Kategoriarkiv: Byliv

Mit Berlin #18: Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!

Lene Tymoshenko har boet fast i Berlin i 23 år, hvor hun har været en del af byens blomstrende bz-miljø og bl.a. har stiftet bekendtskab med Berlins russisktalende miljø. Hun har netop startet eget guidefirma i byen under navnet “Berlin på vrangen”.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
I 1992 flyttede jeg som 23-årig til Berlin for at blive en del af det store bz-miljø, der opstod i Østberlin efter Murens fald. Det betyder, at jeg i dag har boet i Berlin præcis halvdelen af mit liv plus fire måneder. Jeg kunne ikke forestille mig at bo noget andet sted.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Mangfoldigheden er helt sikkert det, jeg bedst kan lide ved Berlin. Jeg synes, det er en utrolig berigelse at bo i en by, hvor cirka 26 procent af befolkningen har udenlandske rødder, og hvor der findes så mange forskellige miljøer og alternative kulturer.
Jeg regnede engang ud, at jeg har haft venner, bekendte og arbejdskolleger fra mindst 35 forskellige lande. Der er kommet en del til siden. Min eksmand kommer fra Ukraine. Gennem ham har jeg stiftet bekendtskab med en del af Berlins russisktalende miljø. Der bor omkring 300.000 mennesker med russisk som modersmål i Berlin.

Min seneste kæreste var berlinsk tyrker. Man bruger på tysk betegnelsen Berliner Türke.
I 1980’erne og 1990’erne var han en del af Vestberlins hiphop- og graffitimiljø. Muren gav dem jo optimale muligheder for at udfolde sig. Han er født i Berlin og voksede op i ”Sozialpalast” i Schöneberg. Et stort højhuskompleks med 514 lejligheder. Huset ligger der, hvor Berliner Sportpalast tidligere lå. Det var der, Joseph Goebbels i 1943 holdt talen med den berømte sætning: ”Wollt ihr den totalen Krieg?”, hvor han bl.a. fastslår den ariske races overlegenhed over østeuropæiske og mellemøstlige folk. Nu bor der på samme sted over 2.000 mennesker, hvoraf mellem 60 og 80 pct. har rødder i Mellemøsten. Det kan man vist kalde skæbnens ironi.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Hvis man har lyst til at gå på opdagelse i det alternative bz-miljø, der opstod i Østberlin i sommeren 1990, kan jeg anbefale Supamolly i Jessner Str. 41 i Friedrichshain. Det er et lille hyggeligt værtshus med billige drikkevarer. Der er åbent tirsdag til søndag fra kl. 20 til open end. I baghuset er der en mindre, men meget hyggelig koncertsal, hvor der i weekender holdes koncerter med alt fra world music til punkbands – til billige priser.

Vil man opspore det russisktalende Berlin, kan man besøge Der Deutsch-Russisches Museum Berlin-Karlshorst, Zwieseler Straße 4.D,10318 Berlin. Museet omhandler 2. Verdenskrig og har til huse i netop den bygning, hvor kapitulationsdokumentet, som betød den endelige afslutning på krigen, blev underskrevet. Salen, hvor dette foregik, er bevaret. Mærk historiens vingesus. Der er åbent tirsdag til søndag kl. 10-18. Der er gratis adgang.

Det sovjetiske mindesmonument for 2. verdenskrig i Treptower Park er storslået.

Det store russiske supermarked, Intermarkt Stolitschniy, Landsberger Allee 116, er også et besøg værd. Jeg bliver altid lidt nostalgisk, når jeg køber ind der, da der lugter præcist som i supermarkederne i Kiev, som jeg har besøgt en del gange. De har alt i levnedsmidler fra landene i det tidligere Sovjet: madvarer, drikkevarer, masser af kaviar og mindst 20 forskellige vodkasorter. Man kan finde spændende ting og indsnuse atmosfæren, når luften summer af russisk, især i weekenden, hvor de tidligere sovjetborgere køber stort ind. Indkøbsturen afsluttes gerne med en portion Schaschlik, marineret kød på spyd tilberedt på trækulsgrill, med salat og brød, der sælges foran supermarkedet.  Der sludres hyggeligt med bekendte og drikkes et par øl eller et glas vodka – trods skiltet med alkohol forbudt.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Mit yndlingsmadsted er helt sikkert Takka Fishhouse, Adalbert Str. 97, der ligger direkte på Kottbusser Tor. Det er en lille tyrkisk fiskegrill med et helt enkelt menukort: fiskesuppe og forskellige sorter grillet fisk serveret med salat i brød eller på tallerken. Det hele er super lækkert og rørende billigt. Man kan sidde udendørs om sommeren og betragte det brogede multikulturelle Kreuzbergerliv.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Berlin har en lang tradition for protestbevægelser. I sommer opstod der en spontan protest- og støttebevægelse, da en tyrkisk grønthandler, der har haft sin forretning, Bizim Bakkal, i Wrangelstrasse i Kreuzberg de sidste 28 år, blev sagt op, fordi en spekulant havde købt huset og havde planer om at indrette luksusejerlejligheder. Kvarterets beboere var solidariske, og meget hurtigt opstod der en protestbevægelse, hvor omkring 500 mennesker samledes til protestdemonstration hver uge. Opsigelsen blev trukket tilbage, dog nægter husejeren at give ham en ordentlig kontrakt, så protesterne forsætter.

En anden ting er den spontant opståede store bevægelse af frivillige, der er trådt til og hjælper de mange flygtninge, der er ankommet til Berlin de seneste måneder. Det, synes jeg, er rigtig stort, og det er det, jeg elsker ved denne by: protestbevægelser og solidaritet når det brænder på. Berlinerne finder sig sgu ikke i noget!

 

????????????????????????????????????Lene Tymoshenko, 46 år. Er vokset op i Helsingør og har som ung boet en årrække i København. Er uddannet kok. Har boet fast i Berlin siden 1992 og bor i dag i Friedrichshain.

Lene har netop startet eget guidefirma: Berlin på vrangen.  Her tilbyder hun en række forskellige guidede ture i Berlin, hvor hun dykker ned i og skildrer forskellige strømninger i Berlins fortid og nutid.

Mit Berlin #17: Ingen skal definere det ægte Berlin

Peter Tudvad flyttede til Berlin for ni år siden og tabte sit hjerte til det støjende og spraglede Kreuzberg. I dag er byen hans arbejdsplads, når han da ikke er på farten, hvad han næsten hele tiden er. ”Det ægte Berlin” er for ham ”det ustadige, uslebne, uortodokse” – og altså nærmest umuligt at definere.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Der gik akkurat ni måneder, fra jeg første gang var i Berlin, til jeg bosatte mig i byen. Men de ni måneder røber intet om, at jeg under mit første besøg blev så begejstret, at jeg straks undfangede idéen om at flytte til Berlin. Tværtimod var mit første indtryk af den tyske hovedstad ikke et, der gav anledning til hovedkuls forelskelse. Den forekom mig dengang – i december 2005 – grå, trist, flad, stor, rodet. Og dog var der så mange, der forinden havde lovet mig kærlighed ved første blik. Ak, den indfandt sig ikke! Men tak, den lod blot vente på sig! For da jeg anden gang kom til Berlin – i september 2006 for at underskrive en lejekontrakt og for endelig at slippe for København – tabte jeg prompte mit hjerte. Nå ja, måske ikke som sådan til Berlin, men til Kreuzberg, mit støjende og spraglede kvarter. Her taler man ikke om mangfoldighed, men lever den. Ikke så meget pis!

