Annette Herzog har skrevet en fremragende bog om de første 30 år af sit liv i DDR. Med både humor og alvor fortæller hun om at vokse op, uddanne sig og være ung mor i et land, hvor der ganske vist var propaganda, overvågning og undertrykkelse, men også mennesker med fællesskab og drømme om et andet liv.
Annette Herzog boede som barn i Großbeeren, hvorfra der var mindre end 20 km til det centrale Kreuzberg i Berlin. Hun boede i Bahnhofstraße, så man skulle tro, at hun og familien bare kunne gå til banegården og tage toget den korte strækning ind til storbyen. Men kort efter hendes fødsel var der rejst en mur omkring hele Vestberlin, så selv om man kunne skimte bydelens hvide højhuse, kunne man altså ikke rejse direkte dertil. Skinnerne fra banegården mod Berlin var skåret over.
Det beretter hun om i den nye erindringsbog “Det der var – Historier fra den anden side af muren”. Hun fortæller også, at man kunne godt komme til Berlin, men det krævede flere forskellige offentlige transportmidler og en stor omvej ind i Østberlin. Vestberlin forblev en hvid plet på landkortet. Også bogstaveligt talt, når man dengang kiggede på DDR’s bykort.
Regler for vestlig musik på DDR’s diskoteker
Der var ellers ifølge Herzog meget vestligt, der lokkede de unge i DDR – også selv om Vesten ifølge den statslige propaganda var ledet af onde mennesker, der stod for krig og udbytning. Vestlig musik og mode kunne myndighederne ikke holde isoleret fra DDR’s ungdom. Selv om de offentlige dansesteder ifølge reglerne højest måtte spille dekadent vestlig musik i 40 procent af et diskoteks åbningstid, så kunne alle synge med på Udo Lindenbergs ”Zonderzug nach Pankow”, for den blev hele tiden spillet på de vestberlinske radiostationer.
Samme Udo Lindenberg var med både sangen og sin direkte og meget antiautoritære henvendelse til DDR’s ”overindianer” Erich Honecker med til at gøde jorden for et spirende oprør. Meget kunne ikke siges direkte, men med blandt andet sin tøjstil kunne man signalere, at man var i opposition. Udslidt vestligt tøj kunne koste en mindre formue, fordi det var så populært i visse kredse.
Til gengæld var det billigt at bo i en kæmpestor lejlighed på 170 kvm på Kollwitplatz i Prenzlauer Berg. Huslejen var på 64 mark på et tidspunkt i 1980’erne, hvor Annette Herzog tjente 1200 mark om måneden.
Et tilbageblik fra Danmark
Hun har nu boet i København næsten lige så længe, som hun levede i DDR. Når valget i sin tid faldt på Danmark, skyldtes det især, at hun havde studeret dansk på universitetet i Greifswald. Hun flyttede hertil med familien i 1991, og på både tysk og dansk skriver hun bøger, der er udkommet på 20 sprog, primært børnebøger.
Når hun efter utallige opfordringer endelig har fået skrevet sin egen fortælling om DDR, har en af drivkræfterne blandt andet været, at hun gerne vil ”aflive den betonhårde myte om, at alt kun var kedeligt og gråt”, som hun skriver i forordet.
Det får hun gjort på fornem vis. Annette Herzog har fået venner fra DDR-tiden til at genopfriske hukommelsen, og udvekslingen af erfaringer, som bogen beskriver, og flere af forfatterens egne fortællinger vidner om et varmt, solidarisk, humoristisk og oprørsk fællesskab. Bogen føjer fine, personlige nuancer til de efterhånden mange beskrivelser af livet i DDR, og der er meget at hente for alle, der interesserer sig for denne periode i vores naboland.
Også udgivet som lydbog
Bogen er udgivet på forlaget Colibri. Den kan også lånes som både e-bog og lydbog på e-reolen. Lydbogen har en fin oplæser i Anne-Mette Johansen, men selvfølgelig ikke de mange interessante, historiske fotos som den trykte bog og e-bogen.
Jeg holder mail-kontakt med mine venner, der bor de steder, hvor jeg gerne vi l hen og være sammen med dem igen. Nu må vores samtaler foregå via mails.
Nu blev 2020 mit første år i over 12 år uden et Berlin besøg. Så jeg ser bare frem til at kunne sætte kursen mod Berlin igen.
