Tag-arkiv: Tempelhof

Mit Berlin #28: Byen er både hjemlig og international

Anne Lubbe og hendes familie rykkede til Berlin for halvandet år siden. De nyder hverdagslivet i Friedrichshain og byens mangfoldighed af oplevelser. Hun har også et par anbefalinger til både børn og voksne.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var som barn kort efter Murens fald. Jeg husker det som stort og spændende med tydelige spor af den fysiske deling af øst og vest, der gjorde indtryk. Min far og hans halvbror voksede op i hver deres del af Tyskland, så som barn havde jeg en ret håndgribelig forståelse af øst-vest problematikken. Det var også en ret turistet oplevelse, hvor vi boede tæt på Kurfürstendamm og så de klassiske sights, så på den måde var mit første indtryk meget forskelligt fra det Berlin, jeg oplever i min hverdag i dag.

Øst-vest skellet lever dog stadig, selv i den generation, der faktisk er født efter Murens fald. Det kan være små ting, som hvordan man siger klokken. Eksempelvis hedder 15.45 “viertel vor vier” på vesttysk og “dreiviertel vier” på østtysk.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er for mig både hjemlig-tysk (jeg er opvokset i Nordtyskland) og samtidig overraskende international. Mange steder i Friedrichshains caféer og restauranter taler de ansatte knap nok tysk. På min arbejdsplads som kommunikationsansvarlig i Right People Group er vores hovedsprog også engelsk, fordi vores team er fra seks forskellige nationer, og i vores boligkarré er beboersammensætningen endnu mere mangfoldig.

Det er fedt, og jeg kan godt forstå, at Berlin er et trækplaster for Europas unge – der er spændende karrieremuligheder – ikke mindst inden for tech-branchen – og mulighed for en høj livskvalitet på grund af det rige udbud af oplevelser, en afslappet stemning og et lavt prisniveau.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Et stort indtryk – i hvert fald på mine drenge på 3 og 6 – gør den kæmpe dinosaur på Naturhistorisches Museum.

For mit eget vedkommende var Teufelsberg en stor oplevelse. ”Djævlebjerget” er en 120 meter høj kunstig bakke i den vestlige del af Berlin, hvorfra man i den kolde krig aflyttede fjenden mod øst. I dag kan man komme op i den nedlagte aflytningspost, som giver et vildt ekko og skue ud over Grunewald. Man kan også se en udstilling om historikken bag og ikke mindst en masse grafittikunst.

Har du en yndlingscafe og/eller -restaurant i Berlin?
Berlin har jo et absurd antal billige restaurationer, så man har virkelig ”die Qual der Wahl”. Vi spiser meget mere ude, end vi gjorde i Danmark – også fordi det er så afslappet, at man ikke får koldsved af at have børn med. Jeg er glad for koreansk mad, som man mærkeligt nok ikke finder så meget i Danmark, og kan anbefale det lille sted Seoul Kitchen på Warschauer Strasse. Her kan man kan få en god Bibimbap (en koreansk hverdagsklassiker) eller grille direkte ved bordet. Deres sushi er også lækker, men husk at bestille bord – stedet er lille og populært.

Bagefter kan man tage en drink eller kaffe lidt længere oppe ad gaden i den chillede lounge på Michelberger Hotel, som for øvrigt også har en god restaurant med fokus på lokale og økologiske råvarer. Hvis det skal være finere cuisine, så prøv Michelin-restauranten Richard på Köpenicker Strasse.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
For mig er der ikke ét ægte Berlin. Det er en del af charmen ved byen, at den er så alsidig, og at man har forskellige byer i byen. Berlin spreder sig over et stort areal, og i praksis lever berlinere livet meget i deres eget hood eller ”Kiez”.

For mit vedkommende er det Friedrichshain, og jeg elsker de små gader omkring Boxhagener Platz, hvor der er masser af caféer, butikker og restauranter af den ukommercielle slags. Lørdag er der marked og søndag loppemarked, som giver ekstra liv, og som børnefamilie er det oplagt at få en god baristakaffe på en bænk, mens børnene leger på trælegepladsen midt på Boxi.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Hvis man gerne vil lidt ud af byen, så tag mod øst til Treptower Park, hvor det pompøse, sovjetiske mindesmærke helt sikkert er et besøg værd. Parken ligger helt ned til Spree, hvor der er madboder, mulighed for at hoppe på diverse havnerundfarter eller leje sin egen båd lidt længere ude.

Her kan man også gå over broen til ”Insel der Liebe” eller fortsætte helt ud til Spreepark, Østberlins svar på Bakken, som p.t. ligger øde hen, næsten som i en gyserfilm.

En guidet tur i den nu nedlagte Tempelhof lufthavn er også en oplevelse, hvis man interesserer sig for historie og/eller arkitektur. Bagefter kan man tage ud på Tempelhofer Feld, der efter sigende er Europas største park.

Ankomsthallen i den nedlagte lufthavn Tempelhof

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Når man har boet i København i mange år, er det svært at være glad for Berlins cykelforhold. Nettet af cykelstier er meget langt fra sømløst, og de andre trafikanter er stadig ikke vant til at tage hensyn til de tohjulede. Det er en nervepirrende oplevelse, ikke mindst når man cykler med børn.

Hvad Berlin (i hvert fald Friedrichshain og Kreuzberg) ikke har i cykelinfrastruktur, har byen til gengæld i hundelort på fortovene, så Vorsicht!

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Holzmarkt er et fedt sted med mange initiativer. I december var der fx julemarked, og der er netop åbnet en musikskole. Holzmarkt ligger meget tæt på Ostbahnhof og er oplagt at kombinere med et kig på murkunstværkerne ved East Side Gallery. Det ligger lige ned til Spree og har den der afslappede Berlin-stemning, som får pulsen ned og hyggen op. Stedet er vokset over de sidste mange år, men åbnede først officielt i maj 2017. Det er et hyggeligt sted for både børn og voksne og byder på alt fra trampolinspring, pizza og børnekoncerter til yogatimer og vinbutik.

