Forfatterarkiv: Inge Hald

Berlinmuren – Vidste du, at …

4 svar

Den ”antifascistiske beskyttelsesvold” blev bygget
fordi der i årene efter DDRs grundlæggelse i 1949 flygtede over tre millioner mennesker fra DDR til Vesttyskland. Alene i juli 1961 flygtede flere end 30.000. Mange flygtede over de åbne sektorgrænser i Berlin, der lå som en vestlig enklave langt inde i DDR.

Noget måtte gøres for at forhindre østtyskerne i at flygte til vesten. DDR valgte derfor at spærre Vestberlin inde bag en mur af beton, pigtråd og elektrisk hegn.

De første konstruktioner af den 45,1 kilometer lange mur langs grænsen mellem østsektoren og de tre vestsektorer begyndte natten mellem den 12. og 13. august 1961. Den ”antifascistiske beskyttelsesvold” – på tysk: “Antifaschistischer Schutzwall” – som DDR kaldte den, blev suppleret af en 112 kilometer lang betonmur rundt om hele Vestberlin.

Se kortet, som er vist ovenfor, i fuld størrelse på berlin.de – de røde streger viser den ydre mur, mens de blå streger viser indre mur.

Grænsen blev skarpt overvåget fra vagttårne
Der var 302 vagttårne placeret langs Berlinmuren. Tårnene stod med cirka 250 meters mellemrun, så vagterne nemt kunne overskue arealerne mellem dem.

Nogle tårne var runde, mens andre var kantede. I dag eksisterer kun fire af disse tårne.

Et af dem står på Erna-Berger-Straße, tæt på Leipziger Platz, og det er åbent for besøgende.

Hundredevis af hunde patruljerede ved muren
Den indre tyske grænse blev ikke kun patruljeret af bevæbnede grænsevagter. Man brugte også vagthunde, som slog alarm, hvis nogen forsøgte at flygte. Alene i Berlin var omkring 480 hunde med til at vogte grænsen.

Muren havde mange ofre
Mindst 138 mennesker mistede livet under flugtforsøg eller ophold ved Berlinmuren i perioden mellem 1961 og 1989. Derudover døde mindst 251 mennesker under eller efter kontrol ved Berlinmurens checkpoints – mange af hjertestop.

Murens første offer var sandsynligvis 58-årige Ida Siekmann. Hun blev dræbt i 1961, da hun sprang fra soveværelsevinduet i sin lejlighed på tredje sal i øst ned på fortovet i vest. Hun omkom, selv om hun på forhånd havde kastet tæpper og madrasser ned på gaden for at afbøde faldet.

Det sidste offer for Muren blev 20-årige Chris Gueffroy. Han forsøgte sammen med en kammerat at flygte over Berlinmuren natten mellem den 5. og 6. februar 1989. Vagterne opdagede de to unge og åbnede ild. Chris blev skudt og dræbt, mens han med ryggen til Muren forsøgte at hjælpe sin ven over hegnet. Mere end tyve skud blev affyret.

Den berømte flygtende politimand hed Conrad
Ved Bernauer Strasse står en skulptur af en politimand iført hjelm, militærstøvler og maskinpistol, der i et spring over pigtråd tager flugten fra Østberlin til Vestberlin.

Skulpturen er en gengivelse af et af de mest berømte fotografier fra Berlinmurens første dage. Det forestiller den 19-årige Conrad Schumann, som var politimand i det østtyske Volkspolizei.

Han blev i august 1961 sendt til Bernauer Strasse, hvor grænsen mellem øst og vest endnu kun bestod af et lavt pigtrådshegn. Den unge politimand valgte efter nogen overvejelse at springe henover pigtråden og ind i vesten. Flugten blev fanget af en fotograf, og billederne gik verden rundt.

Visse U- og S-Bahn-linjer kørte gennem ”spøgelsesstationer”
Efter delingen af Berlin fortsatte byens U-Bahn og S-Bahn-linjer med at køre – også de tre linjer, der passerede gennem Østberlin (i dag linjerne U6, U8 og den nord-sydgående S-Bahn). Stationerne i Østberlin, som disse linjer passerede, blev i Vestberlin kaldt for ”spøgelsesstationer”, for deres indgange var muret helt til. Indenfor blev platformene overvåget af bevæbnede grænsevagter, og togene kørte meget langsomt igennem spøgelsesstationerne.

På Nordbahnhof S-Bahn station kan ses en udstilling om de stærkt bevogtede spøgelsestationer. Indgang fra Gartenstrasse.

Berlinmuren blev åbnet helt uventet
om aftenen den 9. november 1989. Begivenheden blev udløst af politbureaumedlemmet Günter Schabowski under en pressekonference, som blev transmitteret direkte på tv. Et par minutter i syv om aftenen, hvor pressekonferencen var ved at være slut, læste Schabowski op fra en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement (som senere viste sig ikke være formelt vedtaget). Af hans oplæsning fremgik, at der var vedtaget en bestemmelse “der gør det muligt for enhver borger at rejse ud over DDRs grænseovergange”.

