På vores Facebook-side har vi nu rundet 2.000 følgere. Det fejrer vi med en gave til tre heldige ”berlinervilde” – nemlig et eksemplar af den helt nye roman Kirsebærtiden, der tager afsæt i Berlinmurens fald.
Kirsebærtiden handler om en mand, der efter næsten 30 års landflygtighed i Danmark rejser tilbage til sin ungdomsby, Berlin, for at se sin fortid i øjnene.
Som helt ung var han i en periode i 1950’erne en lovende skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Her møder han sit livs store kærlighed i skikkelse af sin kvindelige chef, der også er ensemblets stjerne. De to har en hed kærlighedsaffære, som dog slutter brat.
Gennem alle årene i Danmark har kærlighedsmindet og hans flugt fra DDR ligget som en betændelsestilstand i hans sind. Derfor vælger han i sommeren 1991 at tage på et tredages besøg til Berlin for at genopfriske minderne og forhåbentlig endegyldigt lukke døren til fortiden.
Besøget udvikler sig dog noget anderledes, end han havde forestillet sig. Det er ikke kun fortiden, der venter ham i den forandrede by. Fremtiden byder sig også til – hvis han tør gribe muligheden for at begynde forfra.
Kirsebærtiden er en meget velskrevet, sanselig og medrivende bog. Og som Berlin-elsker bliver man ekstra grebet af handlingen, som for størstedelen af bogens vedkommende udfolder sig i Berlin i forskellige tidsaldre. Fortællingen indeholder fine beskrivelser af teaterlivet under DDR-tiden og af det liv og de frustrationer, som borgerne i Østberlin gennemlevede før og efter Murens fald.
Inspireret af Bertolt Brechts hustru
Kirsebærtiden er skrevet som en fantasi over skuespiller og teaterleder Helene Weigel, der var gift med den tyske dramatiker og systemkritiker Bertolt Brecht.
Forfatter Lis Vibeke Kristensen fik ideen til bogen under et besøg i Brechts hus i Berlin for nogle år siden. I et interview fortæller hun:
”Jeg vandrede rundt i de smukke rum, som fru Weigel havde indrettet så geniet, hun var gift med, kunne havde det bekvemt, når han arbejdede. Jeg kiggede indenfor i køkkenet, hvor hun lavede sin berømte mad, og jeg blev mere og mere interesseret i, hvad hun var for et menneske.”
”Jo mere research, jeg lavede, jo mere optaget blev jeg af to ubesvarede spørgsmål: Hvorfor blev denne kvinde i så mange år hos en notorisk utro mand? Og hvorfor blev hun i et utro system – et samfund, hvis ideologi var blevet til fraser, og som i praksis svigtede alt det, hun troede på?”
Sådan deltager du i konkurrencen:
Forlaget Modtryk har doneret tre eksemplarer af Kirsebærtiden til Vild med Berlin-læserne.
Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved denne artikel. Fortæl – kort eller langt – om dine tanker om/oplevelser med Berlinmuren og dens fald i 1989. Måske har du en god personlig historie med afsæt i Berlinmuren, som du har lyst at dele med os andre.
Kommentarfeltet finder du lige oven over billedet af bogen .
Konkurrencen løber til og med fredag den 14. marts 2014. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.
Læs mere om Kirsebærtiden:
Kirsebærtiden har fået flotte anmeldelser, som du kan læse her. På Modtryks website kan du også læse et uddrag af bogen ganske gratis.
Romanen er udgivet i februar 2014. Den er på 342 sider, koster 299,95 kroner og kan købes her.
Abonner på Vild med Berlins nyhedsbrev
Gå ikke glip af fremtidige konkurrencer, Berlin-guides og nyheder her på siden. Tilmeld dig Vild med Berlins nyhedsbrev og få besked direkte i din indbakke. Vi lover, at vi hverken overbelaster din postbakke eller udleverer din mailadresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.
Kære forlag
Jeg ville blive glad for at vinde bogen. Jeg har været i Berlin utallige gange, både under og efter muren. Jeg har besøgt Weigels og Brechts gravsted, og for nylig så jeg Die sieben Todsünden på Komische Oper.
Med venlige hilsener
Eli Novak
Vi kørte op gennem Europa den dag muren faldt – så spændende og sikke en glæde der var i Tyskland.
