Kategoriarkiv: Historie

East Side Gallery – 1.316 meter gribende historiefortælling

Findes East Side Gallery stadig, eller er det revet ned? Det spørgsmål fik vi for nylig på Facebook-siden Vild med Berlin.

Og ja – East Side Gallery findes stadig, selv om der det seneste års tid har været mange skriverier og spekulationer i medierne om galleriets fremtid. Mere om det senere, først skal vi lige have historien om East Side Gallery ridset op.

East Side Gallery

East Side Gallery fotograferet i april 2013.

East Side Gallery er en af de mest populære turistattraktioner i Berlin, og det med rette. Ud over at være det længste stykke af den gamle Berlinmur er East Side Gallery også en spændende, gratis kunstudstilling med murmalerier, der gør indtryk og giver stof til eftertanke.

Det 1.316 meter lange murgalleri står i Mühlenstrasse, parallelt med floden Spree, i bydelen Friedrichshain.

East Side Gallery blev skabt i 1990, da 118 kunstnere fra 21 lande samledes i Berlin for at forvandle den tidligere utilgængelige østside af muren til et gigantisk kunstværk. Initiativet kom fra den skotske kunstner Chris MacLean, og i alt blev der malet 106 forskellige billeder.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er "Bruderkuss", der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et heftigt kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Et af de mest kendte motiver i East Side Gallery er “Bruderkuss”, der viser Leonid Bresjnev og Erich Honecker i et intenst kys. Billedet er malet af den russiske kunstner Dmitri Wladimirowitsch Wrubel.

Alle motiver tog afsæt i de politiske forandringer, der fandt sted i årene omkring murens fald. Kunstnerne gav helt personlige og vidt forskellige bud på atmosfæren dengang i 1989-1990. Billederne spiller på hele følelsesregistret fra vrede, angst, frustration og sorg til glæde, håb og optimisme.

East Side Gallery

Et af motiverne med titlen ”Himlen over Berlin” blev malet af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. At de blev en del af kunstnergruppen bag East Side Gallery var et tilfælde.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubert og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

”Himlen over Berlin” i den første udgave fra 1990. Maleriet er skabt af de danske kunstnere Lotte Haubart og Karina Bjerregaard. Foto venligst udlånt af kunstnerne.

På sin blog fortæller Lotte Haubart om, hvordan maleriet blev til. Hun og Karina læste om galleriet i Politiken en lørdag midt i juli 1990 og opdagede, at der ikke var nogen danske kunstnere med i projektet. De ringede sammen, og mandagen efter sad de to i toget mod Berlin med bagagen fyldt med malergrej og soveposer.

”Himlen over Berlin” er blevet malet om tre gange – sådan så det ud i 2012.

”Himlen over Berlin” er blevet malet om tre gange – sådan så det ud i 2012. Foto venligst udlånt af Karina Bjerregaard.

East Side Gallery skulle på turne og på museum

Da alle malerier stod færdige i 1990, var planen, at murgalleriet skulle fjernes inden udgangen af 1991. Herefter skulle murstykkerne på turne verden rundt og senere bortauktioneres til museer, så de kunne bevares som et minde om en af de mest skelsættende begivenheder i Europa i vores tid.

Det viste sig dog, at murstykkerne ikke kunne tåle at blive flyttet. I stedet blev galleriet fredet i 1991.

Trods fredningen opstod der i 1996 en debat om, hvorvidt East Side Gallery skulle have lov at bestå. Det fik kunstnerne til at danne foreningen ”Künstlerinitiative East Side Gallery e.V”, der stadig arbejder for at bevare galleriet på sin oprindelige beliggenhed og medvirke til sanering af motiverne. Et af foreningens mål er at få East Side Gallery på UNESCOs verdensarvliste.

East Side Gallery

Gennem årene har kunstnerne flere gange restaureret deres egne malerier, som slides af vejrliget og forurening og udsættes for grafittihærværk. Flere af billederne er malet op i helt nye udgaver i forbindelse med restaureringen. Seneste større makeover fandt sted i 2009 op til tyveårsjubilæet for murens fald.

”Himlen over Berlin” fjernet af bygherre

Det danske bidrag til East Side Gallery er – desværre for især os danskere – blevet fjernet. Murstykket med ”Himlen over Berlin” blev pillet ud af galleriet i marts 2013 under stor mediebevågenhed i både Tyskland og resten af verden. Historien er, at investoren Maik Uwe Hinkel har købt grunden bag Muren for at bygge en 63 meter høj ejendom med luksusboliger lige ned til Spree-floden.