En journalist spurgte, hvornår reglen trådte i kraft, og Schabowski svarede lidt forfjamsket “ab sofort” (med det samme). Nyheden om, at “muren er åben”, bredte sig som en løbeild, og østberlinere i tusindvis søgte til grænseovergangene i løbet af aftenen. De pressede på for, at grænsen skulle åbnes. Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse var de første til at give efter for det stigende pres. Her blev porten åbnet klokken 23.32, og efterfølgende åbnede flere grænseovergange.

Med Berlinmurens fald forsvandt fundamentet for DDR, som officielt blev opløst den 2. oktober 1990. Den 3. oktober 1990 blev Østtyskland og Vesttyskland formelt genforenet.

Der findes mange rester af Berlinmuren
Rundt om i Berlin findes der over 1.000 større eller mindre stykker af Muren, kontrolposter, installationer m.m.

Et af de større bevarede stykker af Berlinmuren står i Bernauer Strasse i Prenzlauer Berg. Her kan man også kigge ind i det brede stykke ingenmandsland, der også blev kaldt for ”dødsstriben”. Overfor ligger Dokumentationszentrum Berliner Mauer, hvor man fra tårnet kan kigge over muren. I dokumentationscentret – hvor der er gratis adgang – er der en udstillling med sort-hvide film, fotografier og dokumenter, der fortæller om Muren og dens menneskelige omkostninger.

Det længste bevarede stykke af Muren er 1.316 meter langt og står i Mühlenstrasse, hvor det lægger væg til en af Berlins mest populære turistattraktioner, East Side Gallery.

Murgalleriet, der består af en lang række kunstværker malet direkte på den østlige side af Muren, blev skabt i 1990 af 118 kunstnere fra 21 lande.

Læs også om den danske journalist Gitte Merrilds oplevelser i Berlin 9. november 1989.

Sammlung Boros – kunstsamling i Berlin-bunker

Skriv et svar

En af Berlins helt særlige kunstoplevelser er Sammlung Boros – en privat samling af moderne kunst i en gammel betonbunker fra Anden Verdenskrig.

Det er samtidig en af de Berlin-oplevelser, som du skal planlægge i god tid.

Der er nemlig kun adgang til bunkermuseet, hvis du på forhånd har booket plads på en af de guidede rundvisninger (12 personer pr. gang). Pladserne reserveres via nettet, og der er rift om dem!

Kunstværkerne og betonbunkeren ejes af kunstsamleren og reklamemanden Christian Boros og hans hustru, der bor i en penthouselejlighed øverst i bygningen.

Rå betonvægge med aftryk fra Berlin-bunkerens fortid

Christian Boros har samlet nutidskunst siden 1990 og har nu over 700 kunstværker (heraf udstilles omkring 130 værker). I samlingen er blandt andet den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson stærkt repræsenteret, både med nyere værker og med kunst fra før han slog igennem internationalt. Derudover tæller samlingen værker fra den tyske kunstner Anselm Reyle, thailandske Rirkrit Tiravanija, engelske Damien Hirst og en lang, lang række andre kunstnere.

Udstillingslokalerne – betonbunkeren – er en oplevelse i sig selv. Den enorme overjordiske bunker er bygget i 1942 tæt ved Friedrichsstrasse station.

Oprindeligt fungerede den som beskyttelsesbunker under Anden Verdenskrig. Her søgte op til 3.000 mennesker tilflugt under de allieredes talrige bombninger af Berlin.

Efter krigen brugte Den Røde Hær bunkeren som fængsel, og i 1950’erne blev den brugt til opbevaring af frugt og grønt, hvilket dengang affødte navnet ”Bananbunkeren”. Efter Murens fald er bunkeren blevet brugt til blandt andet techno-, fetich- og fantasy-fester. Boros købte stedet i 2003.

Bunkeren havde oprindeligt 120 rum. I dag er den delvis ombygget og rummer 3.000 kvadratmeter udstillingslokaler fordelt på 80 rum med meget varierende loftshøjder. På de rå betonvægge er der stadig aftryk fra fortiden, blandt andet malede pile fra tiden som beskyttelsesrum og rester af graffiti fra nyere tid.

Boros’ samling er kun åben for rundvisninger med 12 personer pr. gang. Hver rundvisning varer halvanden time og foregår på både tysk og engelsk. Der er rundvisninger torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Sammlung Boros ligger i Reinhardsstrasse 20 i Berlin-Mitte.

Nærmeste U-Bahn er Oranienburger Tor eller Friedrichsstrasse.

Original Unverpackt – Berlins nye emballagefri supermarked

Skriv et svar

Slut med miljøbelastende engangsemballage, overforbrug og madspild. Lad os i stedet satse på et mere bæredygtigt og bevidst forbrug, hvor vi har mulighed for at købe vores madvarer uden overflødig emballage og i præcis de mængder, vi ønsker.

Det er kongstanken bag Berlins første emballagefri supermarked – Original Unverpackt – som forleden åbnede på adressen Wiener Strasse 16 i Kreuzberg, over for Görlitzer Park.