Anne Lubbe har boet i Berlin siden august 2016, hvor hun sammen med sin mand og to børn flyttede fra København til Friedrichshain og forlod Udenrigsministeriet i København til fordel for en stilling som kommunikationsansvarlig i freelance-IT-konsulenthuset Right People Group.

Right People er oprindelig et dansk konsulenthus, men har valgt Berlin som base for en europæisk satsning. P.t. har virksomheden medarbejdere fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig, der alle arbejder fra kontoret i Berlin.

Anne er opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig, men har boet studeret og arbejdet i Århus, Paris og København, siden hun blev student fra Duborg Skolen i 1998.

Mit Berlin #22: Kærligheden førte til et fast forhold

Skriv et svar

Nicolaj Holmboe tog i 2014 konsekvensen af en næsten livslang tiltrækning – og flyttede til Berlin. Herfra driver han i dag sin virksomhed som konsulent inden for blandt andet teambuilding og processer – og øser også jævnligt ud af sin Berin-fascination over for byens gæster. Her svarer han på fem spørgsmål i serien “Mit Berlin”.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg er kommet i Berlin siden 1971, hvor min danske faster blev gift med en vestberliner. Jeg har de første erindringer om bydelen Spandau, som vi ofte nåede om aftenen efter at have kørt turen fra Allerød, hvor jeg er vokset op. Og særligt husker jeg grænseovergangen Staaken, som vi skulle passere efter turen gennem DDR. Spejle under bilen, ståltråd ned i benzintanken, al bagage ud, passene der kørte på transportbånd osv. Det var altid lidt utrygt at holde ved grænsen og vente – nogle gange op til to timer – og derfor var glæden stor, da vi endelig kunne køre ind i Vestberlin.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har opholdt mig i Berlin siden 2014, hvor jeg valgte at blive selvstændig og bosætte mig i byen. Der havde i en periode på fem år inden været en større og større lyst til at prøve at bo i byen mere permanent. Jeg var alligevel hernede 4 – 5 gange om året, så nu skulle det være, og det nyder jeg!

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg har en gammel kærlighed til Charlottenburg/Wilmersdorf, da det er der, jeg er kommet, siden jeg var en lille dreng. Jeg har i otte år også rejst med skoleklasser fra Hillerød, og der har vi også altid boet i den del af byen. Nu bor jeg i nabodistriktet, Schöneberg, og det er jeg rigtig glad for. Der er roligt, der er grønt – og så lige midt i byen. Det er blevet mit distrikt, mein Kiez, hvor jeg bor og arbejder fra.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Måske nærmere en kulturhistorisk oplevelse. Den 9. november 2014 stod jeg foran Brandenburger Tor sammen med 1.000.000 andre og var med til at fejre 25-året for murens fald. Fra scenen spillede et ungt par nationalmelodien på violin og cello, og det var så smukt og gribende at stå der i mængden og høre folk nynne med. Det frembringer stadig ”Gänsehaut”, når jeg tænker på det. Og så gik det hele amok i minutterne efter, da Udo Lindenberg startede ”festen” med Hinter’m Horizont. Så var det slut med at nynne – alle sang med! Samlet set en meget stærk oplevelse.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg er meget glad for den nedlagte lufthavn, Tempelhof. Med cykel er det et fantastisk sted at mærke historiens vingesus helt tæt på. Første gang jeg cyklede ud ad startbanen, slap jeg styret og rakte armene ud til siden – som et par vinger – og forestillede mig, at der under russernes blokade af Berlin i 1948-1949 i gennemsnit landede et fly med forsyninger fra den vestlige del af Tyskland hvert tredje minut døgnet rundt. Det satte tingene i perspektiv.

Nicolai Holmboe, født 1968, uddannet folkeskolelærer og systemisk konsulent. Tidligere ansat i Team Danmark, i dag selvstændig konsulent med base i Berlin. Læs mere på hans hjemmeside.
Arrangerer jævnligt guidede ture i Berlin for hold samt åbne ture, der også annonceres på hans Facebook-side.
De næste åbne ture afvikles i efterårsferien 2016:
Mandag 17. oktober
Torsdag 20. oktober

DDR-tidens historiske vingesus i Berlin – her oplever du det!

Skriv et svar

Byen emmer af historie, så det er svært at begrænse sig, hvis man bliver bedt om at pege på, hvor man bedst oplever historiens vingesus i Berlin. Her er første del af et overblik over de mange anbefalinger, der i april 2016 kom fra følgerne af Vild med Berlins blog, nyhedsbrev og Facebook-side.

”Berlin er indbegrebet af historiens vingesus,” lød det fra en af bidragyderne, da vi i forbindelse med udlodning af bogpræmier bad deltagerne om at lægge ”en kommentar med dit bud på, hvor i Berlin man bedst oplever historiens vingesus”. En anden forestillede sig at være gudinden i quadrigaen på toppen af Brandenburger Tor: ”Hun har i mange, mange år fra toppen af Brandenburger Tor haft udsigt til, hvad der er foregået i Berlin, så netop der får man en fantastisk oplevelse af historiens vingesus”.

Ja, gudinden har overværet triumftogene i 1864, 1866 og 1870 efter sejre i krige mod blandt andet Danmark. Hun har set sejrsikre soldater drage i krig i 1914, og hun har været vidne til nazisternes march gennem porten, da Hitler kom til magten 30. januar 1933. Hun blev bombet i smadder i kampene om Berlin i 1945 og var i mange år centrum for den delte by, da der eksisterede to tysklande. Selv om hun stod med ryggen til, registrerede hun sikkert også talen 12. juni 1987, hvor den amerikanske præsident Ronald Reagan bad sin sovjetiske kollega Gorbatjov om at rive Muren ned. Ingen havde vist regnet med, at den rent faktisk blev pillet fra hinanden mindre end to år senere, hvor øst- og vestberlinere blandt andet fejrede det ved at stille sig på Muren om aftenen den 9. november 1989.