For at få en indkørsel til ejendommens parkerings- og garageanlæg insisterede Hinkel på at lave et hul i East Side Gallery. Selv om planerne mødte massiv protest, fjernede hans folk fem elementer i muren.

East Side Gallery

”Himlen over Berlin” ”i skammekrogen” bag muren, efter at det blev fjernet i marts 2013. Bygherren har lovet af bevare de fem murstykker med det danske murmaleri

I øjeblikket skrider byggeriet af de nye luksusboliger frem. Det er endnu uvist, hvad byggeriet vil komme til at betyde for East Side Gallery i fremtiden.

Bagsiden af East Side Gallery set fra området ned mod floden Spree.

Bagsiden af East Side Gallery set fra området ned mod floden Spree.

Læs mere og se alle malerierne på East Side Gallery her.

Læs seneste nyt om luksusboligerne og murgalleriet her.

Berlin i krig – et dansk øjenvidne

Historien bliver meget nærværende, når man bevæger sig rundt i Berlin. Hvis man som dansker vil have den endnu tættere på i form af en landsmands øjenvidneberetning, er der en oplagt mulighed i den lidt oversete bog, Helge Fjeldes ”Berlin 1945 – En dansk frivilligs øjenvidneberetning”, der udkom i 2001. Via netlydbog.dk er det endda muligt gratis at hente bogen som lydbog, så man kan lytte til den under et ophold i Berlin.Helge Fjelde Berlin 1945

Helge Fjelde (1919-1967) var medlem af DNSAP og frivillig soldat i Waffen-SS på østfronten. Han deltog i de sidste kampe om Berlin i april 1945, og derom handler bogen, der bygger på hans håndskrevne manuskript. Det blev angiveligt skrevet cirka fem år efter krigens afslutning, hvor Helge Fjelde først havde været to år i russisk fangenskab, som han flygtede fra og siden – da han blev pågrebet i Danmark – i dansk fængsel fra 1947, til han bliver benådet i 1950.

Ingen hjælp fra de rige i Grunewald

Bogen er mestendels en nøgtern beretning om den kaotiske kamp om Berlin, uden at afslutningen dog er med, for bogen slutter nogle få dage før tyskernes kapitulation. Den efterfølgende tid skulle være beskrevet i et bind 2, der desværre er bortkommet. Som læser følger man dog krigshandlingerne så sent, at tyske og sovjetiske styrker kun er et par boligblokke fra hinanden. Bogen er mest beskrivende, men også lejlighedsvis reflekterende og kommenterende. Forfatteren nærer skepsis over for de fanatiske nazisters racisme. Han viser anerkendelse over for både de russiske styrkers ihærdighed på den ene side og de heltemodige 14-16-årige medlemmer af Hitlerjugend på den anden.

Til gengæld udtrykkes der en vis misbilligelse over dem, der svigter. Det gælder i særlig grad ”det rige, fornemme berliner-bourgeoisi ” i de store villaer i Grunewald, hvor SS-soldaterne mødes med kulde og afvisning, da de den 24. april 1945 har brug for indkvartering på flugt fra de fremrykkende russere, der er ved at omringe Berlin. En kulde, der står i skærende kontrast til imødekommenheden hos de jævne tyskere, især kvinderne, der både deler mad og bløde senge med de sultne og udmattede soldater. Helge Fjelde beskriver modsætningen med blandt andet disse ord:

”Jo mere fattige og sammenstuvede befolkningen levede, desto mere opofrende og hjælpende kom de os i møde. … Og nu her … møder vi ligefrem fjendtlig, isnende og uforskammet optræden. … Har man ikke netop i disse kredse været den egentlig drivkraft bag Hitlers magt og ekspansions epoke?”

Da der ikke er tid til diskussion med de pæne folk i Grunewald og i øvrigt masser af plads i en stor villa med fire saloner, 36 større værelser og seks badeværelser, lader Helge Fjelde kammeraterne strømme ind i huset, hvor soldaterne snart bliver friske og veloplagte og dufter af fyrrenåle, badesalte og fede cremer.

