Tag-arkiv: Mit Berlin

Mit Berlin #17: Ingen skal definere det ægte Berlin

Peter Tudvad flyttede til Berlin for ni år siden og tabte sit hjerte til det støjende og spraglede Kreuzberg. I dag er byen hans arbejdsplads, når han da ikke er på farten, hvad han næsten hele tiden er. ”Det ægte Berlin” er for ham ”det ustadige, uslebne, uortodokse” – og altså nærmest umuligt at definere.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Der gik akkurat ni måneder, fra jeg første gang var i Berlin, til jeg bosatte mig i byen. Men de ni måneder røber intet om, at jeg under mit første besøg blev så begejstret, at jeg straks undfangede idéen om at flytte til Berlin. Tværtimod var mit første indtryk af den tyske hovedstad ikke et, der gav anledning til hovedkuls forelskelse. Den forekom mig dengang – i december 2005 – grå, trist, flad, stor, rodet. Og dog var der så mange, der forinden havde lovet mig kærlighed ved første blik. Ak, den indfandt sig ikke! Men tak, den lod blot vente på sig! For da jeg anden gang kom til Berlin – i september 2006 for at underskrive en lejekontrakt og for endelig at slippe for København – tabte jeg prompte mit hjerte. Nå ja, måske ikke som sådan til Berlin, men til Kreuzberg, mit støjende og spraglede kvarter. Her taler man ikke om mangfoldighed, men lever den. Ikke så meget pis!

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Snart ti år i Berlin. Og snart halvtreds år gammel. Så kan det godt være vanskeligt at holde begejstringen i live for en by, der ter sig som en teenager. For mig er byen ganske enkelt min arbejdsplads. Det er her, jeg bor, og det er her, jeg sidder og skriver. Men det er også herfra, min verden går, meget bogstaveligt endda, for jeg er bestandigt på farten. Tyskland er mere og andet end Berlin, og mine bøger tilrettelægger jeg gerne så fikst, at jeg lige må undersøge noget i Frankfurt am Main eller Hohnstein i Sächsische Schweiz, i Lutherstadt Wittenberg eller Annaberg-Buchholz i Erzgebirge, i Nürnberg, Köln, Leipzig – eller Torgau an der Elbe, hvorfra jeg i skrivende stund netop er kommet hjem. Fra Berlin er det så vidunderlig let at sætte over grænserne, grænserne til andre forbundslande, grænserne til andre lande. På en time kan jeg med tog være hinsides Oder-Neisse og således i Polen. Dér kunne jeg godt bo, også i Tjekkiet eller Slovakiet, men også bare i Sachsen eller Thüringen. Tilmed kunne jeg dér let få den ro, jeg ofte savner i Berlin.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Svært at sige. Jeg benytter mig efterhånden alt for lidt at det store kulturudbud her i byen. Når jeg er hjemme, arbejder jeg. Men tidligere gik jeg en del ud. Og da var en af de helt store oplevelser i Staatsoper at høre den lettiske sopran Elīna Garanča. Jeg havde ikke hørt om hende før, men med ét sang hun sig langt ind i sjælen på mig. Hun havde en bukserolle i Mozarts La Clemenza di Tito, en af mine favoritoperaer, som jeg ville præsentere nogle venner for. Og så var det mig selv, der gik hjem som den mest berigede og belærte. Det er jo noget af det skønne ved et scenisk overflødighedshorn som Berlin: at man til sin store overraskelse kan møde stjerner, som man ikke kendte, og som ingen havde gjort sig den ulejlighed at markedsføre som verdens ottende vidunder. Kommer en anden operastjerne som mezzosopranen Cecillia Bartoli til København, pryder hendes kontrafej forsiden på alle kulturtillæg – inden hun giver en enkelt optræden i Tivolis koncertsal, hvor mange så kommer blot for at vise sig som en del af den københavnske beaumonde. Men i Berlin kommer de igen og igen, stjernerne, optræder aften efter aften. Og berlinerne kommer, igen og igen, aften efter aften, fordi de ikke kan trække vejret uden kultur. Dét er himlen over Berlin.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Min yndlingscafé er afgjort Café Übersee på Paul-Lincke-Ufer, få skridt hjemmefra og med udsigt til Landwehrkanal. Man kan tilmed sidde helt nede ved kanalen, ovre på den anden side af vejen, forår, sommer og efterår – hvis ikke lige det var for de skide turistbåde, der med deres alt for høje og bølgeskvulpende fart har undermineret bredden, så det aktuelt er for farligt at sidde der. Men caféen er skøn, og ejeren en rigtig berliner, nemlig med tyrkisk baggrund. Ikke for ingenting kaldes Kreuzberg også for Kreuzstanbul. At sidde på Café Übersee og se »die Nationalelf« VM-tæske Argentina er en fest. At spise »Frühstück« på Café Übersee kl. fire om eftermiddagen bekvemt. At få et vildt fremmed menneskes krigstidshistorie på Café Übersee dramatisk og gribende – og oplagt at skrive en bog om, hvor første kapitel hedder »Café Übersee«, som det gør i min biografi Sygeplejerske i Det Tredje Rige. En danskers historie. Min yndlingsrestaurant er Crêperie Bretonne, der ligger skråt over for min lejlighed i Reichenberger Straße. Rigtig fransk køkken, rigtig god mad, rigtige berlinerpriser. Hyggeligt, afslappet, berlinsk.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Ha, jeg bliver da hjemme, for ægte berlinsk er noget, man selv skaber. Berlin er aldrig det samme, Berlin er altid noget andet, Berlin er aldrig stilstand, Berlin er altid bevægelse. Ergo kan man ikke definere noget som ægte berlinsk – hvis man altså lige ser bort fra det ustadige, uslebne, uortodokse. »Es gibt nur ein Berlin, und das ist mein Berlin«, som kabarettisten Claire Waldoff sang, lige før de gyldne tyvere druknede i de brune tredivere. Så ingen skal komme og definere, hvad der er ægte Berlin!

"Ha-ho-he, Hertha BSC!" Tirsdag aften vandt Hertha Berlin 2-0 over FC Köln på det historiske Olympia Stadion. Efter billedet at dømme var det i høj grad til Peter Tudvads store tilfredshed.

“Ha-ho-he, Hertha BSC!”
Tirsdag aften vandt Hertha Berlin 2-0 over 1. FC Köln på den historiske hjemmebane, Olympia Stadion. Efter billedet at dømme var resultatet i høj grad til Peter Tudvads store tilfredshed.

Peter Tudvad, 49 år, filosof og forfatter til flere bøger om bl.a. Søren Kierkegaard samt storværket “Sygeplejerske i Det Tredje Rige” – en fascinerende beretning om den unge Ebba Mikkelsen, der gik ind i Tysk Røde Kors og endte i centrum for 2. Verdenskrigs afsluttende fase på et lazaret på Pariser Platz ved Brandenburger Tor.
Bogen er dramatiseret i forestillingen “Mit Mørke”, der frem til 3. oktober 2015 opføres på Bådteatret i København og senere kommer på turné i resten af landet. Dagbladet Information omtalte “Mit Mørke” som “stærk scenekunst”.
I 2014 udgav han bogen “I krig og kristendom – en biografi om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer“, der er første del af et tobindsværk om en af de største skikkelser i den protestantiske teologi i det 20. århundrede. Bonhoeffer var også en af Det Tredje Riges første og mest konsekvente modstandere, og han blev hængt af nazisterne så sent som 9. april 1945, altså mindre end en måned før Tysklands kapitulation.
Peter Tudvad har også bidraget til bogen “Vide Verden – Berlin” fra Aarhus Universitetsforlag. Kapitlet fra hans hånd, Nazismen. Sporene efter Det Tredje Rige, kan hentes gratis (pdf).