Jeg holder humøret oppe ved en masse udendørs aktiviteter. Alene, sammen med min mand, veninder, vennepar.
Som tysklærer har jeg fornøjelsen af at kunne hjælpe mine børnebørn med sproget.
Min gave til deres konfirmationer er en uge i Berlin. Kun med mig. Nummer tre står for tur til sommer, hvis der er åbent.
Desuden har jeg lovet tre veninder at give dem en guidet tur i Berlin til august. Jeg kender byen ret godt. Er kommet der jævnligt siden 1974, altså også i DDR- tiden, og var jævnligt på besøg i Øst via Checkpoint Charlie. Til fods. En lang tur!
De to rejser giver mig en masse energi at tænke på. Og håber, det kan lykkes.
Bedste hilsner
Annie Beck
Jeg glæder mig dagligt over forårets komme og dermed forhåbentligt også en tur til Berlin, hvortil jeg rejser 1-3 gange om året 🙂
Har stor fornøjelse af mange minder om dejlige timer i Berlin. Og glæder mig til et gensyn med Alexanderplatz, Kurfürstendstrasse, KDW og ikke mindst de mange ture mellem ubahnrns spændende stationer.
Jeg holder humøret oppe med ture, gode bøger og samtaler med venner. Og så øver jeg mig i at lave spændende mad, så jeg kan servicere mine gæster når der bliver åbnet op igen.
Jeg holder humøret oppe med daglige gåture (fin træning til en evt kommende ferie I Berlin), læsning, krydsord, brev- og mailskrivning, puslespil (hvorfor har jeg mon ikke et med motiv fra Berlin?) og så er jeg begyndt at øve det tyske på Duolingo…
Jeg holder humøret oppe ved at genopleve tidligere besøg i Berlin i mine scrapbøger og fotobøger
Holder humøret oppe – det gør jeg da bla ved at læse spændende bøger, når tiden tillader. En husmor bliver aldrig fri for pligter..,!! Først når jeg er gået i seng og manden fortsat ser TV, har jeg fred og ro til at læse alle de gode bøger, jeg finder på nettet! Som x-tysklærer sluger jeg alt om Tyskland og specielt Berlin, da vi elsker denne storby og kommer der, så tit vi kan! Har besøgt DDR før Murens fald og det optager mig stadig meget!
Jeg holder humøret oppe ved at se en masse tyske film på Filmstriben, “Barbara”, “ Den gyldne handske” og “ To minutters stilhed”. Som tysklærer en god mulighed for at se og høre lidt tysk i en ret ensformig hverdag med hjemmeundervisning og gåture.
Er kommet i Berlin regelmæssigt igennem næsten 50 år. De sidste 25 år altid i Kr.Himmellfarts ferien med rovenner. I 2019 i båd til Berlin fra Danmark. Vi elsker Berlin fra vandet både i øst og vest.
Jeg glæder mig til at komme til Berlin midt i april, hvor jeg og nogle venner har lejet en lejlighed.
Da tiden for at indbetale sidste rate af lejen nærmede sig, overvejede vi at afbestille, men vi endte med at holde fast.
Som en af vennerne sagde: “vi investerer i håb”.
Jeg går lange ture og nyder naturen.
Jeg går en masse ture, planlægger og håber at vi kan komme til Berlin til efteråret og nyder solens stråler 🙂
Jeg glæder mig til at komme til Berlin igen
i år blev vores årlige tur i januar ned og deltage i Berliner Seehunde årlige vinterbadedåb i Orankesee aflyst
Til sommer er planen at køre på cykel derned
Og foretage en tur langs muren dernede i hele sin længde.
Og så selvfølgelig masser af cafe besøg
Daglige gåture efterfulgt af kombinationen af plaid og bog.
Jeg holder humøret oppe ved at gå en masse ture. Også sammen med gode venner. Og så glædes jeg over at jeg var en uge i Berlin i sommer. Det var så dejligt selvom Berlin var meget stille
En masse mange gåture i naturen og gode bøger. Og meget gerne gode bøger og film om Tyskland. Elsker bl.a. Babylon Berlin. Ser frem til at besøge Berlin igen, som jeg har haft fornøjelsen af at bo 1,5 år i😍
Ser dvd om Berlin og drømmer os tilbage til de spændende ferier vi har tilbragt i Berlin.