Både et eventyr og en tragedie

Som i dette eksempel er bogen troværdig og godt fortalt med mange interessante detaljer, der dokumenterer en tragisk periode af Europas historie fra frontsoldatens synsvinkel. Helge Fjelde beskriver det indledningsvist som sit eventyr , senere ”Måske mere en tragedie”. På intet tidspunkt lægger han for alvor afstand til den nazistiske ideologi eller udtrykker medfølelse med nazismens mange ofre. Måske/måske ikke var flere af disse nuancer med i det bortkomne bind 2 af de håndskrevne erindringer.
Forfatterens søn, Jens Fjelde, født 1953, sætter i et meget åbenhjertigt efterskrift fortællingen ind i en interessant ramme, som bygger på den omfattende research, han foretog efter faderens død.

Helge Fjelde: Berlin 1945 – En dansk frivilligs øjenvidneberetning
Ekstra Bladets Forlag, 2001

Bogen findes som nævnt også som lydbog og kan – hvis man er oprettet som låner på et dansk bibliotek – gratis hentes på netlydbog.dk

”Jeg er en berliner”

I de seneste 100 dage op til 50-årsdagen for Kennedys berømte Berlin-tale med ordene ”Ich bin ein Berliner” har avisen Der Tagesspiegel dagligt bragt et lille interview med nutidens berlinere om, hvad disse ord betyder for dem, og hvordan de oplever byen i dag. Det er en sand guldgrube af spændende fortællinger fra byens indbyggere, der sætter ord på deres kærlighed til byen. Når det handler om de lidt mere modne berlinere, er beretningerne også jordnær historieformidling.

“Ich bin ein Berliner”. Det var på balkonen her på Rathaus Schöneberg, at John F. Kennedy holdt sin berømte tale 26. juni 1963 foran 400.000 begejstrede vestberlinere.

Et eksempel er den 41-årige slagtermester, der kalder sig en vaskeægte ”Prenzelberger” – altså fra Prenzlauer Berg i det gamle Østberlin. Han oplevede ikke Murens fald, fordi han sov for at være frisk til næste dag på jobbet. Han opdagede først den historiske begivenhed, da en af svendene i slagterforretningen næste morgen ringede og fortalte, at han nu stod ved Gesundbrunnen på den vestlige side af Muren. Senere på dagen drog han til Kurfürstendamm, men der var alt for mange mennesker. Han tænkte, at han bare kunne besøge Vesten senere, for han var overbevist om, at når Muren først var faldet, ville den aldrig komme tilbage.

Og så præsenterer slagtermesteren et lidt alternativt syn på den ”Gentrifizierung”, der ellers er så udskældt. Han bor stadig på Prenzlauer Berg og betragter det som en stor lykke, for mange har måttet forlade den trendy, østberlinske bydel på grund af voldsomme huslejestigninger. Det er en skam, synes han, men til gengæld har han fået en ny kundekreds, der værdsætter kød af høj kvalitet og derfor går til slagteren for at købe det!

I interviews med de ældre berlinere er der som nævnt mange spændende historiske detaljer. I 60’erne kunne man for eksempel slippe for værnepligten, hvis man flyttede fra den vestlige del af forbundsrepublikken til Berlin, der pga. sin isolation var ved at blive affolket, og hvor der manglede arbejdskraft. En mand, der flyttede til byen i 1966, kan fortælle om, at man som tilflytter fik betalt flytteudgifter, fire årlige flybilletter og et særligt berlinsk løntillæg.

I serien optræder også den nu 44-årige skuespiller fra det nordøsttyske Rostock. Han var allerede før Murens fald tiltrukket af den alternative scene i Østberlin, som stod i kontrast til snævertsynetheden i provins-DDR. Han gjorde dog først alvor af at søge lykken i storbyen i 1991 og opsummerer sit indtryk af byen i dag med ord som hundeefterladenskaber, tæt trafik, snavs, grim, vulgær … og griner.

Flere interviews er med til at beskrive den særlige berlinske mentalitet. Berlinerne klager over alt, men de er også åbne over for nyt, siger en ældre mand, der i 1970 flyttede til Berlin for at studere og i øvrigt stadig ikke har vænnet sig til berlinernes velkendte frækhed, ”Die Berliner Schnauze”, men dog har fundet ud af, at den ikke er så alvorligt ment.

En yngre tilflytter fra Hamborg tilkendegiver, at hun ligefrem holder af frækheden, fordi hun har erfaret, at den også rummer ”utroligt meget hjerte”.