Butikken på cirka 90 kvadratmeter er indrettet med store, neutrale glasbeholdere indeholdende ris, pasta, nudler, linser, bønner, korn, nødder, couscous, olier, eddiker, krydderier, vin m.m., som kunderne selv kan dosere i mindre beholdere. Også shampoo, deodorant, creme og rengøringsmidler kan købes efter vægt.

Frugt og grøntsager ligger i kasser, mens produkter som for eksempel grøntsagssaft, yoghurt, mælk, pesto, marmelade og tomatsauce sælges i returglas.

I en reportage fra åbningsdagen lørdag den 13. september i Berliner Zeitung vurderer kunderne, at butikkens priser er fair. Mange varer ligger prismæssigt på niveau med tilsvarende produkter i almindelige supermarkeder. Andre er lidt dyrere.

”Det gode er, at her kan man købe de dyrere ting i små mængder. Bare lige det, man har brug for,” siger en kunde.

Original Unverpackt-butikken har et sortiment på cirka 350 produkter. Heraf er omkring 80 procent økologiske, og en stor del af dem kommer fra lokale producenter.

Tag selv emballagen med til Original Unverpackt

Ideen er, at kunderne selv medbringer rengjorte glas og beholdere, som vejes inden påfyldning, så deres vægt ikke tæller med i den endelige afregning. Har man ikke selv medbragt beholdere, kan man købe genanvendelige beholdere i forskellige størrelser.

Produkter som kød og ost, der kræver særlig opbevaring, er der ikke fundet plads til. Men man har allieret sig med en ostemand, som sælger sine produkter i butikken en gang om ugen.

På madspildsfronten er der også tænkt i at minimere butikkens eget spild. Restprodukter fra butikken leveres til en hjælpeorganisation, der uddeler gratis overskudsmad til værdigt trængende.

Stor interesse for det nye supermarkedskoncept

Bag Original Unverpackt-konceptet står 31-årige Sara Wolf og 24-årige Milena Glimbovski. Sarah er kandidat i internationale relationer og har en baggrund inden for fairtrade, mens Milena er uddannet inden for design og kommunikation.

Ideen opstod en aften i vinteren 2012, hvor de to veninder mødtes for at lave mad sammen. Som flere gange tidligere slog det dem, hvor meget affald deres indkøb i supermarkedet genererede. Og efter nogen snak og et par glas vin besluttede de at gå i gang med at skabe et supermarked uden engangsemballage.

Sara og Milena ønskede at skabe et alternativ til nutidens supermarkedssektor, som i høj grad er kendetegnet ved engangsemballager, fokus på mærkevarer, overforbrug og madspild.

Interessen for deres projekt har vist sig at være ret overvældende. I maj 2014 igangsatte de en indsamling via crowdfunding på nettet for at skaffe penge til at åbne den første Original Unverpackt-butik, og i løbet af kort tid nåede de deres mål på 20.000 euro. Sammenlagt donerede folk omkring 115.000 euro til deres projekt.

Til Tagesspiegel fortæller de to iværksættere, at den største udfordring i projektet har været at finde leverandører til butikken. Samtalerne er ofte forløbet i stil med:

”Har I kaffe? Tager I emballagerne retur? Nej? Jamen, så hav en fortsat god dag,” siger Milena Glimbovski.

Ud over at droppe emballagerne har producenterne også skullet arbejde på at mindske brugen af plastic i forsyningskæden så meget som muligt. For eksempel bruge genanvendelige stropper i stedet for de sædvanlige engangsplast-strips, som bruges til at fastholde varerne på paller.

Går alt efter planen, vil Sara Wolf og Milena Glimbovski åbne endnu en Original Unverpackt-butik i Berlin i 2015.

Én sten. Ét navn. Ét menneske. Historien om Stolpersteine – snublesten i Berlin

1 svar

”Her boede Irma, Karla og Ellen Rosenthal. Deporteret i 1943. Myrdet i Auschwitz”
Den korte og gruopvækkende historie fortælles af tre små messingsten. Såkaldte Stolpersteine – på dansk: snublesten. Mindesmærker for nazisternes ofre. Placeret mellem brostenene ud for den bordeauxrøde hoveddør til adressen Neue Schönhauser Strasse 12. En lidt slidt tre etagers ejendom i et af de mest populære shoppingkvarterer i Berlin Mitte.

De tre messingsten fortæller også alderen på de tre jødiske kvinder, da de blev hentet af nazisterne. Irma var 33, Karla var 14 og Ellen 10 år. Vel en mor og hendes to døtre. Brutalt revet ud af deres hjem og hverdag til rædslerne i en af Hitlers koncentrations- og udryddelseslejre, hvor de blev dræbt. Sandsynligvis i et gaskammer, som det skete for millioner af jøder, romaer og sintier under 2. Verdenskrig.