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Snart ti år i Berlin. Og snart halvtreds år gammel. Så kan det godt være vanskeligt at holde begejstringen i live for en by, der ter sig som en teenager. For mig er byen ganske enkelt min arbejdsplads. Det er her, jeg bor, og det er her, jeg sidder og skriver. Men det er også herfra, min verden går, meget bogstaveligt endda, for jeg er bestandigt på farten. Tyskland er mere og andet end Berlin, og mine bøger tilrettelægger jeg gerne så fikst, at jeg lige må undersøge noget i Frankfurt am Main eller Hohnstein i Sächsische Schweiz, i Lutherstadt Wittenberg eller Annaberg-Buchholz i Erzgebirge, i Nürnberg, Köln, Leipzig – eller Torgau an der Elbe, hvorfra jeg i skrivende stund netop er kommet hjem. Fra Berlin er det så vidunderlig let at sætte over grænserne, grænserne til andre forbundslande, grænserne til andre lande. På en time kan jeg med tog være hinsides Oder-Neisse og således i Polen. Dér kunne jeg godt bo, også i Tjekkiet eller Slovakiet, men også bare i Sachsen eller Thüringen. Tilmed kunne jeg dér let få den ro, jeg ofte savner i Berlin.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Svært at sige. Jeg benytter mig efterhånden alt for lidt at det store kulturudbud her i byen. Når jeg er hjemme, arbejder jeg. Men tidligere gik jeg en del ud. Og da var en af de helt store oplevelser i Staatsoper at høre den lettiske sopran Elīna Garanča. Jeg havde ikke hørt om hende før, men med ét sang hun sig langt ind i sjælen på mig. Hun havde en bukserolle i Mozarts La Clemenza di Tito, en af mine favoritoperaer, som jeg ville præsentere nogle venner for. Og så var det mig selv, der gik hjem som den mest berigede og belærte. Det er jo noget af det skønne ved et scenisk overflødighedshorn som Berlin: at man til sin store overraskelse kan møde stjerner, som man ikke kendte, og som ingen havde gjort sig den ulejlighed at markedsføre som verdens ottende vidunder. Kommer en anden operastjerne som mezzosopranen Cecillia Bartoli til København, pryder hendes kontrafej forsiden på alle kulturtillæg – inden hun giver en enkelt optræden i Tivolis koncertsal, hvor mange så kommer blot for at vise sig som en del af den københavnske beaumonde. Men i Berlin kommer de igen og igen, stjernerne, optræder aften efter aften. Og berlinerne kommer, igen og igen, aften efter aften, fordi de ikke kan trække vejret uden kultur. Dét er himlen over Berlin.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Min yndlingscafé er afgjort Café Übersee på Paul-Lincke-Ufer, få skridt hjemmefra og med udsigt til Landwehrkanal. Man kan tilmed sidde helt nede ved kanalen, ovre på den anden side af vejen, forår, sommer og efterår – hvis ikke lige det var for de skide turistbåde, der med deres alt for høje og bølgeskvulpende fart har undermineret bredden, så det aktuelt er for farligt at sidde der. Men caféen er skøn, og ejeren en rigtig berliner, nemlig med tyrkisk baggrund. Ikke for ingenting kaldes Kreuzberg også for Kreuzstanbul. At sidde på Café Übersee og se »die Nationalelf« VM-tæske Argentina er en fest. At spise »Frühstück« på Café Übersee kl. fire om eftermiddagen bekvemt. At få et vildt fremmed menneskes krigstidshistorie på Café Übersee dramatisk og gribende – og oplagt at skrive en bog om, hvor første kapitel hedder »Café Übersee«, som det gør i min biografi Sygeplejerske i Det Tredje Rige. En danskers historie. Min yndlingsrestaurant er Crêperie Bretonne, der ligger skråt over for min lejlighed i Reichenberger Straße. Rigtig fransk køkken, rigtig god mad, rigtige berlinerpriser. Hyggeligt, afslappet, berlinsk.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Ha, jeg bliver da hjemme, for ægte berlinsk er noget, man selv skaber. Berlin er aldrig det samme, Berlin er altid noget andet, Berlin er aldrig stilstand, Berlin er altid bevægelse. Ergo kan man ikke definere noget som ægte berlinsk – hvis man altså lige ser bort fra det ustadige, uslebne, uortodokse. »Es gibt nur ein Berlin, und das ist mein Berlin«, som kabarettisten Claire Waldoff sang, lige før de gyldne tyvere druknede i de brune tredivere. Så ingen skal komme og definere, hvad der er ægte Berlin!

"Ha-ho-he, Hertha BSC!" Tirsdag aften vandt Hertha Berlin 2-0 over FC Köln på det historiske Olympia Stadion. Efter billedet at dømme var det i høj grad til Peter Tudvads store tilfredshed.

“Ha-ho-he, Hertha BSC!”
Tirsdag aften vandt Hertha Berlin 2-0 over 1. FC Köln på den historiske hjemmebane, Olympia Stadion. Efter billedet at dømme var resultatet i høj grad til Peter Tudvads store tilfredshed.

Peter Tudvad, 49 år, filosof og forfatter til flere bøger om bl.a. Søren Kierkegaard samt storværket “Sygeplejerske i Det Tredje Rige” – en fascinerende beretning om den unge Ebba Mikkelsen, der gik ind i Tysk Røde Kors og endte i centrum for 2. Verdenskrigs afsluttende fase på et lazaret på Pariser Platz ved Brandenburger Tor.
Bogen er dramatiseret i forestillingen “Mit Mørke”, der frem til 3. oktober 2015 opføres på Bådteatret i København og senere kommer på turné i resten af landet. Dagbladet Information omtalte “Mit Mørke” som “stærk scenekunst”.
I 2014 udgav han bogen “I krig og kristendom – en biografi om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer“, der er første del af et tobindsværk om en af de største skikkelser i den protestantiske teologi i det 20. århundrede. Bonhoeffer var også en af Det Tredje Riges første og mest konsekvente modstandere, og han blev hængt af nazisterne så sent som 9. april 1945, altså mindre end en måned før Tysklands kapitulation.
Peter Tudvad har også bidraget til bogen “Vide Verden – Berlin” fra Aarhus Universitetsforlag. Kapitlet fra hans hånd, Nazismen. Sporene efter Det Tredje Rige, kan hentes gratis (pdf).