Diana Gillmeister fortæller i en kommentar, hvordan hun oplevede Brandenburger Tor før Murens fald: ”Jeg mindes de russiske soldater med maskinpistoler, som stod der ved mine besøg som barn. Som skræmte os børn, fordi vi sad på hegnet, og det måtte vi ikke. De sagde noget, vi ikke forstod, men kropssproget var tydeligt, og vi kom hurtigt ned. Fantastisk at se at der nu ikke er hegn om.”

Reichstag nævnes af mange som et andet godt sted at opleve Berlin som centrum i den vestlige verdens historie. ”Her er hele Tysklands historie på godt og ondt samlet i ét imponerende bygningsværk,” er der en, der skriver. Men derudover deler anbefalingerne sig især i steder, monumenter og mindesmærker for to epoker i historien: Den delte by 1961-1989 og Nazi-tiden 1933-1945. For overskuelighedens skyld er af denne opsamling derfor grupperet på denne måde. Her følger første del.

Den delte by 1961-1989

Stasi-fængslet i Hohenschönhausen
DDR-tiden scorer højest blandt bidragsyderne, og rigtig mange har været på rundvisning i fængslet i Hohenschönhausen, der fra 1951 til 1989 var stedet, hvor Stasi holdt op mod 200 politiske fanger indespærret ad gangen. ”Et koldt og alvorligt vingesus,” bliver stedet beskrevet som, og Jakob Schmidt anbefaler det med ordene: ”Det gamle Stasi-fængsel i Hohenschönhausen er virkelig en oplevelse værd. Stadig fornemmer man den mistro, psykiske terror og ondskab, som hele stedet var drevet af. Og i autentiske omgivelser med det originale interiør intakt.”

Caroline supplerer: ”Tilbage i DDR-tiden vidste de fleste ikke, at der lå et fængsel her – det var en Stasi-sag og fængslet var ikke på noget kort, og når nye indsatte skulle køres derud, var en af torturmetoderne ofte at køre de arresterede rundt i mørke biler i timevis, så de til sidst ikke havde nogen som helst idé om, hvor de var. Psykisk terror var måden, Stasi torturerede deres indsatte og borgere på.”

Rundviseren Mike

Som rundviser i fængslet, der har været ”Gedenkstätte” siden 1994, har mange mødt Mike, der er særlig interessant for danskere, fordi han er vild med alt dansk – blandt andet inspireret af Olsen Banden – og brugte tiden under sine mange ophold i fængslet til at lære dansk, blandt andet ved hjælp af brugsanvisninger, hvor vejledningerne var oversat til flere sprog.

”Min største historiske oplevelse i Berlin var, da jeg blev vist rundt i Hohenschönhausen af en tidligere fange, Mike, som i øvrigt taler dansk. Hans største ønske efter murens fald var at besøge Danmark og lære dansk. Han gjorde et stort indtryk på mig, for vi er jævnaldrende. Mens jeg var ung, hvor jeg levede livet og uddannede mig, så sad han det meste af tiden i fængsel i DDR,” fortæller Simon Smidt Jensen.

Efter Murens fald gik Mikes første udlandsrejse i øvrigt til Sønderjylland, hvor han blev modtaget meget varmt og inviteret indenfor af de danskere, der fandt ud af, at han var fra DDR.

Bente Toft: ”Et besøg i Stasi-fængslet i Hohenschönhausen i Berlin har gjort dybt indtryk hos min mand og jeg. En af de tidligere indsatte guidede os rundt. En meget personlig og intens rundvisning. Efter Genforeningen mødte han tilfældigt sin forhørsleder ude i byen. De kom i snak, og det var starten på ideen om en bog om fangernes og deres “forhørsbødlers” skæbne i den nyere historie. Bogen kan nu købes i fængslets boghandel.”

Stedets officielle hjemmeside: http://www.stiftung-hsh.de/

Museet ”Alltag in der DDR”
En permanent udstilling med gratis entré, der i november 2013 åbnede i Kulturbrauerei, Prenzlauer Berg, 100 meter fra U-bahnstationen Eberswalder.
Helle Faber: “Boede i Østberlin i november 1989, og dette museum beskriver livet der.”
Museets hjemmeside: http://www.hdg.de/berlin/museum-in-der-kulturbrauerei/
Læs også om museet i blogindlægget:
Ni gratis fornøjelser ved regnvejr i Berlin

Bornholmer Strasse – stedet for Murens fald 9. november 1989
”Der, hvor jeg mærkede historiens vingesus, var ved broen på Bornholmer Straße, hvor vi så plancher med billeder fra før og ved Berlinmurens fald,” skriver Laila Hejlskov.
Begivenheder ved grænseovergangen er skildret i denne 9 minutter lange dokumentar (med engelske tekster):

Den tyske kanal ARD viste i 2014 begivenhederne i et tv-drama, der i høj grad beskrev begivenhederne set fra Harald Jägers synsvinkel. Han var den østtyske befalingsmand, der ledede gænseovergangen og er kendt som ”Manden der åbnede muren”.

Haralds Jägers biografi kan læses på Wikipedia i en engelsk og en tysk version.

Potzdamer Platz
”Med det enorme Sony Center og stykkerne er muren – en fantastisk historisk kontrast,” skriver Tanja Rasmussen.

U-Bahnhof Friedrichstrasse
Kirsten Gjaldbæk: ”Når jeg står på banegården Friedrichstrasse, kigger jeg hver gang op mod vinduerne i gavlen under den buede hvælving, og så synes jeg stadig at se soldaterne med maskingeværer, der stod på vagt der, mens byen stadig var delt. Og så behøver man blot at gå ned i udstillingsrummene i “Tränepalast” lige uden for stationen for med gysen at genopleve nervøsiteten for kontrollerne dengang før november 1989!”

Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse
Det eneste sted i Berlin, hvor et stykke af både den ydre og den indre mur stadig er bevaret. Det tilhørende dokumentationscentrum er løbende blev fornyet. ”Efter udvidelsen af Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse, synes jeg at man her får en fornemmelse af, hvordan en helt almindelig gade med boligblokke blev forvandlet under delingen af byen,” skriver Lone.

Anne Hessing Simonsen: “Ingenmandslandet ved Bernauer Strasse. Det risler en kold ned af ryggen, når man står i Mauerpark på flisegangene og tænker på, hvor mange der flygtede i de dybe gange under jorden netop der, hvor man står.”

Baumhaus an der Mauer
Martin Olesen skriver: ”Et ikke så berømt – men meget tankevækkende – sted er “Baumhaus an der Mauer” i Kreuzberg. Hør fx historien på Youtube. Her får man en helt anderledes og skæv vinkel på Berlins deling. Jeg så stedet første gang med en af de alternative gåture, der også er meget anbefalelsesværdige. Se fx http://alternativeberlin.com/tours/free-tour/

Trabant-museet ved Checkpoint Charlie
Anette Due: ”Det er et fantastisk lille museum, hvor der virkelig er noget at komme efter. Rigtig god film om Trabantens historie også.”

Karl-Marx-Allee
Annie Hansen: ”Efter at have oplevet Berlin i 1960 – før muren, på Stalinallee, (nu Karl-Marx-Allee) med de brede fortov og, efter datidens østtyske forhold, imponerende facader er det alligevel som at komme til en anden verden, når man i dag går ned af samme allé. I 1960 var der mennesketomt og uden trafik. Gik man ind bag facaderne, oplevede man kun sønderbombede huse, hvor der var legende børn. I dag en meget trafikeret allé, nærmest boulevard, med masser af flotte boligblokke, hvor der var ruiner. I årene siden dengang har jeg oplevet Berlins forandring på både godt og ondt, heldigvis mest af den gode slags. Det gyser dog stadig i mig, når jeg aflægger Tränenpalast et “besøg” og genoplever de gange, jeg skulle der igennem og visiteres.”

Torben Stig Nymand Jacobsen: ”Jeg vælger Karl Marx Allee v. Warschauer Strasse. I dette kryds finder man fire meget store bygninger, som er sovjetiske i al deres pragt. Jeg forestiller mig, at bygningsarbejderne forlod stilladserne i juni 1953 i protest mod prisstigninger og tempoopskruninger. 17.juni var Berlin på randen af sammenbrud. Kun ved sovjetiske kampvognes mellemkomst blev opstanden knust i blod. Bertolt Brecht skrev et satirisk indlæg et par dage efter, hvor han foreslog styret at opløse folket og vælge et nyt.”

Stasimuseum
Gitte Luk skriver: ”Jeg har oplevet dårlig karma af nærmest fysisk karakter tre steder i Europa: I Pompeji syd for Napoli, ved invasionskysten i Normandiet og på Stasimuseum i Ruschestrasse, Berlin. Lugten af bonevoks, gammel cigaretrøg og “Beamterbüro” væltede mig helt bagover, første gang jeg var der for mange år siden. Vi så en halv BBC-dokumentar på VHS i cafeteriet. Den anden halvdel var “gået i stykker”, og der var ikke råd til en ny kopi. Til gengæld fik vi kaffe og småkager, og en venlig ældre kvinde genfortalte resten af dokumentaren, som hun kunne udenad. Ude på trappen stod en gammel, blind mand og fortalte sin egen historie til alle, der gad høre den. Om tab og undertrykkelse og om, hvor svært det også var at falde til i det nye Tyskland. Hver gang jeg er i Berlin, MÅ jeg tilbage til det museum. Ikke for at svælge i fortidens elendighed, men for at minde mig selv om, at mure og pigtråd ikke løser nogen problemer. Det er der desværre endnu nogen, der tror.”

Museumsbolig
Jane Tobberup skriver: ”Tidslomme til offentlig beskuelse: En typisk 80’er DDR-lejlighed i et af datidens Plattenbau-komplekser. Interessant!!!”
Hellersdorfer Straße 179. Åben om søndagen 14-16 eller efter aftale. Gratis entré.
http://www.berlin.de/museum/3110025-2926344-museumswohnung.html

Tempelhof
Ole Borch: ”Jeg vil gerne slå et slag for den tidligere Tempelhof lufthavn … Under den kolde krig etablerede amerikanerne og englænderne den berømte luftbro, så Vestberlins befolkning kunne få fødevarer og brændsel, selvom russerne havde afskåret disse bydele under allieret kontrol. Et af de fly, der deltog i luftbroen, en såkaldt “Rosinbomber”, kan stadig ses foran lufthavnsbygningen. Navnet “Rosinbomber” opstod, fordi flyene ud over at fragte varer også smed små faldskærme ud med slik, rosiner og chokolade til de børn, der forventningsfuld stod på ruinbjergene og så flyene ankomme.”

East Side Gallery
Et langt stykke indermur på den østberlinske side af Spree.
Per Mikkelsen: ”Find stedet hvor to danske piger har malet “Himlen over Berlin”. Og vid, at de to piger tog rejsen til Berlin spontant, stort set uden en krone på lommen, malede i Trabi-damp, boede på gulvet hos en østtysk studerende. Deres værk blev udvalgt til at “overleve”, da dele af muren blev revet ned.”
Læs mere i blogindlægget:
East Side Gallery – 1.316 meter gribende historiefortælling

Mauermuseum ved Checkpoint Charlie
Anita Ege Urbak: ”Dokumenterer meget detaljeret og konkret livet i Berlin under den kolde krig, og man kommer virkelig ind under huden på mennesket og fornemmer, hvad der var på spil for dem, når man ser, hvad de udsatte sig selv og familien for. Et sted, der gjorde dybt indtryk på hele familien.”