På mig giver det et stik i sjælen, hver gang jeg giver mig tid til at dvæle ved de små snublesten, som findes overalt i Berlin. For pludselig bliver et eller flere af ofrene fra nazitidens Holocaust-tragedie nærværende: Lige her, i en af lejlighederne over mig, boede Karla, Ellen og Irma. Indtil de en dag i 1943 blev hentet af bevæbnede mænd i uniformer.

Historien bag Stolpersteine – snublesten
Ideen med at lægge navnesten og mindes nazisternes ofre foran deres sidst valgte bolig er født af den tyske kunstner Gunter Demnig (født i Berlin i 1947). Han fik ideen efter mødet med en indbygger i Köln, der havde oplevet krigen og var overbevist om, at der aldrig havde boet sintier eller romaer i hendes nabolag.

På Gunter Demnigs website siger han: ”Et menneske er først glemt, når dets navn er glemt”. Med stenene foran husene holdes mindet om de mennesker, der engang boede der, i live. Én sten. Ét navn. Ét menneske.

Den allerførste Stolperstein blev lagt i Köln i december 1992. Anledningen var markeringen af 50-året for, at Heinrich Himmler underskrev dekretet om at deportere romaer og sintier til udryddelseslejre. I 1994 udstillede Gunter Demnig 250 Stolpersteine for myrdede sintier og romaer i St. Anthony Kirke i Køln. Stenene – 10 x 10 cm blokke – blev i januar 1995 lagt i fortovene rundt om i Köln.

Berlin har over 7.600 Stolpersteine
I Berlin blev de første 50 snublesten lagt i maj 1996 i forbindelse med udstillingen “Künstler forschen nach Auschwitz”, arrangeret af Neue Gesellschaft für Bildende Kunst. De 50 sten blev lagt i Oranienstrasse og Dresdner Strasse – uden tilladelse fra de lokale myndigheder.

Snublestenene gjorde dog så stort indtryk, at de lokale distrikter i Berlin ret hurtigt tog projektet til sig. I dag organiseres udlægningen af snublesten af et koordineringsbureau med 12 lokale afdelinger, der fungerer som bindeled mellem Gunter Demnig og hans stab, sponsorer og pårørende til ofrene.

Snublesten nummer 75.000 nedlagt i december 2019
Stolpersteine-projektet har indtil videre bredt sig til over 1.200 kommuner i Tyskland samt til mange andre lande. I december 2019 blev snublesten nummer 75.000 nedlagt. Det skete ved en ceremoni i byen Memmingen i den tyske delstat Bayern. I dag (februar 2020) findes der snublesten i 26 lande i Europa.

Ud over Tyskland ligger der snublesten i blandt andet Norge, Finland, Belgien, Holland, Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Luxemburg, Grækenland, Ungarn, Polen, Rusland, Ukraine, Kroatien, Letland og Rumænien.

Snublesten er ikke kun mindesmærker for jøder, men for alle nazisternes ofre, det vil sige også romaer, sintier, homoseksuelle og systemkritikere.

I juni 2019 blev de første 12 snublesten nedlagt i Danmark, nemlig i København og på Frederiksberg. Læs mere om projektet og om, hvordan man for 120 euro kan blive fadder for en snublesten, hos snublesten.org.

Snublesten for Liselotte Schlachcis, der døde i Auschwitz 30. januar 1943, 33 år gammel. Hun var blevet udvist fra Danmark i august 1941 efter at have levet her i syv år. Snublestenen ligger ud for nummer 4A i gaden Borgmestervangen tæt på Nørrebro Station.

Gode restauranter og caféer i Berlin – tips fra madbloggere

Skriv et svar

Hvis Berlin var en kage, ville den nok være et overflødighedshorn. Både når vi taler om kultur, seværdigheder og livet i byen. Og i særdeles på madfronten.

Næsten uanset hvilket landekøkken og hvilken kulinarisk standard du er til, så finder du det i Berlin. Et eller andet sted. Byen har så mange restauranter, caféer og fastfood-tilbud, at det kan være svært at vælge. For hvor får man de bedste madoplevelser, og hvor får man mest for pengene?

Spaghettiret på La Mano Verde i Berlin

Her er der i dag god hjælp at hente på nettet. Blandt andet hos de danske madbloggere, der har besøgt Berlin og givet deres vurdering af nogle af byens madoplevelser.

Vi har samlet en række madbloggeres anbefalinger til Berlin-restauranter og cafeér her – forhåbentlig kan det give dig madinspiration til dit næste besøg i byen.

The Food Club giver i dette indlæg en række personlige anbefalinger til blandt andet et godt burgersted – The Bird – samt flere asiatiske restauranter.

Lullaby & Lala skrives af en dansk kvinde med tre børn, bosat i Tyskland. Hun giver i denne miniguide til det gastronomiske Berlin en række anbefalinger til restauranter, hvor maden er god og lokalerne børnevenlige. De fleste restauranter i guiden ligger i Prenzlauer Berg.

God smag og søde sager giver en flot anmeldelse af den italienske restaurant Vapiano, som har afdelinger flere steder i Berlin.