Lige for tiden kører vi tit en tur., køber take away og og sidder i bilen og nyder måltidet
Jeg har købt et klaver og nyder at have god tid til at prøve at lære at spille på det.
Jeg får også læst langt flere bøger, end jeg plejer. Til fordel for Børns Tanter, der støtter BørneTelefonen, får jeg også strikket en del.
Når solen skinner stiger humøret automatisk, og så gås der ture med vinkeri til alle dem, man møder.
Familie og venner ses jeg kun sjældent med, men god kontakt via mobil og de sociale medier. Så pyt! Nu har vi klaret det i så lang tid, så klarer vi da sagtens de sidste måneder indtil alle, der ønsker det, er vaccineret. Vi går den skønne forårstid i møde, og den skal vi nyde, også selv om det måske bliver lidt sådan hver for sig.
Vi holder humøret oppe med masser af slik og dart hjemme i stuen. Der er heldigvis lys forude så vi snart kan få vores hverdag langsomt tilbage. Og så skal vi til Berlin..
Vi holder humøret oppe og ventetiden ud, ved at læse og se TV om Berlin, samt gennemgå alle vores fotomapper fra besøgene i byen. De dukker jo også op 20-25 gange om om året på Facebook som “minder” hvor man så 4-5-6 dage i træk bliver mindet om gode oplevelser i Berlin 🙂 Vi har allerede booket 1 ophold dernede og har hotelvoucher til yderligere 3 x3 overnatninger, der bare skal sættes dato på, når der igen åbnes op 🙂
Vi glæder os allerede til at se Elton John dernede i september 🙂
Jeg holder humøret oppe ved at være sammen med min skønne familie familie. Vi mindes vores skønne rejser til BERLIN , Cairo og Palæstina.
Jeg har lært ar tage en dag ad gangen og glæde mig over alle de små daglige gøremål, som får lov at tage tid.
Berlinabstinenserne er dulmet med genlæsning g af “Berlin Alexanderplatz” og nu venter Volker Kutscher “Der stumme Tod” – på tysk.
Jeg nyder naturen og skriver rigtige breve til venner og familie. Lidt for mange snacks 🙈🙊🙉
Jeg tænker på alle de spændende oplevelser, der venter i Berlin. Man bliver aldrig “færdig” med Berlin. Så holder jeg kontakt med venner i Berlin og i det øvrige Tyskland. På dr.dk ligger en række tyske serier, som trods fiktion fortæller vigtig tysk historie. Denne weekend har vi set slutningen på “Charité – et hospital i krig”.
Bruger naturen til at stresse af i, og så ser jeg nok lidt flere rejse videoer på youtube, end jeg plejer
Sover, ser TV, spiser, læser, telefon, sex.
Jeg holder humøret oppe ved at ringe til venner, daglige gåture ud i det blå med min kone – og så bare at drømme os væk, bl.a. til Berlin, hvor vi holdt sommerferie for et par år siden. Den ‘genopfrisker’ vi nu ved at lave puslespil med motiver fra Berlin/Tyskland.
Mit tyskhold er gået digitalt, og det er helt sikkert et stort lyspunkt.
Desuden kan man stadig få verdens bedste kardemommesnurrer her i byen (Århus)!
Bruger mine kreative sider med strikning, så går tiden vare stærkt. Læser også rigtig meget og drømmer om når vi igen må besøge Berlin.
Jeg holdet humøret oppe ved at glæde mig til jeg igen kan besøge Berlin
Når man ikke kan komme til “svinet” så må
jo vi lave en god schweinehaxe mit sauerkraut.
Vi holder humøret oppe herhjemme ved at gå en masse ture og lege med vores 10 måneder gamle søn. Så hører vi tyske børnesange, så han kan vænne sig til sproget, da vi tidligere har boet 4 år i Berlin og rejser dertil flere gange om året.
Berlin dejlig by
Dejlige cafeer og vidunderlige butikker og loppemarkeder
Mauer Park loppemarked
Forhåbentlig bliver der genåbnet til foråret
Vi glæder os til vores næste besøg i Berlin, hvornår det så end bliver.
Så går vi tur hver dag og dyrker samværet i familien, med bøger, spil, samtaler, rejsedrømme og god mad.
Jeg holder humøret oppe ved at læse gode bøger, gå ture og passe børnebørn
Sammen med en veninde har jeg de sidste 10-12 år været på en årlig tur til Berlin. Så bl.a. læsning og den danske natur er det der står på programmet nu.