Om Checkpoint Charlie på dansk Wikipedia.
Museets hjemmeside: http://www.mauermuseum.de/

2. del af denne opsamling af anbefalinger fra “de berlinervilde” – om sporene fra nazitiden – finder du her.

Mit Berlin #8: Jeg har fundet mit ægte Berlin

Skriv et svar

Rasmus Therkildsen er selvstændig og bor i Neukölln med sin familie. Hans opskrift på den perfekte dag involverer en legeplads, grillmad og Tempelhofer Feld. Og han anbefaler B_Tour festival til dem, der gerne vil opleve Berlin på nye måder.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Første gang jeg besøgte Berlin, forstod jeg ikke, hvorfor alle folk snakkede så meget om byen. Det var i 2002, og jeg boede hos en vens forældre i kvarteret syd for Tiergarten, tæt på den nordiske ambassade. Det var flot og gabende kedeligt. Indtil om lørdagen, hvor vi hørte lyden af en fest et sted langt væk, og vi gik ud for at lede efter den.

Vi endte midt i Love Parade med 900.000 andre mennesker. Det var ikke til at se, hvor festen startede eller sluttede, og alle flyttede sig i én lang dansende bevægelse. Vi dykkede lige ind i festen, og i ren eufori hoppede jeg oven på en fyldt vandflaske, som lå på græsset, proppen fløj af og vandet sprøjtede ud over en stor rocker med lædervest og rygmærke. Jeg forventede en smertefuld gengæld. I stedet gav han mig en krammer. Derefter vidste jeg, at jeg måtte komme tilbage og opleve byen indefra.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Jeg har ledt længe efter det ægte Berlin og kan godt lide ideen om at prøve at finde det. Derfor har jeg på den gode side af 20 bøger om Berlin med guides til arkitektur, historie, litteratur, kvinder, start up-virksomheder m.m. Alle giver deres bud på det ægte Berlin, og de fleste af dem er gode. Mit ægte Berlin fandt jeg for cirka 1,5 år siden, da jeg flyttede til Neukölln mellem Hermannstrasse og Tempelhofer Feld med min familie. Vi bor i samme gade som vores søns vuggestue og har kontor i parallelgaden. Hvis jeg kan nå at hente min søn, hænge ud med vores venner på legepladsen, gå hjem og pakke en grill og spise aftensmad på Tempelhofer Feld, så har jeg ikke bare opskriften på den perfekte dag, men også det tætteste, jeg kommer på det ægte Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At stemningen omkring at få de olympiske lege til Berlin var så dårlig, at ideen blev droppet, inden den rigtig kom i gang! OL i Berlin havde været et kæmpe hit.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
I slutningen af juni er der B_Tour festival, som er en festival for alternativt guidede ture. Jeg var med som gæst sidste år og oplevede Berlin på helt nye måder. Der var mobiltelefonspil, lyddesign, guerilla-arkitektur, og på en af turene blev alle bedt om at pakke en taske med sukkerknalder, som vi skulle bruge undervejs. I år deltager jeg med min egen cykeltur, der hedder Eat the Wall og handler om at spise vilde urter, som vokser på det tidligere ingenmandsland. Det glæder jeg mig helt vildt til.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt med mad! Inden for de seneste 2-3 år er der sket en lille revolution inden for Berlins madscene: Alle bydele har fået deres eget street food-marked, og gamle markedshaller åbner igen med nye bud på, hvordan vi kan købe gode og ofte lokale fødevarer.

På Facebook var der fx et arrangement med navnet Spargel International, som skulle have fundet sted i maj i år. Ideen var, at man kunne smage asparges på ti forskellige måder, og det hele skulle finde sted i ruinerne af kurstedet Beelitz. Næsten 20.000 mennesker tilmeldte sig begivenheden, der kunne huse omtrent 3.000, så arrangørerne fik både politiet og borgmesteren på nakken og måtte aflyse. Og det handler altså bare om at spise asparges!

Selv byens natteliv er blevet en scene for kokke og madmennesker – når du ser på nogle af de mange udendørsfester, der kendetegner sommeren i Berlin, er der faktisk lige så stor fokus på, hvem som laver mad som på, hvilke dj’s der spiller.

Rasmus Therkildsen, 30 år og cand. mag. i retorik og tysk fra Københavns Universitet og Freie Universität i Berlin. Bor med sin familie i Berlin.

Sammen med hustruen, Louise, driver han firmaet Dönerkind, hvor de udvikler spil og undervisningsoplevelser til folkeskoler og gymnasieklasser, der besøger Berlin.

Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad

1 svar

Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, er i Berlin 3-4 gange om året. Hun ved ikke noget bedre end at dykke ned i nye facetter af byen, hader dens mange hundelorte og anbefaler et besøg i det gamle stasifængsel, Berlin Hohenschönhausen.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?
Mit første indtryk er fra 1986. Den klassiske gymnasietur. Jeg glemmer aldrig den knugede fornemmelse, vi alle havde i maven, da vi skulle igennem grænseovergangen ved Friedrichsstrasse og vores store forundring, da vores guide i KZ-lejren lige uden for Berlin gjorde os opmærksomme, at det skam var vesttyskerne, der havde slået jøderne ihjel og ikke østtyskerne. Da vi kom tilbage, forstod vi den løsslupne stemning, der herskede i Vestberlin. Glæden over at bo på den ”rigtige” side, men også det paradoksale i at feste på Ku’Dam lige op ad mennesker, der var buret inde.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er min anden hovedstad. Jeg ved intet bedre end at glemme alt omkring mig ved at dykke ned i nye facetter af Berlin. Selvom jeg kommer i byen 3-4 gange om året, udvikler byen sig så hurtigt, at jeg altid ser noget nyt hver gang. Jeg er historienørd, og hvilken by har så meget historie som Berlin?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Friheden! Berlin er et symbol på frihed – ikke kun i forbindelse med murens fald men også fordi det er en by, hvor der plads til forskellighed. I Berlin er der ingen ”Zwangsjakke” og snærende normer.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ligesom Berlin ændrer det sig hele tiden. I lange periode var jeg mest fascineret af Mitte og Prenzlauer Berg. I dag er mit favoritområde Neukölln, hvor min bedste veninde bor, og som er en en global smeltedigel. Alle nationaliteter er repræsenteret.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
25-året for Berlinmurens fald. Den gamle ”mur-rute” var markeret med balloner og pludselig kunne man igen se helt præcist, hvor muren gik. Berlinerne valfartede langs muren og om aftenen havde jeg fornøjelsen af at høre det tyske rock-ikon Udo Lindenberg – bl.a. med sangen ”Sonderzug nach Pankow”, som handler om det gamle DDR.