Frk. Sveske har lavet en lille reportage om LCHF-venlige (Low Carb High Fat) restauranter i Berlin. Hun har blandt andet besøgt byens nye palæo-restaurant Sauvage.

Becauseitmatters har besøgt en af Berlins skønne tapasrestauranter – Bar Raval i Kreuzberg – som får en fin anbefaling. Bloggeren har også skrevet om et af Berlins bedste kaffesteder – Five Elephant i Kreuzberg. Og anbefaler i dette indlæg en portugisisk café i Mitte.

Mia Mad fortæller om sit besøg på den veganske gourmetrestaurant La Mano Verde, som både var en spændende oplevelse – og som skuffede lidt på nogle områder.

a la Bitten fortæller om en god madoplevelse på den asiatisk inspirerede gourmetrestaurant Tim. Bloggeren anbefaler også restauranten FACIL – både for den lækre mad og for en fantastisk beliggenhed øverst i et hotel med egen have.

Den veganske blog Månebarnet guider rundt blandt nogle af Berlins veganske restauranter og caféer. Hun anbefaler især den veganske fastfoodrestaurant Yellow Sunshine i Kreuzberg. Bloggeren anbefaler også et besøg i det veganske supermarked Veganz i Kreuzberg, som også har en indbydende lille café med forskellige typer mad og kager.

Frk. Kræsen fortæller om sine yndlingscaféer og kaffebarer i Berlin – her kan du blandt andet hente tips til tre gode brunchsteder, nemlig caféerne Entwerden Oder og Heimatlos i Prenzlauer Berg samt café Fleury i Mitte.

Vind den nye roman Kirsebærtiden

27 svar

På vores Facebook-side har vi nu rundet 2.000 følgere. Det fejrer vi med en gave til tre heldige ”berlinervilde” – nemlig et eksemplar af den helt nye roman Kirsebærtiden, der tager afsæt i Berlinmurens fald.

Kirsebærtiden handler om en mand, der efter næsten 30 års landflygtighed i Danmark rejser tilbage til sin ungdomsby, Berlin, for at se sin fortid i øjnene.

Som helt ung var han i en periode i 1950’erne en lovende skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Her møder han sit livs store kærlighed i skikkelse af sin kvindelige chef, der også er ensemblets stjerne. De to har en hed kærlighedsaffære, som dog slutter brat.

Gennem alle årene i Danmark har kærlighedsmindet og hans flugt fra DDR ligget som en betændelsestilstand i hans sind. Derfor vælger han i sommeren 1991 at tage på et tredages besøg til Berlin for at genopfriske minderne og forhåbentlig endegyldigt lukke døren til fortiden.

Besøget udvikler sig dog noget anderledes, end han havde forestillet sig. Det er ikke kun fortiden, der venter ham i den forandrede by. Fremtiden byder sig også til – hvis han tør gribe muligheden for at begynde forfra.

Kirsebærtiden er en meget velskrevet, sanselig og medrivende bog. Og som Berlin-elsker bliver man ekstra grebet af handlingen, som for størstedelen af bogens vedkommende udfolder sig i Berlin i forskellige tidsaldre. Fortællingen indeholder fine beskrivelser af teaterlivet under DDR-tiden og af det liv og de frustrationer, som borgerne i Østberlin gennemlevede før og efter Murens fald.

Inspireret af Bertolt Brechts hustru

Kirsebærtiden er skrevet som en fantasi over skuespiller og teaterleder Helene Weigel, der var gift med den tyske dramatiker og systemkritiker Bertolt Brecht.

Forfatter Lis Vibeke Kristensen fik ideen til bogen under et besøg i Brechts hus i Berlin for nogle år siden. I et interview fortæller hun:

”Jeg vandrede rundt i de smukke rum, som fru Weigel havde indrettet så geniet, hun var gift med, kunne havde det bekvemt, når han arbejdede. Jeg kiggede indenfor i køkkenet, hvor hun lavede sin berømte mad, og jeg blev mere og mere interesseret i, hvad hun var for et menneske.”

”Jo mere research, jeg lavede, jo mere optaget blev jeg af to ubesvarede spørgsmål: Hvorfor blev denne kvinde i så mange år hos en notorisk utro mand? Og hvorfor blev hun i et utro system – et samfund, hvis ideologi var blevet til fraser, og som i praksis svigtede alt det, hun troede på?”

Sådan deltager du i konkurrencen:

Forlaget Modtryk har doneret tre eksemplarer af Kirsebærtiden til Vild med Berlin-læserne.

Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved denne artikel. Fortæl – kort eller langt – om dine tanker om/oplevelser med Berlinmuren og dens fald i 1989. Måske har du en god personlig historie med afsæt i Berlinmuren, som du har lyst at dele med os andre.

Kommentarfeltet finder du lige oven over billedet af bogen .

Konkurrencen løber til og med fredag den 14. marts 2014. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.

Læs mere om Kirsebærtiden:

Kirsebærtiden har fået flotte anmeldelser, som du kan læse her. På Modtryks website kan du også læse et uddrag af bogen ganske gratis.

