Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere

Så blev spændingen udløst i Vild med Berlins første konkurrence, hvor vi udloddede bøger af den tyske forfatter Volker Kutscher til alle “Berlinervilde”, der tilmeldte sig sidens nyhedsbrev inden 14. april.

Vild med Berlin-redaktør Lars Friis lader et computerprogram finde vinderne i konkurrencen.

Vild med Berlin-redaktør Lars Friis lader et computerprogram agere Lykkens Gudinde i krimikonkurrencen.

Vinder af hovedpræmien er Henrik Nybro, som kan glæde sig til at modtage en samlet pakke med de tre første bind i krimiserien.

Derudover udloddede vi 5 styk af  “Goldstein”, som er den nyeste bog i Kutscher-serien. Vinderne er: Annette Koefoed, Jens Bertelsen, Birgitte Castberg, Mona Østerlund og Lisbeth Simonsen. Tillykke til de heldige vindere, der alle har fået direkte besked på mail. Bøgerne er snart på vej med posten.

Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere.

Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere.

Køb seriens første 3 bøger til tilbudspris på 450 kr. inklusive porto

Volker Kutscher-krimiserien giver et farverigt og detaljemættet billede af førkrigstidens Berlin. Indtil videre er der udkommet fire tykke bind på tysk i krimiserien, og foreløbigt er tre af dem oversat til dansk. Du kan læse mere om Volker Kutschers krimi-projekt her. Og du kan læse uddrag af de flotte anmeldelser af ”Goldstein” her.

Er du ikke blandt de heldige vindere, men har fået lyst til at læse bøgerne, så kan du købe de tre første bind i serien til en samlet pris på 450 kroner inklusive forsendelse hos Forlaget Sohn – køb bøgerne til tilbudspris her. Bogpræmierne er doneret til Vild med Berlin af Forlaget Sohn.

Få Vild med Berlins nyhedsbrev

Vil du gerne følge med i nyheder her på siden og have besked om kommende konkurrencer, så meld dig til Vild med Berlins nyhedsbrev.

Neukölln – Berlins nye hippe kvarter

Berlins nye spændende område er Neukölln, der ligger syd for Kreuzberg. Tidligere var bydelen et fattigt og ret problematisk ghettoområde, men de senere år har en del af Neukölln udviklet sig til et trendsættende kvarter, præget af unge, studerende, kunstnere, designere og hipstere.

Cafe Fuchsbau i Graefestrasse 96 i Neukölln - hyggelig og rå cafe med gårdhave lige ud til Landwehr Kanal.

Cafe Fuchsbau i Graefestrasse 96 i Neukölln – hyggelig og rå cafe med gårdhave lige ud til Landwehrkanal.

Indtil videre er det især området nord for Sonnenallee, der skifter udtryk. Gamle, slidte værtshuse får nyt liv i form af trendy cafeer med genbrugsmøbler, caffe latte og lækre morgenmads- og frokostmenuer. Og rundt om i kvarteret åbner butikker med lokalt tøjdesign, vintagetøj og –møbler, barer og gallerier.

Gå på opdagelse i for eksempel Friedelstrasse, Sanderstrasse, Pflügerstrasse og de øvrige gader mellem Sonnenallee og Maybachufer. Her finder du butikker som Icke Berlin med helt unikke tøjdesigns.

Luisella Ströbele er en af designerne bag Icke Berlin.

Luisella Ströbele er en af designerne bag Icke Berlin.

De to designere bag Icke Berlin laver deres egne unikke print til kollektionerne. Icke Berlin ligger i Friedelstrasse 35 i Neukölln.

En næsten eventyrlig kjole fra Icke Berlin.

En næsten eventyrlig kjole fra Icke Berlin.

I Graefestrasse 20 ligger en specialbutik for lakridsomaner, nemlig Kadó Lakritzfackgeschäft. Butikken har et kæmpe udvalg af lakrids, både i små dåser og i løs vægt. Butikken har selvfølgelig også den populære danske luksuslakrids fra Johan Bülow.

Kadó Lakritzfackgeschäft i Graefestrasse 20.

Kadó Lakritzfackgeschäft i Graefestrasse 20.

Sing Blackbird er en kombineret café og butik med vintage tøj. Udvalget af især nederdele, bluser og kjoler til hverdagsbrug er rigtig spændende. Butikken ligger i Sanderstrasse 11.

Sing Blackbird i Sanderstrasse 11.

Sing Blackbird i Sanderstrasse 11.