Smag på Berlin med Eva og Eat-the-world

Eva B. Lau er vild med Berlin og holder en lang ferie i byen hvert år. På sine seneste besøg har hun været med på en række guidede madture med Eat-the-world – læs hendes personlige anbefaling af turene her:

Eat-the-world er efter min mening et kanon koncept. Turene tager tre timer, finder sted uafhængigt af vejret og foregår til fods i overskuelige områder og med maks. 16 deltagere. Ud over at høre om områdets historie og få information om, hvad man ser undervejs i bydelene, får man syv forskellige smagsprøver fra små lokale spisesteder.

Jeg opdagede konceptet i 2014 gennem Vild med Berlins blog og nåede her at prøve fem af turene. Jeg besøgte bl.a. en delikatessebutik i Schöneberg, hvor olivenolien kommer fra familiens egen plantage, en græsk restaurant i Charlottenburg, der afholder månedlige danseaftener og stedet i Kreuzberg, hvor man får DEN bedste döner. I Prenzlauer Berg var vi bl.a. forbi en butik, hvor en del af maden laves i henkogningsglas, og i Friedrichshain besøgte vi et sted, hvor indehaveren elsker 50’erne så meget, at det afspejles tydeligt i indretningen.

Siden dengang er der kommet en ny tur til Neukölln – den og turen til Potsdam nåede jeg her i efteråret 2015.

271 (480x640)

På rundtur i Neukölln.

Libanesisk pizza i Neukölln og delikatesser i Potsdam
Den nye tur rundtur i Neukölln var rigtig interessant. Man kunne sagtens glemme, man var i en storby, da guiden førte os ad en ikke særlig kendt vej rundt i området. Vi smagte bl.a. forskellige typer kager, libanesisk pizza, og fik smagsprøver fra det arabiske køkken, inden vi sluttede af med kager på en musik-kunst-cafe.

Eat-the-worlds tur til Potsdam var også god. Potsdam er meget mere end Neues Palais og Sanssouci (selvom begge slotte altid er et besøg værd).

Vores guide, Fr. Damm, var virkelig dygtig og vidende. Vi startede ved Nikolaikirche, hvor vi fik informationer om både kirken og det nye byslot, der er genopført, så det udefra fremstår som det udbombede slot. Indvendigt er slottet til gengæld helt nyt og skulle i enkelte kontorer være indrettet med meget lave vinduer for at få det til at passe med den udvendige væg.

På turen besøgte vi bl.a. en delikatessebutik, der gør sig i sennep, chutney, pestoer, marmelader m.m. i alle mulige udgaver og styrker. Vi smagte bl.a. på en sennep med wasabi og på en hindbærmarmelade med mørk chokolade.

Vi besøgte også en chokoladebutik – sådan én indgår næsten altid i eat-the-world-turene. Butikkens indehaver var af den mere specielle type. Hun havde ”set lyset”, da hun for nogle år siden så et tv-program om en fairtrade chokoladebonde, og havde så besluttet sig til at åbne en chokoladebutik. I hendes butik kan man finde chokolade med gede-, kamel- og fåremælk og andre spændende sager.

140 (480x640)

Smagsprøve på russiske specialiteter.

Da Potsdam også har en stor gruppe beboere med russisk baggrund, var vi selvfølgelig også forbi et sted, hvor vi smagte på russiske specialiteter. Vi stak også hovederne indenfor i en spændende økologisk butik, der var indrettet i det tidligere svømmebassin i Potsdams nu nedlagte badeanstalt.

Gem en god portion appetit til turen
En Eat-the-world rundtur koster 33 euro per person, og der er ikke drikkevarer med i prisen.

Ved hver tur får man udleveret en trykt guide med markering og omtale af de lokale samarbejdspartnere. Det er rigtig godt, at turene foregår til fods, for så kan man nå at få oparbejdet en smule appetit fra det ene sted til det andet. Min erfaring er, at det ikke kan anbefales at spise den helt store morgenmad, inden man tager af sted på en af turene.

Hvis Eat-the-world kommer med nye guidede madture i Berlin, bliver jeg “nødt” til at tage afsted igen

Eva B. LauEva B. Lau er speditør og oplevede Berlin første gang som au pair i 1987-88. Siden 2009 har hun været i Berlin to uger hvert år, og hun planlægger sine besøg efter de arrangementer, hun har lyst til at opleve. Hun har bl.a. deltaget i de årlige begivenheder Lange Nacht der Museen (i august) og Tag des offenen Denkmals (i september).

Men ligesom hun hvert år opsøger nye steder og begivenheder i Berlin, har hun også favoritsteder, som hun vender tilbage til. Hun besøger f.eks. altid det gamle Stasi-fængsel Hohenschönhausen og fortæller, at hun altid kommer derfra med nye indtryk.

LÆS OGSÅ
vores tidligere blogindlæg “En vandring gennem verden og Berlin”, hvor Teddy Petersen fortæller om sine oplevelser på Eat-the-world rundturen i Kreuzberg.

Mit Berlin #16: Moabit rummer alt, hvad man behøver

Brit Merrill Kjærulff flyttede til Moabit i juni 2014 for at udleve drømmen om at drive butik med eget smykkedesign. Hun og hendes mand er faldet rigtig godt til i Moabit, som er en af Berlins mere oversete bydele.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg besøgte Berlin første gang i marts 2007 sammen med min mand Jakob, efter at flere af vores venner havde foreslået, at vi besøgte den fantastiske by.  Jeg opdagede, at Berlin består af flere mindre bydele med hvert deres centrum og ikke er én storby, som jeg troede, før jeg selv besøgte byen. Hver kiez/bydel har sin helt egen charme, og jeg var rundt og mærke stemningen og forskellen på de mennesker, der bor der.

Efter første besøg havde jeg appetit på at suge mere af Berlin til mig. Jeg kunne lide stemningen, de billige priser, det bedre vejr, al kreativiteten, historien og kunsten i byrummet. Det blev til tre besøg alene det første år. Året efter var jeg i Berlin fire gange.  Jeg måtte hele tiden derned og var utilfreds, når jeg skulle hjem.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Jeg har nu boet i Moabit og haft egen butik “Merrilldesign” i lidt over et år, og jeg vil sige, at jeg stadig elsker alt ved Berlin. Jeg finder meget inspiration i mine omgivelser – Ich bin verliebt in diese Craziness. Moabit er en meget overset bydel. Der er mange gallerier og designbutikker, hvor kunstneren selv står bag disken. Jeg er selv lidt crazy og føler, her er plads til alle slags mennesker. Man kan være sig selv og bliver ikke puttet ned i en skuffe. Alt er tilladt.

Da jeg åbnede butikken i Beusselstrasse, syntes folk her i Moabit, at vi var modige, da det var byens værste gade, hvor alt kunne ske, og vi blev kaldt kongerne af Beusselstrasse und dann aus Dänemark. Man har taget godt imod os, og mange kunder er kommet med gaver og skulderklap til os. Folk er meget personlige, men ikke så materialistiske som i Danmark, og penge er ikke noget, man taler om. Vores butik er helt anderledes, end hvad der ellers findes i Moabit.

