Tag-arkiv: Gode fortællinger

VIND: Afhopperne af Jesper Clemmensen

Du har nu mulighed for at vinde et eksemplar af den spritnye bog Afhopperne, der er Jesper Clemmensens tredje fortælling om koldkrigsflygtningene. Forlaget Lindhardt og Ringhof har doneret tre eksemplarer til udlodning blandt Vild med Berlins følgere. Læs hvordan du deltager længere nede i artiklen.

Jesper Clemmensen har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR. Afhopperne er hans tredje bog om koldkrigsflygtningene.

Det var forbundet med stor risiko at forsøge at flygte over jerntæppet, der efter 2. verdenskrig delte Europa i øst og vest. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for.

En skøn sommersøndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge “Seebad Ahlbeck” og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter. Dermed sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.

Jesper Clemmensens nye bog Afhopperne er en vild historie om at overleve holocaust, se det meste af sin familie blive udslettet og i 1960 på dramatisk vis flygte fra Prag og op gennem Østtyskland til friheden via Danmark.

Begge familieskæbner i bogen forsøgte under flugten at komme ud gennem Berlin, uden held. Men i 1960, cirka et år før Berlinmuren blev opført, var det muligt at rejse med færgen mellem Warnemünde og Gedser. Selvfølgelig uden mulighed for at gå i land. Færgeforbindelsen til Danmark blev alligevel familiernes vej til at undslippe kommunismen – takket været heltemodige danskere, der forhindrede færgens østtyske mandskab i at stoppe familiernes flugt.

Afhopperne er blevet til gennem interviews med hovedpersonerne dengang – bl.a. Jan Rocek, der stadig lever – og omfattende research i arkiver i Danmark, USA, Tyskland og flere østeuropæiske lande. I denne artikel fortæller Jesper Clemmensen om sit møde med 95-årige Jan Rocek.

Anmelder: ’Journalistisk historieskrivning i fornemste form’
Afhopperne har allerede fået sine første flotte anmeldelser:

“Jesper Clemmensen har skrevet sin hidtil bedste bog om flygtninge, der kom til Danmark via Østersøen … Det er journalistisk historieskrivning i fornemste form … Den står som en stele over dem, systemet bandt på mund og hånd. Men ikke ånd. Stor tak til forfatter og forlag for denne perle.” Sådan lyder det bl.a. i anmeldelsen på historie-online.dk, udgivet af Dansk Historisk Fællesråd. Læs hele anmeldelsen her.

Lolland-Falsters Folketidendes anmelder kalder bogen for “en decideret page-turner” og skriver bl.a.: “Og anden halvdel af bogen er simpelthen umulig at lægge fra sig med den accelererende spænding frem til springene ud i havnen i Gedser.”

SÅDAN DELTAGER DU I UDLODNINGEN:
Læg en kommentar om, hvem du gerne vil have som rejsemakker på din næste tur til Berlin + hvad du glæder dig mest til at opleve i byen.

OM KONKURRENCEN:
Konkurrencen løber til og med tirsdag 31. marts 2020. Den foregår også på Vild med Berlins Facebook-side og Instagram-side. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte. Vinderne modtager efterfølgende deres bog direkte fra forlaget.

Jesper forfatterfotoOM FORFATTEREN:
Jesper Clemmensen, født 1975, er uddannet journalist og har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR.
Han debuterede i 2012 med “Flugtrute Østersøen – historien om ‘den usynlige mur’ mellem DDR og Danmark under den kolde krig“. Bogen vandt prisen som Årets historiske bog 2012.
I 2017 fulgte “Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin”.
20. marts 2020 udkom “Afhopperne”.

Læs Jesper Clemmensens besvarelse på en række spørgsmål i Vild med Berlins serie “Mit Berlin”.

Stammtisch #5 Århus: Jesper Clemmensen fortæller om koldkrigsflygtningene og Berlin

Med udgangspunkt i sine tre dokumentariske bøger fortæller Jesper Clemmensen om Berlins rolle i historien om koldkrigsflygtningene. Det sker ved Vild med Berlins femte Stammtisch-arrangement i Århus 28. marts 2020.

OPDATERET 17. MARTS:

Den nuværende corona-krise og nye restriktioner om ikke at mødes mere end 10 personer betyder, at vi må aflyse Stammtisch med Jesper Clemmensen den 28. marts. Vi forsøger at sætte en ny dato op med Jesper på et senere tidspunkt. Pas på jer selv og hinanden.