Serien slutter med den 63-årige Owen Davies. Han er født i Berlin af engelske forældre, der mødtes i Berlins ruiner efter 2. Verdenskrig. De havde uafhængigt af hinanden søgt job på de allieredes hovedkvarter. Han fortæller om den frygt, han oplevede som barn på grund af Muren, Cuba-krisen og andre facetter af den kolde krig. Han var på pladsen foran Rathaus Schöneberg, da Kennedy holdt sin tale, og beretter om, hvordan talen skabte håb om, at tingene kunne bliver anderledes på et eller andet tidspunkt. Når han i dag kommer på pladsen og hører klokkerne ringe kl. 12, kan han næsten ikke holde tårerne tilbage.

Se alle interviews via dette link. Du skal ikke lade dig afskrække af det tyske sprog, for alle interviews rummer både tekst og video, der supplerer hinanden fint, og sidstnævnte er med engelske undertekster.

Berlindk på vej til Jette, Lea og Michael

BerlindkVi har nu udtrukket vinderne af de tre eksemplarer af Berlindk, som forlaget People’s Press har doneret til Vild med Berlin.

Og de heldige er: Jette R, Lea Enslev og Michael Frederiksen.

Stort tillykke herfra. Bøgerne bliver fremsendt direkte fra forlaget en af de nærmeste dage.

Tak til alle, som har deltaget i konkurrencen. Det har været en stor fornøjelse at læse om jeres gode oplevelser i Berlin. Kommentarsporet er jo én lang hyldest til byen og rummer masser af søde, sjove og spændende historier, for eksempel disse:

“Mit bedste minde fra Berlin, er fra december 2011, hvor min søn, der dengang var 4 år gammel, og jeg var på juletur. Vi hygger på Friedrichstrasse, da min søn pludselig lægger sig på maven, kysser fortovet og siger “Jeg elsker jorden og Berlin”.”

“En af de (utallige) dejlige oplevelser (som lærer) i Berlin, var, da jeg havde en gymnasieklasse med til Berlin et koldt forår. Pigerne havde ikke varmt nok tøj med!! Vi tog til “Garage” på Ahornstrasse 2 – et mega-kæmpemarked med genbrugstøj, hvor man kunne fylde en sort sæk med tøj – for ingen penge: alt fra fjerboaer over støvler til læderjakker!!!!! Der gik en hel formiddag med at vælge ud og klæde sig på – og hvor så eleverne festlige ud – i deres gamle, nye varme tøj!!!!”

“Løb Berlin Marathon sidste år. Alle, der gennemfører får en medalje, og jeg var så glad for min, at da jeg efter løbet skulle ind og købe kage hos en bager ved Hackescher Markt selvfølgelig havde den hængende om halsen. Bagerjomfruen udbrød på flydende engelsk ved synet af mig og min medalje: “Did you win the marathon?” Jeg måtte storgrinende skuffe hende ved at sige, at jeg vist fik i omegnen af 12.345. plads. Hun grinede heldigvis også og gav mig en kop kaffe på husets regning!”

“Skønne Berlin… min bedste oplevelse – hidtil – havde jeg da, jeg i 1998 var på 5 ugers sprogophold. Jeg blev indlogeret privat hos en dejlig flippet kvinde i en gammel og meget lidt moderne lejlighed på Prenzlauerberg. Jeg husker især badeværelset, hvor forfaldet var camoufleret på smukkeste vis, ved at en af kvindens venner, der var teatermaler, havde udsmykket det som et græsk tempel. Der var selvfølgelig et kæmpe badekar og masser af stearinlys i høje stager.”

Hvis ikke du allerede har læst de mange historier og tips i kommentarsporet under konkurrenceindlægget, så gør det. Lav en god kop kaffe eller te, læn dig tilbage og sug til dig af al den smittende begejstring for dejlige Berlin.

Til dem, der ikke var så heldige at vinde et eksemplar af Berlindk, kan vi fortælle, at bogen både kan købes i trykt udgave hos boghandlere og som e-bog via iTunes.

Berlin – fra rød løber til dunkle undergrundsklubber

”Berlin har en utrolig dynamik. Jeg er vild med dens forskellighed. I Berlin pleaser man ikke nogen. Her er attituden: Tag mig, som jeg er.”