Romanen er udgivet i februar 2014. Den er på 342 sider, koster 299,95 kroner og kan købes her .

Abonner på Vild med Berlins nyhedsbrev

Gå ikke glip af fremtidige konkurrencer, Berlin-guides og nyheder her på siden. Tilmeld dig Vild med Berlins nyhedsbrev og få besked direkte i din indbakke. Vi lover, at vi hverken overbelaster din postbakke eller udleverer din mailadresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.

East Side Gallery – 1.316 meter gribende historiefortælling

4 svar

Findes East Side Gallery stadig, eller er det revet ned? Det spørgsmål fik vi for nylig på Facebook-siden Vild med Berlin.

Og ja – East Side Gallery findes stadig, selv om der det seneste års tid har været mange skriverier og spekulationer i medierne om galleriets fremtid. Mere om det senere, først skal vi lige have historien om East Side Gallery ridset op.

East Side Gallery fotograferet i april 2013.

East Side Gallery er en af de mest populære turistattraktioner i Berlin, og det med rette. Ud over at være det længste stykke af den gamle Berlinmur er East Side Gallery også en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

Det 1.316 meter lange murgalleri står i Mühlenstrasse, parallelt med floden Spree, i bydelen Friedrichshain.

East Side Gallery blev skabt i 1990, da 118 kunstnere fra 21 lande samledes i Berlin for at forvandle den tidligere utilgængelige østside af muren til et gigantisk kunstværk. Initiativet kom fra den skotske kunstner Chris MacLean, og i alt blev der malet 106 forskellige billeder.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er "Bruderkuss", der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et heftigt kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er “Bruderkuss”, der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et intenst kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Alle motiver tog afsæt i de politiske forandringer, der fandt sted i årene omkring murens fald. Kunstnerne gav helt personlige og vidt forskellige bud på atmosfæren dengang i 1989-1990. Billederne spiller på hele følelsesregistret fra vrede, angst, frustration og sorg til glæde, håb og optimisme.

Et af motiverne med titlen ”Himlen over Berlin” blev malet af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. At de blev en del af kunstnergruppen bag East Side Gallery var et tilfælde.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubert og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

På sin blog fortæller Lotte Haubart om, hvordan maleriet blev til. Hun og Karina læste om galleriet i Politiken en lørdag midt i juli 1990 og opdagede, at der ikke var nogen danske kunstnere med i projektet. De ringede sammen, og mandagen efter sad de to i toget mod Berlin med bagagen fyldt med malergrej og soveposer.

”Himlen over Berlin” er blevet malet om tre gange – sådan så det ud i 2012. Foto venligst udlånt af Karina Bjerregaard.

East Side Gallery skulle på turne og på museum

Da alle malerier stod færdige i 1990, var planen, at murgalleriet skulle fjernes inden udgangen af 1991. Herefter skulle murstykkerne på turne verden rundt og senere bortauktioneres til museer, så de kunne bevares som et minde om en af de mest skelsættende begivenheder i Europa i vores tid.

Det viste sig dog, at murstykkerne ikke kunne tåle at blive flyttet. I stedet blev galleriet fredet i 1991.

Trods fredningen opstod der i 1996 en debat om, hvorvidt East Side Gallery skulle have lov at bestå. Det fik kunstnerne til at danne foreningen ”Künstlerinitiative East Side Gallery e.V”, der stadig arbejder for at bevare galleriet på sin oprindelige beliggenhed og medvirke til sanering af motiverne. Et af foreningens mål er at få East Side Gallery på UNESCOs verdensarvliste.

Gennem årene har kunstnerne flere gange restaureret deres egne malerier, som slides af vejrliget og forurening og udsættes for grafittihærværk. Flere af billederne er malet op i helt nye udgaver i forbindelse med restaureringen. Seneste større makeover fandt sted i 2009 op til tyveårsjubilæet for murens fald.

”Himlen over Berlin” fjernet af bygherre

Det danske bidrag til East Side Gallery er – desværre for især os danskere – blevet fjernet. Murstykket med ”Himlen over Berlin” blev pillet ud af galleriet i marts 2013 under stor mediebevågenhed i både Tyskland og resten af verden. Historien er, at investoren Maik Uwe Hinkel har købt grunden bag Muren for at bygge en 63 meter høj ejendom med luksusboliger lige ned til Spree-floden.

For at få en indkørsel til ejendommens parkerings- og garageanlæg insisterede Hinkel på at lave et hul i East Side Gallery. Selv om planerne mødte massiv protest, fjernede hans folk fem elementer i muren.

”Himlen over Berlin” ”i skammekrogen” bag muren, efter at det blev fjernet i marts 2013. Bygherren har lovet af bevare de fem murstykker med det danske murmaleri

I øjeblikket skrider byggeriet af de nye luksusboliger frem. Det er endnu uvist, hvad byggeriet vil komme til at betyde for East Side Gallery i fremtiden.

Bagsiden af East Side Gallery set fra området ned mod floden Spree.

Læs mere og se alle malerierne på East Side Gallery her.