—————————————————-

Det var forbundet med stor risiko at forsøge at flygte over jerntæppet, der efter 2. verdenskrig delte Europa i øst og vest. Alligevel var der mange, der gjorde forsøget. Og en del, det lykkedes for.

Jesper Clemmensen er aktuel med bogen “Afhopperne”, der handler om to tjekkoslovakiske familier, som i 1960 forsøger at flygte over jerntæppet til Danmark. Begge familier forsøger undervejs at komme ud gennem Berlin, men må opgive. Den historie og mange andre flugtskæbner fra den kolde krig bliver fortalt ved et Stammtisch-arrangement lørdag den 28. marts på Fairbar i Århus.

Jesper Clemmensen er uddannet journalist og har gjort det til sit speciale at skrive om den kolde krig og DDR. Han debuterede i 2012 med bogen “Flugtrute Østersøen”. I 2017 fulgte “Skyggemand – flugthjælper i den kolde krigs Berlin”, og i marts 2020 udkommer “Afhopperne”. Ved Stammtisch-arrangementet vil det være muligt at købe og/eller få signeret Jespers bøger.

Læs mere om “Afhopperne” her og læs Jesper Clemmensens bidrag til Vild med Berlins serie “Mit Berlin”.

Stammtisch med Jesper Clemmensen sker i samarbejde med Kulturgesellschaft in Aarhus.

OBS! Deltagelse i Stammtisch er gratis, men på grund af det begrænsede antal pladser på Fairbar er tilmelding nødvendig via NemTilmeld via dette link. 

Vild med Berlins Stammtisch #5 i Århus
Tidspunkt: Lørdag 28. marts kl. 14.30 til 16.00
Sted: Fairbar, Klostertorvet, 8000 Århus C

Påske 2018: Spændende ture med danske guider

Giv påsketuren til Berlin en ekstra dimension med en guidet tur, hvor en indsigtsfuld og engageret dansk guide viser rundt. Få overblikket over påskens ture her.

Anders K. Jakobsen har boet 12 år i Berlin og arbejder i dag som guide i byen.

Anders Kirkegaard Jakobsen er en rutineret guide med en solid guide-uddannelse i bagagen. Normalt arrangerer han ture for private, for institutioner og for firmaer, der besøger Berlin, men for første gang prøver han også med en enkelt åben tur i påsken.

Den har titlen “Byvandring omkring Hackescher Markt” og finder sted påskesøndag 1. april 2018. I dette område, der bærer navnet Spandauer Vorstadt, vil han fortælle om den første spontant opståede forstad uden for voldene i det gamle Berlin.

Mødested kl. 10.30 ved indgangen til Marienkirche lige over for Berlins Rådhus tæt ved Fjernsynstårnet. Anders Kirkegaard Jakobsen fortæller selv dette om turen:

“Inden for voldene hører vi lidt om det ældste Berlin og går forbi, hvor den første jødiske synagoge blev opført i Berlin. Derefter bevæger vi os uden for voldene til Spandauer Vorstadt, området omkring Hackescher Markt, og går rundt i området omkring Sophienkirche og den ældste jødiske kirkegård i Berlin. Hvem boede i området? Hvor lå “Scheunenviertel” i virkeligheden? Hvordan så området ud under DDR-regimet?

Få nærmere indblik i et af Berlins mest spændende og populære områder, der er en skatkiste af spændende historier fra middelalder til i dag. Ud over bydelens historie bliver turen også en historie om jøder i Berlin.”

Tilmelding hos Anders Kirkegaard Jakobsen enten telefonisk, 0049 176 3807 9802, eller på hans mailadresse jakobsenanders@yahoo.dk. Turen er også opslået som en begivenhed på Facebook. Læs mere om Anders i blogindlægget: “Jeg bliver aldrig træt af at fortælle om Berlin

Lene Tymoshenko (Berlin På Vrangen) guider på åbne ture dagligt i  i perioden fredag 23. marts til og med påskedag 2. april 2018. Emnerne er:

  • Hvad gemmer forstaden?
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • På sporet af Berlinmuren
  • Under jorden i Berlin – Jøders overlevelse under nazismen
  • Neuköllns mange ansigter”
  • ”Kreuzberg / Lille Istanbul

Læs mere om turene på Berlin På Vrangens hjemmeside. Læs mere om Lene i blogindlægget ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”.