Mvh Alice Øvig
Jeg var 10 år i 1989, men alligevel står murens fald meget skarpt i min erindring. Jeg husker tydeligt, at min mor sad og så fjernsyn. Jeg ville spørge hende om noget, men hun tyssede på mig, som hun aldrig havde gjort før. Det gav mig en oplevelse, at det var meget vigtigt, at menneskerne i fjernsynet stod oppe på muren, og at muren blev hugget i stykker.
Jeg har været i Berlin flere gange, og hver gang er jeg ude at kigge på muren. Til trods for flere besøg, gyser det stadig i min krop, når jeg står så tæt på og kan røre et stykke verdenshistorie.
Jeg vil meget gerne vinde og læse bogen “Kirsebærtiden”.
Hej,
1989, jeg var netop kommet hjem fra et år i usa på udveksling. Jeg var enormt splittet da jeg ville tage toget til Berlin for at være en del af historien, men samtidig var frygten for uro også meget tilstede.
I dag er jeg ærgelig at jeg ikke gjorde det, da jeg nu har lejlighed meget tæt på Potsdamer Plads.
Fulgte naturligvis de sidste dage på TV, og var enormt rørt over at se jubelscenerne, da DDR borgere blev forenet med slægt og venner “på den anden side”.
I 1980 traf jeg en ældre dame i Østberlin ( Hun kunne tydeligt spotte mig ud i mængden ). Hun fortalte, at hun ikke havde set sin søn og svigerdatter siden Muren blev opført, og at hun vidste, at hun havde 2 børnebørn, som hun aldrig havde mødt. Rørende fortælling, og jeg tænkte på hende i dagene efter murens fald, og håbede på, at hun stadig var rask og rørig, så hun kunne blive genforenet med sin familie.
For ca 5 år siden var jeg til foredrag på Rødding Højskole med Egon Krenz. Interessant, tankevækkende og lidt skræmmende, at han egentlig stadig tror på ideen bag DDR´s styre. Jeg købte hans bog ” Herbst ´89″, som beskriver tiden omkring Murens fald, set fra E.K.´s synspunkt.
Kan da sagtens klare at læse endnu en Berliner-bog…. Drager afsted til Berlin igen, igen, igen… om 3 uger! Og “glædelsen” er stadig hver gang helt i top!
Jeg har fået Berlin ind med fadermælken, den første Campingferie var til en plads i skyggen af muren i 1971.
Har siden besøgt byen på vandrehjem, B&B, i øst – hotel i vest – alene, med familie og småbørn – med en rejsepartner, – og vil gerne afsted igen – alene – bare suge til mig nogle af de mange forandringer, jeg endnu ikke har set …
Jeg og min mand besøger Berlin 2-3 gange om året. Vi vender altid tilbage til resterne af Berliner muren, og opdager/oplever noget nyt hver gang. Det er barsk men også fascinerende historie. Billederne derfra siger alt. Jeg mindes med gru da muren faldt, et stykke historie vi aldrig glemmer .
Den bog må være læse stof når vi igen tager til Berlin i påsken , denne gang som noget nyt med bus. Glæder os til gensyn, og har vores 2 sønner med .
9. november 1989. Min søns fødselsdag; min datters fødselsår.
Knægten bliver 6 år idag, og har haft en skøn dag i skolen, og nu venter familiehygge og leg med gaverne. Lillesøster sidder på sit tæppe og undersøger et stykke legetøj indgående. Far ser fjernsyn og har svært ved helt at deltage i sønnens begejstring over den nye dinosaur i samlingen. Fars anspændthed smitter, og drengen sætter sig ved siden af sin far og bliver stille og lidt beklemt. Glider kort efter ned fra sofaen og kommer ud til mig i køkkenet og siger forsagt: “mor, hvorfor græder far”?
Hvordan forklarer man en lille dreng, at det far ser på TV er større end en 6 års fødelsdag? Det er så stort at vi næsten ikke kan rumme det.
24 år senere. Scenen er nu Berlin. 9. november 2013. Vores søn bliver 30 år i dag. Vi fejrer ham i Berlin, helt som han ønsker. Far, mor og lillesøster fejrer sønnen og broderens fødselsdag. Han husker vagt følelsen fra sin fødselsdag for de mange år siden. Denne fødselsdag græder far ikke; vi er glade ….i et samlet og fantastisk Berlin.