Hvilket kvarter i byen foretrækker du?
Jeg kan bedst lide Moabit. Det er en ø i Berlin. Her er utrolig mange broer – man kan ikke forlade Moabit, uden at man skal over en bro. 25 styk er der. Jeg nyder, at der er kort afstand til kanalen, som ligger for enden af Beusselstrasse, hvor vi bor. I Moabit bor der cirka 75.000 mennesker af meget forskellig nationalitet, hvilket gør, at man finder alle slags køkkener i området.

Moabit blev inkorpereret i Berlin i 1861, men har rødder tilbage til det 13. århundrede.
Efter Berlinmurens fald er Moabit ikke længere et grænseområde på kanten af Vestberlin, men et centralt område i det samlede Berlin. Grundet nærheden til Reichstag er der blevet opført mange nye bygninger i Moabit, blandt andet det tyske indenrigsministerium, Bundesministerium des Innern. Én af Berlins ældste stationsbygninger, den nyklassicistiske Hamburger Bahnhof opført i 1847, ligger også i Moabit. Banegården er i dag et af delstaten Berlins mange museer. Der er også mange positive ting ved byens andre kvarterer, men efterhånden er det lidt som et teater/facade, og det ægte Berlin er lidt forsvundet.

Hele Moabit er i rivende udvikling, og der renoveres meget overalt. For eksempel er der ved at blive bygget et nyt butikscenter i Turmstrasse.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg kan anbefale Ya-Man Caribbean Soul Food i Gotzkowskystraße og de italienske restauranter La Trattoria i Waldstrasse og Osteria dell’Arte i Bochumer Strasse. Det er steder med super personlig betjening.

Jeg kan også anbefale at besøge den skønne markedshal Arminiusmarkthalle, som ligger bag Rathaus Tiergarten. Arminiusmarkthalle blev bygget i 1891 og ombygget i 2010, hvor alt fik et løft, så den i dag fremstår hyggelig, moderne og gammeldags på den fede måde. Her er gode restauranter, vinbar, fisk, is, bagere, forskellige slagtere, gavebutik, supermarked, traditionel tysk mad samt et kreativt marked cirka en gang om måneden. Man glemmer tit at forlade Moabit, da den rummer alt, hvad man behøver.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Det er svært at sige, for her er altid masser af kunst, design, musik eller et godt marked. Berlinerne er gode til at lave gratis musikoplevelser, især ved Brandenburger Tor til nytår og den 3. oktober. Den 3. oktober 2015 er det i øvrigt 25 året for genforeningen mellem øst og vest efter Murens fald.

Jeg har desuden deltaget med mine smykker i to modeshows i Moabit, hvoraf det ene var på rød løber foran vores butik i Beusselstrasse den 5. juli i år. Her var der 40 grader – pyha, det var varmt. Den weekend var der 300 gallerier, der deltog i Ortstermin åbne gallerier i Moabit.

Brit_Merrill_Kjærulff-2Brit Merrill Kjærulff er 43 år og smykkedesigner. Oprindeligt fra Svendborg, nu bosat i Moabit i Berlin sammen med sin mand, Jakob.

Brit forelskede sig i Berlin i 2007 og begyndte efterfølgende at sælge sine smykker på et marked i byen. I 2013 måtte hun sygemeldes gennem længere tid fra sit job på Svendborg Bibliotek på grund af dårlig ryg.  I den periode kredsede hendes tanker om at åbne egen butik, og sammen med sin mand traf hun beslutningen om at søge et års orlov fra jobbet for at give butiksdrømmen en chance. Sidst i juni 2014 flyttede parret til Moabit, og to måneder senere åbnede de Merrilldesign i Beusselstrasse 74.

I butikken sælger Brit sit eget smykkedesign samt kunst fra forskellige Svendborg-kunstnere, dansk nips, danske møbler, sin mors strik, tasker samt lidt genbrugstøj.

Moabit_Berlin

Brit_Meriill_Kjærulff

Mit Berlin #15: Efter nogle dage i byen begynder jeg at drømme på berlinsk

Hosea Dutschke blev født i Berlin i 1968, men få år efter et skudattentat på hans far, studenterlederen Rudi Dutschske, slog familien sig ned i Århus, hvor kun Hosea Dutschke er blevet boende. Når han jævnligt besøger sin mor og bror i fødebyen, er Fjernsynstårnet, Treptower Park og den italienske restaurant i Rudi-Dutschke-Strasse blandt de steder, han vender tilbage til.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Tæt og tidligt. Jeg besøger Berlin flere gange årligt. Jeg er født på hospitalet Walfriede i Berlin i 1968. Min far blev skudt på Kurfürstendamm i 1968 og blev i 1979 begravet ved den smukke kirke i Dahlem Dorf, hvor præsterne gjorde oprør mod nazisterne.
Efter store politiske og juridiske kampe ligger Rudi-Dutschke-Strasse, så den støder op til hjørnet ved Check Point Charlie. Rudi-Dutschke-Strasse og Alex-Springer-Strasse støder op mod hinanden. Studenterlederen, der bekæmpede den højreorienterede pressemogul og vice versa. Min bror og jeg har kaldt hjørnet ”Ecke der Versöhnung”.
Min mor og bror med familie bor i Friedrichshain.
Og når jeg har været i byen i nogle dage, begynder jeg at drømme på berlinsk.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Igennem et helt liv er der Fjernsynstårnet. Jeg skal op og nyde Berlin fra oven og helst en gang om året. Altid i restauranten og så bare kigge, snuse, mærke at man drejer rundt, følge flyene, s-togene, der bugter sig, og hele Berlin i 360 grader.
Som barn var det en helt særlig fornøjelse. Ikke mindst at opleve DDR-bureaukratiet og en kommunistisk planlægning og fryden ved, at elevatoren suste mod himmelen.

Har du en yndlingscafe og/eller -restaurant i Berlin?
Der er mange, og de er billige, og de flytter sig, så jeg følger min brors råd. Men at spise på den italienske restaurant Sale e Tabacchi i Rudi-Dutschke-Strasse i TAZ-huset er skønt. Og til frokost sidder der en række mere eller mindre venstreorienterede journalister og redder verden.
Og så er der naturligvis Zur Kleinen Markthalle i Kreuzberg, hvor kyllingerne får mine indre organer til at synge.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første ti sider i turistguiden?
Treptower Park har jeg en særlig forkærlighed for, men også den jødiske kirkegård midt i Berlin. Treptower Park er russisk, brutal, voldsom og alligevel smuk og poetisk, når efterårsbladene daler ned på mindesmærket for de faldne russiske soldater.
Og når man nu er i Treptower Park, er der ikke langt til Øst-Berlins zoologiske have, hvor rovdyrhuset, parken og dyrenes græsningsenge er enorme, og hvor Stasi fulgte i hælene på os og tog hemmelige billeder, når vi spiste dryppende grillstegt kylling, men kun kunne få et stykke meget tynd serviet til.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
Berliner Schnauze, når den viser sig fra sin mest uhøflige side. Og at man bygger et nyt slot, som en tro kopi af det gamle midt i Berlin. Spild af penge. Milliarder. Tag dog ud til Slot Sanssouci og Neues Palais og den skønne muslingesal. Og synd at man ikke længere kan opleve Palast der Republik og det absurde DDR-systems højborg for såkaldt demokrati.