Tyrkisk marked i Neukölln 

Hver tirsdag og fredag mellem 11 og 18.30 kan du besøge et stort tyrkisk marked langs Landwehrkanal. Markedet strækker sig fra hjørnet ved Kotbusser Damm og langt hen ad Maybachufer.

Udvalget af madvarer er stort på det tyrkiske marked.

Udvalget af madvarer er stort på det tyrkiske marked.

På markedet sælges billig frugt og grønt, tøj, stoffer, kunsthåndværk og masser af tyrkiske specialiteter.

Stof til en ny sommerkjole?

Stof til en ny sommerkjole?

Det tyrkiske marked har selvfølgelig også masser af madboder, hvor du kan få stillet både den lille og den store sult.

Uhhhmmmm!

Uhhhmmmm!

Stort loppemarked to gange om måneden 

Fra slutningen af marts og hen over sommeren er der den første og tredje søndag i måneden et stort og meget velbesøgt loppemarked langs Maybachufer. Her kan du gå på opdagelse i masser af boder med alt hvad hjertet kan begære af “lopper”. Markedet ligger på strækningen mellem Liberdastrasse og Nansenstrasse.

Loppemarked i Neukölln.

Loppemarked i Neukölln.

På cafe Nansen på hjørnet af Nansenstrasse og Maybachufer kan du snuppe en kop kaffe og en kage, mens du samler kræfter til endnu en tur langs boderne.

Pause på en loppesøndag.

Pause på en loppesøndag.

I hele Neukölln bor der omkring 310.000 mennesker, hvoraf cirka en tredjedel har indvandrerbaggrund. Det etniske islæt fra især Tyrkiet ses tydeligt i gadebilledet – ikke mindst på de store gader som Kottbusser Damm og Sonnenallee, der har masser af små etniske købmænd, specialbutikker og restauranter.

Farverigt tidsbillede af Berlin før krigen

Den tyske forfatter Volker Kutscher er i gang med et storstilet krimi-projekt, som med Berlin som ”Tatort” er planlagt til en serie af romaner om perioden 1929-1936. Fire tykke bind er udkommet på tysk, og foreløbig er tre af dem oversat til dansk.

97i/16/huty/6804/24Over de tre første binds 1.800 sider får man et farverigt og detaljemættet billede af datidens Berlin, som er fyldt af spændinger mellem den spirende nazisme, anti-jødisk propaganda og kommunisternes mobilisering i byen, der er plaget af voksende arbejdsløshed. Første bind udspiller sig i 1929, og i tredje bind er vi nået frem til 1931.

Rammen er kriminalromanens med den klassiske, utilpassede kriminalassistent Gereon Rath som det gennemgående omdrejningspunkt, men med en lang række historiske perler og henvisninger til velkendte lokaliteter er bøgerne også en sand guldgrube for læsere, der ikke er så krimi-orienterede, men historieinteresserede i almindelighed og ”berlinervilde” i særdeleshed.
Man kan for eksempel støde på denne ordveksling:

”Om en eller to dage kan jeg give dig grønt lys.”
“Grønt lys?”
“Ligesom på Potsdamer Platz: Du holder dig parat, og når lyset skifter til grønt, så giver du gas!”

Det er meget sandsynligt, at det var i Berlin, at udtrykket ”give grønt lys” blev brugt første gang, for Potsdamer Platz fik i 1924 den første lysregulering i Europa.

Hvis man er Berlin-, historie- og krimiinteresseret kan man lige så godt hoppe på serien nu, for allerede de første bind er på et højt niveau – både med hensyn til sprog og spænding. Og det bliver garanteret i stigende grad spændende at følge den mere velkendte del af Berlins og Tysklands historie fra 1933 i kriminalromanens rammer.

Guide til gode måltider

De restauranter, som er nævnt i Vild med Berlins guide til gode måltider i Berlin i noten på Facebook-siden, kan du også finde på kortet herunder – samt en del andre. Klik på en markør og læs om restauranten.

Her er et link til kortet i Google Maps, som du måske kan gemme på din smartphone eller din tablet, så kortet kan bruges til inspiration, når du er i Berlin.

Vis Restauranter – Vild med Berlin på et større kort

Abonnér på Vild med Berlins gratis nyhedsbrev

Vi lover, at vi ikke overbelaster din indbakke! Og du kan altid melde fra igen, hvis det bliver for meget, eller hvis du skulle tabe interessen for Berlin …

Hvor Facebook-siden er til de hurtige tip, og hjemmesiden forsøger at give et overblik, vil nyhedsbrevet nogle gange om året informere om nye tiltag fra folkene bag Vild med Berlin og andre “berlinervilde”.

Tilmelding til det gratis nyhedsbrev

* skal udfyldes