Citatet af operasanger Peter Lodahl er fra den nye bog Berlindk, hvor elleve danske kulturpersonligheder fortæller om, hvordan det er at arbejde og bo i Berlin og om, hvordan byen har præget dem. Ud over Peter Lodahl er det blandt andet skuespiller Thure Lindhardt, Duné-forsanger Matthias Kolstrup, håndboldspiller Torsten Laen og kunstner Kirstine Roepstorff.

Operasanger Peter Lodahl fotograferet i Komische Oper i Berlin Mitte. Som den eneste by i verden har Berlin tre operahuse, og operascenerne besøges af berlinere fra alle samfundslag. (Foto: Rasmus Funder ©)

Operasanger Peter Lodahl fotograferet i Komische Oper i Berlin Mitte. Som den eneste by i verden har Berlin tre operahuse, og operascenerne besøges af berlinere fra alle samfundslag. (Foto: Rasmus Funder ©)

Som læser får du i Berlindk en virkelig interessant og inspirerende guidet rundtur i Berlins kulturelle landskab og historie. Til gengæld skal du ikke forvente at få en række dybdegående portrætter af kendte kulturpersonligheder. Du kommer ikke med hjem i privaten hos Thure Lindhardt, Matthias Kolstrup eller de andre medvirkende.

Berlin er hele tiden i centrum i bogens kapitler. Og det fungerer rigtig godt. Forfatterne Ole Blegvad og Rasmus Funder tager udgangspunkt i de elleve danskeres personlige Berlin-historier og bruger dem som afsæt til at formidle en masse viden om Berlin som filmmekka, operaby, sportsmetropol m.m samt om byens historie og udvikling. Bogen tager dig med vidt omkring, fra den røde løber ved filmfestivalen Berlinalen, bag scenen i Berliner Philharmonien og til technofester i dunkle undergrundsklubber.

Duné-forsanger: Berlin sætter gang i så mange tanker

Et kapitel i Berlindk rummer beretninger fra 24-årige Mattias Kolstrup, forsanger i bandet Duné, som samlet flyttede til Berlin i 2009. Han bor der stadig og hylder byens mangfoldighed og mentale frihed: ”Berlin er en stor vitaminpille af oplevelser og muligheder … Jeg lever jo af at udtrykke mig, og Berlin har hjulpet mig, fordi byen sætter gang i så mange tanker,” fortæller han blandt andet.

Mattias Kolstrup ved klaveret på et af sine alternative udflugtsmål, det forladte sanatorium Heilstätte Grabowsee. (Foto: Rasmus Funder ©)

Mattias Kolstrup ved klaveret på et af sine alternative udflugtsmål, det forladte sanatorium Heilstätte Grabowsee. (Foto: Rasmus Funder ©)

Inspirationen finder den historieinteresserede musiker på cykelture fra boligen tæt på Volkspark Friedrichshain og rundt til steder, der markerer byens vigtige plads i historien, fx langs den monumentale Karl-Marx-Allee og ved Brandenburger Tor. Til trods for de kraftfulde, historiske symboler betragter han byen som ret ung, fordi den konstant udvikler sig.

Som mange andre, der er vilde med Berlin, nyder han den uhøjtidelige tone, der blandt andet kommer til udtryk ved, at unge og gamle, businessfolk og bumser alle kan bevæge sig rundt i byen med en flaske øl i hånden. Og så alligevel. Omgangstonen kan også virke formel med ”Sie”, ”Herr”, ”Frau” og efternavn, men det er i hans øjne bare endnu en af de charmerende kontraster.

Byens blanding af arkitektoniske stilarter giver han denne karakteristik: ”Manglen på byplanlægning gør Berlin uendelig grim, men indimellem er det så grimt, at det pludselig får en mærkelig skønhed.”

Interviewet er spækket med en lang række af Mattias Kolstrups anbefalinger af spændende steder at udforske. Steder, hvor strømmen af turister sjældent finder hen.

Berlindk er en meget velskrevet bog, krydret med smukke fotos og i et lækkert layout. Den er et must for Berlin-elskere. Uanset hvor godt du kender Berlin i forvejen, vil bogen give dig masser af inspiration og tips til dine kommende ophold i byen.

Antallet af berlinere er nedjusteret

En ny folketælling opgør antallet af berlinere til 3.292.365, hvilket svarer til 5,2 pct. færre end hidtil antaget. Der er generelt færre tyskere, end man har regnet med indtil nu, men især færre indbyggere i Berlin.