Hosea DutschkeHosea Dutschke er 47 år og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. I oktober holder han to foredrag på Folkeuniversitetet under titlen “Berlin, min far og det tyske”: I Emdrup søndag 4. oktober, hvor hans indlæg er et af tre i serien “Berlin – erindring i nutiden”, og i Aarhus mandag 5. oktober (få pladser).
Hans far Rudi Dutschke (1940-1979) var berlinsk studenterleder. Han voksede op i DDR, men flygtede i 1961 til Vestberlin. 11. april 1968, da sønnen var tre måneder gammel, blev Rudi Dutschke udsat for et skudattentat fra en mand, der angiveligt skulle være motiveret af Springer-pressens hetz mod tyske venstreorienterede. Juleaftensdag i 1979 døde han i Århus af senfølger af attentatet.
Læs mere om Rudi Dutschke på dansk wikipedia.

Hosea og RudiEfter at familien Dutschke havde slået sig ned i Århus i 1971, var den jævnligt på besøg i Berlin. Her var Stasi meget aktiv i overvågningen af “Quelle”, som var Rudi Dutschkes Stasi-kodeord. Da Stasi-arkivet blev åbnet, fandt man blandt andet billeder af Rudi og Hosea Dutschke fra en augustdag i 1973.

 

 

 

 

Rudi Dutschke-mindepladeSiden 1990 har en mindetavle markeret stedet på Kurfürstendamm, hvor Rudi Dutschke blev udsat for et skudattentat i 1968.

Mit Berlin #14: Kulturtilbud lokkede mig til Berlin

Det store kulturelle udbud fik i 2007 Peter Tophøj til at flytte til Berlin, hvor han nu har sin dagligdag og arbejder for byens tilflyttere og gæster i forskellige sammenhænge. Her er hans anbefalinger af blandt andet oplevelser, cafeer, kvarterer og udflugter i det grønne.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var allerede begejstret, inden mit første rigtige ophold i byen, som var i sommeren 2004. Studiekammerater og venner havde talt i rosende toner om denne fantastiske by, som bare skulle opleves. Jeg landede i Schönefeld en sen aftentime i juni. Jeg husker intet fra flyveturen, men turen med U7 fra Rudow til Kreuzberg husker jeg endnu. EM-slutrunden var i fuld gang, og det var en by i fodboldekstase. Jeg besøgte mange public viewing-arrangementer, som fandt sted i forbindelse med slutrunden og var dybt fascineret over bredden af byens kulturelle udbud, selv når det drejede sig om fodboldarrangementer. Sådan er det stadigvæk. Berlin er og bliver en sand fornøjelse for fodboldentusiaster, når der spilles slutrunder.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Det er her, mit liv med familie og arbejde udspiller sig, så det er temmelig hverdagsagtigt. Da jeg som tyskstuderende flyttede til Berlin i 2007, var det for at gøre brug af byens mange kulturelle tilbud. Jeg gik dengang ofte i Philharmonien uden at bestille billet på forhånd, og ikke sjældent kunne jeg få en uafhentet billet til en yderst fordelagtig pris. Når jeg går i Philharmonien i dag, er billetten bestilt på forhånd, og Mahlers symfonier er ofte udskiftet med børne- eller familiekoncerter. Det samme gør sig forresten gældende i forbindelse med teaterbesøg: Schaubühne må ofte vige pladsen for dukketeateropførelser i Wuhlheide – et rekreativt område i Østberlin – eller på et af de nærliggende teatre i Friedrichshain, hvor vi bor.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg må indrømme, at jeg er begejstret for Mitte. Særligt gaderne omkring Gendarmenmarkt og pladsen i sig selv – som efter min mening er Berlins smukkeste – hører til blandt mine absolutte yndlingsområder i byen. Jeg bliver heller aldrig træt af en tur ned ad Unter den Linden, også selv om den til tider kan være et trafikalt helvede og visse steder består af store byggepladser. Denne boulevard emmer simpelthen af historie.
Af lokalpatriotiske grunde vil jeg også lige nævne Friedrichshain, som med halvøen Stralau byder på et skønt område for dem, som sætter pris på en gåtur i rolige omgivelser. Fra Friedrichshain er der i øvrigt heller ikke langt til Rummelsburger Bucht eller Treptower Park, som begge er yndede udflugtsmål for friedrichshainerne.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg er som så mange andre stor fan af byens street food-markeder med veltillavet mad til fornuftige priser. Her vil jeg fremhæve Markthalle IX i Kreuzberg og Neue Heimat på RAW-området i Friedrichshain.
Når det drejer sig om caféer og barer er jeg temmelig troløs. Jeg er glad for at prøve nye steder, men jeg vil dog fremhæve caféen Five Elephant i Kreuzberg, som umiddelbart minder om så mange andre caféer i Berlin, men serverer en virkelig velsmagende kaffe og en uovertruffen cheesecake, når den altså ikke smager af køleskab, for det sker nemlig af og til.
Jeg føler mig altid i gode hænder på Rivabar i Mitte og på Saphire Bar i Prenzlauer Berg.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
BVG (Berlins sporveje) har udgivet en fin lille serie bestående af 14-15 pjecer med tips til mange alternative udflugter, som man ikke lige finder i gængse turistguides. Serien har navnet “Mit der BVG ins Grüne” og bærer, som navnet antyder, præg af ture til naturskønne områder i udkanten af byen.
I pjecerne findes der fine oversigtskort og mange billeder. Man kan altså sagtens have fornøjelse af dem uden at være en ørn til tysk. Pjecerne findes i de større BVG-butikker og er gratis. Det er også muligt at downloade serien fra BVG’s hjemmeside på følgende adresse http://www.bvg.de/de/service/berlin-erleben/ausflugstipps

Peter Tophøj

Peter Tophøj

Peter Tophøj er 34 år og cand. mag. i tysk fra Københavns Universitet. Han bor i Berlin sammen med sin tyske kæreste og datter på tre år. Har boet i byen siden 2007. Han hjælper tilflyttere fra hele verden til rette i Berlin med sit firma top relocation. Desuden er han medstifter af Berlinassistenten, som ud over at arrangere studie- og fagrejser fungerer som personlig assistent for danske turister, der måtte have brug for akut hjælp på rejsen til Berlin.

Mit Berlin #13: Jeg beundrer berlinerne

Journalist Gitte Merrild boede i Berlin i årene lige op til og efter Murens fald. I dag er byen hendes andet hjem, og hun er i sit es, når hun kan få en hyggelig snak med de indfødte, fx i Berlins saunaer eller på en udflugt ud af byen.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Jeg var i Berlin første gang i efteråret 1980 hos et kollektiv i en 7-værelses lejlighed i Kreuzberg, hvor de fyrede med kul i en enorm kakkelovn. Alle sad med trøjer på, for der var skide koldt, og de havde kun koldt vand i badeværelset. Jeg var noget beklemt ved situationen, indtil vi gik ud i byen. I forhold til København var der meget mørkt i gaderne, og der stank af kul. Det var spændende og eksotisk og lidt uhyggeligt og meget fremmed, men jeg blev hooked.