Nicolaj Holmboe har to ture med titlen ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” fredag 30. marts kl. 10 og lørdag 31. marts kl. 15. Om indholdet skriver Nicolaj selv:
“Turen følger Muren og den gamle grænse i Bernauer Straße, hvor der er flere dokumenterede flugttunneler. I stifter bekendtskab med personlige historie og skæbner – herunder forskellige flugtforsøg.
Jeg forsøger at skabe billeder af, hvordan en helt almindelig gade blev forvandlet til “ingenmandsland”. I får et indblik i, hvordan en række banegårde i Østberlin blev lukket for passagerer, men hvor der alligevel kørte tog – de såkaldte spøgelsesbanegårde. Vi skal selvfølgelig også se den del af Muren, der er bevaret som mindesmærke.”

Nicolaj Holmboe er på Facebook med siden “Dansk Guide I Berlin“. Læs mere om ham i blogindlægget ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Danske guider viser rundt i Berlin i efterårsferien

Berlins nyere og ældre historie er på dagsordenen, når kompetente danskere guider og fortæller i Berlin i efterårsferien 2017.

Man kan læse om Berlin i efterhånden rigtig mange gode bøger, men engang imellem er det ganske rart at få historier fortalt af gode og engagerede fortællere. Og ret ofte byder de på historier, man ikke kan finde andre steder.

Lene Tymoshenko og Nicolaj Holmboe er to danskere, der har stor succes med deres guidede Berlin-ture på dansk. I den danske efterårsferie udbyder de i alt 12 ture, som du kan finde link til herunder. Emnerne er ofte relateret til fortællinger om såvel Nazi- som DDR-tiden, men der er også ture, hvor byens nyere historie står i centrum.

For voksne er prisen 15 euro pr. deltager. Hos Lene Tymoshenko deltager børn under 10 år gratis. Hos Nicolaj Holmboe deltager børn op til 15 år for 5 euro.

Lene Tymoshenko guider i BerlinLene Tymoshenko (Berlin på vrangen) guider på i alt 10 ture alle dage i efterårsferien med emnerne:

  • Kreuzberg / Lille Istanbul
  • Neukölln´s mange ansigter
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • ”Under jorden” i Berlin, Jøders overlevelse under nazismen
  • På sporet af Berlinmuren

Læs mere om turene på siden her.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!” eller på hjemmesiden Berlin på vrangen.

Nicolaj Holmboe guider i BerlinNicolaj Holmboe har to ture under overskriften ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” onsdag den 18. oktober og lørdag den 21. oktober.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Vind bog: På kanten i Berlin

(VINDERNE ER FUNDET) Nu har du igen chancen for at få fingre i spændende Berlin-læsestof. Vi udlodder 2 eksemplarer af den spritnye bog ”På kanten i Berlin”, skrevet af Lene Tymoshenko, der har boet i Berlin siden 1992 og driver eget guidefirma i byen.

På kanten i Berlin er Lene Tymoshenkos første bog.

Lene Tymoshenko fortæller i bogen sin egen historie om, hvordan hun i 1991 tog nattoget fra København til Berlin for at snuse til byens bz-miljø. Året efter vælger hun at flytte til den tyske hovedstad og starte et nyt liv som en del af det store bz-miljø, der var opstået i det tidligere Østberlin efter Murens fald.

Hendes bog giver et unikt indblik i de forskellige subkulturer, der fandtes i 90’ernes Berlin, herunder bz’ere, idealister, livskunstnere og illegale på flugt fra den økonomiske håbløshed i det opløste Sovjetunionen.

Den fortæller om truslen fra ordensmagten og nynazistiske bander. Om kærlighed og venskab, og det opslidende ved kampen for en stabil tilværelse, når man befinder sig på kanten. Om seksuelle eksperimenter, bordeller og sexarbejde.