Mit Berlin #16: Moabit rummer alt, hvad man behøver

Brit Merrill Kjærulff flyttede til Moabit i juni 2014 for at udleve drømmen om at drive butik med eget smykkedesign. Hun og hendes mand er faldet rigtig godt til i Moabit, som er en af Berlins mere oversete bydele.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg besøgte Berlin første gang i marts 2007 sammen med min mand Jakob, efter at flere af vores venner havde foreslået, at vi besøgte den fantastiske by.  Jeg opdagede, at Berlin består af flere mindre bydele med hvert deres centrum og ikke er én storby, som jeg troede, før jeg selv besøgte byen. Hver kiez/bydel har sin helt egen charme, og jeg var rundt og mærke stemningen og forskellen på de mennesker, der bor der.

Efter første besøg havde jeg appetit på at suge mere af Berlin til mig. Jeg kunne lide stemningen, de billige priser, det bedre vejr, al kreativiteten, historien og kunsten i byrummet. Det blev til tre besøg alene det første år. Året efter var jeg i Berlin fire gange.  Jeg måtte hele tiden derned og var utilfreds, når jeg skulle hjem.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har nu boet i Moabit og haft egen butik “Merrilldesign” i lidt over et år, og jeg vil sige, at jeg stadig elsker alt ved Berlin. Jeg finder meget inspiration i mine omgivelser – Ich bin verliebt in diese Craziness. Moabit er en meget overset bydel. Der er mange gallerier og designbutikker, hvor kunstneren selv står bag disken. Jeg er selv lidt crazy og føler, her er plads til alle slags mennesker. Man kan være sig selv og bliver ikke puttet ned i en skuffe. Alt er tilladt.

Da jeg åbnede butikken i Beusselstrasse, syntes folk her i Moabit, at vi var modige, da det var byens værste gade, hvor alt kunne ske, og vi blev kaldt kongerne af Beusselstrasse und dann aus Dänemark. Man har taget godt imod os, og mange kunder er kommet med gaver og skulderklap til os. Folk er meget personlige, men ikke så materialistiske som i Danmark, og penge er ikke noget, man taler om. Vores butik er helt anderledes, end hvad der ellers findes i Moabit.

Hvilket kvarter i byen foretrækker du?
Jeg kan bedst lide Moabit. Det er en ø i Berlin. Her er utrolig mange broer – man kan ikke forlade Moabit, uden at man skal over en bro. 25 styk er der. Jeg nyder, at der er kort afstand til kanalen, som ligger for enden af Beusselstrasse, hvor vi bor. I Moabit bor der cirka 75.000 mennesker af meget forskellig nationalitet, hvilket gør, at man finder alle slags køkkener i området.

Moabit blev inkorpereret i Berlin i 1861, men har rødder tilbage til det 13. århundrede.
Efter Berlinmurens fald er Moabit ikke længere et grænseområde på kanten af Vestberlin, men et centralt område i det samlede Berlin. Grundet nærheden til Reichstag er der blevet opført mange nye bygninger i Moabit, blandt andet det tyske indenrigsministerium, Bundesministerium des Innern. Én af Berlins ældste stationsbygninger, den nyklassicistiske Hamburger Bahnhof opført i 1847, ligger også i Moabit. Banegården er i dag et af delstaten Berlins mange museer. Der er også mange positive ting ved byens andre kvarterer, men efterhånden er det lidt som et teater/facade, og det ægte Berlin er lidt forsvundet.

Hele Moabit er i rivende udvikling, og der renoveres meget overalt. For eksempel er der ved at blive bygget et nyt butikscenter i Turmstrasse.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg kan anbefale Ya-Man Caribbean Soul Food i Gotzkowskystraße og de italienske restauranter La Trattoria i Waldstrasse og Osteria dell’Arte i Bochumer Strasse. Det er steder med super personlig betjening.

Jeg kan også anbefale at besøge den skønne markedshal Arminiusmarkthalle, som ligger bag Rathaus Tiergarten. Arminiusmarkthalle blev bygget i 1891 og ombygget i 2010, hvor alt fik et løft, så den i dag fremstår hyggelig, moderne og gammeldags på den fede måde. Her er gode restauranter, vinbar, fisk, is, bagere, forskellige slagtere, gavebutik, supermarked, traditionel tysk mad samt et kreativt marked cirka en gang om måneden. Man glemmer tit at forlade Moabit, da den rummer alt, hvad man behøver.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Det er svært at sige, for her er altid masser af kunst, design, musik eller et godt marked. Berlinerne er gode til at lave gratis musikoplevelser, især ved Brandenburger Tor til nytår og den 3. oktober. Den 3. oktober 2015 er det i øvrigt 25 året for genforeningen mellem øst og vest efter Murens fald.

Jeg har desuden deltaget med mine smykker i to modeshows i Moabit, hvoraf det ene var på rød løber foran vores butik i Beusselstrasse den 5. juli i år. Her var der 40 grader – pyha, det var varmt. Den weekend var der 300 gallerier, der deltog i Ortstermin åbne gallerier i Moabit.

Brit_Merrill_Kjærulff-2Brit Merrill Kjærulff er 43 år og smykkedesigner. Oprindeligt fra Svendborg, nu bosat i Moabit i Berlin sammen med sin mand, Jakob.

Brit forelskede sig i Berlin i 2007 og begyndte efterfølgende at sælge sine smykker på et marked i byen. I 2013 måtte hun sygemeldes gennem længere tid fra sit job på Svendborg Bibliotek på grund af dårlig ryg.  I den periode kredsede hendes tanker om at åbne egen butik, og sammen med sin mand traf hun beslutningen om at søge et års orlov fra jobbet for at give butiksdrømmen en chance. Sidst i juni 2014 flyttede parret til Moabit, og to måneder senere åbnede de Merrilldesign i Beusselstrasse 74.

I butikken sælger Brit sit eget smykkedesign samt kunst fra forskellige Svendborg-kunstnere, dansk nips, danske møbler, sin mors strik, tasker samt lidt genbrugstøj.

Moabit_Berlin

Brit_Meriill_Kjærulff

Mit Berlin #15: Efter nogle dage i byen begynder jeg at drømme på berlinsk

Hosea Dutschke blev født i Berlin i 1968, men få år efter et skudattentat på hans far, studenterlederen Rudi Dutschske, slog familien sig ned i Århus, hvor kun Hosea Dutschke er blevet boende. Når han jævnligt besøger sin mor og bror i fødebyen, er Fjernsynstårnet, Treptower Park og den italienske restaurant i Rudi-Dutschke-Strasse blandt de steder, han vender tilbage til.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Tæt og tidligt. Jeg besøger Berlin flere gange årligt. Jeg er født på hospitalet Walfriede i Berlin i 1968. Min far blev skudt på Kurfürstendamm i 1968 og blev i 1979 begravet ved den smukke kirke i Dahlem Dorf, hvor præsterne gjorde oprør mod nazisterne.
Efter store politiske og juridiske kampe ligger Rudi-Dutschke-Strasse, så den støder op til hjørnet ved Check Point Charlie. Rudi-Dutschke-Strasse og Alex-Springer-Strasse støder op mod hinanden. Studenterlederen, der bekæmpede den højreorienterede pressemogul og vice versa. Min bror og jeg har kaldt hjørnet ”Ecke der Versöhnung”.
Min mor og bror med familie bor i Friedrichshain.
Og når jeg har været i byen i nogle dage, begynder jeg at drømme på berlinsk.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Igennem et helt liv er der Fjernsynstårnet. Jeg skal op og nyde Berlin fra oven og helst en gang om året. Altid i restauranten og så bare kigge, snuse, mærke at man drejer rundt, følge flyene, s-togene, der bugter sig, og hele Berlin i 360 grader.
Som barn var det en helt særlig fornøjelse. Ikke mindst at opleve DDR-bureaukratiet og en kommunistisk planlægning og fryden ved, at elevatoren suste mod himmelen.