Berlinmuren
Jeg har været i Berlin mange gange i de sidste 40 år
Oplevelsen af byen huskes i tæt forbindelse med situationen omkring muren
Før murens fald var vestberlinerne nærmest spærret inde og udviklede en stærk subkultur med musik og besatte huse. Jeg husker en aftenvandring langs muren som var fuldt dekoreret med billeder og graffiti og pigtråd på toppen. Visse steder kunne man skimte ind i det triste øst, hvor alt skulle være så grimt.
Få år efter murens fald var der flow og bevægelighed, men det gamle grænseområde viste sig som et tomt ingenmandsland i midten af en ellers pulserende storby.
I dag er “såret” væk og turister må lede efter resterne af muren, som dels er solgt til souvenirs til hele verden eller ligger begravet i de tyske motorveje. Byen har rejst sig med fantastiske kvarterer og nye spændende museer
Fantastisk hvad en mur kan betyde og hvilken energi nedrivningen af den kan udløse
I 1989 læste jeg til korrespondent i engelsk og tysk. I sensommeren samme år skrev jeg opgave om Berlinmuren sammen med et par andre. Ud over historien bag skulle vi også give et bud på fremtiden. Vi skrev om Gorbatjovs glasnost og perestrojka, og om den fantastisk spændende udvikling, der var i gang på det tidspunkt. Konklusionen blev imidlertid, at det nok ville smitte af på DDR, men at Berlinmuren og de to Tysklande ville bestå for evigt!
Derfor var det ekstra fantastisk da muren faldt få uger efter at vi havde afleveret opgaven. Tysk tv fulgte selvsagt begivenheden i døgndrift, og jeg husker stadig strømmen af følelser: frygt (går det nu godt?), glæde, overraskelse (muren BLIVER virkelig væltet), rørende øjeblikke når familier genså hinanden efter alle årene, sjove øjeblikke (når DDR-borgerne løb frem og tilbage over grænsen mens de skreg af glæde) og ikke mindst de næste mange måneders overraskelse over, hvordan der virkelig var i DDR …
Jeg var kun 4 da muren faldt, så har ingen erindring om tiden før og efter. Men historie, og specielt den tyske har altid interesseret mig meget. Jeg er halvt tysk, og har gravet lidt i min fortid, som bla viste at mit slægtsnavn stammer fra en tysk fladskærms soldat, som kom til Dk under 2. Verdenskrig.
Jeg skrev i gymnasiet 2 års opgave om murens fald og øst/vest blokkens betydning for det nye Tyskland, og dets fremtid. Jeg rejser til Berlin hvert år, og fascineres lige meget hver gang, af byen og dens verdens historiske betydning, og dens forskelligheder.
Jeg blev student i 1989 – samme år som murens fald, og vi var meget optagede af nedrustning og den kolde krig, og her blev Berlinmurens fald og genforeningen af Tyskland i høj grad et symbol på en lysere fremtid, hvor styrkeforholdet mellem NATO og Warzawapagten ikke længere fyldte nyhederne.
Har været i Berlin mange gange siden, og elsker den tolerance, der på mange måder præger den tidligere delte by. Selvom byen er fattig, har man prioriteret at markere historien, både under Hitler og Stalin på en meget fin måde. Sidst var vi inde og se en udstilling om STASI, og man kan ikke forestille sig, selvom man prøver, hvor svært det må have været at leve under den evige kontrol og deraf følgende mistillid, selv til sine allernærmeste.
Jeg kom til Berlin og DDR første gang i 1974. Siden blev det til mange besøg og venskaber. Kendte da udmærket til Vesttyskland, hvor jeg også havde flere venner. Oplevede i 60’erne og 70’erne de “rige” vesttyskere som turister, der kom her til DK med vel megen selvtilfredshed og ikke mange spørgsmål til deres lands færden i 20-30 år før. Modsat mødte jeg i øst en lang større forståelse for, at tyskere som besættere i DK havde gået ind i et andet land. Det blev til mange spændende samtaler med jævne mennesker og deres oplevelse af “flødeskumslandet”. I drømmen om en fremtid, hvor man tog fortiden med, mødte jeg unge DDR’ere, som tog efterkrigs-forholdene i deres land som givet, men hvor de også sukkede – ikke højlydt – over bureaukratiet og tysk kommando-logik. En række af tiden østrock-bands kom via kontakter her til landet, nogle på Skanderborg-festival og i tv. Deres tekster var af en høj karat og talte om menneskeværdighed og ensomhed. Var også med til at få film som “Solo Sunny” (om den enkelte contra masserne) til landet – og i tv. Også her var der tale om vigtige tema, som på grund af de givne, strikse regler var spændende. Kunne håbe, at nogle en dag ville se nærmere på et par af den tids tekstmagere. Siden fulgte sværere år, hvor vores venskabelige forbindelse til en familie blev kendt af Stasi … Men vi holdt ud og er stadig venner – også selvom de nu bor i Bayern.