Læs her et kort uddrag fra “På kanten i Berlin”:

”Der er en optimistisk, ja nogen gange helt euforisk følelse af, at alt er muligt, da jeg lærer det østberlinske bz’miljø at kende i sommeren 1991. På mange måder er det som en stor farvestrålende legeplads. Man kan bo gratis i store skøre kollektiver og leve billigt, og man skal bare gå ud på gaden, så kan man klunse de skønneste gamle møbler og andre brugsgenstande, da østberlinerne har travlt med at skifte deres ting ud med vestprodukter. Derfor opstår der hele tiden nye bjerge af storskrald på de ellers tomme brostensbelagte lange gader, og de få biler, der er i bydelen, må køre slalom imellem dem. Vi bruger skraldebjergene til at klatre rundt på og finde skatte til vores kollektiver.

Det er en skøn sommer. Jeg føler, at jeg for første gang virkelig kan være mig selv. Det går op for mig, at jeg på en eller anden måde altid har følt mig fremmed og udenfor i København og i Danmark. At jeg et eller andet sted aldrig rigtig har hørt til eller været mig selv. Det, der før bare har været en diffus følelse, da jeg hidtil jo ikke har haft noget sammenligningsgrundlag, bliver nu konkretiseret. Nu står det som en skærende kontrast, og det går op for mig i al sin tydelige klarhed, at jeg er en fremmed i Danmark. Det er her i Berlin, jeg hører til. Jeg er endelig kommet hjem.”

Lene Tymoshenko har udgivet ”På kanten i Berlin” som selvudgiver. Bogen er på 520 sider og kan købes på bl.a. www.saxo.com eller på www.gucca.com

DELTAG I LODTRÆKNINGEN
ved at lægge en kommentar herunder, hvor du kort fortæller om dit favoritsted i Berlin. Hvor holder du særligt af at komme/vender altid tilbage til – og hvorfor?
Bemærk: Vi modtager meget “spam” i vores kommentarfelter. Derfor bliver din kommentar først synlig, når vi har godkendt den.

OM KONKURRENCEN
Konkurrencen løber til og med fredag den 7. juli 2017. Den foregår på Vild med Berlins Facebook-side, blog og Instagram-side. Vi finder vinderne gennem lodtrækning og kontakter dem direkte.

Lene Tymoshenko (født Pedersen)
Født 1969. Har boet i bydelen Friedrichshain i det tidligere Østberlin siden 1992.

Er uddannet kok, var sexarbejder i syv år og har nu sit eget guidefirma, Berlin på Vrangen, der arrangerer byvandringer i Berlin.”På kanten i Berlin” er hendes første bog.

Læs også Lenes bidrag i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!”

Danske rundvisere på guidede ture i Berlin i påsken 2017

Tre engagerede danskere arrangerer spændende gåture i Berlin i påsken. Her er et overblik over emner med links til arrangørerne.

Få lidt mere ud af dit Berlin-besøg på en spændende gåtur med en dansk guide, der har dyb indsigt i Berlins historie og kultur. Der har vist aldrig tidligere været så mange tilbud i påskeferien, og derfor forøger vi os her med et overblik.

Priserne ligger i intervallet fra 10 euro til 125 kr. afhængig af turenes varighed og arrangør. Børns deltagelse kan være gratis eller til reduceret pris.

Tilmeldingsfristerne er forskellige, men tilmelding kan ske indtil ganske kort tid før turenes afvikling. Vær gerne i god tid af hensyn til arrangøren. Det sker, at nogle ture bliver overbooked.

Nicolaj Holmboe har tre ture under overskriften ”Muren, flugttunneler og spøgelsesbanegårde” tirsdag 11. april, langfredag 14. april og søndag 16. april (påskedag).

Læs mere om alle turene på Facebook.

Læs mere om Nicolaj i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Kærligheden førte til et fast forhold” eller på Nicolajs hjemmeside.

Lene Tymoshenko (Berlin på vrangen) guider på 10 ture på fra lørdag 8. april til mandag 17. april 2017. Emnerne er mangfoldige:

  • Hvad gemmer forstaden?
  • Friedrichshain i 1990´erne og i dag / husbesættere og andre livskunstnere
  • På sporet af Berlinmuren
  • Under jorden i Berlin – Jøders overlevelse under nazismen
  • Neuköllns mange ansigter” og ”Kreuzberg / Lille Istanbul

Læs mere om turene her.

Læs mere om Lene i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!” eller på hjemmesiden Berlin på vrangen.

Gitte Merrild har i alt seks ture i perioden fredag 14. april til søndag 16. april 2017

  • ALLES KLAR! Leg med tyske ord i Kreuzberg
  • BERLIN QUIZ Hvor godt kender du Berlin?
  • TIL KAMP! Da østtyskerne stormede Berlinmuren

Læs mere om turene her.