Har du en yndlingscafe og/eller -restaurant i Berlin?
Der er mange, og de er billige, og de flytter sig, så jeg følger min brors råd. Men at spise på den italienske restaurant Sale e Tabacchi i Rudi-Dutschke-Strasse i TAZ-huset er skønt. Og til frokost sidder der en række mere eller mindre venstreorienterede journalister og redder verden.
Og så er der naturligvis Zur Kleinen Markthalle i Kreuzberg, hvor kyllingerne får mine indre organer til at synge.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første ti sider i turistguiden?
Treptower Park har jeg en særlig forkærlighed for, men også den jødiske kirkegård midt i Berlin. Treptower Park er russisk, brutal, voldsom og alligevel smuk og poetisk, når efterårsbladene daler ned på mindesmærket for de faldne russiske soldater.
Og når man nu er i Treptower Park, er der ikke langt til Øst-Berlins zoologiske have, hvor rovdyrhuset, parken og dyrenes græsningsenge er enorme, og hvor Stasi fulgte i hælene på os og tog hemmelige billeder, når vi spiste dryppende grillstegt kylling, men kun kunne få et stykke meget tynd serviet til.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berliner Schnauze, når den viser sig fra sin mest uhøflige side. Og at man bygger et nyt slot, som en tro kopi af det gamle midt i Berlin. Spild af penge. Milliarder. Tag dog ud til Slot Sanssouci og Neues Palais og den skønne muslingesal. Og synd at man ikke længere kan opleve Palast der Republik og det absurde DDR-systems højborg for såkaldt demokrati.

Hosea DutschkeHosea Dutschke er 47 år og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. I oktober holder han to foredrag på Folkeuniversitetet under titlen “Berlin, min far og det tyske”: I Emdrup søndag 4. oktober, hvor hans indlæg er et af tre i serien “Berlin – erindring i nutiden”, og i Aarhus mandag 5. oktober (få pladser).
Hans far Rudi Dutschke (1940-1979) var berlinsk studenterleder. Han voksede op i DDR, men flygtede i 1961 til Vestberlin. 11. april 1968, da sønnen var tre måneder gammel, blev Rudi Dutschke udsat for et skudattentat fra en mand, der angiveligt skulle være motiveret af Springer-pressens hetz mod tyske venstreorienterede. Juleaftensdag i 1979 døde han i Århus af senfølger af attentatet.
Læs mere om Rudi Dutschke på dansk wikipedia.

Hosea og RudiEfter at familien Dutschke havde slået sig ned i Århus i 1971, var den jævnligt på besøg i Berlin. Her var Stasi meget aktiv i overvågningen af “Quelle”, som var Rudi Dutschkes Stasi-kodeord. Da Stasi-arkivet blev åbnet, fandt man blandt andet billeder af Rudi og Hosea Dutschke fra en augustdag i 1973.

 

 

 

 

Rudi Dutschke-mindepladeSiden 1990 har en mindetavle markeret stedet på Kurfürstendamm, hvor Rudi Dutschke blev udsat for et skudattentat i 1968.

Mit Berlin #14: Kulturtilbud lokkede mig til Berlin

Det store kulturelle udbud fik i 2007 Peter Tophøj til at flytte til Berlin, hvor han nu har sin dagligdag og arbejder for byens tilflyttere og gæster i forskellige sammenhænge. Her er hans anbefalinger af blandt andet oplevelser, cafeer, kvarterer og udflugter i det grønne.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var allerede begejstret, inden mit første rigtige ophold i byen, som var i sommeren 2004. Studiekammerater og venner havde talt i rosende toner om denne fantastiske by, som bare skulle opleves. Jeg landede i Schönefeld en sen aftentime i juni. Jeg husker intet fra flyveturen, men turen med U7 fra Rudow til Kreuzberg husker jeg endnu. EM-slutrunden var i fuld gang, og det var en by i fodboldekstase. Jeg besøgte mange public viewing-arrangementer, som fandt sted i forbindelse med slutrunden og var dybt fascineret over bredden af byens kulturelle udbud, selv når det drejede sig om fodboldarrangementer. Sådan er det stadigvæk. Berlin er og bliver en sand fornøjelse for fodboldentusiaster, når der spilles slutrunder.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Det er her, mit liv med familie og arbejde udspiller sig, så det er temmelig hverdagsagtigt. Da jeg som tyskstuderende flyttede til Berlin i 2007, var det for at gøre brug af byens mange kulturelle tilbud. Jeg gik dengang ofte i Philharmonien uden at bestille billet på forhånd, og ikke sjældent kunne jeg få en uafhentet billet til en yderst fordelagtig pris. Når jeg går i Philharmonien i dag, er billetten bestilt på forhånd, og Mahlers symfonier er ofte udskiftet med børne- eller familiekoncerter. Det samme gør sig forresten gældende i forbindelse med teaterbesøg: Schaubühne må ofte vige pladsen for dukketeateropførelser i Wuhlheide – et rekreativt område i Østberlin – eller på et af de nærliggende teatre i Friedrichshain, hvor vi bor.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg må indrømme, at jeg er begejstret for Mitte. Særligt gaderne omkring Gendarmenmarkt og pladsen i sig selv – som efter min mening er Berlins smukkeste – hører til blandt mine absolutte yndlingsområder i byen. Jeg bliver heller aldrig træt af en tur ned ad Unter den Linden, også selv om den til tider kan være et trafikalt helvede og visse steder består af store byggepladser. Denne boulevard emmer simpelthen af historie.
Af lokalpatriotiske grunde vil jeg også lige nævne Friedrichshain, som med halvøen Stralau byder på et skønt område for dem, som sætter pris på en gåtur i rolige omgivelser. Fra Friedrichshain er der i øvrigt heller ikke langt til Rummelsburger Bucht eller Treptower Park, som begge er yndede udflugtsmål for friedrichshainerne.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er som så mange andre stor fan af byens street food-markeder med veltillavet mad til fornuftige priser. Her vil jeg fremhæve Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat på RAW-området i Friedrichshain.
Når det drejer sig om caféer og barer er jeg temmelig troløs. Jeg er glad for at prøve nye steder, men jeg vil dog fremhæve caféen Five Elephant i Kreuzberg, som umiddelbart minder om så mange andre caféer i Berlin, men serverer en virkelig velsmagende kaffe og en uovertruffen cheesecake, når den altså ikke smager af køleskab, for det sker nemlig af og til.
Jeg føler mig altid i gode hænder på Rivabar i Mitte og på Saphire Bar i Prenzlauer Berg.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
BVG (Berlins sporveje) har udgivet en fin lille serie bestående af 14-15 pjecer med tips til mange alternative udflugter, som man ikke lige finder i gængse turistguides. Serien har navnet “Mit der BVG ins Grüne” og bærer, som navnet antyder, præg af ture til naturskønne områder i udkanten af byen.
I pjecerne findes der fine oversigtskort og mange billeder. Man kan altså sagtens have fornøjelse af dem uden at være en ørn til tysk. Pjecerne findes i de større BVG-butikker og er gratis. Det er også muligt at downloade serien fra BVG’s hjemmeside på følgende adresse http://www.bvg.de/de/service/berlin-erleben/ausflugstipps

Peter Tophøj

Peter Tophøj

Peter Tophøj er 34 år og cand. mag. i tysk fra Københavns Universitet. Han bor i Berlin sammen med sin tyske kæreste og datter på tre år. Har boet i byen siden 2007. Han hjælper tilflyttere fra hele verden til rette i Berlin med sit firma top relocation. Desuden er han medstifter af Berlinassistenten, som ud over at arrangere studie- og fagrejser fungerer som personlig assistent for danske turister, der måtte have brug for akut hjælp på rejsen til Berlin.

