Lone Bech, forfatter til ”Berlin – meine Liebe”, flyttede til Berlin for mere end 20 år siden, og trods forandringer trives hun stadig fint i den liberale storby.  Læs her om hendes overvejelser – og stribevis af insidertips.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Et evigt tilbagevendende spørgsmål, der gerne kommer på bordet, når vi sidder sammen i en større vennerunde. Byen er blevet mere hektisk, befolkningen vokser og er blevet mere international. Det bringer selvfølgelig en masse nye impulser til byen, men det har også nogle ikke så charmerende sider: Huslejerne stiger og stiger, det er blevet sværere at finde et betaleligt sted at bo i de områder, folk gerne vil bo i. Elskede vandhuller og andre „typiske“ berliner-institutioner må vige for luksussaneringer og kedelig gennemsnitlighed. Det kan derfor godt være lidt „anstrengende“, at byen bliver hypet så meget og er blevet „the place to be“ for party-turister og unge „kreative“. På den anden side er forandring en vigtig del af livet, og lige nu er det helt klart fint at være i byen, men det bliver spændende at se, om Berlin formår at bevare sin helt egen karakter trods boligspekulation, politisk planløshed og manglende vision for byens fremtidige gestalt. Set i det lys kan jeg godt ind imellem savne et borgerengagement, som kan noget. For alt for ofte handler de forskellige initiativer om alt for snævre temaer: min gade, mit fortov, min baggård, mit nabo-kvarter.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At det er en utroligt liberal storby med plads til individualitet – punktum.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg bor jo ved floden Spree lige på grænsen til Kreuzberg, så Kreuzberg er centrum for mit hverdagsliv i Berlin, men jeg elsker at tage rundt i byen og opleve alle de andre bydeles smukke og hæslige sider og i det hele taget opdage nye steder og aspekter af byen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Min første vinter i Berlin, kæresten var på forretningsrejse, og jeg var lidt rod- og rastløs, lige indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at få billetter til filmfestivalen Berlinale. Det lykkedes mig at få billetter til 3–4 film om dagen, og om aftenen var der jo festerne i kølvandet af festivalen, så jeg glemte alt om den kedelige vinter og var i syvende himmel i 10 dage. Det er stadig et af årets kultur-highlights for mig.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har en lille håndfuld, som altid holder: Bar Bianco, som er min lokale kaffe-dealer. Katie´s Blue Cat i Xkölln, som jeg elsker for deres scones og fantastiske kager. Ankerklause, fordi det er en klassiker, som altid holder. Derudover møder jeg gerne venner og bekendte i Lamuri, Nest og Ora (en smuk ny café i Kreuzberg).
Berlin er også blevet ramt af „foodie“-bølgen, så der er kommet rigtigt mange gode restauranter, og der er selvfølgelig gået sport i at kende den bedste nye restaurant. For blot at nævne et par: Bar Raval, Katz Orange, Nudo, Schlesisch Blau, Bosco, Lavanderia Vecchia, Neni, Spindler. Check i øvrigt: iheartberlin (en blog).

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Om sommeren er det altid forfriskende at tage en tur til Strandbar Wannsee, for der møder man vitterligt alle samfundslag. Eller hvis det skal være mere radikalt: Strandbad Plötzensee for en renvasket Wedding-feeling. Derudover er det vidunderligt at tage ud til en af de mange søer, som ligger lige uden for byens grænse: Berlin meets Brandenburg, så at sige.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at cykle ud til Dong Xuan Center i Lichtenberg for at købe asiatiske fødevarer, spise god vietnamesisk mad og i det hele taget tage en lille ferie fra Berlin. Centeret består af 5–6 store haller, fyldt til randen med shops, som handler med alt fra plasticblomster, smagløst tøj, billigt producerede sko, politisk ukorrekt legetøj, køkkengrej, ja, i det hele taget kitsch, og selvfølgelig alt, hvad hjertet kunne begære af asiatiske fødevarer. Derudover tilbyder de manicure, pedicure og – hvis man tør – en hurtig klipning til 7–8 euro. „Little Vietnam“ i Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At det sommetider føles som om, byen er ved at drukne i sin egen popularitet. Et nyt sted åbner, og 3.000 mennesker står i kø for at være med til åbningsfesten. Jeg bor tæt på Schlesisches Tor, som jo er et af byen party-epicentre. At folk kommer til Berlin for at feste igennem, er fint nok, men det er ikke okay, hvis de opfører sig som svin og glemmer, at vi andre faktisk bor her og ikke bare er statister i deres „party-film“.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Foreign Affairs – en teater-performance-festival, som løber af stablen fra slutningen af juni til midten af juli. Jeg har bl.a. købt billet til en 24-timers teaterperformance, som vist bliver lidt af en udfordring, men forhåbentligt også en åbenbaring. Derudover glæder jeg mig til Design Week og DMY International Design Festival fra 11.–14. juni og Tanz im August og selvfølgelig i det hele taget sommeren i Berlin, som er fantastisk.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt, hvad der har med mad at gøre. Nye restauranter og street food-markeder myldrer frem. Derudover befinder vi os efter sigende midt i et startup-business-boom, som tiltrækker young professionals fra hele verden. Wedding, Neukölln og sågar Charlottenburg og Wilmersdorf.

Lone Bech er cand. mag. og selvstændig PR-manager. Se mere på hjemmesiden www.hej-pr.com. Forfatter til bogen “Berlin – meine Liebe”, som udkom på Gyldendal, og som Vild med Berlin omtalte meget rosende efter udgivelsen i 2013.

Flyttede til Berlin i begyndelsen af de vilde 1990‘ere og har dermed boet i byen „i en følt evighed“. Når hun insisterer på, at hun er dansker, bliver hun gerne sat på plads af vennerne: „Hold nu op, du er da mindst 50% Berlinerin!“
Men som hun siger: „Det betyder måske heller ikke så meget, for hvem er i virkeligheden vaskeægte Berliner? Officielle kilder påstår hårdnakket, at cirka 800.000 af byens 3,3 millioner indbyggere er født og opvokset i Berlin.“