Man kan vinde en byvandring, hvis man senest 10. april 2017 sender en mail til Gitte og fortæller, hvad påskeæg hedder på tysk.

Læs mere om Gitte i Vild med Berlins serie ”Mit Berlin”: ”Jeg beundrer berlinerne” eller på turenes hjemmeside.

Vild med Berlins blogguide (3)

En anti-stressende byguide, tips til slumromantikeren og en introduktion til kunsten at blive væk i en by. Det er emnerne for tredje udgave af Vild med Berlins blogguide.

Det er januar, det er post julemad og nytårsfester, og det nye år kalder allerede på vores opmærksomhed. De fleste kan sikkert mærke behovet for at komme op af lænestolen og få gang i bentøjet igen, og derfor er denne version af blogguiden dedikeret til blogs, der inviterer os til at opleve Berlin til fods. Om det skal være halsbrækkende og vovemodige ture ud i det forladte Berlin eller eftertænksomme gåture med akademisk tilsnit, er op til dig, kære læser.

Slow Travel BerlinDen brede
Slow travel er et fænomen ligesom slow food, der vil have os til at sætte tempoet ned og nyde byen og dens mange tilbud uden stress. Her finder du ikke en guide til at nå alt på 48 timer, men Slow Travel Berlins liste med 100 yndlingssteder er ikke til at komme uden om. Og så har de tips til steder at bo og et fint udvalg af ture med lokale guider, der med sikkerhed kan fortælle nyt om selv de mere velkendte dele af Berlin.

Abandoned BerlinDen smalle
Teknisk set er det vist ikke en blog, men en hjemmeside. Men Abandoned Berlin fungerer som en blog med dens opdateringer og aktive kommentarspor. Den er alt hvad hjertet begærer for berlinervilde med en slumromantiker gemt i maven. Siden er én lang liste over gamle, forladte bygninger som man – mere eller mindre lovligt – kan gå på opdagelse i. Der er med garanti noget for selv den bedst opdaterede læser, og hvis ikke man tør vove sig ud i virkeligheden, er det også en oplevelse i sig selv at læse om udforskningen af det forladte Berlin.

Strollology BerlinDen nørdede
Når det at gå en tur i Berlin ikke længere er hyggeligt tidsfordriv, men bliver til en videnskabelig øvelse. Næste gang du slentrer gennem Berlins gader uden noget særligt mål, kan du forsvare det hele med, at du er i gang med en vigtig videnskabelig disciplin ved navn ‘strollology‘: Kunsten at blive væk i en by. Den blev beskrevet af den tyske sociolog Lucius Burckhardt i 1970’erne og har det rappe tyske navn ‘Spaziergangswissenschaft’. Bloggen Strollogy Berlin bliver nogle gange lige lovlig lang i spyttet. Den forsyner os fx med ikke mindre end 25 (!) fodnoter, når den skal forklare, hvad fænomenet strollology er. Men til gengæld rummer den et væld af fine billeder og gode historier om Berlin, som man ikke støder på under turen fra TV-tårnet til Brandenburger Tor.

Andre blogguides fra Vild med Berlin:
Vild med Berlins blogguide 1
Vild med Berlins blogguide 2

Blog-anbefalingerne kommer fra Rasmus og Louise, der sammen har firmaet Dönerkind i Berlin. Dönerkind laver undervisning og guidede ture i Berlin. Læs mere her.

En vandring gennem verden og Berlin

Det er godt at bo i Berlin, bedre at fortælle, at det er i Kreuzberg (eller en anden bydel), men vigtigst at kunne definere sig som: Jeg bor i Gräfekiez (eller en anden mindre bydel). Nogle gange er det kun en enkelt blok, som her opkaldt efter en af de gader, der ligger i området.
Det var en af de berlinske oplysninger, den lille fortællende kvinde gav på en af de vandringer, man kan købe sig til i Berlin og en del andre tyske byer. Men mest Berlin, hvor der er vandringer i Friedrichshain, Kreuzberg, Prenzlauer Berg og Schöneberg.

