Journalist Torben Kitaj har et langvarigt og inderligt forhold til Berlin. Det har han fortalt om i bogen Berlinernes Berlin, der formidler stor glæde over mange og modsætningsfyldte sider af den skønne by. Her giver han tips og svarer på spørgsmål i serien ”Mit Berlin”.

Hvad var dit første indtryk af Berlin?

I august 1961 var jeg et par dage på sommerferie i Berlin med mine forældre og mine to søstre. Vi var kørt derned i bil efter at være strandet i et sommerhus i øsende regn på Bornholm.
Vi boede i et pensionat på Fasanenstrasse i Vestberlin og så kun den vestlige del af byen.

Der var meget politi og mange soldater med våben og hunde. Det viste sig, at østtyskerne var i gang med at forberede opførelsen af muren, og der var pigtråd og kontroller flere steder i byen. Vi kørte hjem og blev kontrolleret af politi et utal af gange. Det var lidt mere spændende, end jeg i mit 11-årige hoved havde forestillet mig.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?

Jeg var så heldig at være udsendt af TV-Avisen til Berlin i dagene op til murens fald og kunne så rapportere om den historiske åbning af muren til de danske seere. Både før og efter 1989 var jeg i Berlin som reporter, og jeg har fulgt byen tæt i alle årene. Berlin er blevet en del af min identitet, og de seneste 12 år har jeg sammen med min kone haft en lejlighed i byen, så vi er der en del.

Berlin er for mig blevet et sindbillede både på det splittede Europa og det nye Europa og samtidig også et vindue ud til både Tyskland og det øvrige Europa. Berlin er for mig en by med plads til mange forskellige eksistenser og tilgange til livet. En mangfoldig by fyldt af modsætninger mellem nyt og gammelt og med en historie, som er lyslevende overalt i sin voldsomhed. Jeg stopper altid op ved et af de mange monumenter og tøver og tænker lidt over, hvad der er sket.

Mit favoritsted er bronzeskulpturen ved Friedrichstraße Station, hvor to grupper af jødiske børn står på en lille opsats. Den ene gruppe på to børn er på vej med Kindertransport til England reddet fra døden, den anden på fem børn er på vej til udryddelseslejrene i øst under anden verdenskrig. “Tog til livet- tog til døden”, står der på monumentet, som er et mindesmærke for de op mod to millioner børn, som blev dræbt af nazisterne.

Bronzeskulpturen ”Trains to Life – Trains to Death” blev i 2008 rejst ved Friedrichstraße Station. Den er skabt af arkitekten og billedhuggeren Frank Meisler, der som 14-årig i august 1939 selv blev transporteret fra Polen via Berlin og Holland til London. Frank Meisler døde i Israel i 2018 i en alder af 92 år. Foto: Lars Friis ©

Hvilket kvarter er dit foretrukne?

Vores lejlighed ligger i Prenzlauer Berg i det nordøstlige Berlin. Her kom jeg før muren faldt og mødte østtyskere, som var kritiske over for DDR-regimet. Siden 1989 er kvarterets gamle huse blevet sat pænt i stand, og de gamle beboere er blevet erstattet af især mange unge børnefamilier. Det har ændret hele kvarteret radikalt, men det er stadig et meget hyggeligt og autentisk kvarter, omend lidt atypisk for Berlin.

Hvilken kulturoplevelse har gjort størst indtryk på dig?

Jeg vender altid tilbage til cabaretstedet Bar Jeder Vernunft. Det er her, man kan opleve den gale og sjove berlinerstemning med en blanding af satire, visesang, cabaret og musik. Stedet ligger i et telt oven på en parkeringskælder, men det emmer af atmosfære, fra det øjeblik man træder ind. Scenen vender ud mod en sal med borde og stole, og de velklædte tjenere serverer mad og drikke for et altid meget medlevende publikum. Lyset er dunkelt, men publikum og de optrædende er så tæt på hinanden, at man nærmest føler, at man selv er med i showet.

Har du en yndlingscafé eller bar?

Det er ikke nemt, for jeg har mange. Det kunne være den legendariske intellektuelle vest-restaurant Paris Bar i Kantstraße, som var mødestedet for de intellektuelle i Vestberlin, før muren faldt, og stadig er det. Det kunne også være SophienEck, en gammel blanding af knejpe og spisested på hjørnet af Grosse Hamburgerstraße og Sophienstraße i Mitte. Det er her, et stort krus fadøl, gerne den mørke Märkischer Landmann sammen med en tallerken med Berliner Bouletten med Bratkartoffeln og Sauerkraut kan få en til at glemme tid og sted.

Men jeg vælger alligevel Prater Biergarten længere oppe i Prenzlauer Berg, fordi de tyske ølhaver er noget helt særligt med deres langborde, fadøl og pølser og den meget ligetil og folkelige stemning. Her kan alle komme uanset pengepung, og her er der plads til hunde, børn, højrøstede typer og høj og lav.

Et godt tip til en Berlin oplevelse?

Jeg hører til dem, der godt kan lide at bevæge mig rundt i Vestberlin. Der er en atmosfære af det borgerlige og højkulturelle Berlin iblandet en stemning af gamle dage. I øst går det så stærkt, i vest er der mere ro.

En cykeltur fra centrum ned mod Potsdam bringer en igennem det grønne og blå Berlin med skove og søer. Der er mange gode muligheder for at gøre holdt. Vi standsede for et par år siden på den lille kirkegård Friedhof Stubenrauchstraße, hvor sangerinden og filmskuespilleren Marlene Dietrich ligger ved siden af sin mor i en undselig lille grav. Marlene ville hjem til Berlin efter sine mange år i udlændighed. Hun var en ægte berliner dybt ind i sjælen.

Torben Kitaj, født i 1950, journalist, tidligere TV-Avisen som reporter og redaktør. Nu freelance og forfatter til bl.a. ”Berlinernes Berlin”. På sine 260 sider formidler den stemningsfulde beskrivelser af byens mangfoldighed, fortalt med Kitajs egne ord og gennem mennesker, der færdes i byen til hverdag.

Se bogen her: Berlinernes Berlin, forlaget Turbine, 2019.

Stammtisch 15. marts 2020 kl. 13 på Berlin Bar, Frederiksberg. Gratis , men kræver tilmelding via NemTilmeld.