Har du en yndlingscafé og/eller restaurant i Berlin?
Ständige Vertretung på Schiffbauerdamm 8. Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Tempelhofer Park. Det er jo typisk Berlin. Lufthavnen lukker, og så omdannes den til en giga-park. Mit favorithjørne er den improviserede ”schrebergarten”, hvor berlinere planter blomster i gamle fodboldstøvler og hygger sig i gamle møbler. Her får man altid en god snak med echte Berliner.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin Hohenschönhausen. Det gamle stasifængsel. Lej en cykel og kør langs den gamle mur. Gå ikke glip af rundvisningen, der foretages af gamle fanger.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
De mange hundelorte. Tyskere er altså ikke så gode til at samle op som danskere.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Lidt kækt kunne jeg jo svare Champions League-finalen i juni, hvor Bayern M forhåbentligt er med. Men mere seriøst: Jeg glæder mig til den nye udstilling om 1945 på det historiske museum på Unter den Linden. Jeg er stort set på museet hver gang, jeg er i byen. For hvor er tyskerne gode til udstillinger. Sidst så jeg én om Baader-Meinhof.

Lykke Friis, 45 år og prorektor på Københavns Universitet. Klima-, energi- og ligestillingsminister (V) 2009-2011. Er sine lærere i gymnasiet evigt taknemlig for, at hun i 1986 nåede at oplevede det delte Berlin, for “Har man én gang gået igennem ”Tränenpalast”, kan man ikke undgås at fascineres af, at Berlin i dag er én samlet by.”

Lykke Friis’ officielle Facebook-side.

Mit Berlin #1: Berlin har fascinerende meget at byde på

1 svar

Selv efter seks år med bopæl i byen er journalist og fagrejsearrangør Mathias Irminger Sonne imponeret over Berlins store udbud inden for kultur, historie, fest og gastronomi. Her svarer han som den første i Vild med Berlins nye serie, ”Mit Berlin”.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har to små børn med min tyske kæreste, så mine veje rundt i byen er meget præget af gentagelse – med Tempelhofer Feld som et af de fantastiske omdrejningspunkter. Men uanset om jeg er ude i et journalistisk ærinde, om jeg arrangerer fagrejser, eller om jeg af sted privat, så bliver jeg helt vildt fascineret af, hvor meget Berlin har at byde på: Kultur, historie, fest og efterhånden også kulinarisk. Men også i forhold til fx forskning, medier, byudvikling og det politiske/ lobbymæssige landskab bliver Berlin mere og mere til Tysklands centrum og Europas hovedstad. Så i dag er Berlin mest af alt én stor faglig legeplads for mig, hvor jeg oven i hatten kan vade rundt i kulturelle oplevelser på højeste plan. Hvad mere kan man ønske sig?

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Frihed. Trods et tungt bureaukrati oplever jeg en stor frihed. Jeg lavede engang en artikel om reglerne for fortovscafeer i Berlin og København. Her var de ved at falde bagover ved de berlinske myndigheder, da de hørte, hvor meget man ikke må i København. Selvom 1990’ernes wild-west-mauerfall-stemning langsomt er ved at fordufte, så er her stadig masser af frirum og en stemning af bare at prøve ting af og se, hvor længe festen holder.

Hvad irriterer dig ved Berlin?
Det ny Berlinerslot. Og at vi valgberlinere er så forkælede og alligevel brokker os i ét væk over gentrificering, huslejestigninger og turister. Vil vi være en verdensby eller en nostalgisk tilstand?

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Ha – selv 25 år efter genforeningen er der stadig intet i Berlin, der findes i ental. Men det mest ægte Berlin, jeg kender, må være nede ved min frisør, der knævrer fanden et øre af med berlinsk dialekt og tyrkisk accent og i øvrigt klipper ret sløjt selv efter 30 år i faget. Ellers parkfodbold bag Rigsdagsbygningen eller at cykle på opdagelse i uophidsende områder af fx Tempelhof eller Schöneberg. Eller at opleve de mange byplanmæssige eksperimenter som Gropius-Stadt, Siemens-Stadt eller Karl-Marx-Alllee. Radikale tanker bygget i mursten, sehr berlinerisch.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
I sommerhalvåret er jeg tosset med at gå i Biergarten og få Flammkuchen og fadøl. Hvis man er af sted med børn, er Jockels Biergarten i Kreuzberg et herligt sted, til at se fodbold og feste er Golgatha på toppen, mens Schönbrunn i Volkspark Friedrichshain har en herligt afsondret atmosfære og østtysk flair på den lækre måde.

Mathias Irminger Sonne, journalist og fagrejsearrangør i Berlin, født 1977, vokset op i Silkeborg, cand.mag. i tysk og filosofi fra RUC og Universität Potsdam ved Berlin.
Var i Berlin første gang i 1990, studerede her i 2001-2002 og har boet her fast siden 2009. Skriver fra Berlin/ Tyskland for en række skandinaviske dag- og især fagblade.