Jeg har som tysklærer i overbygningen beskæftiget mig utrolig meget med Tyskland og ikke mindst Berlin. Det er en utrolig spændende by på godt og ondt, og der er noget at opleve for enhver smag. Første gang jeg var i Berlin var i 1982 med 10 klasse, og der oplevede vi på egen krop den “tiltrækkende” mur. Vi skulle besøge DDR og måtte vente i vore busser 3 stive klokketimer ved Check Point Charlie inden vi fik lov til at passere. Aldrig har jeg oplevet 10. klasse så bomstille. Jeg har været i byen på utallige besøg siden, faktisk en gang om året og synes, jeg næsten har set alt, der var værd at besøge. Det er nu ikke længere “krigsberlin”, der er spændende, men mere den kulturelle del: bygninger, kunst, teater oma. Læser med største iver og interesse alle de bøger, jeg kommer i nærheden af såvel faglitteratur som romaner.
Vi lejer som regel en lejlighed centralt beliggende, bruger så U-bahn og vor gåben! På denne måde får man Berlin helt ind under huden, gennem ører, øjnen, næsen og sidst men ikke mindst munden! Og det bedste af det hele er, at Berlin herfra kan nås på få timer i egen bil.
Min mand og jeg fejrer vores 30 års bryllupsdag i Berlin den 15. marts – vi elsker Berlin og vender tilbage igen og igen ………..
Berlin er en vidunderlig by, som man aldrig får nok af.
Var i 1990 til et internationalt fodbold stævne, hvor vi b.l.a. skulle spille mod et hold fra Berlin. Vi fik alle en lille gave af dem – et lille stykke af Berlin muren.
Min far er tysker og er opvokset med Berlinmuren. Jeg har hørt mange skræklige historier om folk der forsøgte at flygte m.m. Jeg har naturligvis været ved Berlinmuren mange gange.
Jeg vil rigtig gerne vinde bogen
Lyder som en spændende bog. Som ung oplevede jeg min fars glædestårer over Berlinmurens fald. En uendelig forbløffelse og dyb glæde over at det var muligt. At Tyskland blev helt og igen en del af et fælles Europa.
Berlin har altid fascineret. For mig, der er så gammel, at jeg kan huske da Muren blev opført, har den altid været lige som pyramiderne i Egypten – det var ting, der var der for altid! Men pludselig faldt Muren, og det var næsten ikke til at forstå.
Min gode østberlinske ven har en ganske interessant teori om hele østblokkens fald. Ifølge ham var valget af en pave med polske rødder et politisk valg. Ved at få en pave med den baggrund, kunne man drive en kile ind, der hvor det var bedst – nemlig i det meget religiøse Polen. Om teorien holder ved jeg ikke, men den er i det mindste ganske interessant!
Da muren faldt kørte min far i Wartburg. Så han blev inviteret i TV2 Østjylland dagen efter. Dengang havde jeg aldrig været i Berlin, men som voksen vender jeg hyppigt tilbage til byen. En af mine største oplevelser med muren var en guidet cykeltur med Berlin on Bike, hvor guiden tilførte historien sine egne anekdoter, der førte tråde af glæde og tristesse frem til i dag.
Jeg håber, at jeg vinder en bog, for jeg har aldrig appetit på mere læsestof om Berlin.
Min kone og jeg var tilfældigt på en kort ferietur i Vestberlin i dagene omkring den 9 november 1989. Vores forbløffelse over uventet at befinde os i centrum for en verdenspolitisk omvæltning var så stor, at vi næsten ikke evnede at begribe det. Vi så verdenspressen forsamlet foran muren ved Brandenburger Tor. Lånte hamre af begejstrede berlinere, så vi også kunne hjælpe til med at hamre muren ned – jeg glemmer aldrig hvor hård betonen var. Østberlinerne fik de første dage 10 eller 20 D-mark af bystyret til at shoppe for. Et utroligt syn at se dem slæbe poser fyldt med bananer og appelsiner tilbage til Østberlin. Et andet absurd syn var en demonstration som vestberlinske unge – vistnok bz-bevægelsen – afholdt d. 10 eller 11. November med massevis af kampklædte demonstranter, politi og vandkanoner og så os turister og jublende lykkelige østberlinere som måbende tilskuere til “det vestlige demokrati”.