Madguide: Berlin-kendernes personlige favoritter

Her får du 35 tips til gode restauranter, cafeer, barer og streetfood fra de danske kendere af Berlin, som har bidraget til serien “Mit Berlin”.

Mit BerlinVi har nu bragt 13 afsnit i serien ”Mit Berlin”, hvor mennesker med en særlig passion for den tyske hovedstad fortæller om deres forhold til byen og deler ud af deres bedste Berlin-tips.
De fleste bidragsydere fortæller om deres yndlingssteder på mad- og drikkefronten, og i denne guide har vi samlet alle deres favoritter. Her finder du tips til Berlins bedste morgenmadscaféer, til den gode lokale kaffe-dealer, til Berlins bedste döner-biks, til stedet med tysk mad i ægte DDR-stil til favorable priser, til de bedste nye og hotte restauranter – og for de særligt historieinteresserede: til baren, der engang var ejet af Hitlers bror.

Skønne Berlin-caféer til god kaffe og morgenmad:

Cabslam – California Breakfast Slam
Innstrasse 47, Neukölln
”Serverer en fantastisk morgenmad i ægte amerikanske størrelser”.

Silo
Gabriel-Max-Straße 4, Friedrichshain

Roamers
Pannierstraße 64, Neukölln

Flere gode Berlin-caféer:

Ora

Café Ora i Kreuzberg

Ora
Oranienplatz 14
”En smuk ny café i Kreuzberg”.

Bar Bianco
Schlesische Str. 28, Kreuzberg
”God lokal kaffe-dealer”.

Katie´s Blue Cat
Friedelstraße 31, Xkölln
”Laver fantastiske scones og kager”.

St_Oberholz

Sankt Oberholz på Rosenthaler Platz

 

Sankt Oberholz
Rosenthaler Platz, Mitte
”Umiddelbart tror man, det er en læsesal, da caféen altid er fyldt med arbejdende mennesker, som sidder med telefoner, iPads, hørebøffer og computere. Dette er nok på grund af deres superhurtige wifi og deres kaffe, kager og salater. Oberholz kan lidt af hvert, og jeg kommer der for at drikke kaffe, spise morgenmad eller sidde og arbejde et par timer”.

Berlin homo-café:

Himmelreich
Simon-Dach-Straße 36, Friedrichshain
”Den er rigtig hyggelig både om sommeren med udeservering og indenfor om vinteren. Det er en café, der gør lidt ekstra ud af det. Hver dag ankommer dagens bartender med nyplukkede blomster, som sættes i små vaser på hvert enkelt bord”.

Gode Berlin-restauranter:

Ankerklause
Kottbusser Damm 104, Kreuzberg
”En klassiker, som altid holder”.

Salumeria Lamuri
Köpenicker Straße 183, Friedrichshain-Kreuzberg
Italienske specialiteter, vine og bagværk.

Nest
Görlitzer Str. 52 ved Görlitzer Park, Kreuzberg.
Internationalt/tysk/middelhavskøkken.

District Mot
Rosenthaler Str. 62, Mitte
”Vietnamesisk gadekøkken, stedet og indretningen i sig selv er et besøg værd”.

Shiso Burger
Auguststraße 29, Mitte
”Fantastiske burgere”. 

Fleischerei Domke
Warschauer Str. 64, Friedrichshain
”Tysk mad i ægte DDR-stil til formidable priser”.

Max & Moritz
Oranienstrasse 162, Kreuzberg
”Til dig, der gerne vil have, at maden i Berlin også smager af Berlin.
I denne smukke gamle restaurant serveres Eisbein og alt det andet ”svineri” på god gammeldaws facon”.

Mutter Hoppe
Rathausstraße 21, Mitte
”For dem, der er fan af traditionel tysk mad og en god Schweinehaxe”.

Zur Letzten Instanz
Waisenstraße 14-16, Mitte
”Traditionel tysk mad – god Schnitzel”.

Mola
Wittenbergplatz 3, Schöneberg
”Hvis man mere er til det italienske og gerne vil kombinere det med lidt historie, så kan man jo besøge Mola, der engang hed Alois og var ejet af Hitlers halvbror”.

Nogle af de bedste, nyere Berlin-restauranter:

Bar Raval
Lübbener Str. 1, Kreuzberg
Klassisk tapasrestaurant.

Katz Orange
Bergstraße 22, Mitte
Gourmetrestaurant med inspiration fra hele verden.

Nudo
Lausitzer Pl. 10, Kreuzberg
Italiensk køkken.

Schlesisch Blau
Köpenicker Str. 1A, Kreuzberg
Fransk køkken.

Bosco
Wrangel str 42, Kreuzberg
Italiensk køkken

Lavanderia Vecchia
Flughafenstraße 46, Neukölln
”Fantastisk italiensk restaurant, hvor Berlin pludselig bliver til Firenze”.

NENI Berlin
Budapester Str. 40, Mitte
En kulinarisk mosaik med persisk, russisk, arabisk, marokkansk, tyrkisk, spansk, tysk og østrigsk inspiration.

Spindler
Paul-Lincke-Ufer 43, Kreuzberg
Sæsonkøkken med regionale produkter.

Berlins bedste döner-biks:

Döner Dach
Simon-Dach-Straße 11, Friedrichshain

Anbefaling 1: ”Bestil en “Hänchen Gemüse Döner mit allen Soßen”, og din lykke er gjort! Alle venner, jeg viser stedet, er enige med mig om, at döner ikke fås bedre end her”.

Anbefaling 2: ”En Döner med alles Gemüse und extra Zwiebeln på Döner Dach er ikke til at komme uden om. Specielt ikke for dem, der skal lugte din ånde bagefter”.

Streetfood-steder i Berlin med god mad til billige penge:

Markthalle IX
Eisenbahnstrasse 42/43, Kreuzberg

Neue Heimat i RAW
Revaler Strasse 99, Friedrichshain

SaigonStreetKitchen

Saigon Street Kitchen i Mitte

District Môt – Saigon Street Kitchen
Rosenthalerstr 62, Mitte
”Det er ikke just traditionel tysk mad, men de har Berlins bedste utraditionelle burgere”.

Berlin-barer og biergarten:

Monkey Bar
Budapester Straße 40, Mitte, på toppen af Hotel Bikini Berlin.
”Det må være en af byens bedst placerede barer, når det kommer til udsigt. Der hersker en international, men alligevel afslappet, berlineragtig loungestemning i baren, der med sit gulv til loft glasparti giver gæsterne en panoramisk udsigt over Großer Tiergarten og Zoologischer Garten”.

Ständige Vertretung
Schiffbauerdamm 8, Mitte
”Et symbol på genforeningen med alle billederne af primært vesttyske politikere på væggene”.

Voodoo Lounge
Käthe-Niederkirchner Str. 6, Prenzlauer Berg
”Et herligt sted, der forbinder to ting, som jeg holder endeløst meget af: Rolling Stones og Union Berlin”.

Jockel Biergarten
Ratiborstraße 14C, Kreuzberg
”I sommerhalvåret er jeg tosset med at gå i Biergarten og få Flammkuchen og fadøl. Hvis man er af sted med børn, er Jockel Biergarten et herligt sted”.

Golgatha
Dudenstraße 40-64, Kreuzberg
”På toppen, hvis I skal se fodbold og feste”.

Schönbrunn
Am Schwanenteich i Volkspark Friedrichshain
”Har en herligt afsondret atmosfære og østtysk flair på den lækre måde”.