Hvad er dit forhold til Berlin i dag?
Berlin er mit andet hjem, som jeg elsker, og nogle af mine bedste venner er berlinere. Selv i dag har jeg dog altid i baghovedet, at berlinerne har tacklet helt vanvittige omvæltninger: Krige, deres by i ruiner, to diktaturer og en genforening af to tyske lande. I mine øjne gør det dem til noget særligt, at de med den bagage er så åbne, eventyrlystne og demokratiske, som den største nation i Europa.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det vilde og særlige mix af orden, eventyrlyst og frækhed. Danskere tror, at tyskere styres af ”Ordnung muss sein”, men vi har snart flere forordninger herhjemme. Jeg beundrer de indfald, som berlinerne får og fører ud i livet i hverdagen. En tomatmark midt i byen, en ny strand eller en offentlig pudekamp. Jeg tror, at de satser mere på at få tilgivelse end at bede om tilladelse, før de går i gang. De får mig til at grine og overrasker mig.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich liebe Kreuzberg! Jeg boede der i næsten seks år og kender stadig steder, hvor der ikke er turister.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Intet kan overgå oprøret i DDR og Murens fald i 1989, som jeg var øjenvidne til som journalist i byen. Det var politisk, men det var virkelig også en hel ny kultur, der dukkede op. Vi vestberlinere kastede os ud i nye udflugter østpå, og det, vi så, var som at skrue tiden 20 år tilbage. Mindre end et år senere blev to helt forskellige tyske kulturer genforenet, og det var fantastisk, at 17 millioner østtyskere fik åbnet døren til det velhavende Vesttyskland – men der var også mange hårde skæbner, fordi et land forsvandt. Nu har de levet sammen i 25 år, og de har nået meget godt. Men de skal stadig forme det nye, fælles Tyskland.

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Så tager jeg min cykel med S-bahn ud af byen. Man skal kun køre en lille time for at lægge strømmen af alverdens turister bag sig. Det vrimler med søer, floder og skove omkring byen, og der er også altid en Kneipe eller Gaststätte, hvor man kan få noget godt at spise. Her er der altid mennesker, for de mange millioner berlinere elsker også udflugter. Jeg er i mit es, når jeg kan få mig en hyggelig snak med de indfødte.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at koble af i Berlins saunaer. Hele vinteren går folk i sauna en gang om ugen for at slappe af, få alle problemer svedt ud af kroppen, få saunagus og hygge sig. Man kan læse, sludre, hvile sig og selvfølgelig få noget lækkert at spise i byens mange saunaer. Nu kender man jo også til saunagus hjemme i Danmark, men det har tyskere brugt i mange år. Jeg oplevede mit første saunagus i 1988 og har været vild med det lige siden. Den sidste nye spa i Berlin er Vabali Spa i Moabit.

Gitte-Berlin-Muren-okt-2014Gitte Merrild var journalist i Berlin 1988-1995 og var både øjenvidne til livet bag Muren og oplevede oprøret i DDR. Hun rapporterede til danske medier, da Muren faldt om ørerne på de jublende berlinere i 1989 og om genforeningen af de to tyske nationer.

Gitte holder foredrag om livet i Berlin dengang og i dag. Du kan se en beskrivelse af to foredrag her.
Hun laver også Pop-up byvandringer i Berlin på dansk og arrangerer gerne fagrejser til Berlin – se mere på hendes Facebook-side.

Gitte kan kontaktes på mail: gm@gittemerrild.dk

Gitte-Bornholmer-2014

Mit Berlin #12: Ich bin ein Prenzlauer Berger

 Jacob Egevang udgav tidligere i år den roste e-bog ’90files Berlin’, der er en anderledes rejseguide til voksne, der rejser med børn. Han deler her ud af sine tips om bl.a. en af byens bedst placerede barer, gribende mindesmærker og en uforglemmelig guidet street art-tur. 

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin?
Berlin er et sted, hvor jeg føler mig hjemme, næsten ligesom jeg føler mig hjemme i København. De seneste knap 10 år har jeg været i Berlin omkring hver sjette til ottende uge. Jeg elsker byen året rundt og på tværs af dens vidt forskellige bydele. Der er så mange ansigter, udtryk og måder, livet leves på i Berlin, at jeg får nye impulser og ideer under hvert besøg.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Berlin er en storby med stort S. Der er højt til loftet og dejlig langt fra væg til væg. Jeg har svært ved at komme i tanke om andre metropoler, hvor der på samme måde er den her kombination af genuin rummelighed og livgivende nysgerrighed. Ingen behøver føle sig anderledes i Berlin, og det er på forunderlig vis med til at åbne verden op. Det, synes jeg, er vildt inspirerende.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Ich bin ein Prenzlauer Berger. Jeg kan simpelthen ikke få nok af denne bydel; dens tilbagelænede stemning, de hundredvis af kneiper, restauranter og cafeer, LSD Viertel, Kollwitz Platz, Bötzow Viertel, Kastanien Allee, Oderberger Strasse og Mauer Park om søndagen.

For mig er Prenzlauer Berg en varm og smuk oase, hvor jeg helt instinktivt bare får lyst til at nyde livet.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Jeg glemmer aldrig den guidede tur til Berlins street art, jeg deltog i for nylig. En graffitimaler fra The Hidden Path tog os i løbet af tre timer fra Spandauer Vorstadt til Kreuzberg. Han åbnede en dør til et veltalende rum af gadens kunst, som tiltalte mig meget. Det urbane moment, de farverige signaturer og gadekunstens uudslettelige trang til at råbe op for at vække os andre, var en eminent øjenåbner i selskab med The Hidden Path.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har mange! Men jeg har for nylig ”opdaget” Monkey Bar, som ligger i Budapester Straße 40 på toppen af et hotel. Det må være en af byens bedst placerede barer, når det kommer til udsigt. Der hersker en international, men alligevel afslappet, berlineragtig loungestemning i baren, der med sit gulv til loft glasparti giver gæsterne en panoramisk udsigt over Großer Tiergarten og Zoologischer Garten.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Berlin er en mester i mindesmærker. De fleste turister besøger Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße og Mindesmærket for Europas dræbte jøder. Det er begge gribende oplevelser, men der er to andre mindesmærker, som også har gjort stort indtryk på mig.

Det ene mindes Porajmos, som er romabetegnelsen for nazisternes udryddelse af Europas romaer og sintier. Det ligger på en eksklusiv adresse klods op ad Bundestag i Großer Tiergarten, hvilket i den grad er med til at understrege alvoren i dets budskab. Det andet ærer de homoseksuelle ofre for nazisternes forfølgelse og er ligeledes fornemt placeret i Großer Tiergarten lige over for Mindesmærket for Europas dræbte jøder.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Jeg skal helt sikkert på Tysklands Historiske Museum og se udstillingen ”1945 – Nederlag. Befrielse. Begyndelse.” i anledning af 70-året for krigens afslutning. For mig er museet en mester i formidling, og jeg har hørt og læst meget godt om den aktuelle udstilling.