Glæder mig til en carry wurst
Jeg tænker tilbage på alle de mange ture jeg har haft til Berlin siden1970´erne – og hvis jeg får abstinenser, ser jeg bare mit gamle Dias-show om Berlinmuren – I må også gerne se det 🙂 https://vimeo.com/manage/6011117/general
Mig og min familie holder humøret oppe med flere gåture, mindre skærmtid og markant mere tid med fysiske bøger største problem med det er at reolpladsen er presset til det yderste. Men det er vist et luksus problem i disse tider.
Da jeg p.t. ikke kan passe mit arbejde som Berlin-Korrespondent for ØLentusiasteN nøjes jeg med via FB at følge markedet, der sker hele tiden noget nyt og “de gamle bryggerier” ser ud til at overleve, enkelte udvider endda.
Desuden er jeg begyndt at planlægge en længere tur til det gamle Østtyskland syd for Berlin, bortset fra Potsdam, Spreewald og Dresden “forsømte” jeg området i de seks år jeg havde lejlighed i Berlin.
Lyder interessant, hvis du kan finde nogle gode mikrobryggerier i det område 🙂
Jeg vil anbefale en tur til Weimar, hvor man jo både kan opleve Goethe-museet, Goethes Gartenhaus, Haus am Horn (det første Bauhaus-hus), Bauhaus-museet og det nærliggende Schloss Ettersburg, hvor H.C. Andersen besøgte sin gode ven, storhertug Carl Alexander. Fra sidstnævnte er der en lille gåtur gennem skoven til KZ-lejren Buchenwald.
Jeg har fået tid til at genlæse al min tyske og danske litteratur om Berlin. Hvilket omvendt betyder, at jeg næsten ikke kan vente med at derned igen.
Jeg lærte en berliner familie at kende på en campingplads i 1956 og har holdt forbindelsen ved lige siden. Jeg var kun 12 år den gang. På trods af min unge alder, rejste jeg alene, med nattoget til Berlin i 1960, kun 16 år gammel.
Allerede kort efter muren var bygget, var jeg igen i Berlin, hvor jeg oplevede de voldsomme vilkår der var, når jeg med toget var ankommet til Ostbahnhof og skulle til Friedrichstrasse Bahnhof, gennem særlig passage, med voldsom tjek, for at komme med toget ind i Vestberlin.
Mit sidste besøg, sammen med min datter, som jeg har “smittet” med glæden over Berlin, blev 30 året for murens fald. Så indtil næste besøg bliver, pga. Corona, udfyldt med de minder, jeg har efter alle mine 34 besøg gennem årene.
Jeg læser en masse bøger, går ture og drømmer om at rejse snart igen.
Humøret bliver bl.a holdt, ved at tage ud og se på fugle. I dag blev det 2 havørne og en musvåge (+ det løse).
Hver fredag ser vi vores ven Ole til “sættid”.. 🍻 For vi kan ikke mødes på stamværtshuset..
Og så prøver vi ellers at leve normalt. Det kan, i vores tilfælde lade sig gøre, fordi familien er tæt – og ikke ret stor!
Jeg går ture bl.a. ved Vesterhavet og hygger mig med læsning og strikketøj.
Jeg har været optaget af at skrive speciale, så corona eller ej, har jeg befundet mig i en boble. Det kan dog også være tiltrængt med lidt opmuntring under sådan en proces, så jeg har næsten dagligt belønnet mig selv med en lang travetur. Jeg er generelt god til at være I mit eget selskab, så jeg har ikke oplevet nedlukningen så begrænsende, som jeg ved, det er for rigtig mange andre. Siden november har jeg stort set hver dag kl 19 lyttet til et stykke musik, som venner på Facebook har sendt til mig, og som jeg så har delt på min Facebook-profil til fælleslytning. Det er opløftende og enkelt at være fælles om musik på den måde.
Går tur med venner og veninder, læser, har besøg af børnebørn, besøger udendørs steder som Copenhill og Fakse Kalkbrud. Skal helt sikkert til Berlin, når vi kan. Åhhh, det er bare en vidunderlig by, som jeg besøgte første gang i 1973.
Jeg går ture og træner og sætter pris på de ting, man trods alt kan. Og så glæder jeg mig meget til den næste tur til Berlin, forhåbentlig i år.