Tak for tips om cafeer og restauranter til:
Jacob Egevang – Mit Berlin #12: Ich bin ein Prenzlauer Berger
Lone Bech – Mit Berlin#11: Tanker og anbefalinger fra en kender
Caroline Sølver – Mit Berlin #10: Det bedste ved Berlin er friheden
Ole Blegvad – Mit Berlin #9: En fantastisk kulturby med masser af muligheder
Erik Jensen – Mit Berlin #7: Den unikke by er truet af pænhed
Ditte Ingemann – Mit Berlin #6: Jeg når aldrig at se, smage og opleve det hele
Dan Reedtz – Mit Berlin #5: Berlins historie trækker mest
Lykke Friis – Mit Berlin #4: Berlin er min anden hovedstad
Matthias Kolstrup – Mit Berlin #3: Berlin vil altid være mit hjem
Mathias Irminger Sonne – Mit Berlin #1: Berlin har fascinerende meget at byde på

Mit Berlin #13: Jeg beundrer berlinerne

Journalist Gitte Merrild boede i Berlin i årene lige op til og efter Murens fald. I dag er byen hendes andet hjem, og hun er i sit es, når hun kan få en hyggelig snak med de indfødte, fx i Berlins saunaer eller på en udflugt ud af byen.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i efteråret 1980 hos et kollektiv i en 7-værelses lejlighed i Kreuzberg, hvor de fyrede med kul i en enorm kakkelovn. Alle sad med trøjer på, for der var skide koldt, og de havde kun koldt vand i badeværelset. Jeg var noget beklemt ved situationen, indtil vi gik ud i byen. I forhold til København var der meget mørkt i gaderne, og der stank af kul. Det var spændende og eksotisk og lidt uhyggeligt og meget fremmed, men jeg blev hooked.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er mit andet hjem, som jeg elsker, og nogle af mine bedste venner er berlinere. Selv i dag har jeg dog altid i baghovedet, at berlinerne har tacklet helt vanvittige omvæltninger: Krige, deres by i ruiner, to diktaturer og en genforening af to tyske lande. I mine øjne gør det dem til noget særligt, at de med den bagage er så åbne, eventyrlystne og demokratiske, som den største nation i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det vilde og særlige mix af orden, eventyrlyst og frækhed. Danskere tror, at tyskere styres af ”Ordnung muss sein”, men vi har snart flere forordninger herhjemme. Jeg beundrer de indfald, som berlinerne får og fører ud i livet i hverdagen. En tomatmark midt i byen, en ny strand eller en offentlig pudekamp. Jeg tror, at de satser mere på at få tilgivelse end at bede om tilladelse, før de går i gang. De får mig til at grine og overrasker mig.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich liebe Kreuzberg! Jeg boede der i næsten seks år og kender stadig steder, hvor der ikke er turister.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Intet kan overgå oprøret i DDR og Murens fald i 1989, som jeg var øjenvidne til som journalist i byen. Det var politisk, men det var virkelig også en hel ny kultur, der dukkede op. Vi vestberlinere kastede os ud i nye udflugter østpå, og det, vi så, var som at skrue tiden 20 år tilbage. Mindre end et år senere blev to helt forskellige tyske kulturer genforenet, og det var fantastisk, at 17 millioner østtyskere fik åbnet døren til det velhavende Vesttyskland – men der var også mange hårde skæbner, fordi et land forsvandt. Nu har de levet sammen i 25 år, og de har nået meget godt. Men de skal stadig forme det nye, fælles Tyskland.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Så tager jeg min cykel med S-bahn ud af byen. Man skal kun køre en lille time for at lægge strømmen af alverdens turister bag sig. Det vrimler med søer, floder og skove omkring byen, og der er også altid en Kneipe eller Gaststätte, hvor man kan få noget godt at spise. Her er der altid mennesker, for de mange millioner berlinere elsker også udflugter. Jeg er i mit es, når jeg kan få mig en hyggelig snak med de indfødte.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at koble af i Berlins saunaer. Hele vinteren går folk i sauna en gang om ugen for at slappe af, få alle problemer svedt ud af kroppen, få saunagus og hygge sig. Man kan læse, sludre, hvile sig og selvfølgelig få noget lækkert at spise i byens mange saunaer. Nu kender man jo også til saunagus hjemme i Danmark, men det har tyskere brugt i mange år. Jeg oplevede mit første saunagus i 1988 og har været vild med det lige siden. Den sidste nye spa i Berlin er Vabali Spa i Moabit.

Gitte-Berlin-Muren-okt-2014Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995 og var både øjenvidne til livet bag Muren og oplevede oprøret i DDR. Hun rapporterede til danske medier, da Muren faldt om ørerne på de jublende berlinere i 1989 og om genforeningen af de to tyske nationer.

Gitte holder foredrag om livet i Berlin dengang og i dag. Du kan se en beskrivelse af to foredrag her.
Hun laver også Pop-up byvandringer i Berlin på dansk og arrangerer gerne fagrejser til Berlin – se mere på hendes Facebook-side.

Gitte kan kontaktes på mail: gm@gittemerrild.dk

Gitte-Bornholmer-2014

Mit Berlin #12: Ich bin ein Prenzlauer Berger

 Jacob Egevang udgav tidligere i år den roste e-bog ’90files Berlin’, der er en anderledes rejseguide til voksne, der rejser med børn. Han deler her ud af sine tips om bl.a. en af byens bedst placerede barer, gribende mindesmærker og en uforglemmelig guidet street art-tur. 

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin?
Berlin er et sted, hvor jeg føler mig hjemme, næsten ligesom jeg føler mig hjemme i København. De seneste knap 10 år har jeg været i Berlin omkring hver sjette til ottende uge. Jeg elsker byen året rundt og på tværs af dens vidt forskellige bydele. Der er så mange ansigter, udtryk og måder, livet leves på i Berlin, at jeg får nye impulser og ideer under hvert besøg.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin er en storby med stort S. Der er højt til loftet og dejlig langt fra væg til væg. Jeg har svært ved at komme i tanke om andre metropoler, hvor der på samme måde er den her kombination af genuin rummelighed og livgivende nysgerrighed. Ingen behøver føle sig anderledes i Berlin, og det er på forunderlig vis med til at åbne verden op. Det, synes jeg, er vildt inspirerende.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich bin ein Prenzlauer Berger. Jeg kan simpelthen ikke få nok af denne bydel; dens tilbagelænede stemning, de hundredvis af kneiper, restauranter og cafeer, LSD Viertel, Kollwitz Platz, Bötzow Viertel, Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Mauer Park om søndagen.

For mig er Prenzlauer Berg en varm og smuk oase, hvor jeg helt instinktivt bare får lyst til at nyde livet.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg glemmer aldrig den guidede tur til Berlins street art, jeg deltog i for nylig. En graffitimaler fra The Hidden Path tog os i løbet af tre timer fra Spandauer Vorstadt til Kreuzberg. Han åbnede en dør til et veltalende rum af gadens kunst, som tiltalte mig meget. Det urbane moment, de farverige signaturer og gadekunstens uudslettelige trang til at råbe op for at vække os andre, var en eminent øjenåbner i selskab med The Hidden Path.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har mange! Men jeg har for nylig ”opdaget” Monkey Bar, som ligger i Budapester Straße 40 på toppen af et hotel. Det må være en af byens bedst placerede barer, når det kommer til udsigt. Der hersker en international, men alligevel afslappet, berlineragtig loungestemning i baren, der med sit gulv til loft glasparti giver gæsterne en panoramisk udsigt over Großer Tiergarten og Zoologischer Garten.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin er en mester i mindesmærker. De fleste turister besøger Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße og Mindesmærket for Europas dræbte jøder. Det er begge gribende oplevelser, men der er to andre mindesmærker, som også har gjort stort indtryk på mig.