Jacob_Egevang_BerlinJacob Egevang, 46 år, forfatter, bl.a. af e-bogen ’90files Berlin’, der henvender sig til voksne, som rejser med børn og unge i Berlin. Derudover kommerciel tekstforfatter og kommunikationsrådgiver.

Var i Berlin første gang i 1993 på studietur som lærerstuderende. Muren var faldet få år forinden, og vi unge studerende besøgte skoler i det tidligere Østberlin for at få indsigt i den enorme omstillingsproces, de befandt sig midt i.

Er i Berlin seks til 10 gange om året og tager af og til på arbejdsophold i byen.

Mit Berlin #11: Tanker og anbefalinger fra en kender

Lone Bech, forfatter til ”Berlin – meine Liebe”, flyttede til Berlin for mere end 20 år siden, og trods forandringer trives hun stadig fint i den liberale storby.  Læs her om hendes overvejelser – og stribevis af insidertips.

Mit BerlinHvad er dit forhold til Berlin i dag?
Et evigt tilbagevendende spørgsmål, der gerne kommer på bordet, når vi sidder sammen i en større vennerunde. Byen er blevet mere hektisk, befolkningen vokser og er blevet mere international. Det bringer selvfølgelig en masse nye impulser til byen, men det har også nogle ikke så charmerende sider: Huslejerne stiger og stiger, det er blevet sværere at finde et betaleligt sted at bo i de områder, folk gerne vil bo i. Elskede vandhuller og andre „typiske“ berliner-institutioner må vige for luksussaneringer og kedelig gennemsnitlighed. Det kan derfor godt være lidt „anstrengende“, at byen bliver hypet så meget og er blevet „the place to be“ for party-turister og unge „kreative“. På den anden side er forandring en vigtig del af livet, og lige nu er det helt klart fint at være i byen, men det bliver spændende at se, om Berlin formår at bevare sin helt egen karakter trods boligspekulation, politisk planløshed og manglende vision for byens fremtidige gestalt. Set i det lys kan jeg godt ind imellem savne et borgerengagement, som kan noget. For alt for ofte handler de forskellige initiativer om alt for snævre temaer: min gade, mit fortov, min baggård, mit nabo-kvarter.

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
At det er en utroligt liberal storby med plads til individualitet – punktum.

Hvilket kvarter i byen er dit foretrukne?
Jeg bor jo ved floden Spree lige på grænsen til Kreuzberg, så Kreuzberg er centrum for mit hverdagsliv i Berlin, men jeg elsker at tage rundt i byen og opleve alle de andre bydeles smukke og hæslige sider og i det hele taget opdage nye steder og aspekter af byen.

Hvilken kulturoplevelse i Berlin har gjort størst indtryk på dig?
Min første vinter i Berlin, kæresten var på forretningsrejse, og jeg var lidt rod- og rastløs, lige indtil jeg fandt ud af, at det faktisk var muligt at få billetter til filmfestivalen Berlinale. Det lykkedes mig at få billetter til 3–4 film om dagen, og om aftenen var der jo festerne i kølvandet af festivalen, så jeg glemte alt om den kedelige vinter og var i syvende himmel i 10 dage. Det er stadig et af årets kultur-highlights for mig.

Har du en yndlingscafe og/eller restaurant i Berlin?
Jeg har en lille håndfuld, som altid holder: Bar Bianco, som er min lokale kaffe-dealer. Katie´s Blue Cat i Xkölln, som jeg elsker for deres scones og fantastiske kager. Ankerklause, fordi det er en klassiker, som altid holder. Derudover møder jeg gerne venner og bekendte i Lamuri, Nest og Ora (en smuk ny café i Kreuzberg).
Berlin er også blevet ramt af „foodie“-bølgen, så der er kommet rigtigt mange gode restauranter, og der er selvfølgelig gået sport i at kende den bedste nye restaurant. For blot at nævne et par: Bar Raval, Katz Orange, Nudo, Schlesisch Blau, Bosco, Lavanderia Vecchia, Neni, Spindler. Check i øvrigt: iheartberlin (en blog).

Hvor tager du hen, når du vil opleve det “ægte” Berlin?
Om sommeren er det altid forfriskende at tage en tur til Strandbar Wannsee, for der møder man vitterligt alle samfundslag. Eller hvis det skal være mere radikalt: Strandbad Plötzensee for en renvasket Wedding-feeling. Derudover er det vidunderligt at tage ud til en af de mange søer, som ligger lige uden for byens grænse: Berlin meets Brandenburg, så at sige.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Jeg elsker at cykle ud til Dong Xuan Center i Lichtenberg for at købe asiatiske fødevarer, spise god vietnamesisk mad og i det hele taget tage en lille ferie fra Berlin. Centeret består af 5–6 store haller, fyldt til randen med shops, som handler med alt fra plasticblomster, smagløst tøj, billigt producerede sko, politisk ukorrekt legetøj, køkkengrej, ja, i det hele taget kitsch, og selvfølgelig alt, hvad hjertet kunne begære af asiatiske fødevarer. Derudover tilbyder de manicure, pedicure og – hvis man tør – en hurtig klipning til 7–8 euro. „Little Vietnam“ i Berlin.

Hvad irriterer dig mest ved Berlin?
At det sommetider føles som om, byen er ved at drukne i sin egen popularitet. Et nyt sted åbner, og 3.000 mennesker står i kø for at være med til åbningsfesten. Jeg bor tæt på Schlesisches Tor, som jo er et af byen party-epicentre. At folk kommer til Berlin for at feste igennem, er fint nok, men det er ikke okay, hvis de opfører sig som svin og glemmer, at vi andre faktisk bor her og ikke bare er statister i deres „party-film“.

Er der en kulturoplevelse i den nærmeste fremtid, som du glæder dig til?
Foreign Affairs – en teater-performance-festival, som løber af stablen fra slutningen af juni til midten af juli. Jeg har bl.a. købt billet til en 24-timers teaterperformance, som vist bliver lidt af en udfordring, men forhåbentligt også en åbenbaring. Derudover glæder jeg mig til Design Week og DMY International Design Festival fra 11.–14. juni og Tanz im August og selvfølgelig i det hele taget sommeren i Berlin, som er fantastisk.

Hvad “rykker” i Berlin lige nu?
Alt, hvad der har med mad at gøre. Nye restauranter og street food-markeder myldrer frem. Derudover befinder vi os efter sigende midt i et startup-business-boom, som tiltrækker young professionals fra hele verden. Wedding, Neukölln og sågar Charlottenburg og Wilmersdorf.

Lone BechLone Bech er cand. mag. og selvstændig PR-manager. Se mere på hjemmesiden www.hej-pr.com. Forfatter til bogen “Berlin – meine Liebe”, som udkom på Gyldendal, og som Vild med Berlin omtalte meget rosende efter udgivelsen i 2013.