Har været i Berlin mange gange siden og bliver stadig bevæget over dette mindesmærke over den kolde krig. Specielt d. 9. November 2009 på 20 årsdagen med dominobrikkerne i øsende regnvejr var en gribende oplevelse.
Jeg gik i gymnasiet i årene fra 1973 – 1976, og var meget fascineret af tysk sprog, litteratur og historie. Om aftenen diskuterede jeg samfundsforhold og historie med min far, der den gang var maskinarbejder på Herning Beholderfabrik, herunder også det delte Tyskland.
Min far mente, at muren var et forbigående fænomen, for Tyskland kunne ikke holdes adskilt i to dele. Det argumenterede jeg stærkt imod, for det var ikke det, jeg lærte på gym.
Det skal siges, at han ikke siden hen hoverede, men at han var det eneste menneske, jeg mødte, der tænkte sådan – respekt.
Sidste del, eller lad os sige aktuelle status er, at jeg nu har en lejlighed på Friderichshain, at jeg elsker at komme i denne vidunderlige by med den voldsomme historie, og at hele Brandenburg nu er genstand for min og min mands nysgerrighed.
Se det er en rigtig kærlighedshistorie.
Fall of the wall. Det er overskriften på et eksemplar af den gamle engelske tabloidavis, Today, fra 9. november 1989, som jeg netop har fundet under en grundig oprydning i gamle mapper.
Tankerne flyver tilbage til en klar og kølig novemberdag i London for snart 25 år siden. Jeg er på vej til en konference.
Da jeg kommer ind i hotellets vestibule, står to af konferencedeltagerne og holder om hinanden, mens tårerne triller ned ad kinderne på dem begge.
Vi skriver d. 9. november 1989. På et bord i vestibulen ligger avisen Today. Den har en overskrift med kæmpebogstaver: FALL OF THE WALL – Murens fald.
De to bevægede konferencedeltagere er hhv. øst- og vesttysker …og muren, der er faldet, er Berlinmuren.
I 28 år holdt den de to folk adskilt fra hinanden, splittede familier, forårsagede massenedrivelser af boliger og umuliggjorde samhandel.
Verden jublede d. 9. november. Brudstykker af den forhadte mur – med grafittirester på – blev solgt i et antal, der langt oversteg de betonmængder, DDR havde investeret i den.
Folk kunne igen færdes frit, familier kunne genforenes, brudte relationer genoprettes…
……Mine tanker fortsætter til en anden mur, som stadig er under opførelse, og som skiller folk fra deres familier, deres marker, deres arbejde – en mur, som verden stort set ikke beskæftiger sig med på samme måde, som de gjorde med Berlinmuren: den israelske mur omkring Vestbredden…..
Glæder mig til igen en dag at se en kæmpe overskrift på min avis: Muren er faldet….
BERLIN er fantastisk, og byen bliver en endnu større oplevelse når man oplever den på baggrund af historier og bøger om de mennesker, som har levet der og sat sit præg på byen
Var i Berlin kort efter murens fald med gymnasiet og husker stadig vores tysklærers undervisning i dagene omkring murens fald. Sidste år fejrede vi min 40 års fødselsdag i Berlin – sikke en udvikling der er sket. Sommerferien blev sidste år også holdt i Berlin sammen med mine svigerforældre og i år er det vores 4 årige søn der kun har et ferieønske. At komme tilbage til “min” Berlin, som han kalder det. Jeg kan sagtens forstå hans enorme glæde ved denne skønne og meget historiske by der ligger så tæt på – både min mand og jeg har selv fået samme glæde og fascination af skønne Berlin <3 Så de kommende år bliver det vist forskellige dele af Berlin og Berlins historiske steder der skal udforskes. Ville elske at få lov at læse Kirsebærtiden – og er sikker på min mand ville have det ligeså.
Hej – af en eller anden mærkelig grund står Berlinmurens fald ikke så klart i min erindring – og alligevel når man sådan begynder at spørge ind til sig selv og andre, så var det jo noget, der fyldte meget i medierne og snakken mellem folk. Tror nok, at jeg mente – og gør det måske stadig – at DDR skulle have haft en chance for at udvikle sig til en demokratisk ligeværdig stat. Og hvad kan man så gøre ved det….