Det ene mindes Porajmos, som er romabetegnelsen for nazisternes udryddelse af Europas romaer og sintier. Det ligger på en eksklusiv adresse klods op ad Bundestag i Großer Tiergarten, hvilket i den grad er med til at understrege alvoren i dets budskab. Det andet ærer de homoseksuelle ofre for nazisternes forfølgelse og er ligeledes fornemt placeret i Großer Tiergarten lige over for Mindesmærket for Europas dræbte jøder.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Jeg skal helt sikkert på Tysklands Historiske Museum og se udstillingen ”1945 – Nederlag. Befrielse. Begyndelse.” i anledning af 70-året for krigens afslutning. For mig er museet en mester i formidling, og jeg har hørt og læst meget godt om den aktuelle udstilling.

Jacob_Egevang_BerlinJacob Egevang, 46 år, forfatter, bl.a. af e-bogen ’90files Berlin’, der henvender sig til voksne, som rejser med børn og unge i Berlin. Derudover kommerciel tekstforfatter og kommunikationsrådgiver.

Var i Berlin første gang i 1993 på studietur som lærerstuderende. Muren var faldet få år forinden, og vi unge studerende besøgte skoler i det tidligere Østberlin for at få indsigt i den enorme omstillingsproces, de befandt sig midt i.

Er i Berlin seks til 10 gange om året og tager af og til på arbejdsophold i byen.

Mit Berlin #11: Tanker og anbefalinger fra en kender

Lone Bech, forfatter til ”Berlin – meine Liebe”, flyttede til Berlin for mere end 20 år siden, og trods forandringer trives hun stadig fint i den liberale storby.  Læs her om hendes overvejelser – og stribevis af insidertips.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Et evigt tilbagevendende spørgsmål, der gerne kommer på bordet, når vi sidder sammen i en større vennerunde. Byen er blevet mere hektisk, befolkningen vokser og er blevet mere international. Det bringer selvfølgelig en masse nye impulser til byen, men det har også nogle ikke så charmerende sider: Huslejerne stiger og stiger, det er blevet sværere at finde et betaleligt sted at bo i de områder, folk gerne vil bo i. Elskede vandhuller og andre „typiske“ berliner-institutioner må vige for luksussaneringer og kedelig gennemsnitlighed. Det kan derfor godt være lidt „anstrengende“, at byen bliver hypet så meget og er blevet „the place to be“ for party-turister og unge „kreative“. På den anden side er forandring en vigtig del af livet, og lige nu er det helt klart fint at være i byen, men det bliver spændende at se, om Berlin formår at bevare sin helt egen karakter trods boligspekulation, politisk planløshed og manglende vision for byens fremtidige gestalt. Set i det lys kan jeg godt ind imellem savne et borgerengagement, som kan noget. For alt for ofte handler de forskellige initiativer om alt for snævre temaer: min gade, mit fortov, min baggård, mit nabo-kvarter.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At det er en utroligt liberal storby med plads til individualitet – punktum.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg bor jo ved floden Spree lige på grænsen til Kreuzberg, så Kreuzberg er centrum for mit hverdagsliv i Berlin, men jeg elsker at tage rundt i byen og opleve alle de andre bydeles smukke og hæslige sider og i det hele taget opdage nye steder og aspekter af byen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Min første vinter i Berlin, kæresten var på forretningsrejse, og jeg var lidt rod- og rastløs, lige indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at få billetter til filmfestivalen Berlinale. Det lykkedes mig at få billetter til 3–4 film om dagen, og om aftenen var der jo festerne i kølvandet af festivalen, så jeg glemte alt om den kedelige vinter og var i syvende himmel i 10 dage. Det er stadig et af årets kultur-highlights for mig.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har en lille håndfuld, som altid holder: Bar Bianco, som er min lokale kaffe-dealer. Katie´s Blue Cat i Xkölln, som jeg elsker for deres scones og fantastiske kager. Ankerklause, fordi det er en klassiker, som altid holder. Derudover møder jeg gerne venner og bekendte i Lamuri, Nest og Ora (en smuk ny café i Kreuzberg).
Berlin er også blevet ramt af „foodie“-bølgen, så der er kommet rigtigt mange gode restauranter, og der er selvfølgelig gået sport i at kende den bedste nye restaurant. For blot at nævne et par: Bar Raval, Katz Orange, Nudo, Schlesisch Blau, Bosco, Lavanderia Vecchia, Neni, Spindler. Check i øvrigt: iheartberlin (en blog).

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Om sommeren er det altid forfriskende at tage en tur til Strandbar Wannsee, for der møder man vitterligt alle samfundslag. Eller hvis det skal være mere radikalt: Strandbad Plötzensee for en renvasket Wedding-feeling. Derudover er det vidunderligt at tage ud til en af de mange søer, som ligger lige uden for byens grænse: Berlin meets Brandenburg, så at sige.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at cykle ud til Dong Xuan Center i Lichtenberg for at købe asiatiske fødevarer, spise god vietnamesisk mad og i det hele taget tage en lille ferie fra Berlin. Centeret består af 5–6 store haller, fyldt til randen med shops, som handler med alt fra plasticblomster, smagløst tøj, billigt producerede sko, politisk ukorrekt legetøj, køkkengrej, ja, i det hele taget kitsch, og selvfølgelig alt, hvad hjertet kunne begære af asiatiske fødevarer. Derudover tilbyder de manicure, pedicure og – hvis man tør – en hurtig klipning til 7–8 euro. „Little Vietnam“ i Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At det sommetider føles som om, byen er ved at drukne i sin egen popularitet. Et nyt sted åbner, og 3.000 mennesker står i kø for at være med til åbningsfesten. Jeg bor tæt på Schlesisches Tor, som jo er et af byen party-epicentre. At folk kommer til Berlin for at feste igennem, er fint nok, men det er ikke okay, hvis de opfører sig som svin og glemmer, at vi andre faktisk bor her og ikke bare er statister i deres „party-film“.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Foreign Affairs – en teater-performance-festival, som løber af stablen fra slutningen af juni til midten af juli. Jeg har bl.a. købt billet til en 24-timers teaterperformance, som vist bliver lidt af en udfordring, men forhåbentligt også en åbenbaring. Derudover glæder jeg mig til Design Week og DMY International Design Festival fra 11.–14. juni og Tanz im August og selvfølgelig i det hele taget sommeren i Berlin, som er fantastisk.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt, hvad der har med mad at gøre. Nye restauranter og street food-markeder myldrer frem. Derudover befinder vi os efter sigende midt i et startup-business-boom, som tiltrækker young professionals fra hele verden. Wedding, Neukölln og sågar Charlottenburg og Wilmersdorf.

Lone BechLone Bech er cand. mag. og selvstændig PR-manager. Se mere på hjemmesiden www.hej-pr.com. Forfatter til bogen “Berlin – meine Liebe”, som udkom på Gyldendal, og som Vild med Berlin omtalte meget rosende efter udgivelsen i 2013.

Flyttede til Berlin i begyndelsen af de vilde 1990‘ere og har dermed boet i byen „i en følt evighed“. Når hun insisterer på, at hun er dansker, bliver hun gerne sat på plads af vennerne: „Hold nu op, du er da mindst 50% Berlinerin!“
Men som hun siger: „Det betyder måske heller ikke så meget, for hvem er i virkeligheden vaskeægte Berliner? Officielle kilder påstår hårdnakket, at cirka 800.000 af byens 3,3 millioner indbyggere er født og opvokset i Berlin.“

Mit Berlin #10: Det bedste ved Berlin er friheden

Allerede som 15-årig forelskede Caroline Sølver sig hovedkuls i Berlin, og hun flyttede dertil, så snart studenterhuen var i hus. Hun blogger fra Berlin og skriver på en guidebog om byen. Og så har hun efter grundig research fundet frem til byens allerbedste döner.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Da jeg første gang kom til Berlin, havde jeg mest hørt om byen gennem tyskundervisningen i folkeskolen. Når nogle nævnte Muren, tænkte jeg: “Jamen, hvorfor kunne de ikke bare gå uden om den?”. Det var så svært for mig at forstå, hvordan det hele havde fungeret. Jeg forstod det nok ikke før, jeg selv besøgte byen under 20-års jubilæet for Murens fald. Jeg brugte fem dage i en form for historisk koma – tænk at gå rundt i en by, der bare for 20 år siden havde været delt i to.