Flyttede til Berlin i begyndelsen af de vilde 1990‘ere og har dermed boet i byen „i en følt evighed“. Når hun insisterer på, at hun er dansker, bliver hun gerne sat på plads af vennerne: „Hold nu op, du er da mindst 50% Berlinerin!“
Men som hun siger: „Det betyder måske heller ikke så meget, for hvem er i virkeligheden vaskeægte Berliner? Officielle kilder påstår hårdnakket, at cirka 800.000 af byens 3,3 millioner indbyggere er født og opvokset i Berlin.“

Mit Berlin #10: Det bedste ved Berlin er friheden

Allerede som 15-årig forelskede Caroline Sølver sig hovedkuls i Berlin, og hun flyttede dertil, så snart studenterhuen var i hus. Hun blogger fra Berlin og skriver på en guidebog om byen. Og så har hun efter grundig research fundet frem til byens allerbedste döner.

Mit BerlinHvad var dit første indtryk af Berlin?
Da jeg første gang kom til Berlin, havde jeg mest hørt om byen gennem tyskundervisningen i folkeskolen. Når nogle nævnte Muren, tænkte jeg: “Jamen, hvorfor kunne de ikke bare gå uden om den?”. Det var så svært for mig at forstå, hvordan det hele havde fungeret. Jeg forstod det nok ikke før, jeg selv besøgte byen under 20-års jubilæet for Murens fald. Jeg brugte fem dage i en form for historisk koma – tænk at gå rundt i en by, der bare for 20 år siden havde været delt i to.

Tænk at kunne gå rundt i en kæmpe bunker (The Story Of Berlin-museum), der for ikke særlig mange år siden blev bygget, fordi man virkelig var bange for en atomkrig. Tænk at gå rundt i gader og stræder og pludselig snuble over Stolperstein, der vidnede om, at her havde boet en jøde, der blev deporteret til et af historiens værste afsnit. At forestille sig, at byen for bare 65 år siden var sønderbombet, og at de kvinder, der var tilbage, byggede den op igen med deres bare hænder. Ud over at føle og mærke historiens vingesus på egen krop og prøve at forstå, hvad denne by har været vidne til, var det fantastiske ved Berlin også, at den på så kort tid er blevet så fantastisk på trods af, hvad den har været igennem. Det var inspirerende!

Hvad rykker i Berlin lige nu?
Lige nu er Berlin ved at åbne op efter sin vinterhi. Derfor er der dagligt udendørsarrangementer – open air-koncerter, karaoke i Mauer Park, loppemarkeder, street food-markeder (Neue Heimat, Bite Club, Markthalle 9) madmarkeder, fester i de forskellige parker, for ikke at nævne Badeschiff og det nyåbnede Haubentaucher, en udendørs pool med dertilhørende hang out-sted i RAW.

Har du en foretrukken café/restaurant i Berlin?
Jeg lever for at spise, og Berlin er et fantastisk sted at gøre dette! Jeg har meget svært ved at udvælge én yndlings, men jeg vil give nogle forskellige tips, da der nok er andre end mig, der er glade for god mad:

Caféer: De kaffe- og morgenmadsglade gør  klogt i at lægge vejen forbi Silo (Friedrichshain) og Roamers (Neukölln), der begge er skønne steder. Er man ekstra glad for morgenmad, serverer California Breakfast Slam en fantastisk morgenmad serveret i ægte amerikanske størrelser.

I Berlin, hvor man finder en döner-biks på hvert hjørne, kan det være nemt at gå forkert, men jeg har gjort min research og fundet Berlins bedste af slagsen. Den findes i Friedrichshain på Simon-Dach-Straße: Dach Döner. Bestil en “Hänchen Gemüse Döner mit allen Soßen”, og din lykke er gjort! Alle venner, jeg viser stedet, er enige med mig om, at döner ikke fås bedre end her.

Generelt er det svært at gå galt i byen i Berlin, når det kommer til at spise, da her er et kæmpe udvalg af mad fra alle mulige forskellige lande og kulturer. Et par yndlingssteder er District Mot (vietnamesisk gadekøkken, stedet og indretningen i sig selv er et besøg værd), Shiso Burger (fantastiske burgere) og Fleischerei Domke (tysk mad i ægte DDR-stil til formidable priser).

Hvad er efter din mening det bedste ved Berlin?
Det er uden tvivl den frihed, der findes i byen. På trods af tyskernes ry for at være meget ordentlige og regelrettede er Berlin som en mild version af Roskilde Festival – her er lidt grænseløst, og alt kan ske. Vil man i byen mandag aften, kan man det uden problemer. Vil man i snak med nye mennesker, er det ikke svært at finde nogle åbne, interessante mennesker. Berlin er stedet, hvor en masse kulturer mødes, og en masse forskellige typer mennesker findes, for byen har plads til alt og alle.

Har du et godt tip til en Berlin-oplevelse, man ikke lige finder på de første 10 sider i turistguiden?
Mange af dem! Jeg gør en dyd ud af at opleve så meget som muligt af Berlin. Mine personlige favoritsteder i Berlin er området omkring Flutgraben. Det er en gren af Spree, der munder ud i området Kreuzberg/Treptow, hvor der direkte på floden er bygget caféer og klubber. Over for broen hertil ligger et gammelt vagttårn, så dette sted var engang ingenmandsland på DDR’s side af muren. Spis et stykke kage eller et let måltid mad på Freischwimmer.

Et andet yndlingssted i Berlin er gåturen fra Alexanderplatz langs Karl Marx Allée – en vanvittig og enorm boulevard, som DDR byggede. Det var også her, deres årlige jubilæumsmarcher fandt sted. Alleen er et par kilometer lang og giver et godt indblik i DDR’s historie og ideologi. Derfra skal man så gå ned ad Warschauer Straße, hvor man endnu kan se forladte bygninger også fra DDR-tiden. Går man længere ned, når man Warschauer Straße Station, der under murens tid var en såkaldt spøgelsesstation. I dag bliver den brugt af hundredetusindvis af mennesker dagligt. Videre fra der krydser man Oberbaumbrücke, et meget populært sted i Berlin, der også er brugt i mange filmscener. På den anden side af broen ligger Kreuzberg, hvor man kan gå på jagt på egen hånd. Dette er min egen yndlingsmåde at opleve en by på: gå og gå og gå og opleve på samme tid.

1450972_10151992623337310_1245379616_nCaroline Sølver,  20 år, har boet i Berlin siden august 2013.

Caroline besøgte første gang Berlin som 15-årig og blev hurtigt så forelsket i byen, at hun på tre år besøgte byen 10 gange, inden hun forfulgte sin drøm om at være der på fuld tid. Straks efter studenterhuen var sat på hovedet, købte hun en envejsbillet til Berlin.

Har i sin tid i Berlin lavet meget forskelligt – fra personlig assistent hos en “vanvittig kunstner” og country manager for en dansk hjemmeside til at leve “det frie berliner-liv”, som hun kalder det – et liv uden fast fuldtidsjob, som mange i Berlin lever, og som gør, at byens barer og klubber er lige så fyldte en mandag aften som en fredag aften.

Carolines frie berliner-liv bruger hun på at skrive sin blog www.silverstories.dk, hvor hun fortæller om sig selv, rejser og ikke mindst Berlin. Derudover arbejder hun på en guidebog om Berlin, som hun håber at få udgivet senere på året.