herbie Hancock i november og til Cigarettes After Sex i december – og så glæder jeg mig til at holde juleferie; få gæster, spise mad, snakke sammen, gå ture, gå på museer og se, hvad der dukker op på ’kultur-fronten’.
Jørgen Smidstrup, aka Camillo, født 1960, driver design- og kommunikationsfirmaet Lower East og studiet Lower East Lab i Kreuzberg sammen med partneren Helle Marietta. Arrangerer Urban Safaris og guidede tours i Berlin – og er ’con amore’-chef i Camillos Køkken. Har netop skrevet kogebogen ’Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken’, der er skabt i Lower East Lab.
Der er bogreception på “Mad, der får folk til at tale sammen“ i Lower East Lab, Waldemarstrasse 38, onsdag 15. november, fra kl. 17 til 19
Den varme sæson kan være ret lang i Berlin. Hygge og selskabelighed foregår derfor ofte udendørs. Her er et par steder, der er lidt skæve og afslappede.
”Er der nogle nye steder, hvor man kan sidde udenfor med lidt vin eller øl og måske lidt at spise i en afslappet stemning.” Hvis man har signaleret et Berlin-kendskab lidt over det gennemsnitlige, får man ofte den slags spørgsmål, når vennerne planlægger en tur til den tyske hovedstad. Udendørs hygge er da også indbegrebet af et Berlin-besøg.
Vi får også jævnligt spørgsmålet på Vild med Berlins Facebook-side. Det er meget naturligt, for når det handler om hippe ”hænge ud-steder” er Berlin hele tiden i tiden i forandring. Dette indlæg er derfor også tænkt som et dynamisk dokument, som du kan hjælpe med at vedligeholde. Har du gode ideer, må du gerne tilføje dem som kommentar herunder. Det handler om nyere steder, gerne lidt skæve – og altså udendørs.
Lige nu er der to steder, vi ofte nævner, når vi bliver spurgt:
Holzmarkt
Tidligere i 2017 lignede det en byggelegeplads, men efterhånden er der lidt mere stil over området, der ligger lige ned til Spree i det sydvestlige hjørne af Friedrichshain, tæt på Ostbahnhof. Med en udbredt anvendelse af genbrugsvinduer, gamle mursten og kasserede brædder giver stedet stadig det lidt ”trashede” indtryk, men der er også rejst nye og moderne bygninger og en fin restaurant på området.
Stedet er ejet af tidligere klubejere, der har fået hjælp af schweizisk kapital, og initiativet skulle angiveligt være taget i protest mod, at det tidligere ingenmandsland langs Spree efterhånden var plastret til med dyre og kedelige boligblokke og forretningsejendomme. Forskellige typer af virksomheder, restaurationer og forretninger inden for fødevarer og udskænkning har så lejet sig ind.
Kedeligt er området bestemt ikke. Selv de nye bygninger har former og farver, der skiller sig ud. Også stedets gæster er meget forskellige. Unge, børnefamilier og ældre i afslappet stil, som sidder på træbænke og drikker øl, og festklædte grupper, der er dresset op til middag i den eksklusive restaurant Katerschmaus.
Flere hundrede skulle være ansat til at betjene de mange gæster på det 12.000 kvadratmetre store område, hvor der det meste af tiden er god plads. Især i dagtimerne, hvor der som regel er stille og roligt. Man kan sagtens bruge timer på at sidde og hvile fødderne med en flaske vin, hvortil de venlige indehavere af stedets lille vinbutik gerne udlåner en vinkøler med is.
Klunkerkranich
”Kulturtaghaven over Neukölln” kalder de sig selv, og i det ellers flade Berlin er det noget så sjældent som et hænge ud-sted med udsigt. Stedet har nogle år på bagen, men selv blandt dem, der jævnligt besøger byen, er der mange, der ikke kender det. Det gemmer sig da også godt af vejen på øverste etage af Neukölln Arkaden.
Man kommer nemmest derop ved at tage elevatoren så langt op, man kan komme. Så ankommer man til et parkeringsdæk med biler, og første gang tror man, at man er gået forkert. Kig op under loftet, hvor der nok stadig hænger et undseeligt skilt med en pil til venstre og ordet ”Klunkerkranich”. Følg pilen og gå det sidste stykke op af en kørerampe, som ikke længere bliver benyttet af biler.
Oppe under åben himmel åbenbarer der sig en lille oase, hvortil der nogle gange tages entré, men så er det blot et par symbolske euro.
Steder byder på et større udvalg af øl, vin og andre drikke – og en forrygende udsigt. Man kan også købe udmærket og billig mad. På stedets Facebook-side bliver der ofte reklameret for nye retter på menukortet.
En stor sandkasse og legeredskaber gør stedet meget velegnet for børnefamilier. Blæsevejr kan være en udfordring, men der er mange muligheder for at finde læ.
Kaprer man en af de typiske, tyske strandstole og drejer den mod solen, er det et glimrende sted for en lille morfar.
På sommeraftener er stedet livligt både før og efter solnedgang.