Tænk at kunne gå rundt i en kæmpe bunker (The Story Of Berlin-museum), der for ikke særlig mange år siden blev bygget, fordi man virkelig var bange for en atomkrig. Tænk at gå rundt i gader og stræder og pludselig snuble over Stolperstein, der vidnede om, at her havde boet en jøde, der blev deporteret til et af historiens værste afsnit. At forestille sig, at byen for bare 65 år siden var sønderbombet, og at de kvinder, der var tilbage, byggede den op igen med deres bare hænder. Ud over at føle og mærke historiens vingesus på egen krop og prøve at forstå, hvad denne by har været vidne til, var det fantastiske ved Berlin også, at den på så kort tid er blevet så fantastisk på trods af, hvad den har været igennem. Det var inspirerende!

Hvad rykker i Berlin lige nu?
Lige nu er Berlin ved at åbne op efter sin vinterhi. Derfor er der dagligt udendørsarrangementer – open air-koncerter, karaoke i Mauer Park, loppemarkeder, street food-markeder (Neue Heimat, Bite Club, Markthalle 9) madmarkeder, fester i de forskellige parker, for ikke at nævne Badeschiff og det nyåbnede Haubentaucher, en udendørs pool med dertilhørende hang out-sted i RAW.

Har du en foretrukken café/restaurant i Berlin?
Jeg lever for at spise, og Berlin er et fantastisk sted at gøre dette! Jeg har meget svært ved at udvælge én yndlings, men jeg vil give nogle forskellige tips, da der nok er andre end mig, der er glade for god mad:

Caféer: De kaffe- og morgenmadsglade gør  klogt i at lægge vejen forbi Silo (Friedrichshain) og Roamers (Neukölln), der begge er skønne steder. Er man ekstra glad for morgenmad, serverer California Breakfast Slam en fantastisk morgenmad serveret i ægte amerikanske størrelser.

I Berlin, hvor man finder en döner-biks på hvert hjørne, kan det være nemt at gå forkert, men jeg har gjort min research og fundet Berlins bedste af slagsen. Den findes i Friedrichshain på Simon-Dach-Straße: Dach Döner. Bestil en “Hänchen Gemüse Döner mit allen Soßen”, og din lykke er gjort! Alle venner, jeg viser stedet, er enige med mig om, at döner ikke fås bedre end her.

Generelt er det svært at gå galt i byen i Berlin, når det kommer til at spise, da her er et kæmpe udvalg af mad fra alle mulige forskellige lande og kulturer. Et par yndlingssteder er District Mot (vietnamesisk gadekøkken, stedet og indretningen i sig selv er et besøg værd), Shiso Burger (fantastiske burgere) og Fleischerei Domke (tysk mad i ægte DDR-stil til formidable priser).

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er uden tvivl den frihed, der findes i byen. På trods af tyskernes ry for at være meget ordentlige og regelrettede er Berlin som en mild version af Roskilde Festival – her er lidt grænseløst, og alt kan ske. Vil man i byen mandag aften, kan man det uden problemer. Vil man i snak med nye mennesker, er det ikke svært at finde nogle åbne, interessante mennesker. Berlin er stedet, hvor en masse kulturer mødes, og en masse forskellige typer mennesker findes, for byen har plads til alt og alle.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Mange af dem! Jeg gør en dyd ud af at opleve så meget som muligt af Berlin. Mine personlige favoritsteder i Berlin er området omkring Flutgraben. Det er en gren af Spree, der munder ud i området Kreuzberg/Treptow, hvor der direkte på floden er bygget caféer og klubber. Over for broen hertil ligger et gammelt vagttårn, så dette sted var engang ingenmandsland på DDR’s side af muren. Spis et stykke kage eller et let måltid mad på Freischwimmer.

Et andet yndlingssted i Berlin er gåturen fra Alexanderplatz langs Karl Marx Allée – en vanvittig og enorm boulevard, som DDR byggede. Det var også her, deres årlige jubilæumsmarcher fandt sted. Alleen er et par kilometer lang og giver et godt indblik i DDR’s historie og ideologi. Derfra skal man så gå ned ad Warschauer Straße, hvor man endnu kan se forladte bygninger også fra DDR-tiden. Går man længere ned, når man Warschauer Straße Station, der under murens tid var en såkaldt spøgelsesstation. I dag bliver den brugt af hundredetusindvis af mennesker dagligt. Videre fra der krydser man Oberbaumbrücke, et meget populært sted i Berlin, der også er brugt i mange filmscener. På den anden side af broen ligger Kreuzberg, hvor man kan gå på jagt på egen hånd. Dette er min egen yndlingsmåde at opleve en by på: gå og gå og gå og opleve på samme tid.

1450972_10151992623337310_1245379616_nCaroline Sølver,  20 år, har boet i Berlin siden august 2013.

Caroline besøgte første gang Berlin som 15-årig og blev hurtigt så forelsket i byen, at hun på tre år besøgte byen 10 gange, inden hun forfulgte sin drøm om at være der på fuld tid. Straks efter studenterhuen var sat på hovedet, købte hun en envejsbillet til Berlin.

Har i sin tid i Berlin lavet meget forskelligt – fra personlig assistent hos en “vanvittig kunstner” og country manager for en dansk hjemmeside til at leve “det frie berliner-liv”, som hun kalder det – et liv uden fast fuldtidsjob, som mange i Berlin lever, og som gør, at byens barer og klubber er lige så fyldte en mandag aften som en fredag aften.

Carolines frie berliner-liv bruger hun på at skrive sin blog www.silverstories.dk, hvor hun fortæller om sig selv, rejser og ikke mindst Berlin. Derudover arbejder hun på en guidebog om Berlin, som hun håber at få udgivet senere på året.