Læs seneste nyt om luksusboligerne og murgalleriet her.

Kollwitzstrasse – skøn, grøn og fuld af stemning

1 svar

Når jeg er i Berlin og har brug for et pusterum væk fra den mere rå og upolerede del af byen, ved jeg, det er tid til at bruge en halv dag på at slentre rundt i min yndlingsgade i Prenzlauer Berg: Kollwitzstrasse.

Kollwitzstrasse og de omkringliggende gader kan bedst beskrives som Berlins svar på Østerbro i København. Området har en højere standard end resten af Prenzlauer Berg. Her bor de ressourcestærke børnefamilier og folk fra den kreative klasse med overskud i økonomien.

De fleste bygninger i Kollwitzstrasse er pæne og velholdte, og fortovene er meget brede med masser af platantræer. De mange træer skaber en helt særlig stemning i gaden, ikke mindst i hele forårs- og sommersæsonen. Når man sidder på en af gadens mange cafeer og restauranter og nyder et godt måltid eller en kop et-eller-andet under fyldige grønne trækroner, er det svært at undgå at blive bare en lille smule forelsket i livet.

Kollwitzstrasse har brede fortove, som i en vis grad også bruges som cykelstier.

Pariserstemning på Kollwitzplatz

Kollwitzstrasse er en lang gade, der strækker sig fra Schönhauser Allee til Danziger Strasse. Gadens omdrejningspunkt er Kollwitzplatz, hvor syv gader mødes ud til en lille park med en stor legeplads.

På Kollwitzplatz er der nærmest pariserstemning, når vejret inviterer til udendørsservering på de mange hyggelige cafeer og restauranter omkring pladsen.

En af de mange restauranter ved Kollwitzplatz.

Sidst på dagen og i weekenden virker den store legeplads midt i alt det grønne som et fluepapir på gadens småbørnsfamilier.

Legepladsen på Kollwitzplatz er populær blandt områdets mange børnefamilier.

Kollwitzstrasse og pladsen er opkaldt efter den tyske tegner, grafiker og skulptør Käthe Schmidt Kollwitz (1867 -1945), som engang boede i området. Käthe Kollwitz var en meget socialt engageret kunstner, der beskrev især arbejderklassens kvinder og børns kvaler i de fattige kvarterer Berlin.

Käthe Kollwitz-skulpturen på Kollwitzplatz er et populært klatrested for børnene.

En af hendes skulpturer står på Kollwitzplatz, og hendes arbejder, heriblandt en række selvportrætter, kan ses på Käthe Kollwitz-museet i Charlottenburg.

Masser af shoppingmuligheder i Kollwitzstrasse

Jeg besøgte senest Kollwitzstrasse i foråret 2013, hvor jeg især kiggede efter spændende shoppingmuligheder. Og dem er der mange af i gaden. En af de mest imponerende er det store økologiske supermarked LPG BioMarkt, der ligger i Kollwitzstrasse 17.

LPG Biomarkt er et af de største økologi-markeder i Europa. Butikken har også en økologisk café.

Supermarkedet er i to etager og har et kæmpe udvalg af økologiske varer, lige fra ost, kød, vin og grøntsager til børnetøj, hudplejeprodukter og legetøj.

To etager med alt, hvad et økologi-hjerte kan begære.

LPG Biomarkt har også en café med et lækkert udvalg af økologiske salater og varme retter.

Lidt længere oppe ad gaden ligger en af de bedste second hand-butikker, jeg er stødt på i Berlin. Hilly’s Secondhand i Kollwitzstrasse 39 har i forreste del af butikken masser af børnetøj og legetøj.

Hilly’s second hand i Berlin.

Bagerst i butikken er bøjlestængerne fyldt med tøj til voksne kvinder. Kjoler, bluser, nederdele, trøjer, jakker og frakker, som er både smart og anvendeligt i hverdagen.

Hilly’s Secondhand har både tøj til kvinder og børn.

Gaden byder også på en række større og mindre tøjbutikker, flere af dem med mærker, jeg ikke kendte i forvejen. Prisklasserne svinger fra middel til de lidt dyrere tøjmærker.

En af gadens populære specialbutikker er Tukadu, der er et slaraffenland for smykkekreatører i alle aldre. Her finder du alle typer af perler, kæder, vedhæng, værktøj m.m. til smykkefremstilling. Man kan få hjælp til at lave halskæder og øreringe i butikken.

Tukadu sælger perler og tilbehør til smykkefremstilling.

Har du nu fået lyst til at besøge Kollwitzstrasse, så er det en god ide at lægge besøget på en torsdag eller lørdag. Torsdag finder du Berlins største økologiske marked med frisk frugt, grøntsager, ost, brød, fisk og masser af delikatesser på pladsen.

Torsdage og lørdage er markedsdage på Kollwitzplatz.

Lørdagsmarkedet byder også på masser af friske råvarer og delikatesser samt på boder med tøj og kunsthåndværk.

Selvfølgelig kan man også købe østers og champagne på lørdagsmarkedet på Kollwitzplatz. Vi er jo i den mere velbeslåede del af byen.