(Bemærk, at denne artikel er fra 2013, og det angivne indbyggertal gælder ved udgangen af 2011. Fire år senere er der 3,5 indbyggere i Berlin. Læs mere i denne artikel fra januar 2017: “Berlin har rundet 3,5 mio. indbyggere”.)

Tallet er kommet frem ved en ny folketælling for hele Tyskland. De hidtidige folketællinger forud for denne dato blev foretaget før Murens fald, nemlig i DDR i 1982 og BRD i 1987. I de mellemliggende år har man opgjort befolkningstallet ved at fratrække fraflytninger og dødsfald og tillægge fødsler og tilflytninger. Statistikere har i mange år givet udtryk for, at disse beregninger sandsynligvis har været upræcise.

For hele Tyskland er indbyggertallet nedjusteret fra 81,7 mio. til 80,2 mio. indbyggere. Når reduktionen har været forholdsmæssigt højere i Berlin, skyldes det formodentligt, at især hovedstaden har været ramt af den kilde til fejl, som fremkommer ved, at mange udlændinge lader sig registrere ved tilflytning, men ofte glemmer at give besked, når de igen flytter fra byen.

Den nye statistik får sandsynligvis økonomiske konsekvenser, for den tyske udligningsordning mellem delstaterne, Länderfinanzausgleich, udregnes på baggrund af indbyggertallet. Dermed kan Berlin komme til at miste 500 mio. euro om året.

Den nedlagte og nu fredede lufthavn Tempelhof indgik i Hitlers storladne drømme om Berlin som verdenshovedstaden ”Germania” med ti millioner indbyggere. Efter en ny folketælling er antallet af indbyggere i Tysklands hovedstad i nu reduceret til knap 3,3 millioner.

Den nedlagte og nu fredede lufthavn Tempelhof indgik i Hitlers storladne drømme om Berlin som verdenshovedstaden ”Germania” med ti millioner indbyggere. Efter en ny folketælling er antallet af indbyggere i Tysklands hovedstad nu reduceret til knap 3,3 millioner.

I det historiske lys har Berlin ikke oplevet den samme vækst som mange andre hovedstæder. Adolf Hitler syslede med planer om at ombygge byen til den store verdenshovedstad ”Germania” med 10 mio. indbyggere, hvilket ville være mere end en fordobling fra toppunktet i 1942, hvor der boede knap 4,5 mio. i byen. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig var der mindre end 3 mio. indbyggere i den ødelagte by. Ved genforeningen i 1989 blev tallet opgjort til 3,4 mio., men om det reelt er faldet siden da, er altså vanskeligt at vide på baggrund af de usikre beregninger i de mellemliggende år.

Vind Berlindk med personlige beretninger og tips om Berlin

BerlindkDen 3. juni udkommer bogen Berlindk med beretninger fra 11 danske kulturpersonligheder, der har levet og arbejdet i Berlin og er blevet præget af byen. Blandt fortællerne er skuespiller Thure Lindhardt, Duné-forsanger Matthias Kolstrup, håndboldspiller Torsten Laen og billedkunstner Kirstine Roepstorff.

Berlindk tager dig blandt andet med bag kulisserne i Berliner Philharmonien, til eksklusiv fest under filmfestivalen og bag muren i DDR. Du får masser af ny viden om byens historie og kulturliv samt en række personlige tips til gode spisesteder, alternative udflugtsmål og hippe klubber.

Bag den utroligt velskrevne og lækkert designede bog står kulturjournalist Ole Blegvad og grafisk designer Rasmus Funder. De har begge besøgt Berlin et utal af gange og har sammen ejet en lejlighed i Friedrichshain siden 2008.

Vind et eksemplar af Berlindk

Forlaget People’s Press har doneret tre eksemplarer af Berlindk, som udloddes her på siden.

Du får et lod i konkurrencen ved at lægge en kommentar ved dette indlæg. Fortæl – kort eller langt – om din bedste oplevelse i Berlin. Kommentarfeltet finder du lige under indlæggets overskrift.

Konkurrencen løber til og med den 14. juni 2013. Vinderne får direkte besked og deres navne offentliggøres her på bloggen.