Det er på sådan en tur, man bliver bedt om at lægge mærke til, at en del af de små brosten på Kottbusser Tor er lysere end de andre. Her var for mange år siden så voldsomme optøjer 1. maj, at politiet et bestemt år i flere timer trak sig væk – de kunne hverken begrænse eller nedkæmpe tumulterne. Et stort Kaiser´s supermarked blev ryddet – og brostenene altså brugt som kasteskyts. Derfra de lyse pletter.

Og hvorfor er der så meget Altbau i Gräfekiez? Fordi en byplanlægger i 1860-80´erne valgte at bygge brandmure i karreerne, både dem til de rige ud mod gaden og dem til de mere ydmyge i baghusene. Derfor holdt de bedre til bomber og brande under bombardementer i 2. verdenskrig! Og vidste du, hvorfor …?

Syv kulinariske pitstop

Vandreturen, der varer tre timer, hedder noget så tysk som ”Eat the World”. Og mens de fortællemæssige perler fæstner sig undervejs, stråler andre dele af turen af helt andre grunde. Meget praktisk – turen begyndte kl. 11.30 og varede tre timer, så syv steder undervejs skulle vi smage på hele verden, der jo også er i Berlin. Vi var hos den unge sudaneser, der tog til Berlin for at læse til ingeniør. Det blev han også. Men han finansierede studierne ved at lave sudanesisk mad til folk, så han har indtil videre ikke fået brugt sin uddannelse – han har i stedet nu to små restauranter i Berlin, der serverer mad, som vor mor lavede den. Vi smagte Halloumi, en slags pitabrød med en ost, lavet af fritteret ko-, fåre- og gedeost, hældt over med – en jordnøddesovs. Næste perle var en lille portion linsesuppe, serveret på fortovet uden for en indisk restaurant, hvis kokke er uddannede og præmierede hjemme i Indien. Videre til den unge kvinde, der var ked af, at et bageri i ejendommen lukkede, så hun fik den helt naturlige berlinske tanke, at hun da så kunne … – og det særlige berlinske består i, at så gjorde hun det sgu!

back.art”back.art” er økologisk og nærmest et konditori. En ganz bette butik, hvor kunderne kan stå i en enkelt række i butikken og videre ud på gaden. Om søndagen anbefales det at bestille sit brød – ellers kan hylderne godt være tomme!

Kiez-netværk giver indflydelse

Videre til en is-cafe, via Admiralbrücke over Landwehrkanal til Hasir, der er en større tyrkisk restaurant, gennem mange år ejet af en gruppe tyrkiske storfamilier. At det også kun er familiemedlemmerne, der arbejder på stedet, er med til at give det sin særlige stemning. Tyrkisk er også den næste restaurant – vi er jo i Kreuzberg, hvor cirka 40 procent af beboerne har tyrkisk baggrund. Denne kultur- og madvandring gennem bydelen slutter hos Kuchen Kaiser på Oranienplatz, grundlagt for snart 150 år siden. Herfra blev kager på køl (helt ukendt fænomen!) sendt med luftskib helt til New York.

Som det eneste af stederne kan man her betale med kreditkort.

Der er også historien om Landwehrkanal og dengang for ikke så mange år siden, hvor byen bestemte, at alle træer og bevoksning langs kanalen på grund af nogle problemer skulle fældes.
”Men som I kan se, står de her endnu”, peger guiden glad. Og fortæller, hvordan ånden og netværket i en kiez også har magt og indflydelse: 25.000 underskrifter på kort tid – og problemerne blev løst på en anden måde.

Eat-The-WorldMaden var fin at prøve, og man vil utvivlsomt vende tilbage til nogle af stederne. Men fortællingerne – de var vidunderlige. Levet berliner-liv og -historie, fortalte indefra.
En sidebemærkning om, at ”hvis I lægger mærke til det, så løber undergrundsbanen på lange strækninger mærkværdigvis over jorden. Det er fordi, det er meget billigere end at skulle grave den ned, og så skidt med, at den larmer meget. Netop dette sidste faktum gør dog, at den i de rigere bydele er lagt under jorden!

Som jeg ved turens afslutning sagde til guiden – jeg skal her spare jer for mit tyske: Vi havde forventet meget – men vi fik mere. Hun forstod det!

Flere af turene findes også i engelske udgaver, og hvis du vil vide, hvor du finder disse herligheder, så kigger du bare her: www.eat-the-world.com.

Gør det!

Skribent
Teddy Petersen, forlagschef, Forlaget Ajour