Læs mere på Mathias Irminger Sonnes hjemmeside: http://www.mathias-sonne.com/

På tur med teenagere i Berlin

1 svar

Tidsrejsepanorama, dinoskeletter og byens bedste kebab er ingredienser til en vellykket tur med teenagere til Berlin. Og smid så en Ritter Sport efter egen opskrift, et teaterloppemarked og en bilbrand oven i, så er succesen hjemme.

Berlin blev målet for årets ferie af flere grunde. Jeg ville gerne vise byen frem for min datter på 15 og min søn på 13, men prisen spillede også ind. DSB tilbyder billige orange billetter til Berlin og en fælles europæisk ordning betyder, at en voksen kan tage op til fire børn under 16 år gratis med.

Jeg har kun to, men jeg synes stadig, det er i orden at komme til Berlin og hjem igen for 1.700 kroner på første klasse med en kop gratis kaffe, en snack og god plads til benene.

De to teenagere ved Brandenburger Tor

Koldkrigspanorama gik lige i maven
En tur rundt i Berlin er en levende historietime, hvor gadenavne, mindesmærker og små detaljer i byen lægger op til beretninger om varme og kolde krige. Museer er der også masser af, men hvilke skal man vælge? På opfordring fra en ven besluttede vi at besøge kunstneren Yadegar Asisis 15 meter høje panorama i den runde bygning lige ved Checkpoint Charlie. Værket viser et sceneri ved muren på en fiktiv efterårsdag i begyndelsen af 80erne.

Min søn er ikke den store fan af traditionelle museer med stenøkser, brunlige fotografier og masser af ord, men da vi stod på platformen i fire meters højde og kiggede “ind over muren”, sagde han: “Nu forstår man næsten, hvordan det har været”.

Han havde ret. Jeg nåede heller ikke at besøge Berlin, mens muren stod, men Asisis tidrejsepanorama går lige i maven med en knugende fornemmelse af, hvordan det må have været, da muren skar ned gennem byen og delte familier, gader og kvarterer.

Asisis Panorama

Dinosaurer i loftshøjde
Vi nåede kun et museum mere: Det naturhistoriske i Invalidenstrasse, hvis store slagnummer er nogle dinosaurskelletter i forskellige størrelser. Også naturfagstimen gav anledning til erkendelse hos både voksne og børn. Når man står i gulvhøjde er der godt nok langt op til brachiosaurens lille hoved lige under glastaget i det højloftede rum.

Museet gør sine gæster den tjeneste at placere hovedattraktionen ved indgangen. Er man kun kommet for at se dinoer, behøver man ikke slæbe sig gennem utallige sale med sten, udstoppede dyr og opstillede naturscenerier.

Der er nu god grund til at se det hele – eller så meget, man magter af det store museum. Sært fascinerende er et rum med – ja der må være tusindvis – af fisk, slanger og alt muligt andet i større eller mindre beholdere med formalin, eller hvad man nu bruger i vore dage. Af hensyn til præparaterne er rummet desuden forholdsvis køligt, hvilket var ganske behageligt i den hede, centraleuropæiske sommer.

I kø efter byens bedste kebab
Trods varme og sol valgte vi en ”attraktion”, som næsten med sikkerhed ville betyde lang tids venten i en udendørs kø. Vi er alle store kebab-fans, så vi var enige om, at vi ville besøge Mustafas lille gadekøkken på Mehringdamm, som har fået omtale i flere rejseguides og artikler og efterhånden har opnået kultstatus. Angiveligt serverer Mustafa Berlins – ja, måske Tysklands bedste – gemüsekebab, og det betyder lang kø foran butikken. Dagen før, vi tog derud, læste vi om to timers ventetid for at få sin mad, så vi var overraskede over de forholdsvis få mennesker, der ventede, da vi stillede os op. 32 minutter sagde stopuret, da manden i vognen spurgte, hvad vi skulle have.

Mens han lavede tre med det hele, funderede jeg lidt over, hvad han mon tænkte. Måske, at det nu gælder om at nyde succesen og tjene pengene, inden en anden lille madbod bliver det nye in-sted med kødannelse og omtale i internationale medier. Ingen tvivl om, at Mustafa laver fremragende gemüsekebab. Børnene var begejstrede, meeen den gamle skeptiker skal nok smage en hel del flere, før han stemmer for, at det rent faktisk er den bedste i Berlin eller Tyskland.

Ritter Sport på den klamme måde
Noget skeptisk var jeg også, da vi besøgte Ritter Sports kombinerede butik og udstilling Bunte Schokowelt i Französische Strasse. Her er hittet at lave sine egne chokoladekvadrater af forskellige ingredienser efter eget valg samt lys eller hvid chokolade. Jeg elsker chokolade, men kun hvis den er kraftig, mørk og uden noget i, så jeg fravalgte eksperimentet, mens børnene havde en fest med at finde tre ting at putte i, se dem blive hældt i en form og dækket med lysebrun smeltet chokolademasse. Resultatet blev en “klam” og en “lad-gå”.

Min datter mixede chili, hindbær og hasselnødder, og efter hendes egen mening burde Ritter Sport sætte den i produktion. Til gengæld vil ingen savne min søns blanding af vingummibamser, chokoladeknapper og jordbærstykker i Ritters sortiment. Sammen med den lyse chokolade blev det direkte kvalmende.

Ritter Sport-butikken “Bunte Schokowelt” i Französische Strasse

Min datter blev en attraktion
Vi osede i KaDeWe, på lørdagsmarkedet på Kollwitzplatz, i et indkøbscenter lidt ude af byen, samt i nogle af Kreuzbergs sjove gader uden at købe det store. Vores bedste shoppingoplevelse fik vi ved et tilfælde.