Læs mere om Berlindk på bogens Facebook-side

Få Vild med Berlins nyhedsbrev

Vil du have direkte besked om fremtidige konkurrencer og nye indlæg på Vild med Berlin, så meld dig til vores nyhedsbrev. Vi lover, at vi hverken overbelaster din indbakke eller udleverer din mail-adresse til andre. Og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke gider høre fra os mere.

Vild med Berlin har også en Facebook-side, hvor der er masser af hurtige og aktuelle tip og god inspiration fra både os og andre ”berlinervilde”.

 

Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere

Så blev spændingen udløst i Vild med Berlins første konkurrence, hvor vi udloddede bøger af den tyske forfatter Volker Kutscher til alle “Berlinervilde”, der tilmeldte sig sidens nyhedsbrev inden 14. april.

Vild med Berlin-redaktør Lars Friis lader et computerprogram finde vinderne i konkurrencen.

Vild med Berlin-redaktør Lars Friis lader et computerprogram agere Lykkens Gudinde i krimikonkurrencen.

Vinder af hovedpræmien er Henrik Nybro, som kan glæde sig til at modtage en samlet pakke med de tre første bind i krimiserien.

Derudover udloddede vi 5 styk af  “Goldstein”, som er den nyeste bog i Kutscher-serien. Vinderne er: Annette Koefoed, Jens Bertelsen, Birgitte Castberg, Mona Østerlund og Lisbeth Simonsen. Tillykke til de heldige vindere, der alle har fået direkte besked på mail. Bøgerne er snart på vej med posten.

Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere.

Volker Kutscher-krimier på vej til 6 heldige vindere.

Køb seriens første 3 bøger til tilbudspris på 450 kr. inklusive porto

Volker Kutscher-krimiserien giver et farverigt og detaljemættet billede af førkrigstidens Berlin. Indtil videre er der udkommet fire tykke bind på tysk i krimiserien, og foreløbigt er tre af dem oversat til dansk. Du kan læse mere om Volker Kutschers krimi-projekt her. Og du kan læse uddrag af de flotte anmeldelser af ”Goldstein” her.

Er du ikke blandt de heldige vindere, men har fået lyst til at læse bøgerne, så kan du købe de tre første bind i serien til en samlet pris på 450 kroner inklusive forsendelse hos Forlaget Sohn – køb bøgerne til tilbudspris her. Bogpræmierne er doneret til Vild med Berlin af Forlaget Sohn.

Få Vild med Berlins nyhedsbrev

Vil du gerne følge med i nyheder her på siden og have besked om kommende konkurrencer, så meld dig til Vild med Berlins nyhedsbrev.

Farverigt tidsbillede af Berlin før krigen

Den tyske forfatter Volker Kutscher er i gang med et storstilet krimi-projekt, som med Berlin som ”Tatort” er planlagt til en serie af romaner om perioden 1929-1936. Fire tykke bind er udkommet på tysk, og foreløbig er tre af dem oversat til dansk.

97i/16/huty/6804/24Over de tre første binds 1.800 sider får man et farverigt og detaljemættet billede af datidens Berlin, som er fyldt af spændinger mellem den spirende nazisme, anti-jødisk propaganda og kommunisternes mobilisering i byen, der er plaget af voksende arbejdsløshed. Første bind udspiller sig i 1929, og i tredje bind er vi nået frem til 1931.

Rammen er kriminalromanens med den klassiske, utilpassede kriminalassistent Gereon Rath som det gennemgående omdrejningspunkt, men med en lang række historiske perler og henvisninger til velkendte lokaliteter er bøgerne også en sand guldgrube for læsere, der ikke er så krimi-orienterede, men historieinteresserede i almindelighed og ”berlinervilde” i særdeleshed.
Man kan for eksempel støde på denne ordveksling:

”Om en eller to dage kan jeg give dig grønt lys.”
“Grønt lys?”
“Ligesom på Potsdamer Platz: Du holder dig parat, og når lyset skifter til grønt, så giver du gas!”

Det er meget sandsynligt, at det var i Berlin, at udtrykket ”give grønt lys” blev brugt første gang, for Potsdamer Platz fik i 1924 den første lysregulering i Europa.

Hvis man er Berlin-, historie- og krimiinteresseret kan man lige så godt hoppe på serien nu, for allerede de første bind er på et højt niveau – både med hensyn til sprog og spænding. Og det bliver garanteret i stigende grad spændende at følge den mere velkendte del af Berlins og Tysklands historie fra 1933 i kriminalromanens rammer.