Adressen er Karl-Marx-Straße 66, 12043 Berlin. Lige ved U-Bahnstationen Rathaus Neukölln. www.klunkerkranich.de/
Jesper Clemmensen har nu skrevet to bøger om DDR-flygtninge og deres hjælpere. Den seneste handler især om Berlin, som han besøger flere gange om året for at nyde den uhøjtidelige atmosfære midt i verdenshistoriens centrum. Her svarer han på fem spørgsmål om sit forhold til byen.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Alvor. Og den helt konkrete fornemmelse af en delt by med en farlig grænse. Lang ventetid ved kontrolområdet i Østberlin, mens vagterne fjernede lofterne i toget og gennemlyste hulrummene. Udenfor snusede schæferhunde rundt under vognene, og indenfor tjekkede en mand i uniform vores helt nye pas. Mit første stempel i mit første pas blev et DDR-stempel. Det var i pinsen, 1989. Vi skulle til fodboldstævne i Tiergarten. Vores træner fortalte os, at vagterne ledte efter flygtninge. Flygtninge? Hvorfor? Så fortsatte vi til Vestberlin og spillede kampe på indhegnet kunstgræs. Vi tabte vist nok dem alle. Jeg var indkvarteret hos Sven, som var enebarn. Hans far havde en stor Mercedes, der stod i en parkeringskælder. Kenneth boede hos nogle tyrkere, der ville ham det bedste og derfor serverede pommes frites til morgenmad. Vi andre var dybt misundelige. Berlin var en kæmpe oplevelse for os lollandske fodbolddrenge. På Potsdamer Platz kiggede vi ind i ingenmandsland, fik taget gruppebilleder foran Muren og købte fodboldflag i souvenirbiksen. Fire år senere købte jeg et stykke af Muren – angiveligt et stykke af Muren – samme sted.
Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At du i det ene øjeblik slapper af i en uhøjtidelig atmosfære og i det næste befinder dig et sted, hvor vigtig verdenshistorie har udspillet sig. Berlin kan både sænke min puls og tænde for de store følelser. Oveni det kommer, at byen er helt utrolig børnevenlig – den perfekte metropol til en familieferie.
Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
”Kreuzkölln”. Måske også fordi, det er det seneste sted, hvor jeg er gået på opdagelse. Et virkelig spraglet stykke Berlin. I forbindelse med researchen til min bog om flugthjælperne gik jeg en del rundt i Kreuzberg og Neukölln, langs kanalen. Skøn stemning på sommeraftenerne, hvor de lokale trækker ud til forskellige aktiviteter. Når vejret er godt, kan jeg også sagtens tilbringe en hel aften på græsset, ude for enden af landingsbanen på Tempelhof – det ærgrer mig, at jeg aldrig nåede take off eller landing i THF, inden den lukkede.
Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg aflægger næsten altid et besøg på Ständige Vertretung ved Friedrichstrasse. Her kommer en skønsom blanding af embedsfolk med opsmøgede skjorteærmer og turister i regnfrakker. Stedet har en forfærdelig akustik og virker ret hektisk, men vinder på sit traditionelle tyske køkken, Kölsch-øllene og de utallige fotos fra nyere, tysk historie, der fylder væggene.
Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Sidste år besøgte jeg for første gang det kæmpestore sovjetiske mindesmærke ved Treptower Park. Det blev en ret stærk og bevægende påmindelse om, at russerne også ofrede stort i kampen mod Hitlers rædselsregime. Og alligevel efterlod stedet en sær bismag, fordi du vandrer rundt i Stalin-citater og med bevidstheden om, at kommunisterne kun i kort tid var good guys. Mindesmærket Plötzensee ligger et godt stykke fra alfarvej i Berlin, men er bestemt også et besøg værd. Her henrettede nazisterne mange af deres modstandere, og omfanget af uhyrlighederne fortælles med overvældende effekt. Det bliver hurtigt konkret, når du står ved jernsvellen i det lille rum, hvor diktaturets fjender blev stranguleret. Hvis tiden er til det, kan det godt betale sig at køre et stykke udenfor byen for at besøge Wandlitz. Derude – i en skovudstykning og afskærmet fra den almindelige befolkning – boede DDR-spidserne indtil Murens fald. Villaerne er i dag rekreationsboliger, men der er fri adgang til området. Wandlitz er en interessant tilføjelse, når du har været i Hohenschönhausen, på Stasi- og DDR-museet.
Jesper Clemmensen, født 1975, er uddannet journalist. Opvokset på Lolland-Falster, bosiddende på Amager.
Forfatter til de dokumentariske bøger ”Flugtrute: Østersøen” (2012) om DDR-flygtninge og ”Skyggemand” (2017) om danske og vestberlinske flugthjælpere.
Han arbejder til daglig som tv-tilrettelægger, pt. på DR. Kommer til Berlin to-tre gange om året.
Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Kasper Holmboe, født 1973. Udviklings- og kommunikationschef hos 2entertain Germany i Hamborg. Firmaet står bag opsætningen af musicalen Flashdance, der spiller i Berlin 11.-23. december 2018 og igen 16.-28. april 2019. Danske Gitte Hænning har en mindre, men central, rolle i musicalen, hvor hun har et stort sangnummer og medvirker i flere scener.