I Mauerstrasse stod to grønne damedukker og viste ind til et slags loppemarked med kostumer og rekvisitter fra teaterforestillinger og filmproduktioner. Vi brugte lang tid på at prøve frakker, hatte og parykker, samt at fotografere hinanden i kulisserne.

Min datter købte en officerskasket, og at den klædte hende, fik vi et bevis for lige efter, vi var kommet ud på gaden igen. En mand fra USA stoppede og spurgte med vanlig amerikansk frimodighed, om han måtte fotografere hende. Ingen yderligere forklaring, blot et bredt amerikanergrin, og selvfølgelig fik han lov til det.

På jagt efter spændende ting blandt kostumer og rekvisitter.

Berlins nye hippe kvarter
Vores manglende lyst til at købe ting og sager hang måske også sammen med ønsket om at holde en billig ferie. Ud over togbilletter på tilbud havde vi holdt udgiften nede ved at leje en privat lejlighed gennem udlejningsportalen Airbnb.

Lejligheden lå på Herrfurthstrasse i bydelen Neukölnn, som vist nok er det nye sted, hvor de unge og de hippe rykker ind. I gaden ligger mange små cafeer og spisesteder med personale og gæster, der efter deres sprog at dømme kom fra mange steder i verden.

Vi boede også nabo til den gamle lufthavn Tempelhof, som lukkede i 2008 og nu er et stort offentligt areal, Tempelhofer Freiheit, hvor man kan løbe, cykle eller stå på rulleskøjter på de gamle start- og landingsbaner, tage på picnic eller dyrke sin byhave i et af de områder, der er lagt ud til det.

Mange kunstnere har også fundet vej til kvarteret og sælger deres ting fra små gallerier og butikker. Lige overfor hvor vi boede, lå The Scallywag Studio, hvorfra kunstneren Mateo Dineen solgte sine tegneserieagtige billeder. Det var lige noget for os, så vi købte fem tryk med hjem.

Mens vi var inde i det lille galleri, blev vi mindet om, at vi var i en storby. En kvinde sad, måske i en rus, på fortovet og virkede fortumlet. Ambulancen kom, og det blå udrykningslys fejede hen over butikkens vægge, mens vi kiggede på billeder.

Drama uden fare
Det var turens andet drama. Det første oplevede på vej fra U-bahn-stationen mod lejligheden. Foran os steg grå røg op bag en stor gruppe mennesker, som stod samlet på fortovet. Røgen kom fra en Mercedes, der holdt skråt op på fortovet. Under motoren lyste tydelige orangerøde flammer.

Folk af mange nationaliteter kiggede på, en afrikaner og en mellemøstligt udseende mand trak et øjeblik en del af opmærksomheden væk fra branden, da de kom i højlydt skænderi. Om hvad stod ikke helt klart. Nogle kom til med brandslukkere, men ilden blussede op igen.

Efter et stykke tid dukkede poltiet op og spærrede gaden af, og meget senere kom brandvæsnet også. Brandmændene baksede længe for at få motorhjelmen op. Inden det lykkedes for dem, forlod vi sceneriet.

Det blev aldrig rigtigt farligt, men vi havde fået en af de ferieoplevelser, som man ikke kan finde i nogen rejsebog.

Turens første drama, der aldrig blev rigtigt farligt.

Skribent
Freelancejournalist Bjarne Jensen, bjarnejensen.dk

Antallet af berlinere er nedjusteret

Skriv et svar

En ny folketælling opgør antallet af berlinere til 3.292.365, hvilket svarer til 5,2 pct. færre end hidtil antaget. Der er generelt færre tyskere, end man har regnet med indtil nu, men især færre indbyggere i Berlin.

(Bemærk, at denne artikel er fra 2013, og det angivne indbyggertal gælder ved udgangen af 2011. Fire år senere er der 3,5 indbyggere i Berlin. Læs mere i denne artikel fra januar 2017: “Berlin har rundet 3,5 mio. indbyggere”.)

Tallet er kommet frem ved en ny folketælling for hele Tyskland. De hidtidige folketællinger forud for denne dato blev foretaget før Murens fald, nemlig i DDR i 1982 og BRD i 1987. I de mellemliggende år har man opgjort befolkningstallet ved at fratrække fraflytninger og dødsfald og tillægge fødsler og tilflytninger. Statistikere har i mange år givet udtryk for, at disse beregninger sandsynligvis har været upræcise.

For hele Tyskland er indbyggertallet nedjusteret fra 81,7 mio. til 80,2 mio. indbyggere. Når reduktionen har været forholdsmæssigt højere i Berlin, skyldes det formodentligt, at især hovedstaden har været ramt af den kilde til fejl, som fremkommer ved, at mange udlændinge lader sig registrere ved tilflytning, men ofte glemmer at give besked, når de igen flytter fra byen.

Den nye statistik får sandsynligvis økonomiske konsekvenser, for den tyske udligningsordning mellem delstaterne, Länderfinanzausgleich, udregnes på baggrund af indbyggertallet. Dermed kan Berlin komme til at miste 500 mio. euro om året.

Den nedlagte og nu fredede lufthavn Tempelhof indgik i Hitlers storladne drømme om Berlin som verdenshovedstaden ”Germania” med ti millioner indbyggere. Efter en ny folketælling er antallet af indbyggere i Tysklands hovedstad nu reduceret til knap 3,3 millioner.

I det historiske lys har Berlin ikke oplevet den samme vækst som mange andre hovedstæder. Adolf Hitler syslede med planer om at ombygge byen til den store verdenshovedstad ”Germania” med 10 mio. indbyggere, hvilket ville være mere end en fordobling fra toppunktet i 1942, hvor der boede knap 4,5 mio. i byen. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig var der mindre end 3 mio. indbyggere i den ødelagte by. Ved genforeningen i 1989 blev tallet opgjort til 3,4 mio., men om det reelt er faldet siden da, er altså vanskeligt at vide på baggrund af de usikre beregninger i de mellemliggende år.