Berlindk på vej til Jette, Lea og Michael

1 svar

Vi har nu udtrukket vinderne af de tre eksemplarer af Berlindk, som forlaget People’s Press har doneret til Vild med Berlin.

Og de heldige er: Jette R, Lea Enslev og Michael Frederiksen.

Stort tillykke herfra. Bøgerne bliver fremsendt direkte fra forlaget en af de nærmeste dage.

Tak til alle, som har deltaget i konkurrencen. Det har været en stor fornøjelse at læse om jeres gode oplevelser i Berlin. Kommentarsporet er jo én lang hyldest til byen og rummer masser af søde, sjove og spændende historier, for eksempel disse:

“Mit bedste minde fra Berlin, er fra december 2011, hvor min søn, der dengang var 4 år gammel, og jeg var på juletur. Vi hygger på Friedrichstrasse, da min søn pludselig lægger sig på maven, kysser fortovet og siger “Jeg elsker jorden og Berlin”.”

“En af de (utallige) dejlige oplevelser (som lærer) i Berlin, var, da jeg havde en gymnasieklasse med til Berlin et koldt forår. Pigerne havde ikke varmt nok tøj med!! Vi tog til “Garage” på Ahornstrasse 2 – et mega-kæmpemarked med genbrugstøj, hvor man kunne fylde en sort sæk med tøj – for ingen penge: alt fra fjerboaer over støvler til læderjakker!!!!! Der gik en hel formiddag med at vælge ud og klæde sig på – og hvor så eleverne festlige ud – i deres gamle, nye varme tøj!!!!”

“Løb Berlin Marathon sidste år. Alle, der gennemfører får en medalje, og jeg var så glad for min, at da jeg efter løbet skulle ind og købe kage hos en bager ved Hackescher Markt selvfølgelig havde den hængende om halsen. Bagerjomfruen udbrød på flydende engelsk ved synet af mig og min medalje: “Did you win the marathon?” Jeg måtte storgrinende skuffe hende ved at sige, at jeg vist fik i omegnen af 12.345. plads. Hun grinede heldigvis også og gav mig en kop kaffe på husets regning!”

“Skønne Berlin… min bedste oplevelse – hidtil – havde jeg da, jeg i 1998 var på 5 ugers sprogophold. Jeg blev indlogeret privat hos en dejlig flippet kvinde i en gammel og meget lidt moderne lejlighed på Prenzlauerberg. Jeg husker især badeværelset, hvor forfaldet var camoufleret på smukkeste vis, ved at en af kvindens venner, der var teatermaler, havde udsmykket det som et græsk tempel. Der var selvfølgelig et kæmpe badekar og masser af stearinlys i høje stager.”

Hvis ikke du allerede har læst de mange historier og tips i kommentarsporet under konkurrenceindlægget, så gør det. Lav en god kop kaffe eller te, læn dig tilbage og sug til dig af al den smittende begejstring for dejlige Berlin.

Til dem, der ikke var så heldige at vinde et eksemplar af Berlindk, kan vi fortælle, at bogen både kan købes i trykt udgave hos boghandlere og som e-bog via iTunes.

Vind Berlindk med personlige beretninger og tips om Berlin

63 svar

Den 3. juni udkommer bogen Berlindk med beretninger fra 11 danske kulturpersonligheder, der har levet og arbejdet i Berlin og er blevet præget af byen. Blandt fortællerne er skuespiller Thure Lindhardt, Duné-forsanger Matthias Kolstrup, håndboldspiller Torsten Laen og billedkunstner Kirstine Roepstorff.

Berlindk tager dig blandt andet med bag kulisserne i Berliner Philharmonien, til eksklusiv fest under filmfestivalen og bag muren i DDR. Du får masser af ny viden om byens historie og kulturliv samt en række personlige tips til gode spisesteder, alternative udflugtsmål og hippe klubber.

Bag den utroligt velskrevne og lækkert designede bog står kulturjournalist Ole Blegvad og grafisk designer Rasmus Funder. De har begge besøgt Berlin et utal af gange og har sammen ejet en lejlighed i Friedrichshain siden 2008.

Vind et eksemplar af Berlindk

Forlaget People’s Press har doneret tre eksemplarer af Berlindk, som udloddes her på siden.

Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved dette indlæg. Fortæl – kort eller langt – om din bedste oplevelse i Berlin. Kommentarfeltet finder du lige under indlæggets overskrift.

Konkurrencen løber til og med den 14. juni 2013. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.

Læs mere om Berlindk på bogens Facebook-side

Få Vild med Berlins nyhedsbrev

Vil du have direkte besked om fremtidige konkurrencer og nye indlæg på Vild med Berlin, så meld dig til vores nyhedsbrev. Vi lover, at vi hverken overbelaster din indbakke eller udleverer din mail-adresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.

Vild med Berlin har også en Facebook-side, hvor der er masser af hurtige og aktuelle tip og god inspiration fra både os og andre ”berlinervilde”.