For et par år siden så jeg på Filmmuseet på Potsdamer Platz optagelserne fra Bornholmerstrasse, hvor bommene blev åbnet først. I dag er aftenen markeret med indskribtioner langs vejen. Fantastisk rørende, i det hele taget er Berlin kommet til at fylde mere og mere i min bevidsthed. Alt starter og ender her. Der er ikke en problematik – klein oder gros – der ikke er tilstede – og ofte mangefold tydeligere end i egen andedam.
Mit første møde med Berlin fandt sted natten efter Danmarks sejr over Tyskland i 92. Dengang var der tanksstationer med betjening på Autobahn – Minol hed de vist – og her blev vi ønsket overstrømmende tillykke med sejren over “de andre” tyskere. Siden har vi oplevet en hel anderledes fælles nationalfølelse i forbindelse med fodbold. Die Fanmeile foran Brandenburger Tor er en hel særlig oplevelse.
Andet møde med Berlin var et tyskkursus hos Deutsche Kulturinstitut. Fantastisk oplevelse, som jeg stadig trækker på – og herunder teaterbesøg i Berliner Ensemble, hvor jeg senere har oplevet Gisela May optræde med Brechtsange. Dengang 70 og i vigør. Underholdende aften.
Siden 2009 har vi sammen med nogle ligesindede haft lejlighed i Berlin på Prenzlauer Allee, så det bliver til ca. 4 årlige besøg og masser af gode oplevelser.
På facebook har jeg siden – BERLIN ER SAGEN – som egentligt blot er min personlige registrering af berlinske aktiviteter, men som også gerne må bruges af andre med gode ideer.
Jeg er tilmeldt GROUPON.de, som ofte giver gode ideer til aktiviteter og især restaurantbesøg. Det er tit billigt, men det vigtigste er, at man bliver inspireret til at se andre områder af Berlin, end der hvor man bor.
Nå, men det er jo en bogkonkurrence – og jeg vil glæde mig til at læse bogen – vundet eller ej – og så kan jeg jo anbefale Phillip Kerrs serie om Bernie Gunther. Har læst dem alle med stor begejstring både for stilen og for den historiske ramme. Kerr er forøvrigt en af æresgæsterne på året Krimimesse i Horsens. Kl. 10.15 om søndagen er der en præsentation af serien – så godt…
Volker Kutcher er jeg ved at æde mig igennem på tysk. Han leverer en fantastisk fortælling om Berlin i 20-30’erne. Indtil nu 4 sammenhængende krimier, så vidt jeg ved.
Een gang har vi haft vores barnebarn, Oscar, da han var 5 år med til Berlin. Han var meget fascineret af sporvognen uden for vores stuevindue, at køre med den, at det var nemt at finde en legeplads, en is, af mammutten på Naturkunde Museum, at sætte en ting i vinduet i Fernseeturm og håbe på, at det dukkede op 20 min senere og selvfølgelig var ZOO et hit. Man kan sagtens finde noget til børn i Berlin.
Kunne blive ved med alle mulige temaer, men det jeg glæder mig mest til i første omgang er: Første dag efter ankomst til Berlin at gå en lang tur med frokost, hvor det nu passer ind og bare snuse ind, fornemme. Om det er Luften over Berlin, berlinerne, friheden, afslappetheden (men husk at sige Hallo inden du bestiller kaffe), det ofte gode klima, overkommelige priser, multikulturen, inspirationskilderne, indkøbsmulighederne, megahistorieinput i een god kombination? Det tror jeg. Godt gør det ihvertfald.
Venlig hilsen
Torben Elling
Hej,
Jeg var kun lige rundet de 2 år, da Berlin murens fald, så den begivenhed sagde mig selvsagt ikke noget dengang. Det var naturligvis først senere hen i folkeskolen og gymnasiet, at en begyndende interesse for lige netop den passage af verdenshistorien opstod. Senere da jeg tog til Berlin i 2012-2013 blev det, jeg havde læst om i diverse historiebøger lige pludselig mere håndgribeligt, når man gik rundt i Berlins gader og besøgte museer. Der forstod man virkelig, hvor tæt på historien var og er, fordi man blev konfronteret med historiens vingesus lige uden for sin dør. Og mange af Berlinerne som jeg mødte havde alle en eller anden historie om Berlin murens fald. Så mit ophold i Berlin har været meget bedre end nogen som helst historietime 🙂 Jeg har dog søgt efter gode romaner om Berlin uden egentlig noget held – så jeg vil blive glad for at vinde bogen 😀