Vild med Berlin #9: En fantastisk kulturby med masser af muligheder

Gader og lejligheder med højt til himlen og loftet. En by med plads til mangfoldighed. Ole Blegvad, forfatter til ”Berlindk”, har mange lovord og anbefalinger, men advarer også mod en uheldig forandring i nogle af Berlins bydele.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Det var i 1985, dengang Muren delte byen i Øst og Vest. På Vestsiden var der en fest illustreret med masser af graffiti på Muren og en Kurfürstendamm med ”gang i den”, mens der på DDR-siden var gråt og brunt.
Vi var fem af sted, blandt andre to af mine kammerater, den ene skuespiller, den anden teaterinstruktør. Allerede dengang var Berlin et mekka for europæisk teater, så vi var på Schaubühne am Lehniner Platz, som på det tidspunkt havde et af de meste progressive teatermennesker i form af Peter Stein. Vi så Tjekhovs ”Tre søstre” på en prøvescene langt inde i en baggård i Kreuzberg. Vi var i Philharmonien, dengang legendariske Herbert von Karajan huserede med dirigentstokken. Vi så Bachs påskeoratorium i Hans Scharouns smukke koncertsal.
Vi var også gennem Checkpoint Charlie, på éndags bustur i Østberlin. Her fremstod byen mere trist og grå. Vi var blandt andet forbi Treptower Park, hvor det enorme sovjetiske mindesmærke for Anden Verdenskrig ligger. Det er pompøst og stadig et besøg værd.
Samlet var mit først Berlin-indtryk: En fantastisk kulturby med masser af muligheder.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Jeg elsker byens storhed. De fleste lejligheder har højt til loftet. Gaderne er brede, der føles højt til himlen. Det er som om, det smitter af på befolkningen, der – for det meste – virker meget åbne og imødekommende. Det er en by med plads til forskellighed og mangfoldighed. Personligt bruger vi byens divergens til den ene dag at feste i en gammel nedlagt fabriksbygning, for næste dag at høre Mahlers 2. symfoni med Berliner Philharmonikerne.
Som bøsse opleves byen også meget frisindet og åben. Det er som om, 1920’ernes dekadente Berlin aldrig helt har forladt byen. Mange af barerne og diskotekerne har for eksempel darkrooms. Der er altid en fest at tage til. Personligt synes jeg, nogle af de alternative fester på Berghain, på Zum Schmutzigen Hobby og About:Blank er nogle af de sjove steder. Er man stadig ung, smuk og lækker, så er der også stadig gang i søndagsfesten GMF i Café Moskau. Se mere på www.siegessaeule.de.
På det mere intellektuelle og politiske plan er Berlin også en meningernes by. I modsætning til i Danmark pleaser berlinerne ikke – hverken borgerne eller politikerne. Og politikerne følger ikke bare de seneste meningsmålinger, men tør gå forrest med holdninger, der afspejler en politisk retning.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er blevet mit andet hjem. Det giver et andet forhold til en by, når man kommer her så ofte, som vi gør. Vi prøver at være her en gang om måneden.
Fra gang til gang kan vi se forandringer. Byens politikere og borgere er i konstant diskussion om, hvilken vej byen skal bevæge sig, og om den bevæger sig i den rigtige retning. Personligt synes jeg, at Berlin burde træde lidt på bremsen. For få år siden lå der en masse af strandbarer ud til Spree ved Ostbahnhof, for eksempel Bar 25 og Kater Holzig. I dag er der i stedet bygget nye luksuslejligheder og kontorpaladser ned til floden.
Gentrificeringen er kommet senere til Berlin end til mange andre europæiske storbyer. Til gengæld virker det som om, den – i nogle kvarterer – nu kommer med dobbelt hastighed.
Berlins charme består stadig af de alternative steder, de spontane fester i mærkelige baglokaler og restauranten, der ligger i tredje baggård.  Jeg tror, byen skal værne om dette specielle ”trademark”, for hvis byen ikke fastholder noget af den alternative charme, vil den om få år fremstå som en hvilken som helst anden europæisk storby.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Vores lejlighed ligger i Friedrichshain. Der er festgaden Simon-Dach-Straße, Boxhagener Platz med pariserstemning, et charmerende søndagsloppemarked og RAW med klubber, klatrevæg, street food og senest en bar med swimmingpool. Tager man lidt ud af Frankfurter Allee, støder man stadig på ældre mennesker med rødder i DDR. F’hain, som berlinerne kalder det, fremstår stadig som en fin blanding af gammel øst, europæisk metropol og et sted for studerende og børnefamilier.
Neukölln – omkring Weserstraße og kanalen – er et andet af vores foretrukne områder. Her ligger mange fine cafeer og restauranter.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg synes hele tiden, at jeg bliver bombarderet med kulturoplevelser i Berlin. Jeg elsker at se Berliner Philharmonien, et af verdens bedste orkestre, i øvrigt med danske Jesper Busk Sørensen på basun.
Et tip kan være de gratis lunchkoncerter i Philharmonien tirsdag formiddag. En lille gruppe musikere fra orkestret spiller musik i foyeren. Det er absolut en tur værd.
En tur i teatret eller operaen er altid en oplevelse. Tysk scenekunst er mere ekspressionistisk end dansk teater, så man kan godt få en oplevelse ud af at gå i teatret, selvom man ikke forstår hvert et ord.
Jeg læser altid op på stykket, inden jeg tager afsted, så jeg ikke er helt blank på handlingen.
Vil man til koncert eller i teatret, skal man sørge for at købe billetter på forhånd, da der tit bliver udsolgt. En af de seneste gange jeg var afsted, lykkedes det at få en ståbillet til 5 euro til ”Die Dreigroschenoper” af Bertolt Brecht og Kurt Weill på Berliner Ensemble.
Som dansker er det i øvrigt også sjovt at tage ind at se koncerter, når danske bands spiller i Berlin. Det kan anbefales at tjekke spillestedernes programmer. Her i forsommeren spiller Mew, Rangleklods og Iceage i Berlin. Spillestederne har ofte til huse i gamle, spændende bygninger.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Den cafe, vi besøger mest, er homo-cafeen Himmelreich, der ligger lige over for vores lejlighed. Den er rigtig hyggelig både om sommeren med udeservering og indenfor om vinteren. Det er en café, der gør lidt ekstra ud af det. Hver dag ankommer dagens bartender med nyplukkede blomster, som sættes i små vaser på hvert enkelt bord.
Der er et hav af gode restauranter i Berlin. De seneste år er der dukket flere street food-steder op med god mad til billige penge. Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat i RAW er nogle af stederne. Tjek åbningstiden inden du tager derhen: top10 street food-markeder.
Der dukker også mange gode restauranter op i Neukölln. En yndlingsrestaurant er Lavanderia Vecchia. Fantastisk italiensk restaurant, hvor Berlin pludselig bliver til Firenze. Men hvis man gerne vil have, at maden i Berlin også smager af Berlin, er Max & Moritz på Oranienstraße stedet. I den smukke gamle restaurant serveres Eisbein og alt det andet ”svineri” på god gammeldaws facon.
Men det bedste råd er faktisk at gå på opdagelse på nettet og finde netop den madgenre, den restaurantstil og det økonomiske leje, der passer til dig.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Der er lige så meget ægte Berlin over at stå sammen med andre turister på Pariser Platz og kigge på Brandenburger Tor, som der er ved at på en knejpe i Kreuzberg og drikke en Hefe.
Men skal jeg have Berlin og berlinerne helt ind under huden, cykler jeg den 11 km lange tur langs Landwehrkanal fra Schlesische Straße i Kreuzberg til Tiergarten i Vestberlin. Den tur giver et fantastisk indtryk af Berlins forskellighed.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Cykelturen langs Landwehrkanal.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Det stigende narkosalg, som rykkere tættere og tættere på de steder, hvor folk er. Jeg kan bedre lide, at man opsøger dem, der sælger, hvis man vil købe stoffer.
Danskere, der synes, at der er alt for mange danskere i Berlin, og som synes, at alle andre danskere i Berlin er irriterende.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?

  • West Side Story på Komische Oper.
  • Mew i den tidligere biograf Lido.
  • Iceage i Binuu, et forholdsvist nyt koncertsted under Schlesisches Tor U-Bahnstation.
  • Udstillingen for Krigens afslutning 1945-2015.
Ole Blegvad i Komische Oper

Ole Blegvad i Komische Oper

Ole Blegvad, journalist, forfatter, foredragsholder. 52 år. Har skrevet bogen Berlindk sammen med Rasmus Funder.

Var første gang i Berlin i midten af 1980’erne. Har dækket filmfestivalen mange gange for DR siden slutningen af 1990’erne. Købte lejlighed i Friedrichshain i 2008. Er stort set i Berlin en gang om måneden og holder de fleste længere ferier i byen.

Se Vild med Berlins omtale af Berlindk.

Fra det første besøg i Berlin i 1985

Fra det første besøg i Berlin i 1985

E-bogsudgaven af Berlindk til iPad rummer alt fra den fysiske bog og en masse ekstra materiale, fx links til mere end 50 spændende videoer, kortmateriale og 123 lokaliteter. Den kan købes for 99 kr. via dette link:
Berlindk på iTunes